Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Genbrug af næringsstoffer er en del af kredsløbstankegangen i økologien. Det sker allerede i dag, når den økologiske landmand gøder sine marker med husdyrgødning. Men hvis økologer skal frigøre sig for at bruge konventionel husdyrgødning og det økologisk areal skal vokse, er der brug for flere næringsstoffer til det økologiske jordbrug. Derfor er der stort fokus på øget recirkulering af næringsstoffer fra det øvrige samfund og på at finde nye alternative gødninger, som økologerne kan bruge.
Ressourcer skal anvendes effektivt med et minimum af forurening og spild, og der skal genbruges og recirkuleres, hvor det er muligt.
Det er i tråd med økologiens kredsløbsprincip. Genanvendelse af næringsstoffer fra forskellige rest- og affaldsprodukter er således en væsentlig del af økologien, under forudsætning af, at det foregår miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det har i landbruget været helt naturligt i århundrede at genanvende næringsstoffer ved at gøde marker med husdyrgødning – som jo er et restprodukt fra mælke- og kødproduktionen. Men hvis økologer skal gøre sig fri fra at bruge konventionel husdyrgødning, og/eller hvis det økologisk areal skal vokse, er der brug for endnu flere næringsstoffer til det økologiske jordbrug.
Derfor er der stort fokus på øget recirkulering af næringsstoffer fra det øvrige samfund og på af den vej at finde nye alternative gødninger, som økologerne kan bruge.
Der er mange muligheder for at få næringsstoffer tilbage til jorden. Men det er vigtigt, at der sammen med næringsstofferne ikke kommer skadelige og farlige stoffer tilbage til jorden.
Et landbrug er ikke et lukket kredsløb. Næringsstoffer fjernes fra gården, når høstede afgrøder og produkter fra husdyr sælges. Derfor er der også behov for, at der tilbageføres næringsstoffer til gården i langt højere grad end det sker i dag.
I den konventionelle produktion er det muligt at tilføre nye næringsstoffer i form af både traditionel kunstgødning, organisk gødning, spildevandsslam mv. Den økologiske landmand er derimod mere begrænset i sine handlemuligheder, da kunstgødning og spildevandsslam ikke er muligheder i økologisk produktion.
Derfor er det ofte nødvendigt for økologiske landmænd, der ikke selv har husdyr, at købe husdyrgødning fra andre landmænd. Helst fra andre økologer, og hvis det ikke er muligt, er det tilladt at bruge en vis mængde konventionel husdyrgødning på økologiske marker. Se mere i afsnittet ”Gødningsregler for økologer”.
Når økologer vælger gødning, må de foruden økologisk gødning – det vil sige økologisk husdyrgødning og -grøngødning – bruge næringsstoffer fra produkter, der er på økologivejledningens positivliste, bilag 2. I bilag 2 kan man se, om et givent gødningsprodukt er tilladt.
Recirkulering af næringsstoffer kan foregå på mange måder. Økologisk landmand Bertel Hestbjerg har tre recirkuleringsloop på sin bedrift.
Indimellem ”slår” økologiens kredsløbstanke sig på et andet af økologiens grundprincipper, nemlig forsigtighedsprincippet. Hvor kredsløbsprincippet vil recirkulere, skabe nye gødningskilder og er ”moderne” i sit udtryk, bekymrer forsigtighedsprincippet sig om potentielt forurenende indholdsstoffer og fysiske urenheder. Forsigtighedsprincippet kan i nogen grad synes at modarbejde den politiske velvilje, der er på området, og som ønsker mere økologi hurtigt.
Læs mere om emnet i Økologiens paradoks – refleksioner om cirkulær produktion og økologisk tankegang .
Hvis man som økolog skal kunne tilføre ikke-økologisk gødning – det gælder både konventionel husdyrgødning og recirkulerede gødninger fra by, industri mv. - skal man kunne dokumentere, at man har gjort en indsats for at skaffe økologisk gødning.
Man skal kunne dokumentere at man selv har forsøgt at skaffe en del af det kvælstof, der er brug for i produktionen. For eksempel via kvælstoffikserende bælgplanter, kløvergræs og efterafgrøder. Når man har gjort, hvad man kan - inden for rimelighedens grænser - kan man søge næringsstoffer fra ikke-økologiske kilder. Der findes en lang række recirkulerede gødningsprodukter, og der kommer flere til hvert eneste år.
Vidste du at...
På ØKO-GØDNINGSBØRSEN kan du få overblik over gødninger godkendt til økologisk brug, lovgivning på området og hvordan de forskellige produkter anvendes.
