Økologisk kødproduktion fra kvæg

Økologisk kød fra kødkvægracer som fx Skotsk Højland og Galloway med flere, udgør kun en lille del af den økologiske oksekødproduktion og bliver ofte også anvendt i kombination med naturpleje.  Produktionen består dels af renracede dyr, dels af forskellige krydsninger mellem racerne.

Fra kødkvægbesætningerne er det især kalve og ungdyr, der sendes til slagtning, men også voksne dyr, når de tages ud af produktionen. Køerne kaldes ammekøer, fordi de ammer deres kalve, indtil kalvene er ca. et halvt år gamle. Typisk slagtes kalvene, når de er omkring et år gamle.

Læs her mere om de forskellige kødkvægracer og deres forskellige egenskaber. 

Fakta om økologisk okse og kalvekødproduktion 

Med en økologisk andel på cirka 14 procent af kobestanden vil der som udgangspunkt også være et potentiale på cirka 14 procent økologiske slagtedyr.

Her er billedet imidlertid anderledes, idet kun knap seks procent af de registrerede slagtninger er registreret som økologiske ved slagtning, og derfor kan markedsføres som økologisk, se tabel 1. Det ses, at kun en meget lille del af ungtyrene registreres som økologisk ved slagtning. Langt hovedparten af tyrekalvene, født i såvel økologiske som konventionelle malkekvægbesætninger, sælges til viderefedning i specialiserede slagtekalvebesætninger. På grund af bl.a. krav om afgræsning i den økologiske produktion findes der ikke økologiske slagtekalvebesætninger, hvilket betyder, at tyrekalve fra økologiske malkekvægbesætninger sælges til viderefedning i  konventionelle slagtekalvebesætninger.

Man kan enten vælge af opdrætte han-kalvene som tyrekalve eller stude dem (kastrere dem). Herved opnår man roligere dyr. Opdræt af tyrekalve og stude kræver forskellig strategi bl.a. i forbindelse med fodring.  

Kort om reglerne

Den økologiske produktion adskiller sig fra den konventionelle produktion på en lang række områder. Det gælder blandt andet opstaldning, fodring, afgræsning og behandling af dyr. Produktionen er baseret på de fire økologiske principper og reguleret af EU-regler.

Det kendetegner økologisk okse- og kalvekødproduktion

• Kalvene skal fodres med økologisk mælk eller en økologisk mælkeerstatning i minimum de første tre måneder af deres liv.
• Alt foderet skal være økologisk, og der er krav om, at dyrene altid skal have mindst 60 pct. grovfoder i foderrationen (i pct. af tørstof pr. dyr pr. dag). Det gælder også under en eventuel slutfedning. Så kravet om 60 pct. grovfoder er ikke opfyldt, hvis kraftfoder/korn tildeles ad libitum.
• Fra den 15. april til den 1. november skal alle dyr have adgang til afgræsning, når vejrforholdene og hensyn til jordbunden og dyrene tillader det. Dyrene skal være på afgræsningsarealet så meget som muligt i løbet af dagen og have mulighed for at æde frisk græs. Småkalve kan opstaldes indendørs, indtil de er 4 måneder gamle. Kalve i alderen 4 - 6 måneder skal have adgang til afgræsning i perioden 1. maj til 1. september, når vejrforholdene tillader det.
• Udegående kreaturer skal have mulighed for at søge læ og skygge. Det kan fx være under træer, levende hegn, i en hytte/skur eller stald.
• Kreaturer, der går ude døgnet rundt i vinterperioden (1. december – 1. marts) og vinterlignende vejr, skal have adgang til et læskur eller til steder, hvor de kan søge beskyttelse mod vejr og vind, og de skal kunne hvile sig på et tørt og strøet leje.
• I græsningssæsonen kan tyre/stude over 9 måneder slutfedes på stald i en periode, som ikke overstiger 1/5 af dyrets levetid og altid højst 3 måneder. Slutfedning på stald kan kun foregå i forbindelse med, at dyret sendes til slagtning.
• Tyre over 1 år kan holdes på stald også under afgræsningsperioden, forudsat at dyrene har uhindret adgang til udendørs løbegårde hele året. Tyrene skal fodres efter ædelyst.
• Behandling med veterinær medicin skal føres i logbog, og medfører to gange så lang tilbageholdelsestid som i konventionelt brug. Tilbageholdelsestiden er 48 timer, hvis den generelle tilbageholdelsestid er 0, vacciner er dog undtaget.

