Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
I den økologiske griseproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser grisenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Få her indsigt i arbejdet med økologiske grise.
Økologisk griseproduktion er kendetegnet ved, at søer og smågrise lever udendørs. Det gør produktionen markant anderledes end den traditionelle danske griseproduktion. Frisk luft, motion og en lang dieperiode er medvirkende til, at forbruget af antibiotika og anden medicin er særdeles lavt i økologisk griseproduktion.
Økologisk griseproduktion udgør kun få procent af dansk griseproduktion. Men den økologiske griseproduktion i Danmark har gennem de sidste 10 år været støt stigende, selv om den stadig fylder mindre end 2 procent af den samlede griseproduktion. Salget af økologisk grisekød i detailhandlen udgør ca. 4,8 procent (2021) og cirka 3/4 af det økologiske grisekød går til eksport.
Der findes godt 60 økologiske bedrifter med erhvervsmæssig produktion af økologiske grise. Dertil kommer en række mindre landbrug med direkte salg af økologiske grise.
Produktion af økologiske grise har været støt stigende de sidste knap 20 år. Cirka 60 erhvervsmæssige producenter står bag produktionen.
Ønsket i den økologiske griseproduktion er at producere grise med en større naturlighed. Derfor bliver alle pattegrise i Danmark født i hytter på marken. Her går de med soen indtil fravænning, når de har en alder på minimum 6 uger. Nogle producenter venter endda med at fravænne pattegrisene til, de er 10-12 uger, som er tæt på den naturlige fravænningsalder. De fravænnede smågrise kommer typisk på stald, hvor der er adgang til et udeareal med fast gulv, så grisene fortsat kan komme ud i den friske luft. Her går grisene, indtil de skal slagtes i en alder af cirka 6 måneder.
Kort om reglerne ifølge EU-forordningen:
Supplerende regler ifølge Brancheanbefalinger for økologisk gris:
Økologiske griseproduktion i Danmark skal som minimum overholde EU-forordningen, men derudover har flere slagterier, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse sammen lavet nogle brancheanbefalinger, som skærper EU’s økologiregler yderligere. Brancheanbefalingerne er lavet, fordi aktørerne i branchen ønsker at stille højere krav til produktion af økologisk gris end EU-reglerne kræver.
Læs mere om reglerne:
Overblik over forskelle på produktionsforhold for hos henholdsvis dansk konventionel gris, frilandsgris og økologisk gris:
Det er noget anderledes at arbejde i en økologisk grisebesætning end i en konventionel besætning, da det meste af arbejdet foregår ude på marken, I hvert tilfælde når man arbejder med søer og smågrise. Her er stalden skiftet ud med en mark med hegn om, og inden for hegnet er der en masse folde med hytter, køreveje og forskelligt udstyr til at fodre og vande grisene med.
Arbejdet med søer og smågrise på friland giver anderledes arbejdsopgaver end arbejdet med grise på stald. Det er hårdt fysisk arbejde med masser af frisk luft i al slags vejr.
Besætninger, der lever udenfor, kræver gode jordbundsforhold, hvilket er:
Leret og lavtliggende arealer skaber fugtige hytter og vanskeligheder ved færdsel med maskiner i marken, da marken bliver meget mudret og opkørt.
Inden der sættes grise på marken, etableres et slidstærkt græsdække med græsblandinger, der er beregnet til grise. Der er forskellige blandinger til drægtige eller diegivende søer.
Foldene kan designes i forskellige foldsystemer, hvor man enten kan have enkeltdyrsfolde eller fællesfolde til faresøer.
Fordele og ulemper ved brug af fælles- eller enkeltfarefolde
Bruges fællesfarefolde kan det ske, at to søer farer i samme hytte. Det medfører risiko for, at flere grise bliver trådt eller lagt ihjel. Det er ofte gylte og unge søer, der farer i samme hytte. Derfor anbefaler man, at gylte og 1. lægssøer altid går i enkeltfarefolde, hvor man eventuelt fjerner hegnet efter et par uger.
