Æglæggere Økologisk ægproduktion

Fra kylling til æglæggende høne

Høner vil typisk i løbet af deres liv været i to stalde: en opdrætsstald og en æglæggerstald.

Opdrætsstalden:
Opdrætsstalden er lavet til dyr i vækst med hævebare systemer, som kan justeres i takt med at dyrene bliver ældre.

Når levekyllingerne er omkring 16 uger og nærmer sig kønsmodenhed, kaldes de hønniker, og de bliver til høner, når de starter æglægningen.

Æglæggerstalden:
Når dyrene er omkring leveuge 16-18, flyttes de typisk til æglæggerstalden. Denne stald har faste inventarsystemer samt reder med et bånd til ægindsamling under rederne.

Det anbefales at flytte hønnikerne til æglæggerstalden en-to uger før forventet æglægningsstart. Hønen er klar til at lægge æg fra den er omkring 18-20 uger gammel. Ved at flytte den et par uger inden den begynder at lægge æg, får den mulighed for at tilpasse sig systemet.

Ægproduktionen, og tidspunktet, for hvornår hønsene starter med at lægge æg, er styret af forskellige faktorer.

Det handler bl.a. om

• genetik
• temperatur
• ernæringstilstand
• lysstimulering, som er specielt vigtigt.

Lysstimulering:
Fjerkræ er meget følsomme overfor både lysintensitet og dagslængde. Ved starten af levekyllingens liv skal man sørge for, at lysintensiteten i stalden er høj, så den daggamle kylling kan finde foder- og vandtrug. Høje mængder lys i længere perioder kan også stimulere foderoptaget, så de unge dyr får nok energi.

Efter de første dage sænkes lysintensiteten og dagslængden. Det kunstige lys i opdrætsstalden vil for en moderne, hvid æglægger reduceres fra 16-24 timer dagligt i den første leveuge til 9 timer om dagen, når hønen når 8. leveuge. Når man ønsker, at hønniken skal blive kønsmoden, øges dagslængden igen. 

De brune høner har typisk brug for mere lysstimulering til at gå i gang med æglægning end de hvide, som nærmest starter æglægning af sig selv.

Dannelse af æggeskallen:
Hver æggeskal indeholder over 2 g calcium, som hentes fra foder i tarmen eller knoglerne. Hønens knogler fungerer nemlig som et calcium-depot. Hvis der ikke sker æggeskalsdannelse, når calciummet indtages, sendes det til knoglerne, hvor det opbevares. Hønen kan derefter trække calcium fra knoglerne, når hun danner æggeskal.

Der er dog flere negative konsekvenser af at trække calcium fra knoglerne. Det kan med tiden gøre dem svagere, og det spilder fosfor, der gennem bindinger opbevarer calcium i knoglerne.

Man kan mindske dette problem ved kun at fodre med calcium, når hønen har brug for det. Altså om eftermiddagen og aftenen, for hun spiser ikke om natten. Samtidigt skal calciumkilden gerne være lidt grov, så der gives en langsom og gradvis frigivelse af calcium fra tarmen.

Konsumæg og produktæg:
Når æggene sendes til pakkeri, bliver de kvalitetssikret. Her kategoriseres de til konsumæg (kvalitet A) eller produkt æg (kvalitet B).

Konsumæg: er æg, som har den rette kvalitet – det vil sige, de er intakte og har en vis renhed og kan blive solgt til forbrugere, foodservice mv.  

Produktæg: er de æg, der ikke lever op til den rette kvalitet. De forarbejdes som produktæg, hvor de bliver de slået ud og pasteuriseret.

Fodring

En høne har forskellige ernæringsmæssige behov igennem en æglægningsperiode. Der er forskel på hvad, og hvor meget, den har brug for igennem perioden:

• Før den begynder æglægning.
• Lige når den begynder æglægning.
• Når den har været godt i gang.

Derfor er det naturligt, at æglæggende høns bliver fodret med en kombination af seks forskellige foderblandinger, så de får tilgodeset de skiftende behov.

Økologiske æglæggende høns fortærer cirka 49 kg foder i løbet af en æglægningsperiode.

For at sikre nem adgang for alle høns skal stalden være indrettet således, at drikke- og fodringsanlæg er fordelt ligeligt i hele stalden.

Formålet med at vælge den korrekte type foder vil være at sikre en høj foderudnyttelse med et lavt foderforbrug.

Foderet kan leveres i forskellige fysiske former fra foderstoffirmaerne. Foderets fysiske form kan påvirke foderoptagelsen. De forskellige fysiske former af foder kan have fordele og ulemper.

Foderstoffirmaerne kan være behjælpelige med at skabe netop den foderplan, som matcher flokken og de fysiske faciliteter på gården.