Ud over de nævnte EU-regler kan de økologiske mælke- og kødkvægproducenter have krav om supplerende regler fra deres mejeri/slagteri (brancheanbefalinger) eller ved tilmelding til det statslige dyrevelfærdsmærke (”hjertemærket”).  Den frivillige aftale om brancheanbefalinger for økologiske kreaturer er bl.a. tilsluttet af virksomheder som Friland A/S og Thise & Ko. Et af kravene i den frivillige brancheaftale er, at kreaturer skal være født økologiske for at kunne sælges som økologisk kød. Et andet krav i aftalen er, at fra 1. januar 2023 skal 50 pct. af strøhalmen være økologisk.

Afgræsning

På grund af kravene om økologiske køer og kalve på græs, spiller afgræsning en stor rolle i den økologiske oksekødsproduktion.

Storfold, skiftefolde eller stribegræsning

Der findes forskellige måder at styre afgræsningen på. Tidligere var det almindeligt at anvende systemet reguleret storfold, hvor dyrene går på det samme areal hver dag og holder græsset kort, og hvor arealet udvides i løbet af sæsonen i takt med græssets faldende vækst.

I dag praktiserer mange et foldskiftesystem, hvor dyrene går kort tid på hver fold, så græsset får nogle ugers hviletid. Det giver et højere græsudbytte, og køerne har større appetit på græsset. Til gengæld medfører de mange folde et større behov for hegn, vandingssteder og drivveje.

Ved stribegræsning tilbydes dyrene et nyt stykke græs hver dag ved, at en fronttråd flyttes et par gange i hver fold inden man tager hul på en ny fold. Figur 1 illustrerer de forskellige typer af afgræsningssystemer.

Holistisk planlagt afgræsning

De senere år har interessen for holistisk planlagt afgræsning (HPA) bredt sig blandt økologiske mælke- og kødproducenter, som oplever, at traditionel afgræsning i reguleret storfold, stribegræsning og skiftefold har nogle begrænsninger. Metoden baserer sig på et samlet syn på mark, foder, kvægflokkens adfærd, klimabelastning og samfundets interesser i øvrigt.

Holistisk planlagt afgræsning efterligner fortidens store, græssende dyreflokke på savannen. Her gik dyrene i langt større flokke end kvæg i dag og måtte derfor vandre for ikke at løbe tør for føde og for ikke at forurene græsset med urin og møg. Biolog Allan Savory, der er ophavsmand til holistisk planlagt afgræsning, registrerede, at flokkene på disse vandringer åd 33 pct., nedtrådte 33 pct. og lod 33 pct. af græsset stå tilbage. I en dansk kontekst indebærer holistisk planlagt afgræsning daglige flytninger af kvægflokken, intensiv afgræsning i kort tid, lang hviletid mellem afgræsningerne samt minimal omlægning af græsmarkerne.

Læs her mere om holistisk planlagt afgræsning

Parasitter

Det kan være svært at fastslå mængden af overvintrede ormelaver i en græsmark. I milde vintre er ormelaver ofte aktive i overfladen, og størstedelen dør ud i starten af græsningssæsonen. I kolde vintre søger larverne ned i jorden og er mindre aktive. Den enkleste metode til at forebygge infektioner med lungeorm er at lave foldskifte midt i juli og flytte førsteårs græssende dyr til arealer, der ikke har været afgræsset tidligere på året.

Det er samtidigt vigtigt at holde opsyn med græsmarkernes tilstand, da smittetrykket øges med graden af nedbidning og afgræsning tættere på gødningsklatterne. Tilsvarende gælder for våde områder, hvor der er risiko for infektion med leverikter.