Ved brug af enkeltfarefolde er det muligt at fodre søerne individuelt. Så kan alle søer få, hvad de har behov for - og kun hvad de har behov for. Det giver mindre variation i søernes huld og det totale foderforbrug mindskes.
Forsøg har vist at brug af enkeltfarefolde frem for fællesfarefolde har følgende fordele:
Der er en række fordele ved at bruge enkeltfarefolde. Der dør færre pattegrise, fravænningsvægten øges, og det giver et lavere foderforbrug hos søerne.
Der findes flere forskellige foldsystemer til økologiske grise. Mest almindeligt er bloksystemet. Det kan tilpasses forskellige besætningsstørrelser og placeres forskellige steder på ejendommen. Det kan deles op i fællesfolde og enkeltfolde efter behov.
Læs mere om foldsystemer her:
Faremark set fra oven efter en lang periode med tørke.
Nogle griseproducenter har plantet træer i arealerne med folde til grisene. Træerne giver skygge til grisene, og de optager nærringsstofferne fra grisenes gødning, hvilket giver bedre dyrevelfærd og miljø.
Træer i farefolde har en lang række fordele. Træerne giver bl.a. skygge til grisene samtidig med at de optager næringsstoffer fra grisene gødning.
Læs her mere om:
Når grisene går ude på fold på marken, gælder nogle specielle regler for hegningen.
Indhegningen består af to hegn:
Reglerne er til for at beskytte grisene mod sygdomme og mindske risikoen for, at sygdom kan spredes ved at grisene bryder ud. Hegnet skal være opført på én af følgende tre måder og består af enten:
Grisene må ikke kunne slippe ud. Holdes der vildsvin, skal hegnet være mindst 1,5 m højt. Der må ikke være huller eller skader på hegnet. Adgangsveje til indhegningen skal holdes lukkede. Der er krav om, at der skal være skilte på ydrehegnet, hvor der står” Adgang forbudt” og ”Grisene må ikke fodres”.
Mange økologiske griseproducenter har hunde til at hjælpe med at vogte grisene for at holde ræve og andre skadedyr på afstand. En hunderace, som er særlig velegnet til formålet, er pyreneerhunden.
Afstandskrav til naboer mv.
Ud over regler for selve indhegningen er der også regler for afstand for hegn, hytter, foder- og vandtrug til for eksempel:
I Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 3 § 5-7 er afstandskrav for folde og hytter nærmere beskrevet.
I Svinehåndbogen kan man læse mere om reglerne (Uddrag af regler vedr. afstandskrav for folde og hytter til grise, 2.5.18.).
Læs mere om hegning og smittebeskyttelse:
Der er stor forskel på stalde til økologisk griseproduktion, men fælles for dem alle er:
Nogle stalde indrettes til smågrise efter fravænning, andre til slagtegrise eller søer. Mange producenter sætter søerne i en løbestald efter fravænning og til efter endt løbning, ligesom de drægtige søer kan være på stald om vinteren. Det gælder dog, at økologiske søer skal være på græs min. 150 dage pr. år fra 15. april til 1. november.
De fleste økologiske slagtegrise kommer på stald efter fravænning. God plads og masser af halm kendetegner staldmiljøet for økologiske grise.
Stort set alle økologiske slagtegrise opdrættes på stald med udeareal. Her kan stistørrelsen varierer fra 15 grise pr. sti til storstier med 400 grise og vægtsortering.
I staldene er der et lejeareal, hvor grisene kan hvile, aktivitetsområde med vand og foderautomater samt udearealet, som er med delvis fast gulv og spalter, hvor det er ønskeligt, at grisene lægger deres gødning.
Fra stalden skal grise kunne gå ud på et udeareal, der skal være halvt overdækket. Nogle økologiske griseproducenter har etableret udendørs wellness-kummer med forskelligt rodemateriale til grisene.
Der er også drægtighedsstalde, hvor søerne har direkte adgang til forskellige folde med græs, hvor de kan gå hele året. Her er fordelen, at man kan bruge elektronisk fordring til søerne, men det kan være svært at holde græsdækket i foldene og smittetrykket for orm kan blive for stort.
Man kan også holde slagtegrise i mobile stalde, hvor grisene får tildelt et stykke frisk græs hver dag.
