Danske forbrugere er verdensmestre i økologisk forbrug. Danmark er det land i verden, hvor økologiske fødevarer har den største markedsandel, og forbruget vokser år for år. Danmark har samtidig en stor samhandel med udlandet af økologiske varer.
Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Danske forbrugere er verdensmestre i økologisk forbrug. Danmark er det land i verden, hvor økologiske fødevarer har den største markedsandel, og forbruget vokser år for år. Danmark har samtidig en stor samhandel med udlandet af økologiske varer.
I 2020 udgjorde økologiske varer i alt 13 pct. af danskernes samlede indkøb af dagligvarer, og Danmark er således det land i verden, hvor økologiske fødevarer har den største markedsandel i detailhandlen. På de efterfølgende pladser kommer Østrig og Schweiz, hvor den økologiske markedsandel i 2020 var hhv. 11,3 pct. og 10,8 pct.
Salget af økologi til professionelle køkkener som fx hoteller og restauranter, kantiner, institutioner og hospitaler er også steget markant fra år til år frem til 2020, hvor Covid-19 krisen satte en midlertidig stopper for denne vækst på grund af nedlukning af hoteller og restauranter i lange perioder. I takt med ophør af corona-restriktionerne er der atter vækst i salget af økologiske fødevarer til denne sektor.
Når man spørger danskerne om, hvorfor de køber økologiske fødevarer, skyldes det både hensyn til egen sundhed, men også et ønske om at bidrage til bedre miljø, klima, drikkevand ligesom hensynet til øget dyrevelfærd spiller en rolle. Der er således mange forskellige årsager til, at danskerne i stigende grad køber økologiske fødevarer.
Hovedparten af økologisalget - cirka 80 - 85 pct. - sker gennem detailhandlen og ved onlinehandel. I detailhandlen er de største aktører Salling Group og den forbrugerejede supermarkedskæde Coop, som begge har en række traditionelle supermarkeder og discountbutikker med stort fokus på økologiske fødevarer.
Onlinehandel er en indkøbsform, som vinder mere og mere indpas, når der skal købes dagligvarer. Under Covid-19 pandemien har denne måde at købe dagligvarer på fået et ekstra boost. Også køb af måltidskasser vinder stærkt frem som en populær løsning for især den travle børnefamilie. Inden for online-handlen er Aarstiderne en af pionererne. Allerede tilbage i 2009 introducerede Aarstiderne de første måltidskasser med råvarer og opskrifter, der passer sammen. Måltidskassekonceptets store succes har betydet, at der nu er flere virksomheder som tilbyder konceptet, bl.a. Skagen Food og Nemlig.com. De to sidstnævnte virksomheder har både økologiske og konventionelle fødevarer i deres koncept, men den økologiske andel af salget er højt.
Der foregår ligeledes direkte salg af økologiske fødevarer til forbrugere via torvemarkeder og gårdsalg, men i sammenligning med detailsalget er denne salgsform dog relativt lille i Danmark. Torvemarkeder er mest udbredt i storbyerne, hvor forbrugerne ynder at købe især frugt & grønt samt oste direkte fra producenternes boder.
Omkring 10-15 pct. af de økologiske fødevarer afsættes via foodservicesektoren, hvortil salget er steget i alle årene til og med 2019. Således steg salget til restauranter, hoteller og offentlige køkkener i 2019 med 11 pct. Udbruddet af Covid-19 i foråret 2020 medførte nedlukning af hoteller, restauranter og kantiner på arbejdspladser, hvilket bevirkede en nedgang på 20 pct. i salget af økologi til foodservice. Efter at alle restriktioner er ophørt ses der igen stor vækst i økologisalget til foodservice, og salget nærmer sig medio 2022 igen niveauet fra før Covid-19.
Hovedparten af økologisalget sker gennem detailhandlen og onlinehandel.
Detailbutikkerne har fokus på at udbyde økologiske fødevarer til forbrugerne og med markedsandele på over 30% for mange varer er der godt gang i salget – så godt, at danskerne er suveræne verdensmestre i økologisk forbrug.
I detailhandlen er økologisalget stærk forankret i både discountbutikker og i de traditionelle supermarkeder. Supermarkedskæderne har taget økologien til sig og på hver deres måde været med til at markedsføre økologi til de danske forbrugere. At være synlig på økologi er blevet en bevidst del af de fleste danske supermarkeders branding strategi.
Den forbrugerejede supermarkedskæde Coop, der i 1981 var den første til at tage økologiske varer ind på hylderne, satte i 2016, som et led i deres ansvarlighedsstrategi, en kampagne i søen for at øge salget af økologi. De øgede udbuddet af økologiske varer og satte økologi på dagsorden med fornyet styrke. Det har resulteret i et øget salg indenfor Coop, hvor salget af økologi i dag udgøre cirka 16 pct. af det samlede salg. I hovedstadsområdet og i Aarhus udgør økologisalget i Coops butikker mere end 20 pct.
