Økologisk malkekvæg

Fakta om økologisk mælkeproduktion

I 2020 til 2021 lå mælkeydelsen i økologiske malkekvægsbesætninger i gennemsnit på 10.421 kg EKM/årsko. Økologiske malkekøer i Danmark har ca. 10 procent lavere mælkeydelse end konventionelle malkekøer – det skyldes bl.a., at der er krav om mindst 60 pct. grovfoder i de økologiske køers foderration. 

I 2021 var er 410 økologiske malkekvægsbedrifter i Danmark. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er på cirka 200 køer for økologiske bedrifter, hvilket er 20-25 køer færre end for konventionelle. Der er en stor spændvidde i antallet af køer på de økologiske bedrifter. Det svinger fra cirka 50 til 800 malkekøer pr. bedrift.

Kort om regler

Den økologiske mælkeproduktion er baseret på de fire økologiske principper og er yderligere reguleret af EU’s økologi-regler.

Derudover findes en række brancheanbefalinger, som de fleste mejerier og slagterier har tilsluttet sig, og som deres leverandører dermed skal overholde. Brancheanbefalingerne indeholder anbefalinger, der stiller mere vidtgående krav til produktionen end gældende lovgivning kræver på forskellige områder.

Mange økologiske mælke- og kødkvægproducenter er desuden tilmeldt statens dyrevelfærdsmærkningsordning - ”Hjertemærket” på niveau 2 eller 3. Det medfører også nogle få yderligere krav til dyrenes forhold, som er mere vidtrækkende end økologireglerne.

Det kendetegner økologisk mælkeproduktion:

• Kalven skal gå sammen med koen i mindst 24 timer efter fødslen.
• Kalven skal fodres med mælk i mindst 3 måneder – i samme periode skal de have opfyldt deres suttebehov.
• Ingen kalve i enkeltboks efter 1. leveuge.
• Adgang til bekvem liggeplads af tilstrækkelig størrelse med tilstrækkelig tør strøelse.
• Køerne skal på græs fra 15. april til 1. november så meget som muligt, som vejret tillader det.
• Dyrene skal have 100 pct. økologisk foder og minimum 60 pct. grovfoder pr dyr pr. dag. Det skal være GMO-frit foder.
• Behandling med veterinær medicin skal føres i logbog, og medfører to gange så lang tilbageholdelsestid som i konventionelt brug. Tilbageholdelsestiden er 48 timer, hvis den generelle tilbageholdelsestid er 0, vacciner er dog undtaget.

Foder

Grovfoder

Kløvergræs er motoren i det økologiske sædskifte og det vigtigste grovfoder til de økologiske malkekøer, enten til afgræsning eller som ensilage. 

En del bedrifter dyrker en mindre mængde majs, så der f.eks. indgår 3-4 kg tørstof majsensilage pr. ko pr. dag i køernes ration. Andre supplerer de store mængder kløvergræs med nogle få kilo tørstof i form af enten byg- eller bygærthelsæd.

Køerne skal have mindst 60 pct. grovfoder målt i tørstof. For køer, der lige har kævlet er det 50 pct. i de første tre måneder efter kælvning. Det er derfor vigtigt, at kvaliteten af grovfoderet er i top.  Det sikrer, at køerne kan have en høj foderoptagelse, og at den samlede ration kan dække køernes energibehov.

Tabel 2 viser udvalgte resultater for de prøver af kløvergræsensilage, som indsendes til laboratorierne fra de økologiske bedrifter. Fordøjeligheden er højst i første slæt, hvor proteinindholdet til gengæld er lavest.

Slætstrategier

En god proteinrig kløvergræsensilage mindsker behovet for indkøbt proteinfoder, som er særligt dyrt, når det skal være økologisk.

Kvaliteten af ensilagen påvirkes af blandt andet af frøblandingen, gødskning og vanding, men også af slætstrategien.

Generelt opnår man en højere fordøjelighed og et højere proteinindhold ved hyppigere slæt. Afhængigt af prisforholdene kan det derfor være en fordel at tage fem eller seks slæt frem for kun fire. Man skal dog tage i betragtning, at udbyttet falder ved mere end fem slæt, og at der er stigende omkostninger til høst og ensilering.

Korn i foderplanen

De fleste økologer har korn i sædskiftet, og der indgår ofte en del korn i køernes ration.

Da havre og rug passer godt i det økologiske sædskifte, optræder det hyppigere i den økologiske driftsform end i den konventionelle.

Havre har en lidt lavere fordøjelighed end de andre kornsorter på grund af en høj andel fiberrige skaller, men indeholder til gengæld mere fedt. Da det kan være svært at skaffe økologiske fedtkilder, er havre også af den grund interessant.