Ved mobile stalde får grisene hver dag et nyt stykke udeareal med frisk græs, som de hurtigt indtager og endevender.
Læs mere om forskellige typer af indretning af stalde:
Meget af arbejdet i udendørsproduktion foregår i de lyse timer, hvor det er nemt at se, hvordan dyrene har det, og hvad der laves. Derfor tænkes der meget i årstider og vejret, når arbejdet skal tilrettelægges.
Da det er tungt arbejde, og afstandene er store, så er der brug for tekniske hjælperedskaber ude i marken:
Hvilket teknisk udstyr, der er brug for på den enkelte bedrift, afhænger af bedriftens størrelse, jordtype og management. Kørsel med tunge maskiner i leret jord giver dybe kørespor, når vejret er vådt. Derfor gælder det om at køre med så lette maskiner som muligt for at udføre den pågældende arbejdsopgave.
Arbejdsopgaverne i den økologiske udendørs griseproduktion er ligesom i andre griseproduktioner, men rammerne for arbejde er meget anderledes. Når grisene har så mange m2 at bevæge sig rundt på, så kræver det, at man arbejder sammen med dyrene og forstår at læse deres adfærd.
Mange bedrifter har en indendørs løbeafdeling. Her forløber løbning på sædvanlig vis, hvor man lader en orne gå på fodergangen foran poltene/søerne for at provokere til en tydelig brunst. Når poltene/søerne viser en stående brunst, insemineres de.
Nogle bedrifter løber poltene/søerne ude på marken. Her kan man enten have ornen til at gå i en fold ved siden af, eller man kan køre ornen ind i folden til de dyr, der er ved at komme i brunst. Når poltene/søerne viser en stående brunst, så er det nemt at inseminerer dem - også selv om det foregår ude på den fri mark, da de står urokkeligt stille.
Det kan være svært at scanne for drægtighed ude på marken. Derfor er en god måde at drægtighedsteste på ved at køre en tur med ornen i transportkassen ind i foldene med de formodede drægtige gylte/søer 3 og 6 uger efter løbning.
De drægtige dyr flyttes fra drægtighedsfold til farefold senest en uge før faring. Hytten flyttes og placeres et andet sted i folden end hvor den stod ved sidste faring.
Hytten skal være velstrøet, og her er det vigtigt at få dækket alle hulrum mellem jord og hytte, så det ikke trækker ind i hytten. Der skal ligge ca. 15 cm halm – det kan både være snittet halm og hel halm. Halmen isolerer og samtidig er den eftergivende, hvilket mindsker risikoen for at soen skader pattegrisene for meget, hvis hun kommer til at træde eller lægge sig på dem.
Farehytterne skal være velstrøet. Det er vigtigt, at der ikke er træk i hytten. Et tykt lag halm giver også et eftergivende underlag, som mindsker risikoen for skader på pattegrisen, hvis soen kommer til at træde eller ligge sig på pattegrisen.
Hvis det er koldt om vinteren kan der hænges vinterstimler (plasticstrimler) for døren for at gøre hytten varmere. Her er det vigtigt at se efter kondens på indersiden af hytten. Er der kondens, skal der skabes ventilation ved at åbne lidt for ventilationslemmen i hytten.
Læs her mere om:
Når pattegrisene er min. 7 uger skal de fravænnes soen. Dette kan gøres på to måder:
Når pattegrisene fravænnes, kan det ske enten på friland eller til stald. Der er fordele ved at lade dem blive i farefolden de første dage eller uge efter fravænning fra soen, for så bliver pattegrisene ved deres hytte og bliver ikke så stressede ved både at skulle miste deres mor og skifte miljø. Det er derfor også nemmere at få de fravænnede grise til at blive inde i folden.
Når søer og smågrise flyttes, sker det i en transportkasse/-vogn, og det er altid en god ide’ at give lidt foder i transportkassen, så den forbindes med noget positiv. Når dyr skal flyttes, bør man have en spand for med, så der altid er lokkemiddel til at gøre arbejdet nemmere.