Udover foderet fortærer de økologiske høner også en hel del grovfoder, som også understøtter deres fødesøgningsadfærd.   

Management

I den danske økologiske ægproduktion er det meget almindeligt, at hønsene holdes i etagesystemer, hvor de har deres redekasser og kan bevæge sig mellem forskellige etager. Etagesystemet øger staldens samlede areal, da den skaber lag af arealer, som hønerne kan bevæge sig på. Derved kan landmanden have flere høns på samlet set et mindre gulvareal.

Læs her mere om staldsystemer til økologiske høns.

Lær hønerne at bruge staldens faciliteter:

Det er vigtigt, at landmanden er opmærksom på, at hønsene skal flyttes op i systemerne fra start. Sådan at de hurtigt lærer at bruge faciliteterne, herunder både siddepinde, redekasser og foderområdet.

For at sikre en optimal bund i stalden er det også vigtigt, at ekskrementer lander på gødningsbåndet. En våd bund kan medføre trædepudesvidninger og ammoniakskader på øjnene. Her er det særligt de høns, som ikke hopper op i systemet, der er udsatte. De høns, som er mest udsatte, er dem der overnatter på jorden.

I naturen vil hønen naturligt lære sine kyllinger at søge op i træerne, når de har nået en passende alder.

Sådan kan du holde øje med hønsene:
Der er forskellige måder at holde øje med vægten i flokken på. Man kan manuelt veje X antal høns, og på denne måde holde øje med udviklingen. Her er det vigtigt hverken at vælge de mindste eller de største høner, men vælge hvad der umiddelbart lader til at være den gennemsnitlige høne. Alternativt kan man opsætte en hængende vægt i besætningen, som hønsene selv kan hoppe op på.

Uanset hvilken model man vælger, er vægt en vigtig faktor – og et vigtigt managementværktøj til at have en fornemmelse af tilstanden i flokken.

Vægten af et æg er for mange også et redskab til at spotte potentielle problemer. Den erfarne producent vil straks reagere, hvis den gennemsnitlige ægvægt falder med 1 g, da dette indikerer, at der er noget galt.

Racer og genetik

I den danske ægproduktion er der tre dominerende racer som bruges. Det er Lohmann LSL-Lite, Lohmann Brown og Dekalb White.

Hvide høns er favoritten i den danske produktion. Årsagen hertil er, at management for den brune og den hvide høne er forskellige. Den brune høne har f.eks. en større tendens til at lægge gulvæg og kan være mere udfordrende at få i til at lægge æg.

Til gengæld kan mindre, ekstensive producenter godt lide de brune, da de er mere sociale. Samtidigt kan det også være sværere at få de brune til at hoppe op gå på pind, så de egner sig mindre godt til de populære etagesystemer.

Lohmann LSL-Lite og Lohmann Brown Lite:
En afgørende forskel mellem disse to racer, er farven på ægget. LSL-Lite lægger hvide æg, og Brown Lite lægger brune æg. For begge racer gælder, at Lite-linjen er fremavlet til at imødekomme et ønsket om den samme mængde æg, og en god foderudnyttelse med et lavere foderindtag. Det er overvejende Lohmann LSL-Lite som bruges i produktionen, fremfor Lohmann Brown Lite.

Dekalb White:
Dekalb White har en høj ydeevne. Den er også kendt for at have en høj ægkvalitet, og en god fodereffektivitet. Racen er avlet til at have en højt toppende og stabil æglægningskurve, og vedvarende høj ydelse. Racen lægger et højt antal medium og large æg på trods af sin mindre størrelse.

Staldsystemer

Det er tilladt at have 3000 høns gående i en flok. Der kan være flere flokke på samme matrikel. Man kan enten have flere flokke i samme hus – eller forskellige huse til hver folk.

Hvis man har flere flokke i samme hus, skal væggen, der adskiller dem, være lavet sådan, at flokkene ikke har kontakt til hinanden. Der må ikke være mulighed for, at flokkene kan blande sig med hinanden.

Hvis økologikontrolløren konstaterer, at der er hul i rumdeler eller hegn mellem to flokke, får producenten en anmærkning for overbelægning.

Det er tilladt at lave en udformning, hvor gødnings- og ægopsamlingsbånd kan løbe igennem alle staldafsnittene, så længe udformningen af hullerne er tilstrækkelig små.

Kumme- eller etagesystem

Der er principielt to forskellige systemer til indretning af stalde til æglæggende høner. Det ene er kummesystemet, det andet er etagesystemet.