Afskallet havre: Man har arbejdet med afskalning, hvor havrens yderavner er fjernet, og det giver et meget koncentreret foder, som fungerer godt i foderrationen. I et forsøg erstattede man 3 kg almindelig havre med 3 kg afskallet havre, og det gav en merydelse på 2,2 kg EKM pr. ko.

Læs her mere om fordelene ved afskallet havre.

Dyrkning af danske proteinafgrøder

Mange bedrifter supplerer kornet med en indkøbt økologisk kraftfoderblanding. Der er dog også fokus på at være så selvforsynende med foder som muligt, og her har hestebønne og til dels lupin vist sig egnet til at erstatte noget af det indkøbte protein.

Nogle mejeriers beslutning om at udfase brugen af soja gør også den lokalt avlede bælgsæd interessant. Det kræver plads i sædskiftet at dyrke bælgsæd, så for nogle er et samarbejde med en planteavler mere relevant end at dyrke det selv.

Hestebønne og lupin har en lavere AAT-værdi end f.eks. rapskage og sojakage. Derfor kan det være svært at opfylde køernes behov for AAT med den hjemmeavlede bælgsæd. Varmebehandling sænker nedbrydningsgraden af protein og øger AAT-værdien, og man har derfor arbejdet med forskellige typer af gårdtoastningsanlæg. Det har imidlertid vist sig, at toastning ikke altid resulterer i højere mælkeydelse i praksis.

Lupin er et godt fodermiddel, som indeholder mere protein og mere fedt end hestebønner, men udbyttet i marken er generelt lavere. Valsede rapsfrø kan også være med til at dække køernes behov for fedt.

100 procent økologisk foder

Alle fodermidler skal være økologiske, og det udelukker f.eks. rapsskrå, sojaskrå, urea og fedttilskud baseret på palmefedt.

Tabel 4 viser et eksempel på foderplaner til økologiske malkekøer.

Systemer til afgræsning

Fra den 15. april til den 1. november skal alle dyr have adgang til afgræsning, når vejrforholdene og hensyn til jordbunden og dyrene tillader det. Dyrene skal være på afgræsningsarealet så meget som muligt i løbet af dagen og have mulighed for at æde frisk græs.

For lakterende køer vil afgræsningsarealet normalt være stort nok, hvis der er mindst 0,1 til 0,2 ha pr. dyr – afhængigt af græssets vækst og kvalitet.

Der findes forskellige måder/systemer at styre køernes afgræsning på.

• Reguleret storfold: Tidligere var det almindeligt at anvende systemet reguleret storfold, hvor køerne går på det samme areal hver dag og holder græsset kort, og hvor arealet udvides i løbet af sæsonen i takt med græssets faldende vækst.
• Skiftefolde: I dag praktiserer mange et foldskiftesystem, hvor køerne går kort tid på hver fold, så græsset får nogle ugers hviletid. Det giver et højere græsudbytte, og køerne har større appetit på græsset. Til gengæld medfører de mange folde et større behov for hegn, vandingssteder og drivveje
• Stribegræsning: Ved stribegræsning tilbydes køerne et nyt stykke græs hver dag ved at en fronttråd flyttes et par gange i hver fold inden man tager hul på en ny fold.

Figur 2 illustrerer de forskellige typer af afgræsningssystemer.

Læs mere om værktøjer til styring af afgræsning her 

Højere græsudbytte ved foldskiftesystemer

Ved reguleret storfold er der større risiko for overgræsning og buskgræs end ved foldskiftesystemer. Når græsset konstant holdes nede i 6-8 cm, reduceres rodnettet, og græsset bliver derfor også mere følsomt overfor tørke. På grund af den mindre bladmasse vil udbyttet være lavere.

Ved foldskiftesystemet er målet, at græsset er 15-18 cm, når køerne kommer ind på arealet og 6-7 cm efter 1-3 dage, hvor der skiftes til ny fold. 

Systemet gør det nemmere at regulere udbuddet af græs til køerne, så de opnår en mere ens foderoptagelse fra dag til dag. Grundet hvileperioden og mere længde på græsset etableres et større rodnet, og afgrøden bliver dermed mere tørkeresistent. Desuden er græsudbyttet pr. ha større.

Holistisk planlagt afgræsning

De senere år har interessen for holistisk planlagt afgræsning (HPA) bredt sig blandt økologiske mælke- og kødproducenter, som oplever, at traditionel afgræsning i reguleret storfold, stribegræsning og skiftefold har nogle begrænsninger. Metoden holistisk planlagt afgræsning (HPA) baserer sig på et samlet syn på mark, foder, kvægflokkens adfærd, klimabelastning og samfundets interesser i øvrigt.