Hvor ofte der skal strøs med halm i hytterne, afhænger af vejret og årstiden. I sommerperioden kan der gå mange dage mellem der skal ny halm i hytterne, hvorimod det om vinteren kan være stort set hver dag. I sær hvis der er meget nedbør og det er fugtigt i vejret.
Den type halm, der bruges, er enten fra havre, rug, hvede eller triticale, da de er vandafvisende. Byghalm egner sig ikke, da den suger fugt fra jord, så grisene vil komme til at ligge vådt.
Selve arbejdet med at strø kan foregå i hånden, men man kan også benytte sig af en strømaskine som spændes på en traktor, så det foregår mekanisk.
Selve arbejdet med at strø kan foregå i hånden, men man kan også benytte sig af en strømaskine som spændes på en traktor, så det foregår mekanisk.
Når temperaturen er over 15 °C skal grisene have adgang til sølehuller. Da grise ikke kan svede gennem huden, så er det vigtigt at skabe muligheder for de kan komme af med varmen. På marken gøres dette ved hjælp af sølehuller og skygge.
Sølehullet etableres ved at lave et lille hul i jorden, hvor vandet kan lægge sig. Ved at holde hullet fugtigt bliver hullerne fyldt med mudder, som grisene kan søle sig i. Dette virker kølende på grisene og de bliver dækket af mudder, hvilket både beskytter mod solskoldning og virker kølende.
Jorden i hullet kan holdes fugtigt ved at køre med en vandvogn og fylde hullet efter hver dag, eller man kan have vandslanger liggende, hvor vandet lige så stille kan sive fra ned i hullet.
Træer i foldene er også med til at skabe skygge. De kan ikke erstatte sølehullet men være et supplement og give mere velfærd.
Grisene skal have adgang til sølehuller, når temperaturen er over 15 grader. I sølehullerne kan grisene køle sig ned, da de ikke har evnen til at svede gennem huden. Samtidig beskytter mudderet grisenes lyse hud mod solen.
Læs mere om:
De fleste producenter har automatisk vandføring i foldene. Her ligger der vandslanger som forbinder vandkarrene, og når grisene drikker, fyldes karrene automatisk med vand igen.
Her er det største arbejde at udskifte slanger med hul i og regulere svømmere i karrene, så vandet stopper med at løbe, når vandkarret er fyldt op. Hvis man ikke er opmærksom på dette, kan man få et større vandspild, yderligere mudder i foldene, ressourcespild og flere økonomiske udgifter.
Grisene i udendørs systemer kan fodres på forskellige måder. Det afhænger bl. a. af deres alder og hvor de er i deres cyklus.
Foderet køres ud i foldene med ATV, minilæsser eller traktor. Nogle steder har man en snegl på foderkasse/-vogn, som kan dosere den rette mængde foder, ellers måles det af med spande på 10 eller 20 l. Dette kan godt være tungt arbejde med mange kg. pr. dag. Foderet har struktur som mel eller piller alt efter, om det er hjemmeblandet foder eller indkøbt færdigfoder.
Grovfoder
Når grisene ikke har græs på marken i vinterhalvåret, skal de også have grovfoder. Når grisene er på stald, skal de have grovfoder hele året. Grovfoderet kan bl.a. være:
Kendetegnende ved grovfoder er, at det indeholder mange fibre og/eller vand. Det gør, at foderet giver grisen en god mæthedsfornemmelse, da det fylder godt i tarmsystemet. Det giver en beroligende adfærd hos grisene og bedre velfærd.
I naturen ville grisen også skulle bruge mange af sine vågne timer på at søge føde. Dette er ikke tilfældet i et produktionssystem, hvor grisen får koncentreret foder og sit energibehov dækket på kort tid. Når grisene får grovfoder, æder de i meget længere tid, som de ville have gjort i naturen, og det øger deres trivsel markant.
Grovfoderet kan tildeles grisene isoleret, men det kan også blandes med det andet foder i en mixervogn og herefter fodres ud til grisene.
Økologiske grise skal dagligt have grovfoder. Udover foderværdien har grovfoder stor betydning for grisenes velfærd og trivsel.
