Træer i marken kan give gode effekter for klimaet, dyrevelfærd og biodiversitet. Her kan du læse mere om skovlandbrug, og hvilke fordele det har.
Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Træer i marken kan give gode effekter for klimaet, dyrevelfærd og biodiversitet. Her kan du læse mere om skovlandbrug, og hvilke fordele det har.
Skovlandbrug er en betegnelse for landbrugssystemer, hvor vedplanter indgår i samspil med enten afgrøder eller husdyr, og hvor der er en økologisk og økonomisk interaktion mellem systemets forskellige elementer.
Det er en bred definition, som betyder, at de fleste blandede dyrkningssystemer, hvor træer eller buske indgår, egentlig kan betegnes som skovlandbrug. Det gælder for eksempel poppeltræer i grisefolde, træer på græsningsarealer, eller afgrøder med bælter af nyttetræer gennem marken.
Træer i markfladen har en positiv indvirkning på mange områder:
Alle ovennævnte effekter udgør potentialet til at sikre et landbrug, der er mere robust.
Træer i marken giver mange gode effekter for klima, dyrevelfærd og biodiversitet.
Kulstofopbygningen er højere i et skovlandbrug end i et landbrugssystem uden træer.
Via fotosyntesen omdanner træer CO2 fra atmosfæren til ilt som frigives og kulstof, som opbygges i træernes vedmasse. Herved fungerer træerne som CO2-sinks (opsamlere), og hjælper til at reducere indholdet af CO2 i atmosfæren. Hvor meget kulstof et træ opbygger over en årrække svinger meget og afhænger af flere forhold.
Forhold der har betydning for træers opbygning af kulstof:
Samtidig spiller det en rolle, hvilket produktionssystem træerne indgår i, da der kan være konkurrence eller symbiose med naboafgrøderne.
Ud over opbygning af kulstof i træernes vedmasse, bindes der også en betydelig mængde kulstof i jorden omkring træet, som følge af blandt andet nedfald af blade, kviste mv.
Skovlandbrug kan således blive et vigtigt redskab i landbrugets tilpasning til krav om bedre klimabalance.
Træer i hønsegårde bidrager bl.a. til øget kulstofopbygning og øget velfærd for dyr. Her i økologisk ægproduktion, hvor træerne skaber ly og læ samt mulighed for at hønerne kan udleve deres naturlige adfærd.
Klimaforandringerne fører til mere ekstremt vej, og her kan skovlandbrug være et middel til klimatilpasning i forhold til fx at undgå vanderosion og udvaskning af næringsstoffer.
Ved at plante træer på marken øger man jordens evne til at optage vand, når det regner. Denne evne kaldes jordens infiltrationsevne. Træerne gør det lettere for vandet at sive ned i jorden, da rødderne og regnorme laver gange i jorden. Desuden kan træer plantet i rækker på tværs af højdedrag og bakker mindske jorderosionen ved kraftige regnskyl. På den måde undgår man, at jordens frugtbarhed forringes.
En anden af klimaforandringernes konsekvenser er højere temperaturer og flere tørkeperioder. Også her kan skovlandbrug formildne de negative effekter, da træer og rødder kan øge pladsen i jorden til oplagring af vand, så tørkeperioder rammer mindre hårdt.
Læs her mere om skovlandbrug som virkemiddel til klimatilpasning
Afgrøder optager næringsstoffer fra jorden, og når vi høster afgrøden, fjerner vi disse næringsstoffer. Tilbage i jorden bliver afgrødens rødder, som bliver omsat i jorden. På den måde kommer en del af næringsstofferne tilbage til jordens pulje af næringsstoffer. Det er dog typisk ikke nok til at opretholde jordens næringsstofbalance, og vi tilfører derfor typiske næringsstoffer tilbage til jorden i form af for eksempel gylle.
Forskning viser, at skovlandbrug kan skabe en bedre næringsstofforsyning til afgrøderne. Det skyldes blandt andet, at træernes lange rødder kan hente næringsstoffer langt nede i jorden, som de deler med deres omgivelser.
Den samme mekanisme kan bidrage til at mindske risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Det kan derfor være en god ide at plante træer i grisefolde, hvor træerne kan optage næringsstoffer fra grisenes gødning samtidig med de optager vand, så risikoen for udvaskning af næringsstoffer mindskes.
Nogle træer har symbiotiske kvælstoffikserende mikroorganismer. Det er for eksempel el, pil og poppeltræer. Poppeltræer i forbindelse med økologiske griseproduktion har også den fordel, at træerne vokser hurtigt, som skovarealet hurtigt kan etableres og er hårdføre i forhold til dyrene.
Bar jord er særligt problematisk, når det kommer til udvaskning af næringsstoffer og jordens frugtbarhed, da vand og vind let eroderer bar jord. Jordpartikler, hvortil der er bundet vigtige næringsstoffer, kan derfor på bar jord hurtigt blive vasket væk, da der ingen planter er til at holde på næringsstoffer og vand.
