Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Der er i fødevaresektoren et stort fokus på, hvordan man kan blive mere bæredygtig og producere fødevarer med et mindre klimaaftryk. Der forskes på livet løs for at finde frem til ny viden og teknologi, der kan bidrage til en mere bæredygtig og klimavenlig fødevareproduktion. Her præsenteres en række virkemidler, som kan anvendes på økologiske bedrifter.
Både økologiske og konventionelle landmænd arbejder på et at reducere produktionens påvirkning af klimaet. Der er mange forskellige virkemidler, man kan tage i brug for at for at nedbringe landbrugsproduktionens klimaaftryk. Man bliver hele tiden klogere på, hvad man kan gøre og hvilken effekt det har. Desværre er der ikke et quick-fix, men der må arbejdes ud fra tesen om ”mange bække små, gør en stor å”.
Her præsenteres en række virkemidler, som her og nu eller i fremtiden kan anvendes på økologiske bedrifter.
Mindre brug af fossile brændstoffer til fordel for vedvarende energikilder, det kan være i form af:
En metandreven traktor gør det muligt at køre på metan fra for eksempel organisk affald eller staldgødning. Biogassen kan placeres i tanke under motoren og der kan monteres ekstra tanke, så arbejdstiden kan udvides.
Der er flere forskellige virkemidler til at opnå et lavere klimaaftryk i forbindelse med dyrkning af jorden.
Øget kulstofbindingen i jorden
CO2 fra atmosfæren kan bindes i jorden. Det kan ske ved at have flere flerårige græsmarker og efterafgrøder i sædskiftet. Afgrøder med en høj plantetæthed, høj rodtæthed og en lang vækstperiode binder kulstof i jorden. Kulstofbinding i jorden passer godt til den økologiske dyrkningspraksis, der typisk har mange flerårige græsmarker i sædskiftet. I henhold til økologireglerne skal der i økologiske sædskifter være 50 pct. kulstofopbyggende afgrøder i sædskiftet.
Plantning af flere træer og buske
der effektivt binder store mængder kulstof fra atmosfæren. Kulstof lagres i selve træet (veddet) og i jorden under træerne/buskene. Læs mere om skovlandbrug her.
Højere udbytter i den økologiske planteavl
I den økologiske sektor er der særligt fokus på, hvordan man kan øge udbytterne. En af vejene hertil er bl.a. udvikling af mere robuste frøsorter, der passer bedre til den økologiske dyrkningsform.
Efter- og mellemafgrøder
Efterafgrøder har en positiv effekt på klimaregnskabet. De er med til at reducere udledningen af lattergas fra planterester, mindske udvaskning af nitrat samtidig med at de bidrager positivt til kulstoflagring i jorden. Da efterafgrødernes kvælstofoptagelse er meget varierende, er effekten på drivhusgasemissioner tilsvarende varierende (Læs mere om virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget).
Efterafgrøder og mellemafgrøder har en positiv klimaeffekt på grund af flere forhold. Hvor stor effekten er, afhænger bl.a. af afgrødens evne til at optage kvælstof.
Tidspunkt for ompløjning af fodergræs
Sædskifter har betydning for risikoen for udvaskning, da afgrødernes placering i sædskiftet påvirker mængden af kvælstof, der enten mineraliseres eller efterlades til den efterfølgende afgrøde. Ligesom forskellige afgrøder har forskellig kapacitet til at optage kvælstof om efteråret. Efter afgrøder som fodergræs er det muligt at ”tætne” sædskiftet ved at sørge for, at jorden om efteråret efter forårsomlægning er bevokset med en afgrøde, der effektivt kan optage kvælstof.
Lavbundsjorde ud af omdrift
Hvis man stopper med at dyrke lavtliggende jorde med højt indhold af tørv, vil der være en klimagevinst. Opdyrkede lavbundsjorde er drænet. Når dræning stopper, vil vandstanden stige, og jorden tilføres hermed mindre ilt. Det vil medføre langsommere nedbrydning af jordens kulstofindhold og dermed udledning af færre drivhusgasser.