Man har fra økologierhvervets side ønsket at begrænse brugen af konventionel husdyrgødning, for i stedet for at øge andelen af økologisk gødning samtidig med, at man fokuserer på næringsstofopbygning via sædskiftet og på at få flere recirkulerede næringsstoffer. Fra august 2022 er der derfor indført en model, der reducerer muligheden for at bruge ubehandlet konventionel husdyrgødning, samtidig med at man øger muligheden for at bruge ikke-økologisk gødning fra recirkulerede kilder.
Gødningsreglerne er besluttet via Brancheanbefalingerne og er altså supplerende krav til EU-lovgivningen. I praksis er alle producenter, der producerer mælk og kød samt foder og strøelse til mælke- og kødproducenter omfattet af Brancheanbefalingerne.
Kvælstofgødning til økologiske arealer:
Oversigt over forskellige slags N-gødninger økologerne må bruge på certificeret økologiske landbrugsarealer, der er underlagt brancheanbefalingerne.
Pilene i ovenstående figur angiver mængden af tilladt gødning inden for forskellige typer af gødning
Som det fremgår af figuren, har man lov til at bruge mere konventionel husdyrgødning, hvis det er afgasset i et biogasanlæg. Årsagen til dette er, at der i biogasanlægget også tilføres flere andre produkter, der er recirkulerede både fra landbruget (fx afgrøderester, grøngødning, halm) og/eller fra samfundet (fx kildesorteret madaffald og restprodukter fra andre fødevareproduktioner). Man forventer på den måde at understøtte biogasanlæg generelt samtidig med, at man fremmer recirkulering af rest- og affaldsprodukter, der kan bruges som gødning på økologiske landbrugsarealer.
Særligt akut er behovet for at finde næringsstoffer til de økologiske landbrug, som er placeret i de områder af Danmark, hvor der ikke findes så mange husdyr. Det vil sige i det meste af Østjylland og i resten af Danmark øst for Lillebælt. Hvorimod der i Vest- Syd- og Nordjylland er et stort husdyrtryk og dermed ikke det store behov for alternative næringsstoffer.
Læs mere i rapporten Cirkulær økonomi: Nye værdikæder kan øge næringsstofforsyning til økologien om skævvridning af husdyrfordelingen i Danmark og økologiens behov for flere næringsstoffer. Rapporten belyser særligt madaffald fra byerne ud fra et værdikædeperspektiv:
Biogasanlæg – Sådan fungerer et anlæg:
Der er stort opmærksomhed på, hvilke muligheder der er for recirkulering af næringsstoffer fra by til land. I den sammenhæng, der det vigtigt at fokusere på, at de næringsstoffer, der skal føres tilbage til landbruget, er af en kvalitet, så de kan anvendes i den økologiske produktion. Bl.a. ser man store potentialer i at bruge madaffald.
For at kunne bruge madaffald som gødning, skal det hygiejniseres. Det sker ved opvarmning i et forbehandlingsanlæg. Her frasorteres også plast og andre fysiske urenheder, hvorefter det afgasses i et biogasanlæg.
Næringsstoffer gennem produktions- og forbrugskæden skal i videste muligt ”samles op” og føres retur til landbruget.
Tidligere blev alt husholdningsaffald brændt af på et affaldsforbrændingsanlæg, og energien nyttiggjort især som fjernvarme. Men der er mulighed for at få endnu mere værdi ud af affaldet og fra 1. januar 2023 skal alle landets kommuner foretage indsamling og sortering af affald i ti fraktioner. En af fraktionerne er madaffald.
I stedet for at ende i et forbrændingsanlæg og ”gå op i røg”, kan de næringsstoffer, der findes i madaffaldet, recirkuleres via afgasning i et biogasanlæg og på ny blive til gavn for afgrøder i stedet for at gå tabt. Samtidig produceres der vedvarende energi.
Et vigtigt skridt i den grønne omstilling er, at der arbejdes i retning af en mere cirkulær produktion, hvor man ser på affald som en ressource fremfor som et problem, der skal afskaffes.
Solrød Biogas bruger store mængder madaffald fra Københavnsområdet. Her afgasses det inden det tilbageføres til den økologiske landbrugsproduktion.
Kvaliteten af gødningen fra madaffald afhænger af, hvor god den enkelte borger er til at kildesortere sit affald. Det er problematisk, hvis uønskede stoffer og urenheder fra madaffald ender på markerne.
