Slagtekyllinger Produktion af økologiske slagtekyllinger

Racer og genetik

Lovmæssigt må en økologisk kylling ikke have en højere tilvækst end 38 g/dag. Når kyllingen er klar til slagt vejer den typisk 2200 gram og er cirka 60 dage gammel – alt afhængig af racen. En konventionel kylling vil til sammenligning kun være ca. 35 dage om at nå denne vægt.

De økologiske regler kræver, at man bruger langsomt voksende racer. Man ønsker i økologien at bruge kyllingeracer, som udviser aktivitet og lyst til at bruge udearealerne. En lavere vækst og højere bevægelighed medvirker typisk en lavere forekomst af problemer med benene. En længere levetid og en langsommere tilvækst bidrager også til kødets smag og struktur.

I den økologiske produktion er det lovligt at vælge, en hvilken som helst race, men produktionsperioden vil dog afhænge af, hvilken en man vælger. Såfremt man ikke vælger en langsomvoksende kylling, er det vigtigt at holde for øje at den tidligst må slagtes efter 81 dage, og at den dagligt fortsat skal overholde reglerne om daglig tilvækst.

Ovenstående er gældende, hvis forældredyrene er økologiske. Hvis kyllingerne kommer fra konventionelle forældredyr, skal de omlægges før, at de kan slagtes til økologisk kød. Dette kræver, at de er i et økologisk system i 70 dage.  

Langsomvoksende racer:
Som slagtekyllingeproducent er det vigtigt, at kyllingerne kommer godt i gang med at spise og drikke. Langsomvoksende racer giver en lavere årsproduktion og er mindre effektive, men skal ligesom de hurtigt voksende racer hurtigt i gang med at spise for at komme godt i gang.

Til gengæld forventes dyrevelfærden hos de langsomvoksende racer at være højere, som følge af lavere dødelighed, færre sygdomme, og fordi der lægges ikke samme pres på den langsomvoksende kyllings skelet og organsystem sammenlignet med de hurtigvoksende racer.

De typiske racer, der bruges til økologisk slagtekyllingeproduktion, er Hubbard, Ranger Gold og ColorYield.  

Udearealet

Som alle andre dyr i økologien skal økologiske slagtekyllinger have adgang til udearealer. For indretning af udearealer gælder de samme krav som for udearealer til æglægger.  Læs mere her.

Økologiske slagtekyllinger skal dog kun være ude i mindst en tredjedel af produktionsperioden. Årsagen hertil er kyllingernes fjerdragt, som de første uger af kyllingens liv ikke har dækfjer, men kun dun. Derfor skal den holdes indenfor ved høje temperaturer (30-35 °C) – ellers kan den blive syg og i værste fald dø. I den periode skal der derfor heller ikke være åbent til udearealet, og man skal forhindre træk for udgangshullerne. 

Stalden

Til forskel fra en æglæggerstald er en slagtekyllingestald mere simpelt indrettet. Her går kyllingerne på gulv.

Inden kyllingerne sættes ind i stalden, skal der være styr på vand og foder. Vand og foder skal være fordelt ligeligt, så alle dyr nemt kan komme til det. Typisk placeres vand og foder i baner gennem stalden, så foder og vand let kan løbe gennem systemet.

Gennem produktionsperioden skal vandniplerne løbende justeres i takt med at kyllingerne vokser. Opsamlingsskåle under drikkeniplerne forhindrer, at strøelsen bliver våd af det vand, som ryger ved siden af.

Temperatur:
Inden kyllingerne kommer ind i stalden, er det vigtigt at man er opmærksom på, at temperaturen er korrekt. Det gælder både for rum-, gulv- og strøelsens temperatur.

Et godt tegn på trivsel er, når kyllinger render rundt og er opsøgende, eller ligger og hviler med benene indenunder sig. Dette kan bruges som en indikator på, at temperaturen er korrekt for dem.

Hvis der er for koldt, vil kyllingerne have tendens til at klumpe. Hvis stalden er for varm, vil de ligge og strække benene ud til siden eller bagud, og de søger mod væggene.

I nedenstående tabel ses en rettesnor for temperatur og den relative fugtighed i en slagtekyllingestald.

Anbefalet temperatur og luftfugtighed i produktionsperioden Kilde: Driftsvejledning for langsomt voksende slagtekyllinger.

Strøelse:
Slagtekyllinger har sammenlignet med æglæggeren fugtig gødning. Det er derfor sværere at holde strøelsen i kyllingestalden tør.