Hvis man holder op med at dyrke lavbundsjorde, har det flere positive effekter. Det vil reducere udledning af drivhusgasser, reducerer udvaskningen af kvælstof samt gavne biodiversiteten.
Biomasse til biochar
Biochar er en meget effektiv metode til at lagre kulstof. Det er en metode, som økologer kan tage i brug med det samme, såfremt det er fremstillet ved pyrolyse af planterester, (ikke af gyllefibre). Det er meget enkelt, og det må forventes, at der vil ske en meget hurtig udvikling af anlæg til pyrolysering af halm til erstatning af afbrænding på kraftvarmeanlæg.
Biochar har et meget højt indhold af kulstof kombineret med lavt indhold af brint og ilt, hvilket medfører at det er meget svært nedbrydeligt. Når biochar tilføres jord bindes kulstof i jorden i mange årtier, og derved reduceres atmosfærens indhold af CO2.
Drøvtyggere udleder metan i forbindelse i forbindelse med deres fordøjelse. Men der er en række tiltag, der kan iværksættes for at mindske klimaaftrykket fra drøvtyggerne.
Mere fedt i foderrationen
Fodring med mere fedt i foderrationen kan reducere den mængde metan, der dannes i vommen og dermed reducere udledningen af metan fra dyrenes fordøjelse af foderet. Dog er det ikke så relevant i forhold til de fleste økologer, der fodrer med meget græs.
Læs mere om studiet her.
Optimering af antal dyr i stalden
Ved at arbejde med forskellige tiltag i stalden, der optimerer antallet af dyr, kan man opnå en reduktion af CO2-ækvivalenter.
Foderadditiver, der hæmmer dannelsen af metan
Der findes en række tilsætningsstoffer (foderadditiver) til drøvtyggere. Det er f.eks. nitrat, sulfat, 3- nitrooxypropanol (3-NOP), forskellige tangarter og essentielle olier, tanniner og saponiner. Alle tilsætningsstofferne har en reducerende effekt på, hvor meget metan, der dannes i koens vom. I økologisk produktion må man ikke benytte kemiske foderadditiver. Men der findes flere naturlige foderadditiver, som har vist sig at have et reduktionspotentiale på højde med de kemiske foderadditiver. Man arbejder stadig med at udvikle og teste både de kemiske og naturlige metanhæmmere.
Der arbejdes på at finde naturlige foderadditiver som fx tang, essentielle olier, tanniner fra vinproduktion mv, som kan bruge i det økologiske kvægbrug til at hæmme dannelsen af metan fra koens fordøjelse.
Under opbevaringen af gylle kan den biologiske omsætning i gyllen føre til udledning af drivhusgasser, primært i form af metan. Der er flere metoder til at reducere udledningen af metan fra opbevaring af gylle.
Overdækning af gyllelagre med flydelag
Et naturligt flydelag på gyllebeholderen kan fjerne 40 % af det metan, som produceres i gyllen under lagring. En mere effektiv måde at fjerne metan på kræver formentlig en kombination af flydelag og en overdækning, som forlænger opholdstiden for metan i luften over flydelaget og dermed sikrer en bedre forsyning med metan til de metanoxiderende bakterier. Principielt kan virkemidlet anvendes på alle bedrifter med opbevaring af ubehandlet gylle, her under på økologiske brug, hvis teknologiens effektivitet kan dokumenteres under praktiske lagringsforhold.
Overdækning af gyllebeholdere med flydelag reducerer yderligere udledningen af metan fra gylleopbevaring.
Hyppig udslusning af gylle
Hyppig udslusning af gylle er, når man udsluser gylle oftere end det er nødvendigt i forhold til fyldte gyllekummer eller gyllekanaler. Hyppig udslusning kan anvendes i de fleste gyllesystemer. Det reducerer udledningen af metan fra gylle i stalden. Temperaturen er oftest lavere uden for end i stalden. Ved at opbevare gyllen ved lavere temperatur udenfor, reduceres mikroorganismernes omsætningshastighed af det organiske materiale, og på den måde reduceres produktionen af metan.
