FOTO

Dyrevelfærd

Dyrevelfærd er et emne, som optager mange forbrugere. Otte ud af ti forbrugere går op i dyrevelfærd, når de køber kød, viser en undersøgelse fra 2021 fra Fødevarestyrelsen. Forbrugerundersøgelser fra Landbrug & Fødevarer viser, at hensynet til øget dyrevelfærd er på top-tre-listen over de vigtigste årsager til, at danskerne køber økologi.

Fagligt kan god dyrevelfærd anskues ud fra mange forskellige parametre. Men hvad er egentlig dyrevelfærd? Og hvilke tiltag vægtes højst i den økologiske produktion?  Det kan du blive klogere på her

Hvad gemmer sig bag ordet dyrevelfærd?

Økologisk produktion er et landbrugssystem med mål og principper om at overholde et højt niveau for dyrevelfærd, der respekterer de enkelte dyregruppers artsspecifikke behov.

Dyrevelfærd handler om at tage hensyn til dyrene for dyrenes skyld. God dyrevelfærd kan primært sikres ved at sørge for omgivelser, ressourcer og management, der giver et godt liv for det enkelte dyr. 

Der kan være forskellige holdninger til, hvad der er mest afgørende for et godt dyreliv. I det følgende præsenterer to forskellige overordnede måder at anskue dyrevelfærd på:

  • De fem friheder.
  • Frasers tre velfærdssyn.

Det er to anerkendte måder, der ofte refereres til i velfærdsforskning.

De fem friheder og Frasers velfærdssyn

God dyrevelfærd er ifølge De Fem Friheder:

  1. Frihed fra sult og tørst.
  2. Frihed fra ubehag.
  3. Frihed fra smerter, skader og sygdom.
  4. Frihed fra frygt og nød.
  5. Frihed til at udtrykke normal adfærd.

De Fem friheder har fokus på både mentale forhold (frygt/ubehag og muligheden for at udtrykke naturlig adfærd) samt fysiologiske forhold (ernæringsbehov, smerter og sygdom).

Frasers velfærdssyn refererer til den canadiske dyrevelfærdsprofessor David Fraser, der har introduceret tre forskellige overordnede syn på velfærd hos dyr med fokus på:

  1. Sundhed og biologisk funktion hos dyrene. Her er der primært fokus på at sikre dyrenes fysiske helbred, reproduktion, på dødelighed og produktionsforhold.
  2. Naturlige forhold og muligheden for at udleve naturlig adfærd, som dyrene vil udføre under naturlige og frie forhold.
  3. Følelser udtrykt som dyrs positive følelsesmæssige tilstand. Her er der primært fokus på at begrænse dyrenes fysiske smerte, frustrationer og angst.

Budskaberne fra De Fem Friheder er hos Fraser samlet i tre forskellige perspektiver, som dyrevelfærd også kan beskues ud fra.

Frasers velfærdscirkler, der indikerer velfærdssyn med primært fokus på følelser, naturlighed eller funktion og sundhed. Mange velfærdsparametrer vil overlappe og kunne relateres til alle tre velfærdssyn. Efter Fraser (2009).

Forskellige syn på dyrevelfærd

Begrebet dyrevelfærd kan have forskellig betydning for forskellige mennesker eller forskellige faggrupper. Ligeledes kan betydningen af ​​de forskellige aspekter af dyrevelfærd variere mellem mennesker. Det samme gælder betydningen af de forskellige friheder (velfærdsparametrer) og vægtningen af konkrete velfærdsmål. Det afhænger af det overordnede syn på dyrevelfærd hos det enkelte menneske.

Nogle studier indikerer, at landmænd ofte synes, at forholdende omkring basal sundhed og biologisk funktion er det væsentligste for god velfærd hos dyrene. Velfærdsforskere lægger typisk vægt på forhold relateret til følelser. Forbrugerne synes derimod at have en præference for naturlige forhold, dyrenes adgang til udearealer og deres pladsforhold (Kilde 7).