Kummeanlæg:
I et kummeanlæg er anlægget indrettet, så redekasser, foder og vand er anbragt over gødningskummen. Hønsene kan enten gå på jern- eller plastiktremmer. Dette område kaldes slatten. Gødningen falder igennem slattet og opsamles i gødningskummen.

På nedenstående billede er et kummesystem med siddepinde i den yderste del af billedet. Det er vigtigt at bemærke, at arealet som befinder sig under siddepindende ikke tæller med i nettoarealet. Hønsene vil med god sandsynlighed tilbringe en del tid på siddepindene, hvorfor der må forventes at være en del gødning på arealet under. Da siddepindene er lavet i flere niveauer, mindsker det muligheden for at opholde sig på arealet under siddepindene.

Etagesystemet:
I et etagesystem er reder, vand og foder arrangeret i et system med etager – noget der ligner et stilladssystem. Gødning, der afsættes oppe i systemet, falder ned på et gødningsbånd, som kan transportere gødningen ud af staldanlægget. Når gødning køres ud, forbedres luftkvaliteten, da ammoniakfordampningen nedsættes. 

Ældre (til venstre) og nyere (til højre) etagesystem. 

Redekasser

Hønerne skal have adgang til redekasser, der skal tildeles så mange at en redekasse kan dække syv høns. Redearealet tæller ikke med i det samlede nettoareal af stalden.

Siddepinde

Det er producenten selv som vælger hvilken type siddepinde der er bedst for produktionen. Der findes flere forskellige leverandører på markedet. Tidligere var det ikke atypisk at siddepinde var at finde stående separat i produktionen, i en form for stigekonstruktion. Dog er systemerne, kumme- og etagesystem, blevet så strømlinet, at de fleste blot har de siddepinde som er i systemerne. Vær opmærksom på at arealet under siddepindene aldrig tæller med i brugsarealet for hønsene.

Den mest udbredte siddepind er en rund jernstang. Der findes også siddepinde af plastik, og siddepinde som er mere ovale, hvor hønen skal sidde på den fladeste side. Yderligere er der også mulighed for at producenten vælger at supplere med siddepinde af træ.
En fordel ved siddepinden af jern er at den er nem i forhold til rengøring. Plastik og træ får nemmere ridser hvori der kan sætte sig snavs og bakterier, og de kan være sværere at rengøre ordentligt mellem flokke.

Det anbefales at siddepindene ikke er runde og af jern. De skal helst have en lidt mere oval form, og have en bredde på 38-40 mm. En ulempe ved siddepinde af metal er, at de nemt kan blive glatte, dette medfører en øget risiko for skader, da hønens balance udfordres. En fladere siddepind nedbringer mængden af fodskader.

Udearealer:
Hele året rundt skal økologiske høner have mulighed for at komme udenfor. Her har de mulighed for at udøve deres naturlige adfærd, men er også mere udsatte for rovdyr og parasitter end hvis de ikke kom ud. Læs mere om krav til indretning af udearealer her.

Mobile hønsehuse

Mobile huse er i de seneste år steget i popularitet. Princippet bag de mobile hønsehuse er, at de kan indeholde 300-600 høns, afhængigt af type, og at de er flytbare. Mange af husene har indbygget æggebånd og et lille æggepakkeområde i forrummet, hvilket gør det let at hente æg. Husene flyttes rundt med en traktor, mens hønerne er indenfor i sikkerhed. Hvor ofte det rykkes, varierer alt efter producenten. Men hvis man vil have alle fordelene, skal huset helst rykkes ugentligt.

Fordele ved mobile hønsehuse:
Punktforurening fra produktionen mindskes, når man rykker huset rundt på marken, da hønerne typisk ikke bevæger sig langt fra huset på grund af deres byttedyrsinstinkt. Samtidigt er huset så småt, at alle hønerne finder ud. I store faste stalde opdager nogle af hønerne nemlig aldrig, at der er et udeareal, fordi de ikke bevæger sig hele vejen til verandaen og ud. Når alle hønerne kommer ud, får man typisk en højere dyrevelfærd og græsindtaget giver blommefarve.

Dog skal man være opmærksom på, at lovgivningen stadig ikke er helt defineret på område (2022). Derfor kommer det an på kontrolløren i de enkelte kommuner, om produktionen er lovlig, fordi det bliver en vurderingssag. Så hvis man overvejer at investerer i et mobilt hønsehus, skal man først tjekke, om man er i en kommune, som tillader det.

Se her forskellige muligheder for mobile hønsehuse på markedet.

Få mere at vide:

• "Vejledning for økologisk jordbrugsproduktion", Landbrugsstyrelsen 
• "Kom godt i gang med økologisk ægproduktion", Landbrugsinfo
• "Regler for økologisk ægproduktion", Landbrugsinfo
• Statistik om fjerkræproduktion