I high-end kæden Irma med 45 butikker primært placeret i Storkøbenhavn udgør økologi 38 pct. af deres salg af fødevarer. Det er kædens mål, at økologisalget i 2025 skal udgøre 50 pct. Flere produkter fås nu kun i økologiske varianter i Irma. Det gælder bl.a. mel, gulerødder, citroner og bananer. Irma er en del af Coop.
Danmarks største detailkoncern – Salling Group – med detailbutikkerne Salling, Føtex, Bilka og Netto er der også stort fokus på de økologiske varer, hvor eksempelvis Føtex har omkring 1500 økologiske varenummer i deres butikker. Discountkæden Netto har under sloganet ”alle skal have råd til økologi” - på bannere, indkøbsposer og lastbiler - gjort økologi tilgængeligt for alle og har udviklet deres eget økologiske mærke ”ØGO”. Et strategisk samarbejde mellem Netto og den fynske fødevarevirksomhed Løgismose har gjort Løgismoses ofte luksusprægede økologiske produkter tilgængelige i Nettos butikker.
Supermarkedskæden Rema1000 har købt en andel af det økologiske gods Gram Slot, som de arbejder tæt sammen med. Godset leverer økologiske mejeriprodukter, havregryn, kartofler, løg, mel mv. til Rema1000s butikker. Også discountkæden LIDL opruster i kampen om kunderne ved at øge antallet af økologiske varenumre.
Undersøgelser fra bl.a. Aarhus Universitet viser, at når forbrugerne først er begyndt at købe en varekategori økologisk følger flere varegrupper efter i et bestemt mønster – hvor basisvarer som mælk og æg samt frugt og grønsager købes økologisk før man vælger også at lægge luksusvarer som vin, øl, chokolade, is og kager i økologisk variant i indkøbskurven. Prisforskellen mellem økologiske og konventionelle varer er generelt mindst hos basisvarerne.
I dag findes alle produktgrupper i en eller flere økologiske varianter. År for år er salget af økologi steget i detailhandlen. I 2020 steg salget med 14 pct. og økologiske fødevarer har nu en markedsandel på 13 pct. Det er den højeste markedsandel i hele Verden, og derfor kaldes danskerne verdensmestre i økologisk forbrug. På de næste pladser kommer Østrig og Schweiz med økologiske markedsandele på hhv. 11,3 pct. og 10,8 pct.
Der er i Danmark vækst i alle økologiske varekategorier. Største markedsandel har økologiske bananer med 66,5 pct., efterfulgt af gulerødder og havregryn, som det fremgår af figuren. Økologisk mælk - der gennem alle årene har været en driver for den økologiske udvikling i Danmark - har ligeledes en høj markedsandel. Forbruget af fx økologisk kød fylder endnu ikke så meget i danskernes indkøbskurve, hverken for kød fra gris eller fjerkræ. Igennem de seneste år er salget af økologiske alkoholiske drikkevarer som øl og vin steget markant, men andelene er dog fortsat under fem pct. Der er generelt højere økologiske markedsandele for de basisvarer, hvor prisforskellen mellem økologi og konventionelt er lavest.
| Produkt | Andel økologisk |
| Bananer | 66,5% |
| Gulerøder | 47,6% |
| Havregryn | 47,2% |
| Mælk | 34,3% |
| Mel | 33,7% |
| Æg | 31,2% |
| Agurk | 28,5% |
| Æbler | 27,3% |
| Kartofler | 17,9% |
| Smør | 17,8% |
| Kaffe | 12,0% |
| Oksekød | 9,4% |
| Ost | 8,5% |
| Grisekød | 4,6% |
| Øl | 3,9% |
| Fjerkræ | 2,3% |
Kilde: GfK ConsumerScan.
Med årlige vækstrater på 15-20 pct. har der været en markant udvikling i salget af økologiske fødevarer til foodservicesektoren, men væksten blev dog stoppet af Covid-19 i 2020. I takt med ophør af restriktioner er økologisalget godt på vej tilbage til niveauet før Covid-19. Spisemærker viser vej til restauranter med fokus på økologi.
Det er de offentlige køkkener og private kantineoperatører, der har været driveren for udviklingen i foodservicesektoren. De seneste år har økologien også holdt sit indtog på menukortene på hoteller og restauranter. Hotel- og restaurationsbranchen står i dag for halvdelen af økologiforbruget i foodservicesektoren, hvor der i 2020 blev solgt økologi for i alt 2.018 mio. kr. – svarende til en markedsandel på 12 pct.
Økologiens succes i foodservicesektoren skyldes i høj grad et tæt samspil mellem en visionær økologipolitik, samt allokering penge til uddannelses- og informationsaktiviteter i foodservicesektoren. Offentlige køkkener har via flere forskellige politiske planer siden 2012 arbejdet hen henimod et mål om mindst 60 pct. økologi. Som et led heri har der i årenes løb været afsat penge til at hjælpe køkkenerne med at omstille sig samt til at uddanne personalet. Hensigten med uddannelsesindsatsen er bl.a. at lære de køkkenprofessionelle, hvordan man ved et øget fokus på råvarer i sæson, mad lavet fra bunden af i stedet for brug af halvfabrikata, fokus på brug af mindre kød samt kunsten at reducere madspild, kan tage økologiske varer ind uden at sprænge budgetterne.