Et isoleret fokus på et enkelt af Frasers velfærdssyn vil ikke nødvendigvis sikre god velfærd, hvis man vurderer det ud fra et af de to andre velfærdssyn.

FOTO

Her kommer nogle eksempler:

For eksempel vil et dyr med mulighed for at udleve alle sine adfærdsmæssige behov stadig opleve dårlig velfærd, hvis dets sundhed er dårlig. Omvendt kan et sundt og biologisk funktionel dyr opleve frustrationer og dårlig velfærd, hvis det fratages muligheden for at udføre sine adfærdsmæssige behov.

Høner, der opdrættes i bure, er som udgangspunkt bedre beskyttet mod sygdomme og parasitangreb, men er til gengæld begrænset i deres muligheder for at udleve deres naturlige fødesøgningsadfærd og støvbadning. Produktion af grise på friland tilbyder en stor mulighed for at udføre naturlig adfærd, men faringer i hytter på friland kan også resultere i en større pattegrisedødelighed.

FOTO
FOTO

I mange situationer vil udfordringer med dyrevelfærd kunne relateres til flere velfærdssyn, og som udgangspunkt vil alle tre velfærdssyn blive påvirket, hvis presset på en enkelt velfærdsforhold bliver stort. Et eksempel på dette er halthed;

  1. Halthed kan resultere i smerte hos dyret (dyrets følelser)
  2. Halthed kan begrænse dets mulighed for at udføre naturlig adfærd (naturlige forhold og naturlig adfærd)
  3. Halthed kan begrænse dyrets tilvækst eller produktionsevne (dyrets funktion og basale sundhed)

Mens dyrs biologiske funktion (deres ydelse), deres sundhed og oplevelse af smerte er relativt entydige begreber, kan positive følelser og frustrationer hos dyr være vanskeligere at vurdere.

Hvad er naturlighed?

Naturlighed som et parameter for dyrevelfærd åbner også for en række fortolkningsmuligheder. En vild population af dyr uden menneskelige begrænsninger kan anses som værende ”naturlig” per definition. Men naturlighed og naturlig adfærd kan være både positiv og negativ. Det er naturligt, at nogle dyr sulter i naturen, bliver syge, fryser ihjel eller ædes af rovdyr, og med dette kan følge naturlig adfærd som fjendtlig adfærd og kamp om ressourcer, sygeadfærd og flugtadfærd fra rovdyr eller artsfæller. Den type af naturlig adfærd må vi forvente er uønsket hos dyrene (Kilde 8).

FOTO

Naturlighed og naturlig adfærd kan både være positiv og negativ. I naturen udspilles dagligt mange episoder for naturlighed og naturlige adfærd, som ikke nødvendig vis er positivt for det enkelte dyr.  

I forhold til vurdering af naturlighed, når vi taler om dyrevelfærd hos vores produktionsdyr, så relateres naturlighed primært til den positive naturlige adfærd. Altså den adfærd som et dyr har en tendens til at udføre under naturlige forhold, enten fordi adfærden giver dyret en form for nydelse, eller fordi adfærden har en biologisk funktion.

FOTO

Økologiske grise skal have adgang til sølehuller i sommer halvåret. Det køler grisene ned i sommervarmen, samtidigt med at det beskytter grisens hud med solens stråler, som en slags solcreme

Naturlig adfærd vægtes højt i økologi

Muligheden for at kunne udføre naturlig adfærd - eller nærmere bestemt, at dyret kan udføre adfærdsmæssige behov - vægtes højt i økologireglerne.

Dyrenes ”adfærdsmæssige behov” er den type naturlig adfærd, som dyrene i særdeleshed gerne vil udføre, og hvor det i et eller andet omfang vil forringe dyrenes velfærd, hvis ikke det er muligt at udfører adfærden.

