Tema menu
Menu
Artiklens indhold
Indhold
FOTO

Regler og kontrol i økologisk produktion

Både danske og udenlandske forbrugere har stor tillid til økologiske fødevarer. Det skyldes bl.a., at økologiske fødevarer er produceret efter et tydeligt defineret regelsæt og mindst én gang om året bliver både økologiske landmænd og fødevarevirksomheder kontrolleret af myndigheder for, om de overholder alle reglerne. Det er med til at give den økologiske produktion en høj troværdighed.

I Danmark følger vi først og fremmest EU's økologiregler. Enkelte områder er udspecificeret og reguleret via den danske økologibekendtgørelse, og så er der fastsat en række krav i danske brancheanbefalinger for økologiske grise og kvæg. Udover økologireglerne skal de økologiske producenter også overholde alle de andre regler, der gælder for landbrugs- og fødevareproduktion.

EU's økologiregler

EU har fastsat økologireglerne, der gælder som minimumsregler for alle EU's medlemslande. Hvis andre lande uden for EU ønsker at sælge økologiske produkter til EU, så skal deres regler være identiske eller sammenlignelige med EU's økologiregler.

EU-reglerne beskriver alt lige fra de helt overordnede principper og formål med den økologiske produktion, til de helt detaljerede regler for, f.eks. opstaldningsforhold, hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes og hvor lang en siddepind skal være til økologisk fjerkræ. Alle økologiske produktioner i EU skal som minimum følge EU-reglerne. I nogle lande er der via nationale mærkningsregler fastsat krav, der går udover EU's mindstekrav.

Nye EU økologiregler blev vedtaget i 2018 og trådte i kraft 1. januar 2022. Hovedforordningen, eller basisakten som den også kaldes, kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Her kan man også finde en lang række tilføjelser til basisakten. Forordningen indeholder økologiske regler for både husdyrproduktionen, dyrkning af jorden, forarbejdning af fødevarerne samt krav til mærkning, kontrol og markedsføring af de økologiske produkter.

En forordning er en EU-lov, der er direkte gældende i alle medlemslande. En forordning indeholder konkrete regler og skal derfor, som udgangspunkt, ikke indarbejdes i anden dansk lovgivning. I en forordning kan der være lovbeslutninger, der overdrages til de enkelte medlemslande. Sådanne nationale lovbeslutninger indskrives i en national bekendtgørelse.

 

Den danske økologibekendtgørelse

I den danske økologibekendtgørelse præciseres nogle af EU-reglerne og tilpasses den danske forvaltningspraksis.

Ifølge EU's økologireglerne er det for eksempel op til de enkelte medlemslande at bestemme, hvornår en slagtekylling kan betegnes som værende langsomtvoksende, og hvordan bælgplanter skal indgå i sædskifter. Sådanne krav er præciseret i økologibekendtgørelsen, og her kan de danske regler variere fra reglerne i andre EU-lande. Det er også i bekendtgørelsen, at det er beskrevet, hvordan overtrædelser af økologireglerne kan sanktioneres. En bekendtgørelse kan tilpasses løbende. Den gældende Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. kan findes på Retsinformation.

 

En bekendtgørelse indeholder en samling regler, der uddyber eller præciserer reglerne i en lov eller særlige forhold i en EU-forordning. Bekendtgørelser udstedes administrativt af et ministerium. En bekendtgørelse har samme virkning over for borgerne som en lov eller en EU-forordning. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der er ansvarlige for økologibekendtgørelsen.

Brancheanbefalinger

Økologierhvervet i Danmark har selv taget initiativ til en række særregler for økologiske bedrifter med kreaturer og med grise. Her er bl.a. krav om reduceret brug af antibiotika i økologisk kvæghold, krav om senere fravænning af smågrise. og at de økologiske søer skal fare på friland. Alle kravene i brancheanbefalingerne er skærpede krav i forhold til økologireglerne, og gælder som udgangspunkt kun for økologiske produktioner i Danmark. Se brancheanbefalingerne nedenfor.

Brancheanbefalinger for kvæg

Læs anbefalingerne her

Brancheanbefalinger for gris

Læs anbefalingerne her

Den danske økologivejledning

Landbrugsstyrelsen har udarbejdet en økologivejledning, der samler de gældende krav for de danske økologiske landmænd. I vejledningen forsøger man at forklare lovteksterne på en anden måde og ofte med eksempler. Økologivejledningen bliver løbende opdateret. Du kan finde den nyeste vejledning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

FOTO AF LANDBRUGSSTYRELSENS VEJLEDNING?

Fødevarestyrensen har udarbejdet en vejledning, til virksomheder, der forarbejder og sælger økologiske fødevarer. Vejledningen fortæller om reglerne for fremstilling og markedsføring af økologiske fødevarer - og den tilhørende kontrol. Du kan finde den nyeste vejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Økologikontrol og det røde Ø-mærke

For at kunne producere økologiske varer i Danmark skal både landmænd og fødevarevirksomheder certificeres og kontrolleres af myndighederne. Alle økologer bliver kontrolleret mindst en gang om året for, om de overholder økologireglerne. Kontrollen er med til, at sikre forbrugernes tillid til økologiske produkter. Det er staten, der via Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, certificerer og kontrollerer økologi i Danmark. Det er staten, der kan tildele det røde Ø-mærke. Der opkræves ikke gebyr for certificering og kontrol af økologi i Danmark.