Små kalve på græs

Økologiske kalve på 4–6 måneder skal have adgang til græsarealer i sommerperioden fra 1. maj til 1. september, når vejrforholdene tillader det. Det fungerer bedst, når kalvene kan gå ud og ind af stalden eller har adgang til hytter på marken. Det er også vigtigt at supplere græsset med kalveblanding eller andet foder, så de små kalve sikres energi og protein nok. Det er helt afgørende for kalvenes trivsel, at man forebygger smitte med græsmarksparasitter.

Cocciodiose kan forebygges ved at undgå permanente kalvefolde fra år til år. Kalvene skal udbindes på ”ren” mark og de skal gå i lukkede grupper, som ikke samles med andre grupper. Kalvene bør desuden skifte fold flere gange i løbet af sommeren. Hvis der lukkes nye kalve ind i flokken, bør foldskiftet ske samtidigt.

I ammekvægholdet er pattekalvene kun i ringe grad udsat for smitte med indvoldsorm via græsset. Det skyldes, at mælken er den primære næringskilde, og græsoptagelsen udgør kun en lille del af foderrationen.

Læs her om tips til fodring og håndtering af økologiske småkalve på græs

Fodring

Ved fodring af økologisk kvæg skal alt foderet være økologisk, og der er krav om, at dyrene altid skal have mindst 60 pct. grovfoder i foderrationen (i pct. af tørstof pr. dyr pr. dag). Det gælder også under en eventuel slutfedning. Så kravet om 60 pct. grovfoder er ikke opfyldt, hvis kraftfoder/korn tildeles ad libitum.

Fodring af ungtyre

Fodring af tyrekalve til slagtning handler som udgangspunkt om høj tilvækst, men opfedning af økologiske ungtyre skal også målrettes de slagtetidspunkter, der giver maksimalt tillæg. Det kræver holdinddeling efter fødselstidspunkt og med forskellig fodringsintensitet, alt efter hvornår ungtyren ønskes sendt til slagtning.

Ungtyre kan slagtes direkte fra græs – men det er svært uanset race og alder (12-18 mdr.) at opnå en passende fedningsgrad uden at tilskudsfodre – det vil sige uden slutfedning. Høj tilvækst kræver ensilage med høj fordøjelighed, og i slutfedningsperioden på 2-4 måneder kan der suppleres med korn eller kraftfoder for at forbedre slagte- og kødkvaliteten. Lav slagtevægt og lav klassificering for form og fedme koster dyrt på slagteafregningen.

Som en væsentlig barriere for produktion af økologiske ungtyre nævnes ofte, at der bliver uro i flokken, når ungtyrene bliver kønsmodne, hvilket kan være problem i afgræsningsperioden.

Ungtyrene skal derfor ikke gå i en fold, der er nabo til en fold med hundyr, og det skal tilstræbes ikke at lukke nye dyr ind i en eksisterende flok. Endelig er det vigtigt med godt og rigeligt græsudbud.

Mere at vide om produktion af ungtyre

Læs her mere om produktion af ungtyre af malkekvægsrace. Her kan du læse om håndtering, fodring, produktionssystemer og økonomi mv.

Læs her om om produktionssystemer til økologiske ungtyre af malkekvæg.

Fodring af stude

Det anbefales, at kalvene kastreres, når der er 3-4 måneder gamle. Studningen påvirker specielt tilvæksten samt slagte- og kødkvalitet, og dyrene bliver roligere.

Studenes lavere tilvækst og højere foderforbrug gør, at de kan anvendes i et produktionssystem, hvor de i højere grad fodres med grovfoder og afgræsser marginale områder, som ikke er energirige nok som foder til hurtigvoksende ungtyre eller malkekvæg. For at opnå en levendevægt på 550-600 kg slagtes studene normalt ved alderen 22-28 mdr.

Foderforbruget vil afhænge af græsningsstrategien, dvs. intensiv græsning eller afgræsning på marginale arealer.

I fodringen kan man udnytte studenes evne til kompensatorisk vækst. Det betyder, at studene hovedsageligt kan fodres med ensilage med middel fordøjelighed i vinterperioden. Det anbefales, at der sikres en daglig tilvækst på min. 600 gram. Studene kan derefter kompensere med en højere tilvækst på sommergræsningen. Størrelsen af tilvæksten vil afhænge af, om afgræsningen sker på kløvergræsmarker eller marginaljord med vedvarende græs.