Naturlig adfærd kan beskrives, som den adfærd et dyr har en tendens til at udføre under naturlige forhold - enten fordi adfærden giver dyret en form for nydelse, eller fordi adfærden har en biologisk funktion. (Kilde 1).

Vidste du at...

Begrebet ”naturlig adfærd” dækker over mange forskellige ting for den enkelte art. I forhold til f.eks. fjerkræ vil det at skrabe og hakke i jorden, løbe frit, sidde på pind, støvbade, hvile og sove uforstyrret og baske med vingerne betragtes som en del af deres naturlige adfærd.

Adfærdsmæssige behov

Muligheden og behovet for at udføre en bestemt adfærd kan være af en sådan karakter, at der er tale om et adfærdsmæssigt behov. I velfærdsforskningen taler man om adfærdsmæssige behov, når  

  • Adfærden hovedsageligt er betinget af indre forhold i dyret.
  • Adfærden udføres med øget frekvens/varighed når dyret, efter at have været forhindret i at udføre adfærden, atter får mulighed for at udføre adfærden.
  • Adfærdens udførelse er belønnende for dyret.
FOTO

Adfærdsmæssige behov

Man skelner mellem naturlige behov og adfærdsmæssige behov. Adfærdsmæssige behov er så stærke, at det har klar negativ betydning for dyrene, hvis de ikke kan udføres.

Dyrene vil altså være særligt motiverede for at udføre deres adfærdsmæssige behov. Hvis dyret ikke har mulighed for at udføre adfærden, vil det medføre stressreaktioner og frustrationer, og dermed have negativ indflydelse på dyrets velfærd. Frustrationerne kan resultere i, at dyrene udfører uønsket adfærd som f.eks. slagsmål, stereotypier, halebidning hos grise eller fjerpilning hos høner. Denne form for erstatning af en foretrukken adfærd med en negativ adfærd kaldes ”omdirigeret adfærd”.

Vidste du at...

Stereoptypier/Stereotyp adfærd er en gentagelsesadfærd som ses, når dyr fratages muligheden for at udfører et eller flere adfærdsmønstre. Et klassisk eksempel er de store kattedyr, som lever i fangeskab og vandrer hvileløst frem og tilbage. Det kan også være en gris der vedvarende tygger i staldens inventar, eller tungerulning hos kvæg.

Adgang til udearealer opfylder adfærdsmæssige behov

De økologiske dyr skal have adgang til udearealer og fortrinsvis til græsarealer for her at kunne opfylde flere af deres adfærdsmæssige behov.

Fødesøgning (fouragering) er for eksempel et af de mest centrale naturlige adfærdsmønstre, der ses hos fjerkræ. Under naturlige forhold bruger fjerkræ en stor del af deres tid på fødesøgningsadfærd, uanset om deres næringsbehov dækkes gennem ad libitum fodring.

Mangel på brugbart beskæftigelsesmateriale er en velfærdsudfordring for grise i alle livsfaser. Grise er altædende (omnivore), og under naturlige forhold bruger grise op til 75 pct. af deres aktive tid på undersøgende rodeadfærd og fødesøgende adfærd. Det foregår ved, at grisene undersøger omgivelserne ved at rode, lugte, bide og tygge i forskellige elementer (Kilde 6).

Rodeadfærden betragtes som en del af en overordnet undersøgende (eksplorativ) adfærd, der kan have til formål at finde føde, men som også kan bidrage med information om grisens omgivelser, enten af praktiske hensyn eller af nysgerrighed. Flere studier har vist, at grise udviser stor grad af rodeadfærd, selvom de fodres ad libitum (Kilde 5).

FOTO

Selv om grise fodres ad libitum roder de i jorden efter rødder og insekter.

Køer på græs

Flere studier har sammenlignet velfærden hos køer med og uden adgang til græsarealer og konkluderer, at adgang til græsarealer forbedrer velfærden.

