Økologi og biodiversitet

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet betyder mangfoldighed af levende organismer. Ordet er dannet af ordene ”bio”, der betyder liv, og ordet ”diversitet”, der betyder forskellighed. Biodiversitet omfatter således både mangfoldigheden af arter, gener og økosystemer. 

Biodiversitet er altså alt det liv, der findes overalt på kloden – alle levende væsener og organismer: små og store dyr, planter, insekter, svampe, bakterier og alt andet levende  

Når vi taler biodiversitet i forhold til landbrugsproduktion og landbrugslandskabet taler man om:  

• Agrobiodiversitet – som er mangfoldigheden af leverende organismer i landbrugssystemet.
• Funktionel biodiversitet – som er mangfoldigheden af levende organismer, der gavner landmandens produktion.

Hvorfor har vi en biodiversitetskrise?

Den biologiske mangfoldighed af levende organismer forsvinder over alt på kloden i hastigt tempo – både til lands og til vands. Nedgangen i antallet af arter er aldrig gået hurtigere, end det gør lige nu. Fagfolk anslår, at tabet af arter lige nu sker op mod 100-1000 gange hurtigere end tidligere i menneskets historie.

Biodiversitetskrisen er en verdensomspændende krise, som kræver, at alle lande gør en seriøs indsats for at bremse og vende udviklingen.

Tab af biodiversitet er en konsekvens af det moderne samfunds intensive udnyttelse af vores landarealer med brug af naturressourcer til byudvikling, infrastruktur, produktion, fiskeri, skovbrug og landbrug.

Hvad er landbrugets rolle i forhold til natur og biodiversitet?

Landbrugsjord udgør ca. 62 pct. af Danmarks samlede areal.  Landbruget forvalter således knap 2/3 af Danmarks areal og har derfor også stor indflydelse på det danske landskab, på naturen og biodiversiteten. Det økologiske areal udgør godt 11 pct. af Danmarks landbrugsareal.

Tilbagegangen  i biodiversitet skyldes flere ting. Blandt andet at vi har færre naturområder. Dette skyldes blandt andet en mere intensiv landbrugsproduktion og en manglende målretning af indsatsen på de eksisterende naturarealer.

Det er især mangel på plads og gode levesteder, der betyder, at mange arter i dag er blevet sjældne i landskabet. I agerlandet skyldes dette bl.a. en opsplitning af naturområder, færre småbiotoper, større marker og mangel på naturlige processer såsom græssende dyr og naturlig hydrologi.

Landbrugets strukturudvikling har betydet større bedrifter og større og mere regulære marker, der egner sig til effektiv drift med store maskiner. Det har betydning for biodiversiteten, da den vigtigste parameter for biodiversitet er, hvor mange og hvor store småbiotoper og naturarealer, der er i landskabet. Derudover har det også betydning for biodiversitet, hvor intensiv dyrkningen er.

Mål for biodiversitet

Danmark har ligesom en lang række andre lande forpligtet sig til at bremse tilbagegangen i biodiversiteten. Det vil sige, at vi skal sørge for, at arter ikke går tilbage eller uddør hurtigere, end hvad der skyldes naturlige dynamikker.

For en effektiv beskyttelse af biodiversiteten, skal man derfor først og fremmest fokusere på det, der er sværest at erstatte, og som er mest sårbart og sjældent. Det handler med andre ord om at prioritere den indsats, der skal gøres mod det mest uerstattelige.

Brandmandens Lov

Med udgangspunkt i faglig viden om indsatser og prioritering for biodiversiteten, er der nogle helt grundlæggende anbefalinger, som går i retning af at sikre de eksisterende naturværdier på bedrifterne med udgangspunkt i 'Brandmandens lov'.

'Brandmandens Lov' er en metafor for, hvordan en brandmand vil prioritere brandslukningen ved en brand. For landmanden bør naturindsatsen prioriteres i følgende rækkefølge:

1. Start altid med at BEVARE værdifulde arealer med høj naturværdi.
2. Derefter kan man BESKYTTE og forbedre arealer med potentiel høj naturværdi.
3. Først herefter bør man prioritere at GENOPRETTE og lave ny natur.

Skal Danmarks mangfoldighed af arter bevares, er det altså først og fremmest vigtigt, at vi gør en indsats for de arter, som er sjældne eller i tilbagegang. Det handler derfor i første omgang om at bevare de eksisterende naturværdier, pleje og forbedre disse, for så derefter at etablere ny natur – helst i sammenhæng med eksisterende natur.

Småbiotoper

Småbiotoper er områder, som holdes fri af dyrkning. Det kan fx være levende hegn, grøftekanter, stendiger, grupper af gamle træer eller krat. Før i tiden var der langt flere småbiotoper i agerlandet, men mange er forsvundet i takt med, at markerne er blevet større og dyrket mere effektivt.