Typisk bruges højtabsorberende materialer som halm, spåner og spagnum. Producenten kan med fordel have sække stående inde i stalden og strø ekstra på fugtige områder. Det vil trække fugten væk samtidig med at det giver kyllingerne beskæftigelse, da de vil blive tiltrukket af det nystrøede materiale og rode i det. Når kyllingerne gør det, ”lufter” de også den gamle strøelse og øger derved også kvaliteten af denne. Derfor er det en god ide at strø ekstra.  

Opstart af fodring:
Strøelse og kyllingefoder kan minde meget om hinanden. For at sikre at kyllingerne spiser foderet, og ikke underlaget, lægger man til at begynde med foderet ud på papir. Det gør man bl.a. fordi:

• Det er vigtigt at kyllingerne finder foderet fra start, det er nemlig afgørende for resten af produktionsperioden, at kyllingerne opnår det korrekte foderoptag.
• Papiret knitrer, når kyllingerne hakker og spiser på det. Den knitrende lyd motiverer de andre kyllinger til at hakke og søge foder på papiret.

Vigtig forberedelse inden kyllingerne kommer:

• Stalden skal være gjort ordentlig ren og være desinficeret.
• Varmen skal tændes senest to dage før kyllingernes ankomst.
• Gulvtemperaturen skal være 28-30°C, inden strøelsen fordeles.
• Staldtemperaturen skal være 32-34°C.
• Papir med foder skal være lagt ud. 
• Gennemskylning af vandet – også lige inden kyllingerne ankommer.

Kilde: Driftsvejledning for langsomt voksende kyllinger.

Opmærksomhedspunkter, når kyllingerne ankommer:
For at kunne produceres som økologiske slagtekyllinger, skal kyllingerne ved ankomst enten være   økologisk opdrættede eller under tre dage gamle.

Som landmand er der nogle faktorer, der er gode at tjekke, når transporten med kyllinger ankommer til gården. Det er et godt tegn, hvis der er højlydt pippen inde fra lastbilen. Dette er en indikator for at kyllingerne er livlige og friske. Derudover skal kasserne, de kommer i, lugte godt.

Opmærksomhedspunkter i den første tid:
Når kyllingerne kommer ind i stalden, er det vigtigt at holde øje med, at de både drikker og spiser fra start. Det første de skal sætte næbet i, skal være foderet – ikke strøelsen. Det er en god ide at lave et tjek på 7. dagen. Det giver en god indikator for, hvordan den første uge er forløbet for de unge kyllinger.

Kig efter følgende parametre i forhold til dyrenes trivsel:

• Lyden i stalden.
• Aktivitetsniveauet i stalden.
• Foderoptag (kan laves ud fra en krofyldetest).
• Tilfælde af diarré.
• Antallet af døde kyllinger og kyllinger som er nødvendige at aflive.
• Vurder strøelsen, den skal være tør og løs, ikke våd og sammenklumpet.

Fodring

Slagtekyllinger får forskelligt foder i løbet af deres produktionsperiode, da deres behov ændrer sig, efterhånden som de vokser.

Foderkonsulenter fra foderstofvirksomheder kan vejlede i, hvilket foder, der er mest optimal på de forskellige tidspunkter af kyllingernes liv.  Den fysiske form af foderet kan have indflydelse på den daglige tilvækst og foderoptagelse.

En typisk foderstrategi i den økologiske slagtekyllingeproduktion bruger to foderblandninger: startfoder og voksefoder.

• Startfoder er et fint formalet foder, som tildeles de første 14 dage. Nogle producenter giver det indtil kyllingerne er 3 uger gamle. Dette vurderes ud fra flokkens tilvækst, og den enkelte producent må derfra vurdere, hvornår det er korrekt at skifte foder.
• Ved lavere tilvækst end forventet → fortsætte med startfoderet, da det har et højere indhold af protein.
• Ved højere tilvækst end forventet → skifte til voksefoder, da det har et lidt lavere indhold af protein.
• Voksefoder er et grovere formalet foder, som tildeles den resterende del af produktionsperioden.

Den økologiske kylling må maksimalt have en tilvækst på 38 g/dag. Derfor er det vigtigt at veje kyllingerne regelmæssigt.

Kyllingen skal være velernæret. Hvis den får et meget protein- og energirigt foder, vil den tage på for hurtigt. Hvis det er tilfældet, kan man regulere den daglige tilvækst ved for eksempel at fortynde foderet med lavprotein fodermidler som for eksempel hel havre.