Adgang til græsning kan også have betydning i forhold til dyrenes biologiske funktioner, da man bl.a. finder en lavere forekomst af mastitis, klovproblemer, halthed og lavere dødelighed hos græssende køer. Til gengæld resulterer græsning i en højere forekomst af parasitinfektioner.

I forhold til køernes mulighed for at udføre deres naturlige adfærd ser man bl.a. mindre fjendtlig adfærd, uhindret liggeadfærd og naturligvis græsningsmuligheden hos de græssende dyr (Kilde 4). Studier viser også, at køer på græs bevæger sig mere og længere, hvilket er positivt for deres fysiske kondition (Kilde 2).

For alle landbrugsdyrene er det rimeligt at antage, at friheden på græsarealer og andre udearealer bidrager med en positiv følelse, og at denne følelse udtrykkes særligt tydeligt, når køer lukkes på græs efter vinteropstaldning. Omvendt kan dyrene også opleve negativ velfærd på udearealerne. Det kan være for varmt, for vådt eller for koldt og dyrenes bliver i højere grad udsat for parasitter og rovdyr.

FOTO

Efter en lang vinter på stald lukkes de økologiske køer på græs midt i april måned og danskerne er inviteret med som tilskuere til Økodag. At læse på køernes kropssprog er begejstringen stor. 

Hvilke forhold, der er vigtigst, når man taler om dyrevelfærd, er subjektivt, og som landmand eller forbruger kan man derfor have en personlig holdning til det. I økologien vægtes muligheden for at kunne udøve naturlig adfærd og muligheden for at komme ud i det fri særlig højt.

 

Se her et webinar om dyrevelfærd hos kvæg på naturgræsarealer

Forskning i dyrevelfærd

Danmark er langt fremme med velfærdsforskning i forhold til landbrugsdyr. Mange års forskning i dyrevelfærd har givet stor målbar viden om dyrs behov og velfærd. Du kan læse mere om dette på f.eks. Aarhus Universitets hjemmeside.

Videnskabelig forskning i dyrevelfærd forholder sig ikke til, hvad der er godt eller rigtigt, men alene til hvad der er sandt og målbart. De videnskabelige fakta, der leveres via dyrevelfærdsforskning, kan hjælpe producenter, forbrugere og lovgivere til at tage stilling til etiske og værdiladede spørgsmål omkring husdyrproduktion.

Forskning kan hjælpe med fakta omkring dyrevelfærd, men hvilke dyrevelfærdsforhold der kan tillægges størst værdi afgøres i høj grad af den enkelte person. Bioetiker Mickey Gjerris fra Københavns Universitet stiller i en debatklumme spørgsmålet:

Er det bedst for dyret at være skånet for diverse negative oplevelser gennem at leve et beskyttet og kontrolleret liv, eller er det bedst for dyret at leve med mulighed for at udfolde sit væsen – også selvom det undertiden kan give anledning til negative oplevelser? Er velfærd at blive skånet for negative oplevelser eller handler velfærd også om at give dyret mulighed for at få positive oplevelser?

Læs Mickey Gjerris klumme via dette link.

Lovgivning om dyrevelfærd

I 2021 fik Danmark en ny dyrevelfærdslov. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsner. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn. Du kan finde lovgivningen på Retsinformation.

Den første reelle dyreværnslov i Danmark blev stadfæstet af Kong Christian den X i 1916, men allerede i 1857 blev dyrplageri forbudt i Danmark.

Ser her en oversigt over Danmarks dyrevelfærdshistorie på hjemmesiden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd er nedsat for at følge udviklingen og rådgive fødevareministeren, når der skal laves regler om dyrevelfærd og dyreetik. Rådet består af en formand og mindst 10 medlemmer der udpeges efter udtalelse fra forskellige organisationer, herunder også landbrugets organisationer. Det Dyreetiske Råd går ikke ind i enkeltsager og laver ikke sagsbehandling. Dette er overlagt til Det Veterinære Sundhedsråd.