Småbiotoper er påvirket af den omkringliggende markdrift, og i dag er mange af dem i dårlig økologisk tilstand. De kan dog virke som åndehul og levesteder for nogle af de mere almindelige arter i agerlandet.

Mellem de dyrkede marker ligger småbiotoper som bl.a. diger, hegn, krat og grøftekanter. De ældste småbiotoper kan rumme rester af den vegetation, som også ses i de egentlige naturområder og indeholde arter, som har været i Danmark i tusindvis af år. På en gravhøj, i et krat eller på et gammelt dige, kan man derfor stadig finde nogle af de vilde planter og insekter, som tidligere var almindelige i det mere artsrige landskab. Derfor kan de gamle biotoper være et godt sted at starte, hvis man vil gøre en indsats for biodiversiteten i landbrugslandet.

Naturområder

Der findes mange forskellige slags naturområder, der er beskyttet på forskellig vis.

Naturbeskyttelsesloven fra 1992 beskytter bestemte naturtyper og dermed de arter, der lever i dem. Det er naturtyper som enge, overdrev, heder, strandenge og moser. Områderne kaldes ofte §3-områder, da det er denne paragraf i Naturbeskyttelsesloven, der specifikt beskriver naturtyperne. På disse arealer er der forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning. (Beskyttede naturtyper, § 3 (mst.dk).

Gennem EU der er også omkring 9 pct. af Danmarks landareal, der er beskyttet natur. Det er gennem naturbeskyttelsesdirektivet og habitatbeskyttelsesdirektivet. De udpegede områder kaldes Natura 2000-områder. De er udpeget for at beskytte karakteristiske arter og naturtyper. Det er et krav i EU-lovgivningen, at områdernes overvåges og deres tilstand rapporteres.

Derudover kan områder være fredede. Det har siden 1917 været muligt at frede naturområder gennem Naturfredningsloven. Cirka 5 pct. af Danmarks areal er fredet. En fredning er det mest vidtgående redskab til at beskytte naturen. Formålet er at beskytte landskab, arter og deres levesteder samt områder af særlig kultur- og naturhistorisk interesse. En fredning kan begrænse, hvad området må bruges til, og hvorvidt man må færdes der. Derfor er der er særlig procedure for fredninger og fredningsforslag. Eksempelvis bliver der udbetalt en erstatning til lodsejeren, hvis et område fredes.

Økologisk landbrugs bidrag til natur og biodiversitet

Målsætningen for det økologiske jordbrug er at dyrke jorden under størst mulig hensyntagen til miljø og natur. Se mere under Økologiens værdier og principper. Økologisk dyrkning er dog også landbrugsdrift – hvor landmandens primære formål med at dyrke sine marker er at få et fornuftigt udbytte. 

Der er i den økologiske dyrkningspraksis en række grundlæggende krav, som har en positiv effekt for natur og biodiversitet:

• der må ikke bruges kemiske pesticider.
• der er krav om et lavere gødningsniveau.
• der må ikke bruges kunstgødning.
• der er flere flerårige afgrøder i sædskiftet.
• der er krav om kulstofopbyggende afgrøder i sædskiftet.
• der er krav om husdyr er udegående i sommerhalvåret.

Der er i økologireglerne dog ikke fastsat konkrete regler for, hvordan naturværdierne på landmandens bedrift sikres bedst muligt. Økologisk drift er derfor ikke i sig selv garant for et højt naturindhold.

I forhold til natur og biodiversitet er det afgørende, hvor intensiv dyrkningen er, hvor mange småbiotoper og naturarealer der er, og om de hænger sammen.  Det gælder uanset driftsform, med en tendens til, at der er en højere diversitet i småbiotoper på økologiske landbrug i forhold til på konventionelt drevne landbrug. 

Her gør økologisk landbrug en forskel for naturen

Naturkvaliteten i naturområderne er mange steder i tilbagegang. Det skyldes blandt andet, at mange naturområder er små, ligger isoleret i landskabet og at de naturlige processer såsom græsning og naturlig hydrologi ikke får lov at råde.

Græssende dyr har en positiv effekt og kan være med til at hæve naturværdien i den beskyttede natur. Græssende dyr holder arealerne lysåbne, så de vilde planter kan blomstre. Blomster er fødekilde for insekter, som spises af fugle, og på den måde har det en positiv effekt på hele økosystemet, hvis blomsterne får lov at blomstre.

De græssende dyr skaber også levesteder for andre organismer:

• Kokasserne er helt nødvendige levesteder for en række møgbiller,
• Dyrenes tråd skaber mikrohabitater til gavn for en lang række insekter og padder, og spirebede for nye planter.