Samtidig med indsatsen på køkkensiden, har der også været fokus på at sikre forsyningen af økologiske fødevarer via grossistfirmaer, sådan at det var lettilgængeligt for køkkenerne at bestille økologiske varer. I begyndelsen var der udfordringer med at få grossisterne til at tage et alsidigt økologiske vareudbud ind, da de var bekymrede for, om der var tilstrækkelig efterspørgsel. Gennem informationsaktiviteter for netop grossisterne er det i dag lykkes at skabe balance, og de førende danske grossister har nu et velassorterede sortiment af økologi i alle varegrupper.
Danskerne skal have mulighed for aktivt at vælge økologi, når de spiser ude. Uanset om det er i offentligt eller privat regi. For at skabe opmærksomhed på økologiske fødevarer lancerede Fødevarestyrelsen i 2009 ”Det Økologiske Spisemærke”. Mærket indikerer, hvor stor en andel af de råvarer et køkken anvender, der er økologiske. ”Det Økologiske Spisemærke” findes i guld- sølv og bronze. Når 90- 100 pct. af et køkkens råvarer er økologiske, kan man få guldmærke. Sølv gives ved 60- 90 pct. økologi og bronzemærket, hvis 30 -60 pct. af køkkenets råvarer er økologiske.
Det er gratis at få ”Det Økologiske Spisemærke”. Man skal ansøge Fødevarestyrelsen om det. Se mere om spisemærket her.
Danmark er internationalt kendt som et land, hvor der produceres fødevarer af høj kvalitet, og hvor økologikontrol og fødevaresikkerheden er helt i top. Danmark importerer dog fortsat flere økologiske fødevarer end der eksporteres.
Danske virksomheder har traditionelt altid haft fokus på fødevaresikkerhed, og i kombination med en meget troværdig økologikontrol er det medvirkende til, at især mange lande uden for Europa efterspørger danske økologiske fødevarer. Derudover er danske fødevarer kendetegnet ved, at kvaliteten altid er på samme høje niveau. Der er således ikke kvalitetsforskelle fra levering til levering.
Danmark er i udlandet anerkendt for at have et unikt økologisk kontrolsystem, idet økologikontrol og udstedelse af økologicertifikat foretages af kontrollører, der er ansatte i den danske stat og således helt uafhængige af både de økologiske landmænd og virksomhederne. Derfor er tilliden til økologiske fødevarer meget høj både blandt danske forbrugere og på de udenlandske markeder. Tilliden til de danske økologiske fødevarer er også en væsentlig årsag til, at danskerne er det folkefærd i verden, som køber flest økologiske fødevarer.
Netop høj fødevaresikkerhed, sunde kvalitetsfødevarer og et unikt økologikontrolsystem er stærkt medvirkende til, at eksporten af økologiske fødevarer er steget år for år frem til 2017. Herefter er eksporten stagneret omkring 3 milliarder kr. Dog oplevede eksporten et mindre fald i 2020, da Covid-krisen gjorde det vanskeligere at eksportere til især fjernmarkeder. Danske virksomheder eksporterer både til nærmarkeder som Tyskland, Sverige og Frankrig, men også til fjernmarkeder i Asien, Mellemøsten og USA. De største eksportmarkeder i 2020 var i nævnte rækkefølge Tyskland, Sverige, Holland og med Kina på fjerde pladsen.
Danmark har indenfor den animalske produktion mange virksomheder – både store og små – som satser på økologisk produktion og også på eksport. Det er derfor ikke overraskende, at de største eksportvarer er mejeriprodukter (drikkemælk, ost, smør og mælkepulver til børneernæring) og grisekød. Danske virksomheder er dog også leveringsdygtige i æg og fjerkræ samt vegetabilske varer som foderstoffer, grøntsager (bl.a. gulerødder og salat) samt kolonial- og drikkevarer.
Danmark har et stort forbrug af økologiske fødevarer, og som en konsekvens heraf har Danmark ligeledes en stor og stigende import af økologiske fødevarer. De største importvarer er frugt og grøntsager, da der af klimatiske grunde er mange frugter og grøntsager, som ikke kan dyrkes i Danmark. Der er bl.a. stor import af økologiske frugter som bananer, appelsiner og citroner. Kaffe, the og chokolade samt vin er andre store importvarer, der heller ikke kan produceres i Danmark. Derudover importeres korn og foderstoffer, hvoraf noget igen reeksporteres til andre nærmarkeder.
Den økologiske import er beløbsmæssigt større end eksporten og udgjorde i 2020 4,9 mia. kr. De vigtigste importlande er i rækkefølge Tyskland, Holland, Spanien og Italien. En del af de importerede varer fra Holland kommer oprindelig fra fjernmarkeder i Sydamerika og Asien, men bliver importeret ind i EU via havne i Holland og herefter reeksporteret til bl.a. Danmark.
