Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Ved stribedyrkning dyrkes flere afgrøder på samme mark. Det er en dyrkningsmetode, som der endnu er relativt få erfaringer med, men som ser ud til at rumme store muligheder. Ved at dyrke flere afgrøder på samme mark opnår man mere robuste afgrøder, samtidig med at jordens frugtbarhed forbedres og biodiversiteten øges.
Læs her om, hvad stribedyrkning går ud på, og hvilke fordele og ulemper stribedyrkning rummer i forhold til økologisk jordbrug.
Stribedyrkning er en alternativ, ny dyrkningsform, hvor man dyrker forskellige afgrøder i striber i marken. Striberne er brede nok til, at de kan dyrkes med maskiner uafhængigt af de andre afgrøder, men smalle nok til at der vil være en økologisk interaktion mellem de forskellige afgrøder i striberne. Bredden af striberne afhænger af den mindst mulige arbejdsbredde på de maskiner, landmanden allerede har til rådighed. Man skal altså ikke ud at investere i en ny maskinpark. Samtidig kan man optimere på dyrkningen af den ene afgrøde uden nødvendigvis at genere naboafgrøden, da afgrøderne ikke blandes sammen.
Afgrøderne vælges, så naboafgrøderne komplimenterer hinanden. Ved at dyrke marken som en multikultur frem for som monokultur opnår man flere fordele.
Forsøg med stribedyrkning fra udlandet viser flere positive effekter ved dyrkningsmetoden.
Fordele ved stribedyrkning kan være:
Der laves forsøg med stribedyrkning forskellige steder i landet for at blive klogere på potentialerne i dyrkningssystemet.
Stribedyrkning er ikke så anvendt i landbruget endnu, men der bliver forsket en del i det. I Danmark arbejder både Aarhus og Københavns Universitet i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og robotvirksomheden Agrointelli på at udvikle stribedyrkningssystemet.
Generelt er det vigtigt at vide, hvilke afgrøder der fungerer godt sammen, når man som landmand skal beslutte, hvordan ens sædskifte med stribedyrkning skal se ud.
Der forskes fortsat meget i, hvilke afgrøder der komplimenterer hinanden bedst, så der opnås højst muligt udbytte og flest mulige gavnlige effekter.
Det, at afgrøderne er mindre sårbare overfor sygdomme og skadedyrsangreb, kan være med til at give højere og mere stabile udbytter. Og hvis man vælger de rette naboafgrøder, kan man påvirke udbyttet yderligere. Det handler om at vælge afgrøder, der har den rette synergi, så ressourcerne udnyttes bedre. Den rette afgrødesammensætning kan forbedre mikroklima, læ, vandhusholdning og temperaturforhold mellem de forskellige kulturer.
Vælger man afgrøder, der har dårlige interaktioner, vil det tilsvarende give reducerede udbytter. Så det er vigtigt, at vi lærer, hvilke afgrøder, der er gode naboer, hvis vi skal have succes med systemet.
Der er mange måder at indarbejde stribedyrkning på i markens sædskifte. Her ses fem eksempler på et seks-årigt sædskifte. Et almindeligt sædskifte længst til venstre - og en gradvis forøgelse af den rumlige diversitet jo længere man kommer mod højre. Kilde: Isabella Selin Norén, Wageningen Universitet.
Stribebredden afgøres bl.a. af arbejdsbredden af de maskiner man har til rådighed. Store moderne landbrugsmaskiner med stor arbejdsbredde er ikke hensigtsmæssige ved stribedyrkning. Men man kan godt bruge almindelige markmaskiner, hvis man vælger en større stribebredde. Der er behov for flere små maskiner ved stribedyrkning for at klare overgangen fra den ene afgrøde til den anden, da striberne med forskellige afgrøder ikke tillader de samme muligheder for pløjning.
Det er en klar fordel, hvis man kan bruge de mindre markrobotter. Brug af mindre maskiner har samtidig den fordel af de vejer langt mindre og dermed ikke pakker jorden så hårdt, når den bearbejdes.
Den hastige udvikling af markrobotter gør stribedyrkning muligt i langt højere grad end for bare få år siden
Der er mange fordele ved stribedyrkning. Her kan du læse om, hvordan stribedyrkning giver mere robuste afgrøder, højere funktionel biodiversitet, bedre udnyttelse af næringsstoffer og mindre jorderosion. Faktorer, der alle er af stor betydning for den økologiske planteavl.
Når man planter striber med forskellige afgrøder fremfor for at dyrke i monokultur, gør man det sværere for skadedyr og sygdomme at sprede sig i marken.