Dansk statskontrol

Danmark var det første land i verden til at etablere en statslig økologikontrol. Det skete i 1987 og er fortsat forbrugernes garanti for, at alle aktører fra jord til bord overholder det økologiske regelsæt. 

Statslige kontrollører fra Landbrugsstyrelsen kontrollerer landbrugsbedrifterne og Fødevarestyrelsen kontrollerer fødevarevirksomhederne. Alle økologiske landbrug, forsyningsvirksomheder og økologiske fødevarevirksomheder får kontrolbesøg af de statslige kontrollører mindst en gang om året.

Her tjekker kontrollørerne ved en fysisk kontrol på gården eller virksomheden, om alle økologiregler bliver overholdt. De fleste af de årlige kontrolbesøg hos landmændene er anmeldte. Det vil sige, at Landbrugsstyrelsen varsler landmanden om, at der kommer en kontrollør på besøg en given dag, så landmanden har mulighed for at have alle sine bilag klar. Ti procent af de årlige kontroller er uanmeldte, og derudover udtager landbrugsstyrelsen hvert år et antal bedrifter til opfølgende stikprøvekontrol.

Lone B. Pedersen er økologikontrollør i Fødevarestyrelsen. Hun kontrollerer, at virksomheder, der fremstiller økologiske fødevarer, overholder alle regler. Mindst én gang om året får alle økologiske virksomheder uanmeldt kontrolbesøg.

- Vi kommer på et tidspunkt, hvor vi ved, at der er fuld gang i produktionen, så vi får et retvisende billede af virkeligheden. Virksomhederne er glade for vores besøg. Vi er med til at værne om økologiens troværdighed, siger Lone B. Pedersen.

Overtrædelser og sanktioner

Landbrugsstyrelsen offentliggør årligt en statistik om kontrol af de økologiske bedrifter.

Her kan man se, hvor mange bedrifter, der har overtrådt økologireglerne og hvilke overtrædelser, der hyppigst forekommer. De sidste 10 år er der fundet overtrædelser på 10-15 % af kontrolbesøgene. Langt størstedelen af overtrædelser er mindre forhold af administrativ karakter, som for eksempel manglende bilag. Der konstateres meget få overtrædelser relateret til regulært snyd eller dårlig dyrevelfærd.

Sanktioner ved overtrædelse af økologireglerne:

  • Ved mindre overtrædelser af økologireglerne kan producenten få en indskærpelse, der er en præcisering/advarsel om, at økologireglerne skal overholdes.
  • Ved gentagelsesforhold, overtrædelse af flere forhold eller hvis overtrædelsen er af grovere karakter, kan der gives bøde.
  • I tilfælde af meget grove overtrædelser kan producenten få frataget sin økologicertificering.

I særlige overtrædelsestilfælde kan det blive krævet, at producenten skal genomlægge dyr eller arealer. Hvis økologiens troværdighed udfordres af et overtrædelsesforhold, kan der også gives et salgsforbud af et parti afgrøder eller et husdyrprodukt.

Det røde Ø-mærke og EU's økomærke

Det røde Ø-mærke er et kontrolmærke, der fortæller, at det er de danske myndigheder, der har foretaget kontrol på den gård eller virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket det økologiske produkt.

Ø-mærket kan også sættes på økologiske varer fra udlandet, hvis mærket sættes på i Danmark under kontrol af de danske myndigheder. Det er frivilligt, om man vil sætte det røde Ø-mærke på sine økologiske produkter.

FOTO

På langt de fleste økologiske varer, der sælges i butikkerne, er der både det danske Ø-mærke og EU’s økomærke. Det grønne EU-mærke er obligatorisk – mens det er frivilligt, om man vil sætte Ø-mærket på.

EU's økologimærke er obligatorisk på alle færdigpakkede økologiske produkter, der sælges til forbrugere. Mærket fortæller, at produktet som minimum er blevet produceret i overensstemmelse med EU's økologiregler. Sammen med mærket skal der være et kodenummer for kontrolorganet, der har godkendt produktet og en indikation af, hvor landbrugsråvarerne, der indgår i produktet, er produceret.  

EU's økomærke kan også komme på produkter fra lande uden for EU, hvis de er produceret og kontrolleret i overensstemmelse med EU-reglerne eller hvis EU har accepteret landets økologiregler som værende ligeværdige. Læs mere om EU's økomærke på Europa-Kommissionens hjemmeside.

 

 

Både Ø-mærket og EU’s økologilogo skaber tillid til den økologiske produktion. Mærkerne gør det let for forbrugerne at kende de økologiske produkter på butikshylderne. Næsten alle danskere (98 pct.) kender til Ø-mærket.