Holistisk planlagt afgræsning efterligner fortidens store, græssende dyreflokke på savannen. De gik i langt større flokke end kvæg gør i dag og måtte vandre for ikke at løbe tør for føde og for ikke at forurene græsset med urin og møg. Biolog Allan Savory, der er ophavsmand til holistisk planlagt afgræsning registrerede, at flokkene på disse vandringer åd 33 pct., nedtrådte 33 pct. og lod 33 pct. af græsset stå tilbage. I en dansk kontekst indebærer holistisk planlagt afgræsning daglige flytninger af kvægflokken, intensiv afgræsning i kort tid, lang hviletid mellem afgræsningerne samt minimal omlægning af græsmarkerne (okologi.dk). Læs mere om holistisk planlagt afgræsning her.

Urter i græsmarken

Mange mælkeproducenter dyrker kløvergræs, hvor der er blandet urter i. Urter øger mangfoldigheden i marken til gavn for både insekter og køer. Da urterne har forskelligt indhold af næringsstoffer, får køerne i højere grad mulighed for at få deres behov dækket, og de får også en større valgfrihed i forhold til, hvad de vil æde. Urterne kan for eksempel være cikorie, kommen, bibernelle, hvid stenkløver, esparsette, lancetbladet vejbred eller røllike. Den største udfordring er, at urterne klarer sig meget forskelligt i konkurrencen med græsset fra år til år, naturligvis afhængig af jordtype.

Læs her mere om urter i græsmarken

Forårssået vinterrug til afgræsning

Rug til afgræsning er blevet et fast indslag i afgræsningen hos mange økologiske malkekvægsbedrifter. Og med god grund. Det øger muligheden for kontinuerligt at afgræsse markerne omkring stalden samtidig med, at man reducerer risikoen for kløvertræthed.

Mange bruger en toårig strategi, hvor der første år dyrkes vinterrug med italiensk rajgræs, og andet år vinterrug med kløvergræsudlæg. Afgræsningen skal begyndes, når rugen har 6-8 skud pr. plante eller ved en højde på 10-15 cm. Det vil normalt være sidst i maj, hvis marken er sået 1. april. Rugen afgræsses med korte intervaller på højst fem dage. Bliver rugen for lang, falder køernes ædelyst (Lund & Forsom, 2020).

Læs her mere om forårssået vinterrug til afgræsning.

Stalden

Krav til indretning af stalde til både økologiske og konventionelle malkekøer er grundlæggende beskrevet i ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg”, som er en bekendtgørelse til Dyrevelfærdsloven”.

Her kan du læse mere om:

• Regler for sengebåse
• Strøelse

Sundhed og trivsel

Gode drivveje er et must

For at sikre optimal afgræsning er det altafgørende, at køerne kan komme sikkert ud på græs og hjem igen. Den gode drivvej er karakteriseret ved at være et sted, hvor køerne synes, det er rart at færdes uden risiko for skader på ben og klove.

Malkekøer har markant færre problemer med ben og klove, når drivvejen mellem stalden og græsmarken har fast grund præpareret med for eksempel asfalt, grus, beton eller plastarmering. Tørre og jævne drivveje uden skarpe sten er afgørende for, om man får succes med afgræsning.

Drivvejene skal anlægges lidt højere end den omgivende mark, så regnvandet kan løbe af. Det er særlig vigtigt at have fokus på overgangen fra drivvej til græsareal, hvor tæt trafik inden køerne spredes ud på marken, kan betyde, at græsarealet bliver trådt op og mudret. Her kan man gøre drivvejen bredere eller lave flere indgange til folden.

Læs her mere om, hvordan man lægger den gode drivvej.  

Kalve

Økologiske kalve skal have opfyldt deres naturlige behov så godt som muligt. Det betyder bl.a. at ko og kalv efter kælvning skal gå uforstyrret sammen i minimum 24 timer. Det gælder for bedrifter omfattet af Brancheanbefalingen for kvæg og/eller Statens Dyrevelfærdsmærke med 3 hjerter.

Økologiske kalve skal have selskab: Kalve må kun opstaldes i enkeltboks i den første leveuge. Herefter skal de være sammen med mindst en anden kalv. Mange kvægbrugere har gode erfaringer med parvis opstaldning af kalve.  Det tilgodeser kalvenes behov for sociale relationer samtidig med at smittepresset holdes så lavt som muligt.

Økologisk mælk i 3 måneder: Kalve skal fodres med naturlig mælk i de første 90 dage. Ved brug af mælkeerstatning skal den være økologisk.