Skovlandbrug kan mindske erosion, da jorden ikke er bar. Samtidig forbedrer et konstant jorddække strukturen i jorden. En jord med en god struktur, holder bedre på vandet, da vandet trænger hurtigere ned i jorden. Det gør, at der er mindre udvaskning af næringsstoffer. Samtidig giver træer læ, som også er en vigtig faktor i forhold til at modvirke erosion.
Husdyr på udearealer med træer rummer mange fordele for både dyr og miljø. Træerne giver dyrene mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. For eksempel kan køer bruge træer til hudpleje ved at klø sig på stammen. Grise nyder også godt af at have adgang til arealer med træer. Grise er oprindeligt et skovdyr, og nogle økologiske griseproducenter har i dag plante træer som en del af deres faremarker. Her kan søer og smågrise finde skygge samtidig med de roder i jorden efter orme, insekter og rødder.
Skovlandbrugssystemer bidrager til øget velfærd for både grise, fjerkræ og kvæg.
For dyr på friland er vejret en særlig udfordring, og her har skovlandbrug en særlig fordel. Træer giver skygge og svale om sommeren samtidig med at de giver ly for blæst og regn på andre tider af året. På en gård i Nordjylland går køerne ude hele året. Derfor kælver de også ude. Her vælger nogle køer at kælve i skoven, mens andre foretrækker det åbne landskab.
Udover at dyrenes velfærd øges ved adgang til træer og skov, kan nedfaldne blade (løv) også være et supplement til deres foder. Selvom løvet ikke kan erstatte store mængder foder, er det alligevel et godt supplement af vitaminer og mineraler. For eksempel findes der i Frankrig bønder, som fodrer med 10 pct. løv om sommeren. Man ved dog endnu ikke meget om fodertræer og det potentielle bidrag til dyrenes foderindtag. Det er man ved at undersøge.
Træer i markfladen har en positiv indflydelse på naturværdien, simpelthen fordi træerne udvider det økologiske rum. Træer er levested for nyttedyr som svirrefluer, hvepse, biller og edderkopper. Områderne omkring træerne er gode småbiotoper, som også kan gavne fugle og vildt.
Skovlandbrug skaber plads til prædatorer (organismer, der lever af andre organismer) og bestøvere, der kan leve i og af arealerne med træer. Det øger bestøvning og bekæmpelse af skadedyr i markfladen og skaber et mere robust og modstandsdygtigt landbrugssystem.
Træer i marken udvider det økologiske rum og skaber levesteder for flere vilde dyr og planter.
I skovlandbrug er der ofte reduceret jordbehandling i forhold til traditionel planteavl. Det gavner for jordens biodiversitet i form af bakterier, svampe og andre mikroorganismer.
Alternativet til træbeplantninger er typisk, at arealet vil indgå som omdriftsjord. Naturværdien af omdriftsjord er relativt lav. Det skyldes bl.a. gentagne jordbearbejdninger, som forhindrer artspopulationer i at indfinde sig permanent på arealerne. Ukrudtsbehandling har en negativ effekt på diversiteten af planter og massen af dyr.
På Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder man meget med at undersøge og udvikle mulighederne ved skovlandbrug.
Der er udarbejdet dyrkningsvejledninger for 30 almindelige træer og buske, som egner sig til skovlandbrugssystemer.
Her finder du vejledningerne
Selvom der er mange fordele ved at plante træer i sin mark, kan der også opstå udfordringer, hvis man ikke forbereder ”design” af sit skovlandbrug tilstrækkeligt. Det handler i høj grad om at gøre sig bevidst, hvilke effekter og outputs man ønsker af systemet. Og så vælge arter og en opbygning af skovlandbruget, der understøtter dette.
Typisk vil man vælge en afstand mellem skovlandbrugselementer, der passer til bedriftens maskinbredde og nogle arter, der understøtter den øvrige forretning. Det kan være arter til løvhø og dyrevelfærd på en bedrift med dyr eller arter med frugter til human konsum for bedrifter, der ønsker at arbejde med direkte salg eller forarbejdning. De fleste udfordringer ift. konkurrence om lys og næringsstoffer mellem træer og afgrøde kan afhjælpes gennem optimerede systemdesigns.
CAP-reformen fra 2023 åbner nye muligheder for skovlandbrug, men det er begrænset til rækkesystemer med frugt, nødde- og bærbuske og træer. Andre skovlandbrugstyper kan opnå støtte som hidtil gennem for eksempel lavskovsordningen
Her kan du læse om den viden, der er tilgængelig i efteråret 2022:
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside vil du kunne læse mere om reglerne for støtte til forskellige typer af skovlandbrug efterhånden som bekendtgørelserne bliver færdige.