Introduktion til husdyr

Temaet Husdyr giver viden om de særlige forhold og management, som gør sig gældende for henholdsvis økologisk malkekvæg, kødkvæg, grise, æglæggere og slagtekyllinger.

Her gives en bred introduktion til krav til og kendetegn for økologisk husdyrhold generel.

Krav til økologisk husdyrproduktion

Reglerne for den økologiske husdyrproduktion er defineret i EU’ s økologiforordning og nærmere beskrevet i ”Vejledning for Økologisk Jordbrug”.

Økologiske husdyr skal tilbydes levevilkår, der på en række områder adskiller sig væsentligt fra den typiske konventionelle husdyrproduktion, idet der er krav om, at:

• Dyrene har adgang til græs og/eller udearealer.
• Dyrene har typisk mere plads, hvilket giver dem mulighed for i højere grad at udfolde artsspecifik adfærd.
• Kalve og pattegrise går længere tid sammen med koen og soen.
• Alle dyr får dagligt grovfoder – uanset om de er drøvtyggere som koen eller en-mavede dyr som fjerkræ og grise.

Den økologiske produktion bygger bl.a. på retfærdighedsprincippet, der siger, at økologisk landbrug skal sikre retfærdighed for både mennesker og dyr – nu og i fremtiden.  Læs om de økologiske principper her. 

Økologireglerne indeholder derfor for alle dyrearter et krav om, at landmanden skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov er opfyldt i besætningen. Den økologiske produktion hviler også på forsigtighedsprincippet. Det udmønter sig i den økologiske husdyrproduktion for eksempel ved, at der skal gå dobbelt så lang tid før økologisk kød, mælk og æg må sælges, hvis dyret har været behandlet med medicin i forhold til Lægemiddelstyrelsens angivne tilbageholdelsestider. 

Mulighed for at udøve naturlig adfærd

Alle husdyr stammer fra vildtlevende urformer. Kvæg fra uroksen, høns fra junglehønen og grise fra vildsvinet, der alle levede vildt i skove og på græssletter. For at imødekomme dyrenes mulighed for at udøve naturlig adfærd, er det et helt centralt krav i det økologiske husdyrhold, at dyrene kan komme ud i det fri.  Konkret udmøntes ønsket om at imødekomme dyrenes mulighed for at udøve naturlig adfærd for eksempel ved:

• De økologiske køer skal på græs i perioden fra 15. april til 1. november, når vejret og jordbunden tillader det. Det skal de, fordi det er køernes natur at bruge lang tid på at æde frisk græs, hvorefter de lægger sig og trygger drøv. 
• Grise og høns skal have grovfoder dagligt. Grovfoder er godt for deres fordøjelse og bidrager samtidigt også til at holde dyrene beskæftigede ligesom det understøtter deres naturlige adfærd. Hvis de levede i det fri, ville de bruge mange timer hver dag på at lede efter rødder, orme og insekter i jorden.
• Høns skal have siddepinde at sove på. Deres naturlige adfærd i naturen ville være at flyve op i træerne om natten for at være beskyttet mod angreb fra rovdyr.

Robuste dyr

I husdyrproduktionen har man gennem mange år haft særligt fokus på via avlsarbejde til at opnå bedre produktionsresultater. Man har i forhold til effektivitet bl.a. haft fokus på at fremavle:

• Grise, hvor søerne føder flere levende pattegrise.
• Køer, der optager deres foder bedre og giver mere mælk.
• Kyllinger, der vokser hurtigere og har mere brystkød.

For de økologiske husdyr er det dog også vigtigt, at de er godt rustet til et liv, hvor de blandt andet går mere ude i det fri og bliver fodret anderledes. Derfor har man også fokus på at få mere robuste dyr, som passer bedre til den økologiske produktionsform. Flere økologiske mælkeproducenter krydser for eksempel deres sortbrogede Holsteinkøer med en mere robust race som for eksempel dansk malkerace. Økologiske griseproducenter vil gerne have søer, som føder færre, men stærkere pattegrise, der har lettere ved at overleve på marken sammen med soen. Inden for økologisk fjerkræproduktion (æg og kyllinger) er de linjer man anvender særlig egnet til økologisk produktion. 

Økologiske slagtekyllinger er af en anden afstamning end konventionelt producerede kyllinger. Ved konventionel produktion bruger man en hurtigt voksende kylling, som typisk vejer 2150 g efter 35 - 38 dage.  I den økologiske produktion bruger man en langsomt voksende kylling, der typisk vejer 2150 g efter 56 - 63 dage. 

Dilemmaer i den økologiske husdyrproduktion.