Små kalve på græs

Økologiske kalve på 4–6 måneder skal have adgang til græsarealer i sommerperioden fra 1. maj til 1. september, når vejrforholdene tillader det. Det fungerer bedst, når kalvene kan gå ud og ind af stalden eller har adgang til hytter på marken.

Det er også vigtigt at supplere græsset med kalveblanding eller andet foder, så de små kalve sikres energi og protein nok.

Det er helt afgørende for kalvenes trivsel, at man forebygger smitte med græsmarksparasitter. Cocciodiose kan forebygges ved at undgå permanente kalvefolde fra år til år. Kalvene bør desuden skifte fold flere gange i løbet af sommeren. Hvis der lukkes nye kalve ind i flokken, bør det være samtidigt med et foldskifte.

Læs mere her om tips til fodring og håndtering af økologiske småkalve på græs.

Ko med kalv

Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid end de lovpligtige 24 timer efter kælvning, vokser i disse år, og der kommer flere og flere argumenter for at lade dem blive sammen. Det gælder ikke mindst for økologer, som lægger vægt på og arbejder med naturlighed og fairness, som beskrevet i økologiens fire principper.

Det er vigtigt at overveje baggrunden for at ville arbejde med at have ko og kalv sammen i længere tid. Det kan nemlig pege på, hvilket system, det er mest relevant at vælge.

Hvis udgangspunktet er, at koen skal have lov at beholde sin kalv, og kalven vil få meget ud af at være sammen med koen, så skal man vælge et system, hvor køerne kan være sammen med egen kalv. Hvis målet er kalvene og deres behov for mælk direkte fra en ko, kan et ammetantesystem være løsningen.

Et ammetantesystem kan for eksempel foregå ved at hver kalv er sammen med sin egen mor i to-tre uger. Herefter tages køerne tilbage til det malkende hold, mens kalvene sættes sammen med en ammetante. Koblingen tager en uges tid og foregår i enkeltboks. Derefter går kalve og ammetanter i fællesboks med dybstrøelse. I afgræsningsperioden følger kalvene med ammetanten ud på græs. Der sættes én kalv til for hver 8-10 liter mælk, som koen producerer i det øjeblik, hun overgår til at være ammetante Læs mere om ko/kalv samvær her.

Brug af medicin

Alle økologiske dyr må kun behandles, når en dyrlæge har stillet en diagnose.

Ved behandling med veterinære lægemidler er tilbageholdelsestiden for økologiske dyr den dobbelte af den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat. Bruger dyrlægen for eksempel et præparat med en normal tilbageholdelsestid for mælk på 6 dage, er den økologiske tilbageholdelsestid 12 dage.

48 timers tilbageholdelsestid er som udgangspunkt et minimum for alle medicinske behandlinger i økologiske besætninger. Også for de produkter, hvor den generelle tilbageholdelsestid er sat til 0 timer. Vacciner er undtaget kravet om dobbelt tilbageholdelsestid.

Hvis det er nødvendigt at behandle en ko mere end tre gange inden for et år, skal det omlægges på ny, før det kan sælges som økologisk.

Når man producerer efter Brancheanbefalingerne er der forbud med for brug af Cephalosporiner og særlige regler for brug af bredspektrede antibiotika.

Læs mere her om tilbageholdelsestiden i økologiske kvægbesætninger.

Vigtigt med forebyggelse af sygdomme

Reglerne om dobbelt tilbageholdelsestid er et udtryk for økologiens forsigtighedsprincip og betyder, at der i økologisk husdyrproduktion lægges meget stor vægt på at forebygge sygdomme. Der er mange forskellige områder, hvor der kan sættes ind. Opstaldning og køernes nærmiljø er meget vigtigt for sundheden.  Der gælder for eksempel:

• Blødt underlag i sengebåsene.
• Gode drivveje.
• Rigelig ædeplads til nykælvere.
• Særligt hensyn til førstekalvskøer og svage køer.
• Korrekt fodring i perioden før og efter kælvning.
• Sundheden kan også forbedres ved at lægge vægt på klovsundhed og yversundhed i avlsarbejdet.

Læs her mere om hvordan man kan sænke forbruget af antibiotika i økologiske malkekvægsbesætninger.  

Mere at vide

Hvis du vil gå i dybden med hold af økologisk malkekvæg, er der mere viden at hente her:

• Innovationscenter for Økologisk Landbrug
• Landbrugsinfo.dk
• ICROFS, Temasider om kvæg og kalve
• Danmarks kvægforskningscenter
• Regler for økologisk kvægbrug
• Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer
• Vejledning for økologisk jordbrug