Du kan læse mere om Det Dyreetiske Råd og finde deres udtalelser på deres hjemmeside: https://detdyreetiskeraad.dk/.

Det veterinære sundhedsråd

Det Veterinære Sundhedsråd udtaler sig om veterinære og dyrevelfærdsrelaterede spørgsmål. Det sker enten på baggrund af konkrete forespørgsler fra myndighederne eller som parter i en straffesag. Rådet består af seks medlemmer, der alle er uddannet dyrlæger. Du kan læse mere om rådet, se deres generelle udtalelser og deres udtalelser til politianmeldte dyreværnssager på deres hjemmeside https://detvetsund.dk/.

EU og dyrevelfærd

EU har en række fælles minimumskrav og hensigter for landbrugsdyr. Disse er beskrevet i en række direktiver. Et direktiv indeholder retningslinjer som skal overholdes/implementeres i de enkelte medlemslande.

EU dyrevelfærdslovgivning bliver opdateret inden udgangen af 2023, som en del den overordnede EU Jord til Bordstrategi. I den ny lovgivning forventes der at komme skærpede krav til hold af dyr i bur.

1,4 millioner EU-borgere har underskrevet en anmodning til EU-Kommissionen om et forbud mod bur-produktion under initiativet ”End the Cage Age”. EU-Kommissionen har på baggrund af initiativet besluttet at udforme lovgivning, der skal udfase bur-produktion og længerevarende fiksering af dyr.

EU-Kommissionen rådgives i dyrevelfærdsforhold af en stor gruppe eksperter fra forskellige lande samlet i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. EFSA leverer uafhængige videnskabelige udtalelser til Kommissionen. Deres rapporter om dyresundhed og dyrevelfærd offentliggøres på deres hjemmeside.

Dyrevelfærdsmærker

Dyrevelfærd er et emne, der optager mange danskere. Flere forskellige dyrevelfærdsmærker guider forbrugerne på vej mod kød og mejeriprodukter, der er produceret med øget dyrevelfærd. Der findes tre forskellige dyrevelfærdsmærker, der alle stiller skrappere krav til dyrevelfærden end gældende dansk og europæisk lovgivning.

Statens dyrevelfærdsmærke blev introduceret i 2017 og omfattede i første omgang kun grisekød.  I 2018 blev mærket udvidet til også at omfatte slagtekyllinger og i 2020 kom også kalve- og oksekød og mejeriprodukter med i ordningen.

Tanken bag dyrevelfærdsmærket er at skabe bedre dyrevelfærd for danske produktionsdyr gennem forbrugernes indkøbsadfærd.

Antallet af hjerter angiver hvor meget ekstra velfærd, det vurderes, at dyrene har. Ordningen er underlagt statslig kontrol.

FOTO

På kødpakker og mejeriprodukter finder man statens dyrevelfærdsmærke.

Her kan du se, hvad man skal leve op til for som producent at kunne sælge sine produkter med dyrevelfærdsmærket.

FOTO

Økologisk husdyrproduktion følger krav der gør, at produkterne som udgangspunkt opnår 3 hjerter. Dog skal økologiske mælkeproducenter tilbyde ekstra staldareal for at opnå tre hjerter. Økologireglerne kræver et staldareal på 6m2/ko, mens det kræves 8m2/ko for at få tre hjerter.

Læs mere om det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke på bedre-dyrevelfærd.dk.

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

FOTO

Mærket anbefaler kød fra bestemte landmænd. Det findes på kød fra grise, køer og kyllinger. Det findes også på æg og mælk. Det er foreningen Dyrenes Beskyttelse, som står bag mærket. En uvildig kontrolindsats kontrollerer, at landmanden lever op til mærkets krav. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk  Økologisk og frilandsopdrættet kød lever op til mærkets krav.


Tekst: Landbrug & Fødevarer Økologi  

Opdateret: 2023