Der er nogle områder, hvor der i en økologiske husdyrproduktion opstår dilemmaer mellem på den ene side naturlighed og på den anden side miljøhensyn, økonomi og dødelighed.  

Næseringning: 
Grise er oprindeligt et skovdyr, der søger føde i jorden, ved med deres tryne at rode i jorden, hvor de æder stort set alt, hvad de finder. I den økologiske produktion er det af hensyn til miljøet tilladt at sætte næsering i søernes tryner. Det gør man for, at søerne ikke i for høj grad skal endevende græsmarkerne og dermed ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med beplantning er der øget risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet.  Ringning af søer er således et kompromis mellem ønsket om at give dyrene mulighed for at udøve naturlig adfærd og hensynet til miljøet. 

Kastration af hangrise: 
Det er tilladt at kastrere hangrise – også de økologiske. Det sker, når grisene er et par dage gamle for at fjerne risikoen for udvikling af en grim lugt og smag af orne, der typisk udvikler sig i kødet hos cirka 10 pct. af hangrisene. Kastration sker i dag under lokalbedøvelse af hangrisene. Problemstillingen stiller den økologiske griseproducent i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og forbrugernes forventninger, slagteriernes krav og økonomi på den anden side. Der forskes intensivt i at løse problemerne med ornelugt, f.eks. med vacciner, sådan at man kan undgå at kastrere hangrise.

Større dødelighed: 
I den økologiske produktion kan der være større dødelighed blandt økologiske pattegrise. Det skyldes bl.a., at det er vanskeligere at overvåge dyr i fritgående produktionssystemer samt at naturen kan være farlig. For eksempel sker det, at rovdyr som ræve, rovfugle eller ravne æder nogle af pattegrisene. Dyrene udsættes på friland også i højere grad for parasitter og infektioner, når de færdes ude i det fri. Den højere dødelig blandt pattegrise skyldes dels, at soen kan komme til at lægge sig på pattegrisene i hytten, dels at pattegrisene ikke er så robuste, som man kunne ønske sig, når de skal klare sig i et udendørs system. Hvis soen føder mange unger i hvert kuld, bliver de enkelte ungerne mindre og dermed generelt mindre robuste. Derfor avles der efter færre, men større og mere robuste grise i hvert kuld.

Medicin og syge dyr

Syge dyr skal behandles, men medicin må ikke bruges forebyggende i det økologiske husdyrhold. Der er således strenge regler for brug af antibiotika og anden medicin til økologiske husdyr. Behandling med medicin kræver, at en dyrlæge har konstateret et behov for medicinering. Ved brug af medicin er der dobbelt så lang tilbageholdelsestid i forhold til den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat. Det vil sige, at når et dyr har fået medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før det må afleveres til slagteriet, eller mælken må bruges, end hvis det var fra en konventionel besætning. Der er også regler for, hvor mange gange et dyr må få medicin for forsat at kunne opretholde sin økologiske status. For eksempel må en slagtegris kun få medicin én gang. Har den behov for medicin to gange, skal den naturligvis behandles – men den må ikke længere sælges som økologisk. 

Der anvendes generelt mindre medicin i det økologiske husdyrbrug end i den øvrige husdyrproduktion.

Videre udvikling af den økologiske husdyrproduktion

Det er vigtigt, at der hele tiden forskes og udvikles for at finde løsninger på udfordringer og nye måder til at højne dyrevelfærden og sundheden i det økologiske husdyrhold. Det handler bl.a. om:

• Der skal udvikles værktøjer, der gør det nemmere at udvælge nye avlsstrategier målrettet den økologisk husdyrproduktion, så man kan få robuste dyr med høj livskraft, sundhed og velfærd. 
• Der udvikles nye fleksible og robuste staldsystemer, der fremmer et naturligt liv og som understøtter dyrenes sundhed.
• Der udvikles nye management- og overvågningsstrategier til at forebygge sygdomme som for eksempel diarré hos kalve og yverbetændelse i mælkeproduktion, fravænningsdiarré hos grise og som reducerer dødeligheden hos pattegrise, kalve og fjerkræ.
• At finde ud af, hvordan man bedst muligt forebygger, at økologiske æglæggere, slagtesvin og kalve får indvoldsorme, når de går på udearealer.
• At man ser på, hvordan man yderligere kan reducere forbruget af antibiotika igennem forebyggelse af sygdomme, samt udvikling af behandlings- og håndteringsstrategier, som omfatter alternativer til antibiotika.
• At få implementeret løsninger, så man kan undgå fysisk kastration af smågrise og afhorning af kvæg.