I en mark med én afgrøde spredes sygdom eller skadedyr hurtigt til resten af marken, da udbredelsen kan ske ubegrænset. Når afgrøder plantes i striber på skift, er det vanskeligere for sygdomme og skadedyr at sprede sig til næste stribe, hvis den ikke angriber afgrøden, der er plantet imellem. Færre og mindre skadedyrs- og sygdomsangreb bidrager alt andet lige til et højere og mere stabilt udbytte.
De foreløbige resultater fra stribedyrkningsforsøg på Lolland, viser at angreb af bederust i sukkerroer forsinkes, når man dyrker i striber.
En anden årsag til, at stribedyrkning er et robust dyrkningssystem er, at flere forskellige afgrøder skaber flere levesteder for nyttedyr. For eksempel kan en naboafgrøde måske tiltrække flere edderkopper og mariehøns, der spiser bladlus. Dermed forårsager bladlusene mindre skade på hovedafgrøden. De naturlige fjender til skadedyr er en del af den såkaldte funktionelle biodiversitet. Funktionel biodiversitet henviser til de arter, der yder økosystemtjenester i et dyrkningssystem. Det er særligt vigtigt i økologisk sammenhæng, da der ikke kan sprøjtes med pesticider.
Jorderosion sker oftest ved kraftig/meget regn på bar jord, som gør, at jorden risikerer at skylle væk. Når der vokser afgrøder på marken, holder planternes rødder på jorden. Hvis jorden derimod er bar, er der risiko for erosion.
I stribedyrkning er der ofte forskellige høst- og så-tidspunkter. Det betyder, at marken sjældent ligger helt bar, og derfor er der mindre risiko for jorderosion.
Jorderosion et stort problem, der er en stor årsag til reduceret frugtbarhed mange steder i verden. Ved at dyrke i striber, kan man undgå erosion og dermed have en mere frugtbar jord.
Som økolog er det vigtigt at sikre jordens frugtbarhed, så afgrøderne får den næring, de har brug for, og så man undgår, at jorden bliver udpint.
Ved økologisk dyrkning er man nødt til at sikre, at den organiske gødning bliver omsat i jorden, så den er tilgængelig for planterne, når planterne har brug for den. Brug af flere forskellige afgrøder gør, at der er flere forskellige slags rester af afgrøder i jorden. Det øger den organiske pulje i jorden, og man forventer også, at det forbedrer jordens mikrobiologiske liv. Højere mikrobiel aktivitet i jorden giver en hurtigere omsætning af gødning fra organisk til plantetilgængelig form, som er vigtig for økologisk plantedyrkning.
Desuden kan naboafgrøder, der fikserer kvælstof, bidrage til udnyttelsen af de naturlige kredsløb, så der for eksempel skal tilføres mindre husdyrgødning.
Det er vigtigt at sammensætte de rigtige afgrøder, så der ikke opstår konkurrence afgrøderne imellem. For eksempel kan høje afgrøder skygge for lavere, og dermed mindske udbyttet.
I et forsøg med vinterrug, hestebønne og kløvergræs, blev udbyttet af rug reduceret, mens udbyttet af kløvergræs steg. I samme forsøg med majs, hestebønne og kløvergræs var udbyttet af majs også mindre, men udbyttet af kløvergræs var det samme.
Mange forskningsprojekter indenfor stribedyrkning forsøger derfor at finde optimale sammensætninger af afgrøder.
En anden ulempe ved stribedyrkning er de forskellige så- og høsttidspunkter for de forskellige afgrøder. Det gør det mere vanskeligt for landmanden rent logistisk. Her kan markrobotter være en løsning, der gør stribedyrkning rentabelt og praktisk muligt.
Det kræver ekstra opmærksomhed at planlægge sædskiftet, da der både skal tages højde for rumlige og tidsmæssige aspekter. Det er eksempelvis ikke holdbart at rykke en afgrøde til nabostriben året efter, da det kan øge risikoen for sygdomme.
Ukrudt:
Striberne gør det ekstra svært at styre ukrudtet, da man ikke kan harve på kryds og tværs.
Ulemper i forhold til maskiner:
Forskningsprojektet StripCrop undersøger om, det er økonomisk bæredygtigt at lave stribedyrkning i økologisk landbrug. Om stribedyrkning er rentabelt, afgøres bl.a. af værdien i øget biodiversitet, udbyttestigninger samt prisen for den nødvendige teknologi.
Læs mere her om "Dyrkning af sukkerroer i et stribebaseret sædskifte".
Her ses forskellige afgrøder dyrket i stribedyrkning. Bredden af striberne kan variere og skal tilpasses til de benyttede maskiner.