I sommerperioden kan studene leveres direkte fra græs. Hvis de slagtes fra kløvergræsmarker med rigeligt græsudbud, kan de ofte nå samme klassificering på slagteriet som ved slutfedning på stald. Slutfedning vil oftest være nødvendigt, når studene afgræsser ekstensive arealer, hvor tilvæksten er lavere. En slutfedning med cirka 1 kg korn i tre måneder før slagtning sammen med grovfoder af middel kvalitet er ofte tilstrækkelig.

Klimaaftryk ved produktion af økologiske stude og ungtyre

Som det fremgår af opgørelsen i tabel 1 ”antal registrerede økologiske slagtninger” slagtes der dobbelt så mange stude som ungtyre i den økologiske handyrproduktion. Det skyldes, at stude er nemmere at håndtere på græs og bedre kan udnytte billigt grovfoder med middel fordøjelighed og dermed afgræsse ekstensive arealer.

Ser vi imidlertid på klimaaftrykket er der et dilemma, da klimaaftrykket pr. kg slagtevægt er 25-35 pct. højere for stude end for ungtyre.

Men uanset om landmanden vælger at producere sine økologiske handyr som stude eller ungtyre er der en række håndtag landmanden kan skrue på for at sænke klimaaftrykket. Det gælder:

• Slagtealder
• Tilvækst
• Valg af fodermidler
• Levering af husdyrgødning til biogasanlæg
• Sædskifte med kløvergræs og efterafgrøder.

Læs her mere om klimaaftrykket ved produktion af henholdsvis økologiske stude og ungtyre.

Krydsninger med kødkvæg giver et lavere klimaaftryk pr. kg slagtevægt og en bedre produktionsøkonomi end renracede ungtyre fra malkekvæg. Det skyldes, at krydsninger med kødkvæg har et lavere foderforbrug pr. kg slagtevægt, en højere slagteprocent og at slagtekroppen klassificerer bedre for form, og dermed også afregnes højere.

Læs her mere om forskellige strategier for produktion af øko-ungtyre af ren Holstein samt krydsninger mellem Holstein x Charolais og Holstein x Angus.

Økologisk ammekoproduktion

Som nævnt indledningsvis bliver ca. 12 pct. af ammekøerne i Danmark produceret som økologisk.

Ammekoproduktion – eller kødkvægproduktion - er kvæg som udelukkende anvendes til produktion af kød. Kødkvæg er en bred vifte af racer og krydsninger mellem racer med stor variation i størrelse og vægt. Der er stor forskel på vækstpotentiale mellem de forskellige kødkvægracer. Uanset race er målet at fravænne 1 kalv pr. ko om året. Kalven fjernes typisk fra moderen, når den er et halvt år.

Fodring af kødkvæg er baseret på en stor andel afgræsning. Generelt er kødkvæg gode til naturpleje - især de såkaldte britiske racer (fx Skotsk Højland, Hereford og Angus) - da de æder et bredt sortiment af de planter, som gror på disse arealer.

Det udelukker dog ikke, at de hurtigere voksende kontinentale racer (fx Limousine og Charolais) kan bruges til naturpleje. De æder en større mængde foder pr. dag, og det skal der tages hensyn til, når det vurderes hvor mange dyr, der kan gå på et areal. Jo, større tilvækstevne dyret har, jo bedre foderværdi kræver dyret for at udnytte sit potentiale. Køer med kalv samt unge kvier kræver den bedste foderværdi, mens ældre kvier og især golde køer først i drægtighedsperioden sagtens kan klare sig på foder med lavere foderværdi.

Her kan du læse mere om økologisk ammekoproduktion:

• Kom godt i gang med økologisk ammekoproduktion for omlægning til økologisk ammekoproduktion
• Skema for omlægning til økologisk ammekoproduktion

Mere at vide

• Innovationscenter for Økologisk Landbrug
• Landbrugsinfo.dk  
• Center for Frilandsdyr
• ICROFS, Temasider om kvæg og kalve
• Danmarks kvægforskningscenter
• Regler for økologisk kvægbrug
• Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer
• Vejledning for økologisk jordbrug
• Regler for økologisk kvægbrug
• Statens dyrevelfærdsmærke