For at kunne bruge madaffald som gødning, skal det hygiejniseres. Det sker ved opvarmning i et forbehandlingsanlæg. Her frasorteres også de plastposer, som affaldet er indsamlet i, og andre urenheder, der ved en fejl er endt i det organiske affald. Efter forbehandlingsanlægget sendes det organiske affald videre til et biogasanlæg. I biogasanlægget blandes affaldet typisk sammen med husdyrgødning og andre restprodukter, som tilsammen udgør biomassegrundlaget for den gødning, der tilbageføres til landbrugsarealerne.
Jo bedre borgerne er til at sortere deres affald rigtigt og ikke blande alle mulige fraktioner sammen, jo lettere og mere sikkert at det at genanvende næringsstofferne framadaffald på de økologiske marker.
Læs mere om madaffald som gødning.
Tungmetaller: Foruden indsamlingsposer kan madaffald også indeholde en række andre forurenende stoffer. Tungmetaller, som der er skærpede grænseværdier for i økologisk lovgivning, udgør ikke umiddelbart et problem.
Plast og mikroplast mv.: Særligt plast og mikroplast og potentielt også andre miljøfremmede stoffer kan være problematiske for gødningens kvalitet. Der findes for nuværende ingen lovgivning med grænseværdier for tildeling af mikroplast til landbrugsjord. Ligesom der mangler viden om, hvor store mængder mikroplast, der findes i afgasset madaffald, og hvad konsekvenserne ved tilførsel af store mængder mikroplast til landbrugsjord kan være.
Der foretages i 2023 et arbejde med at kortlægge, hvad madaffaldet egentlig kan flytte for økologien i form af næringsstoffer til nye økologiske arealer eller som erstatning for konventionelle alternativer. Det er ikke let at estimere mængder, og beregningerne kommer til at bygge på en række antagelser.
De næringsstoffer, der kan tilbageføres til landbruget via madaffald, er ikke i nærheden af at kunne fordoble det økologiske areal. Det er blot ét af de håndtag, økologien skal skrue på, hvis der skal være næringsstoffer nok til en fordobling af det økologiske areal. Madaffald er dog sammen med andre rest- og affaldsprodukter, som kan genanvendes til gødningsformål centralt i omstillingen af mindsettet i forhold til, hvor den økologiske sektor i fremtiden skal finde deres gødningskilder.
Foruden afgasning af madaffald og recirkulering via biogasanlæg anvendes også en del andre restprodukter til gødningsformål i økologien. Det drejer sig for eksempel om
Tjek øko-gødningsbørsen og se, hvad der må bruges.
Du kan også læse mere om recirkulering af næringsstoffer fra rest- og affaldsprodukter i økologisk landbrugsproduktion på https://videnplatformen.dk/planteavl/.
Fosfor (P) er et vigtigt plantenæringsstof, som udvindes i miner i bl.a. Marokko, Mellemøsten, Kina og Rusland. Fosfor er en ikke-fornybar ressource, som man for nogle år siden forventede ville slippe op inden for en overskuelig årrække. Det er imidlertid en myte, at fosforreserven er ved at slippe op, og med øget fokus på recirkulering og genanvendelse af fosforressourcen til jordbrugsformål, er der nok til de næste mange år. Men det er vigtigt at arbejde på at genbruge fosfor, så der også på lang sigt er de nødvendige fosforforsyninger til rådighed i verden til fremtidige generationers fødevareproduktion
Læs mere her: Myte: I løbet af få årtier løber vi tør for fosfor (icoel.dk)
Der findes flere muligheder for at recirkulere fosfor – både fra madaffald, men også fra spildevandsslam, hvor Struvit, som er et fosforholdigt, mineralsk restprodukt er godkendt som gødning på økologiske arealer.
Spildevandsslam er ikke godkendt til økologisk produktion, selvom det i manges øjne vil passe godt ind i økologien at genbruge den affaldsressource også. Spildevandsslam har et stort indhold af plantenæringsstoffer og kulstof, og det anvendes derfor i stor stil som gødning på konventionelle landbrugsarealer.
EU´s økologiregler tillader ikke brugen på økologiske marker af hensyn til økologiens forsigtighedsprincip, da spildevandsslam kan indeholde miljøfremmede stoffer, tungmetaller og for eksempel PFAS.
Miljøstyrelsen vurderer dog, at der ikke er nogle miljømæssige farer ved at bruge spildevandsslam som gødning, hvis det overholder nogle givne grænseværdier. Man har i dag stor viden om slam, og samtidigt er kvaliteten af produktet blevet markant forbedret gennem de seneste årtier. Man undersøger løbende, om man på forsvarlig vis kan godkende brug af spildevandsslam og andre ikke-godkendte restprodukter som gødning på økologiske marker.
Se her: Konference om Fremtidens Landbrug - Tema 3: Recirkulering af næringsstoffer fra byerne - YouTube