Foderforbruget til økologiske grise er højere end til indendørsproduktion, hvilket skyldes:
Der er et større foderspild ved fodring af grise på mark end på stald. Måger og andre fugle vil gerne spise med. Derfor er der udviklet forskellige måder som kan holde fugle væk fra foderet. Bl.a. foderstationer med låg på truget, som soen vipper låget op, når der skal ædes.
Læs mere om:
Når søerne skal vaccineres, kan man gøre det, mens de æder. Så går man stille og roligt rundt blandt dem og vaccinerer. Vaccination kan også foregå, når man alligevel flytter søerne fra et sted til et andet sted. Der kan også være tale om anden behandling af syge dyr.
Skal pattegrisene vaccineres eller behandles, så der det nemmest at gøre det i i en aflukket hytte, mens soen spiser udenfor.
Det er altid bedst at være to personer i disse situationer af sikkerhedsmæssige grunde, da soen kan reagere negativt og aggressivt.
Pattegrise vaccineres lettest i en lukket hytte, mens soen æder udenfor.
Det er bedst at kastrere, mens soen spiser et stykke væk fra hytten. Nogle foretrækker at gøre det inde i den aflukkede hytte, så soen ikke kan komme ind. Andre gør det ved at sætte en transportkasse foran hytten og gøre det heri, uden at soen kan komme til hverken hytte eller transportkasse. Man kan også tage hangrisene ud fra hytten medens soen spiser og lave kastrationen væk fra hytten.
Lige meget hvilken metode man anvender, er det også altid her en god idé at være 2 personer, hvis soen skulle blive sur.
De fleste polte og søer får sat en næsering for at forhindre dem i at grave al jorden i foldene igennem. Der er nemlig lovkrav om, at der skal være et plantedække i foldene. Da det er grisenes natur at endevende jorden, er det svært at overholde dette krav uden næseringe. Næseringen skal placeres præcist i den bløde del af næseadskillelsen med en speciel tang.
Alle avlsdyr skal mærkes med et plastik øremærke, så de er genkendelige og der kan holdes styr på deres data. Øremærket kan også være elektronisk, så det kan aflæses på afstand med en håndterminal eller man kan bruge EFS (Elektronisk SoFodring) også kaldet transponder-fodring.
Når polte og søer får sat en næsering i, forhindrer det dem i at endevende marken og reducerer/formindsker dermed også kvælstof udvaskning.
Det er vigtigt at holde godt øje med hegnet i sine folde. Det er ikke godt, hvis grisene først begynder at løbe ud af foldene og miste respekten for den strømførende tråd. Det kan give en masse ekstra arbejde og besvær. Derfor er det en god rutine at se hegnet efter for fejl flere gange om ugen og udbedre de mindste fejl, som kan aflede strømmen eller lade grisene gå ud af folden, med det samme de opdages.
Derudover er der også opgaver med at lave nye folde til grisene kan flyttes til nye områder. Den store flytning er hvert forår, hvor alle grise flyttes til nye områder, men der kan også være mindre flytninger gennem året, hvor nye græsområder inddrages. Det kan også være foldene bliver for ødelagte af mudder i en fugtig vinter, hvor der også bliver brug for nye og mere tørre områder.
Når der rulles tråd ud og op er det fordelagtigt at have en trådspole monteret på ATV eller minilæsser, sammen med en kasse med hegnspæle og værktøj.
Det er vigtigt at holde godt øje med hegn og reparere så snart man opdager noget er gået i stykker.
Faremarksmanualen beskriver alle arbejdsgange i faremarken. Selv om manualen både henvender sig til den økologiske og konventionelle produktion, så er bliver den brugt rigtig meget i hverdagen i den økologiske produktion. Manualen beskriver alle arbejdsfunktioner og management for arbejdet med grisene i marken. Sammen med manualen er der 16 faktaark med arbejdsbeskrivelser. Se faremarksmanualen her.
For at have den største dyrevelfærd og det bedste driftsresultat skal grisene være sunde.
Derfor gælder det om at dække grisens basale behov. Den skal have et tørt og rent sted at hvile, have foder der er tilpasset dens behov, nem adgang til rent drikkevand og være i en flok uden stress.
