Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Hvis man gerne vil spise mere klimavenligt, er der en række forhold man kan overveje. De officielle kostråd hjælper én på vej. Man arbejder også på at introducere et nyt nationalt klimamærke for fødevarer på produktniveau. Her får du en kort introduktion til fødevarers klimaaftryk og baggrunden herfor.
Hvis man som privatperson gerne vil reducere sit klimaaftryk, er der en lang række overvejelser, man skal gøre sig i stort set alle de valg, man dagligt foretager sig. Det gælder for eksempel vedrørende valg af transportmiddel i dagligdagen og til og fra ferier; når man køber tøj, møbler, elektronik, forbruger energi og data fra nettet og naturligvis også ved valg af fødevarer.
Et måltids klimaaftryk er bestemt af udledningen af CO2, metan og lattergas under hele produktionen fra mark til tallerken. Når man ser på forskellige fødevarers klimaaftryk, er der meget stor forskel på, om det er animalske eller vegetabilske produkter.
Animalske produkter belaster klimaregnskabet mere end produktion af frugt, grønt og korn. Det skyldes husdyrenes udslip af metangas i forbindelse med deres fordøjelse samt at der i animalsk produkters klimaaftryk også er indregnet klimaftryk ved produktion af foder, som dyrenes spiser i løbet af deres levetid.
De officielle kostråd er myndighedernes anbefaling til befolkningen om mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig. Ved den seneste revision i 2021 blev der skruet op for de anbefalede mængder af grønsager og bælgfrugter og ned for den anbefalede mængde af kød man bør spise.
Man kan måle en fødevarers klimaftryk på flere forskellige måder og tage mere eller mindre med i beregningerne. Uanset opgørelsesmetoder danner der sig et nogenlunde ensartet billede, hvor lokaldyrket frugt og grønt har lavest klimaaftryk, og animalske produkter har højest klimaaftryk.
I nedenstående figur af klimapyramiden er forskellige fødevarekategorier samlet efter klimaaftryk målt i CO2 ækvivalenter. Klimaaftrykket er både angivet i forhold til fødevarens klimaaftryk i supermarkedet, og når det lander på tallerkenen hjemme hos forbrugerne efter tilberedning. Som det ses i figuren, er klimaaftrykket højere på tallerkenen. Det skyldes bl.a. spild ved tilberedning og energi ved tilberedning. Som intervallerne ved de enkelte fødevaregrupper angiver, er der stor variation inden for de enkelte produktkategorier – som bl.a. skyldes variation i klimaeffektivitet fra produktionssted til produktionssted.
Klimapyramide: Pyramiden viser interval for klimaaftryk for forskellige fødevaregrupper hhv. pr. kg fødevare i supermarkedet og pr kg fødevare på tallerkenen (Mogensen et al., 2020).
På "Denstoreklimadatabase.dk" kan man se forskellige fødevarers klimaaftryk. Der er beregnet klimaaftryk på 500 forskellige fødevarer. Her kan man også se hvilke tal, der indgår i den samlede beregning af en fødevaregruppes klimaaftryk – fx Co2 ækv. i forbindelse med landbrugsproduktionen, forarbejdningen, transport mv. I ”Den store klimadatabase” er beregningerne baseret på cLCA metoden – mens mange andre nationale og internationale studier/beregninger på produktniveau bruger aLCA metoden.
Der findes to livscyklusanalyse tilgange. Det er forskellige teknikaliteter, der adskiller de to tilgange:
Forskellene i de to metoder har derfor betydning for, hvad man vil undersøge og resultatet af en LCA. I begge tilfælde får man en samlet vurdering af et produkts miljøpåvirkning
Lammekød, oksekød og mejeriprodukter, er de fødevaregrupper, der har det højeste klimaaftryk. Det skyldes, at får og køer er drøvtyggere, der i forbindelse med deres fordøjelse udleder metangasser. Endvidere bidrager produktion af foder til dyrene også til produkternes klimaaftryk. En anden parameter der vejer tungt, når man beregner klimaaftryk fra kvæg, er, at køer lever i længere tid inden de slagtes end for eksempel grise og fjerkræ. Hakket oksekød har et lavere klimaaftryk end kød fra køer, der udelukkende lever med det formål at give bøffer. Det er fordi, hakket oksekød typisk er kød fra malkekøer, der før de bliver slagtet har produceret mælk i flere år. På den måde udnyttes koens ressourcer til både mælkeproduktion og kød. Det betyder, at man får produceret meget mere produkt ved samme energiforbrug og udledning af drivhusgasser.
Klimabelastning fra produktion af grise og fjerkrækød er mindre. Det skyldes, at grise og kyllinger er mindre dyr, der lever i kortere tid og har en højere effektivitet i udnyttelsen af deres foder. Grise og kyllinger udleder ikke metan. Dog frigives der metan fra deres gødning.
Læs mere om arbejdet med klimamærket her.
Når det handler om frugt og grønt er der også en række overvejelser man kan gøre sig. Det har betydning om frugt og grønt er dyrket på friland eller i drivhuse, og med hvor stor ressourceeffektivitet produktionen er foregået.
Endvidere har det stor betydning for produktets klimabelastning, hvordan udenlandske varer er transporteret til Danmark. Transport med fly er cirka 10 gange så belastende for klimaet som transport med lastbil. Den mest klimavenlige transportform er skibsfart.
Der er således mange forskellige forhold, man kan vælge at tage i betragtning i ens valg af mad.