Hvis tilvæksten er for lav, kan mængden af protein i voksefoderet øges. En måde at øge proteinmængden i foderet på er, at tildele fiskemel, da det har et højt indhold af proteiner og aminosyrer.  

Fiskemel i foderet kan være med til at afhjælpe fjerpilningsproblemer, da det indeholder methionin og cystein/cystin. Fiskemel kan dog afgive smag til kødet. Derfor skal man være opmærksom på det i den sidste del af produktionsperioden op mod slagtning.

Man skal som økologisk producent være opmærksom på at al brug af fiskemel skal noteres, da der er lovkrav om, hvor store mængder der må bruges.

Vidste du at:
For lavt indhold af protein i foderet kan medvirke til fjerpilning. Derfor er det vigtigt straks at sætte ind ved dette problem.  

Grovfoder:
Økologiske kyllinger skal have tildelt grovfoder dagligt. Gennem produktionsperioden kan mængden af grovfoder øges. Jo ældre kyllingen bliver, jo mere veludviklet bliver dens tarmsystem også, så den bedre fordøje og omsætte større mængder grovfoder. Grovfoder er med til at aktivere kyllingerne og holde dem beskæftigede.

Adfærds- og sundhedsmæssige udfordringer

I den første leveuge kan der være sygdomme eller kvalitetsproblemer med kyllingerne, som er vigtige at være opmærksomme på.

Særlige opmærksomhedspunkter er:

• Kyllinger som har svært ved rigtigt at komme i gang, fordi de ikke spiser og drikker ordentligt.
• Kyllinger, hvis navler ikke lukker sig ordentligt, og som derfor kan være udsat for bakterieinfektioner som for eksempel E. coli.
• Øget dødelighed som følge af E.coli infektion i flokken.

Benproblemer:
Et udbredt og kendt problem hos slagtekyllinger er forekomsten af benproblemer, som kommer til udtryk ved besværet eller atypisk gang.

Benproblemer favner bredt og skyldes, at knoglevæksten har svært ved at følge med den hurtige vækst, som kyllingerne er fremavlet til, også de langsomvoksende, men dog i mindre grad end hos de hurtigvoksende. Dette kan medføre deformiteter og svage knogler, som kan hæmme bevægelsesfriheden.

Den økologiske produktion understøtter et ønske om at nedbringe forekomsten af benproblemer, netop ved at kyllingerne ikke har så hurtig en vækst.

Trædepudesvidninger:
En anden udfordring kan være trædepudesvidninger, eller svidninger af haser og bryst. Svidninger er et resultat af en længerevarende kontakt med bundmateriale, som er vådt med for høj ammoniakkoncentration.

Forebyggelse og håndtering af syge dyr:
Det er lovpligtigt at vaccinere alle forældredyrene til slagtekyllinger mod Newcastle Disease. Herved opnår slagtekyllingerne immunisering fra høne til kylling.

Diarre er et stort opmærksomhedspunkt. Hvis kyllingerne er beskidte bagtil, kan det være tegn på diarré. Diarré kan være et tegn på forskellige sygdomme hos slagtekyllinger, men kan også være tegn på fejlernæring og anden form for mistrivsel.   

Almindelige forekommende sygdomme hos slagtekyllinger:

Management:
Det er vigtigt at veje slagtekyllingerne for at følge med i kyllingernes tilvækst og dermed også sundhedstilstand.

Det er nemt at veje dyrene manuelt ved hjælp af en spand og en lille håndholdt vægt. Alternativ kan man placere kyllingen i en spand stående på en fast vægt. Det anbefales at veje 50 dyr i flokken, og at vejningen foregår enten sen aften eller tidlig morgen, hvor kyllingerne sover og derfor er rolige. Det er vigtigt ikke at tage hverken de mindste eller de største kyllinger, for at få det mest realistiske billede af tilvæksten af kyllingerne i stalden.

Lugt som indikator: Der skal være en god lugt i stalden. En vammelsød lugt i stalden antyder, at der er diarre i flokken. Diarré kan være tegn på forskellige sygdomme. Se mere i afsnittet om forebyggelse og håndtering af syge dyr.

Få mere at vide

• "Driftsvejledning for langsomt voksende kyllinger", Landbrugsinfo
• "Regler for økologiske slagtekyllinger", Landbrugsinfo
• "Vejledning om økologisk jordbrug", Landbrugsstyrelsen
• "Regler for økologiske slagtekyllinger", Innovationscenter for Økologisk Landbrug
• "Årsager til trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger ", Århus Universitet