Det er vigtigt ved tilsyn at bruge tid på at iagttage dyrene, for så har man nemmere ved at se, hvis dyret eller flokken opfører sig anderledes end normalt. Ved sådanne observationer kan ting ofte opdages før de udvikler sig alvorligt.
Det er vigtigt at have en smittebeskyttelse af sin besætning. Der er tale om to slags smittebeskyttelse:
Intern smittebeskyttelse, som har til formål at begrænse smitte inden for besætningen:
Ekstern smittebeskyttelse, som har til formål at begrænse smitte udefra i at komme ind i besætningen:
Økologiske besætninger kan ikke være under SPF-systemet, da grisene ikke går i lukkede stalde, hvor fugle og andre dyr ikke kan komme ind. Selv om besætningerne ikke kan være med i SPF-systemet, så prøver økologiske producenter alligevel at være fri af disse sygdomme, som vil gå hårdt ud over velfærden og økonomien, hvis grisene blev smittet med dem.
Behandling af syge dyr
Syge dyr skal behandles. I det økologiske husdyrhold er der meget restriktive regler for brug af antibiotika og anden medicin. Før en økologisk gris behandles med antibiotika eller anden medicin, skal den tilses af en dyrlæge. Hvis en økologisk gris er blevet behandlet med medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før den må afleveres til slagteriet, end hvis den kom fra en konventionel besætning.
Et økologisk slagtesvin må kun blive behandlet med antibiotika én gang. Hvis den bliver syg og skal behandles anden gang, kan den ikke sælges som økologisk, før den er blevet genomlagt. Økologiske søer og orner må maksimalt blive behandlet med antibiotika 3 gange indenfor et år. Genomlægnings-perioden for alle økologiske grise varer 6 måneder.
Forbruget af antibiotika er væsentlig lavere i den økologiske griseproduktion end i den konventionelle produktion. Et databasestudie fra Aarhus Universitet for perioden 2016- 2018, viser at økologiske smågrise får en mængde antibiotika, der svarer til 6,7% af forbruget til konventionelle smågrise. Årsagen hertil er bl.a. at grisene går ude, har mere plads og generelt er bedre immunforsvar.
I økologisk griseproduktion er det mest almindelige at bruge en krydsning mellem Yorkshire og Landrace som moderdyr, og så krydse disse med Duroc for at få kombinationen til slagtegrisen.
Yorkshire og Landrace er hvide racer, og det vil sige at de ikke har farvepigment i huden, hvilket er optimalt, når slagterierne ikke ønsker farvede aftegn på flæskestegen.
I mange år er der blevet købt avlsdyr fra konventionelle opformeringsbesætninger, men i de senere år er der kommet en økologisk opformeringsbesætning, som sælger polte af Norsk Landrace krydset med Hollandsk Yorkshire (Topigs Norsvin TN70). I dag kommer de fleste økologiske søer i Danmark herfra.
I den økologiske produktion er det ønskeligt at få lidt mindre kuld, så soen har større chancer for at passe alle pattegrisene selv. Samtidig skal pattegrisene helst være ensartet, store og livskraftige. Det er sværere i den økologiske produktionsramme at lave ammesøer, selv om det bliver praktiseret flere steder. Topigs Norsvin TN70 har kunnet indfri ønskerne, og grisene herfra har også en højere fravænningsvægt.
Den mest anvendte orne er Danbred duroc. Her kommer både avlsdyr og sæd fra konventionel produktion. Her er dog et økologisk avlsindeks for både so og orne.
Det mest almindelige er at inseminere de økologiske søer. De få orner, som er ude i besætningerne, bliver brugt til at stimulere søerne ved brunst og løbning.
Enkelte mindre landbrug arbejder med andre racer som for eksempel mangalitza (ungarsk Uldgris) og sortbroget dansk landrace. Det er typisk grise, som lever hele livet udendørs. Grisene afsættes typisk direkte til forbrugere, restauranter mv.
Det er vigtigt at have et godt overblik over sin besætning og produktion for at skabe muligheder for at få det bedste grundlag for et økonomisk overskud af sin økologiske griseproduktion.