Forsuring af gylle
Forsøg viser, at udledning af metan fra kvæggylle behandlet med svovlsyre var op til 87 % lavere end fra ubehandlet gylle. Forsøgene peger på, at der sker en reduktion i udledning af metan ved staldforsuring, både i stald og under lagring af gylle. Forsuring med svovlsyre er dog ikke tilladt i den økologiske produktion. Her kan man anvende bioforsuring. Bioforsuring kan for eksempel ske med melasse i kombination med eddikesyre. Teknologien er ikke færdigudviklet, men der er muligheder. Læs mere her.
Nitrifikationshæmmere
Nitrifikationshæmmere er kemiske stoffer, der forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat. Derved kan en større del af det kvælstof, der er i gyllen blive optaget af planterne, ligesom risikoen for udvaskning af nitrat mindskes. Effekten af nitrifikationshæmmere i forhold til udvaskning af kvælstof forventes at være størst på sandjord med dyrkning af majs, roer og kartofler, som på grund af deres sene optagelse af kvælstof har en forhøjet risiko for tab ved kraftig nedbør i forårsperioden. Økologer må ikke bruge de kemisk fremstillede nitrifikationshæmmere, men der arbejdes på at udvikle naturlige nitrifikationshæmmere som blandt andet kan anvendes i økologisk produktion.
Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat. Der arbejdes på at udvikle naturlige nitrifikationshæmmere, der kan anvendes i økologisk produktion.
Flere biogasanlæg
Når gylle kommer i et biogasanlæg bruges den metan, som gyllen ellers ville frigive til atmosfæren til biogasproduktion. Biogassen kan erstatte fossile energikilder og metan nyttiggøres frem for at skade klimaet. Det er relevant at sætte alle former for husdyrgødning gennem et biogasanlæg og dybstørrelse.
Øget brug af bioraffinering
Bioraffinering er en metode, hvor man både producerer foderproteiner og biogas. På den både kan man skabe en økonomisk værdi for flere græsmarker i sædskiftet, da man fra græsset kan udvinde højkvalitets proteinfoder, samtidig med at der produceres biogas. Mere dansk produceret foderprotein bl.a. via bioraffinering kan reducere importen af fx sojaprotein fra Sydamerika og dermed havde en positiv effekt på vores klimaregnskab.
På Ausumgaard udvinder landmand Kristian Lundgaard-Karshøj græsprotein til sine grise og kyllinger, så soja fra fjerne lande ikke er nødvendigt. Ny epokegørende teknologi – bioraffinering - gør det muligt at lave proteinholdigt foder af græs, som også grise og fjerkræ kan æde. Hør Kristian Lundgaard-Karshøj og professor Uffe Jørgensen, Århus Universitet fortælle om det geniale i udvinding af græsprotein.
Mange forskellige tiltag – samlet stor effekt
Som det fremgår over ovenstående udvalg af virkemidler til reduktion af landbrugets klimaaftryk, er der mange forskellige tiltag, man kan gøre på den enkelte bedrift for at reducere bedriftens klimapåvirkning. De forskellige tiltag har forskellig effekt – tilsammen vil flere forskellige klimareducerende tiltag på gårdniveau være med til at mindske det samlede landbrugserhvervs klimabelastning. En nødvendighed, hvis landbrugserhvervet skal bidrage til Danmarks reduktion af drivhusgasser med 39 procent i forhold til 2005 niveauet inden 2030, som EU har stillet som krav.
Med klimaværktøjet ESGreen Tool kan man få et overblik over bedriftens klimapåvirkning og forslag til hvor man skal sætte ind.
Med bæredygtighedsværktøjet RISE kan landmænd få en ide om gårdens klimapåvirkning og gårdens samlede bæredygtighedsstatus. Der måles på 10 forskellige bæredygtighedsparametre.
Læs mere om ESGreen Tool og RISE i artiklen om Økologi og klima.