Den økologiske produktionspraksis medfører en række effekter ved:

1. Krav om udegående dyr

Kravet om, at økologiske køer, får, geder og heste skal på græs kan medvirke til, at der også kommer flere græssende dyr på naturarealer. De græssende dyr er afgørende for at holde mange af de værdifulde naturtyper lysåbne, og derfor har den rette græsning en gavnlig effekt på biodiversiteten.

Normalt går de økologiske malkekøer/malkekvægskvier typisk omkring ejendommen, hvor græsarealerne bliver omlagt med forholdsvis få års mellemrum og bliver tilsået med en blanding af græs og kløver. Det bidrager positivt til dyrenes velfærd, men effekten for biodiversiteten vurderes at være begrænset. Kvier kan også gå på arealer længere væk fra ejendommen, men er typisk ikke egnede til at græsse meget våde eller næringsfattige arealer, da de skal sikres en god tilvækst, så de kan udvikle sig til gode malkekøer. De afsatte gødningsklatter er dog levested for en lang række møgbiller, hvoraf mange er i tilbagegang pga. mangel på møg, da hovedparten af de danske kvæg er på stald året rundt. Mange fugle lever af disse møgbiller.

Græsning på naturarealer foretages typisk af ekstensive nøjsomme kødkvægracer som Galloway, Angus, Skotsk Højland og Dexter, der ikke har behov for tilskudsfodring og som kan klare sig på mere næringsfattige og våde arealer. Det er netop på disse naturarealer, at de sjældne og truede dyre- og plantearter lever. Derfor har græsningen på disse arealer en vigtig betydning i forhold til at sikre, at naturarealerne bliver holdt lysåbne med varieret plantedække – med en blanding af urter, græs, træer og buske - til gavn for de arter, der er tilknyttet f.eks. heder, enge og overdrev.

3. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

På økologiske bedrifter anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse. De forstyrrelser som mekanisk ukrudtsbekæmpelse skaber, når maskiner kører hen over markerne, påvirker både jordrugende fugle, jordbundsorganismer og nogle grupper af nyttedyr, som kan være skadedyrs naturlige fjender. Det kan altså være et problem for mange af de dyr, der lever i markerne, at økologiske landmænd anvender mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som forstyrrer dyre- og plantelivet i marken. Derfor forsøger flere landmænd også med reduceret jordbearbejdning. Det kan dog være svært at få til at lykkes, da der ikke et nemt alternativ til ploven, når ukrudtet skal bekæmpes, og der skal laves et godt såbed.

Faktorer i den økologiske dyrkningspraksis med betydning for biodiversitet

Samlet set er der en række forhold omkring den økologiske dyrkningspraksis, som har betydning for biodiversiteten.

Nedenfor er faktorerne samlet og inddelt efter om:

• de står beskrevet i økologi-reglerne.
• er fortolket ud fra økologireglerne ved bestemte bedriftstyper.
• eller er forhold, der er uafhængige af driftsformen – altså om arealerne dyrkes økologisk eller konventionelt.

Værktøjskasse til mere natur og biodiversitet på bedriften

Som landmand er der mange forskellige tiltag, man kan sætte i værk for at skabe mere natur og biodiversitet på sin ejendom uden det kræver store investeringer. Tiltag som ikke er knyttet specifik til driftsformen.   

Det kan fx være:

• Skab plads til lærken og viben ved at lade henholdsvis tørre og våde pletter i marken være uden afgrøde.
• Lav insektvolde, hvor jordrugende fugle som fasaner og agerhøns kan finde skjul, og hvor nyttedyr kan opformeres og spredes til marken.
• Lad stendynger og grenbunker ligge som levested for dyr og insekter.
• Lad gamle træer stå som levested for dyr og insekter.
• Lav insekthoteller til vilde bestøverer og andre insekter.
• Lav græsstriber langs levende hegn, så hegnet er tilgængeligt for dyrelivet.
• Kør med differentieret dræniveauer på dine arealer, så man kører med ét drænniveau i marken og et andet eller intet i sine vådområder.
• Tag skæve hjørner i marken fra og lad naturen få plads der.
• Lav dyrkningsfri striber på nordsiden af skov og hegn.
• Lav små beplantninger med hjemmehørende buske og træer. Noget der giver læ, dækning, føde til insekter og som stadig tillader solen at komme ind.

Læs mere om muligheder hos Innovationscenter for Økologiske Landbrug.

Få inspiration til at lave vildt- og bivenlige tiltag.

Husk, at man skal være opmærksom på, hvilke regler der gælder for de forskellige typer natur. Læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.