Grisene sælges som enten:
Som griseproducent kan man enten være:
Lige meget om man har en lille produktion og passer sine grise selv, eller der er tale om en stor produktion med medarbejdere, så er det vigtigt at have struktur i sit arbejde med grisene. Dette gøres ved at tilrettelægge arbejdsopgaverne. Hertil bruges forskellige planer:
| Ansvarlig | Daglige opgaver | Ugeplan | ||||
| Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | ||
|
Faremark Mette + Lasse |
|
|
|
|
|
|
|
Slagtesvin + smågrise Lise + Poul |
|
|
|
|
|
|
Eksempel på de opgaver der varetages i løbet af ugen i en økologisk griseproduktion.
Når der er struktur på opgaverne, kan man ændre på rutiner og metoder og se, om det giver et mærkbart andet resultat. Man får også mulighed for at sammenligne resultaterne fra før og efter de ændringer man foretager.
Økonomien er meget afhængig af, hvordan man optimerer brugen af sine ressourcer.
Det man har mulighed for at påvirke er:
Det man ikke kan påvirke er:
Der er dog mulighed for at regulere lidt på prisen på eksempelvis foderet. Det gør man ved at lave kontrakter, hvor der er aftalt, hvor meget foder man køber til en aftalt pris i en given periode.
Prisen på grisen
Det er ikke muligt at aftale individuelle priser på grisen, når man sælger til de store slagterier som Friland (Danish Crown), Tican eller Organic Pork. Sælger man sine slagtegrise direkte til en aftager – som for eksempel forbrugere, kantiner, restauranter eller lign., kan man til en vis grad selv bestemme prisen. Til gengæld er der et større arbejde forbundet med at få afsat sine dyr, og man har ingen sikkerhed for afsætningen.
Hver uge udsendes der en notering fra de forskellige slagterier. Noteringen bestemmes af udbud og efterspørgsel af smågrise og grisekød i Danmark og på verdensmarkedet.
| Beregnet notering | 7 KG | 30 KG |
| Basis | 240,91 (230,43) | 443,17 (436,27) |
| Økologi | 757,15 (749,12) | |
| Bornholm | Følger beregnet notering | Følger beregnet notering |
| UK-tillæg | 8,08 | 9,08 |
| Antonius tillæg | 23,00 | 49,00 |
Eksempel på prisen på økologiske smågrise på 30 kg i uge 12 2023. Kilde: Danish Crown.
Den beregnede Notering for Økologiske Smågrise beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis små- og slagtegriseproducenten. Dette gøres for at små- og slagtegriseproducent skal kunne have samme aflast af deres investeringer.
Se mere om grundlaget for den beregnede økologiske smågrisenotering her.
Noteringen på økologiske slagtegrise består:
Driftsresultat for heltidsgriseproducenter fra 2014 til 2021. Kilde: SEGES Innovation.
For at få tillæggene skal grisene overholde veldefineret kvalitetskrav for økologiske grise.
| KATEGORI | UGE | 2022 | TILLÆG |
| Slagtegrise | 12 | Danish Crown Notering | 12,20 kr. |
| Økotillæg - (i vægtintervallet 60 - 104,9 kg) | 7,40 kr. | ||
| Kvalitetstillæg - Godkendte grise | 3,00 kr. | ||
| Samlet afregning | 22,60 kr. | ||
| Søer | 12 | Danish Crown Notering | 11,50 kr. |
| Økotillæg | 2,00 kr. | ||
| Samlet afregning | 13,50 kr. |
Ugenotering for økologisk gris i uge 12 2022. Kilde: Friland A/S.
Produktionsresultater
Det er vigtigt at kende sine produktionsresultater, da de har stor indflydelse på økonomien i ens produktion. Kun ved at kende udgangspunktet, kan man gøre en indsat for at forbedre dem. De fleste producenter får derfor lavet E-rapporter (effektivitetsrapporter), hvor forskellige nøgletal indgår. Her kan man se, hvordan tallene udvikler sig over en periode.
Nøgletal for søer kan være:
Vigtigste nøgletal for små- og slagtegrise:
Her kan du læse mere om tillæg og kvalitetskrav til økologisk gris hos Friland A/S.
