Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Der er stor bevågenhed i hele landbrugs- og fødevarer sektoren på at reducere fødevareproduktionens klimaaftryk samt på at producere mere bæredygtigt. Men hvordan finder man på ud af, hvor godt man performer, når det gælder udledning af drivhusgasser fra ens bedrift? Og hvilke indsatser skal der sættes i værk for at opnå størst effekt? Læs her mere værktøjerne ESGreen Tool og Rise-analyse.
ESGreen Tool er et nyt digitalt værktøj til landbruget, som kan bruges til at beregne en bedrifts samlede klimaaftryk. Med klimaværktøjet kan alle landbrug uanset størrelse og produktionsform få en aktuel status på bedriftens klima-aftryk, beregne effekten af forskellige, mulige klimatiltag og få hjælp til at vælge det bedste tiltag.
ESGreen Tool er et dynamisk værktøj, der løbende udvikles. På sigt vil man også kunne udregne den aktuelle klimabelastning på en landbrugsbedrift pr. produktionsenhed.
Hvad gemmer sig bag navnet ESGreen Tool?
Navnet ESGreen Tool rummer forkortelsen:
Det er svært at sætte præcise tal på ESG-parametrene på en landbrugsbedrift, men ESGreen Tool bruger nyeste tal og data fra forskning til at give det bedste bud for en bedrifts udledninger i CO2-ævkivalenter, og dermed E-parameteren. Værktøjet skal gøre det nemmere at afrapportere ESG på bedriften. Det kan også hjælpe landmanden med at dokumentere reduktioner i drivhusgasudledninger på bedriften i de kommende år. fremover.
ESG-kriterierne bruges til at bedømme bæredygtighed på bedriften. Analysens data samles i en ESG-ledelsesrapport.
ESG-ledelsesrapport
En ESG-ledelsesrapport beskriver bedriftens indsatser og resultater inden for klima og miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse. Det er et styrings- og ledelsesværktøj for landmanden og kan bl.a. bruges som dialog- og kommunikationsværktøj i forhold til samarbejdspartnere. ESG er for finansielle samarbejdspartnere et risikovurderingsværktøj, som anvendes fx i forbindelse med vurdering af en investering, når man skal låne penge mv.
Læs mere om ESG-ledelsesrapportering her.
Sådan bruger man ESGreen Tool
ESGreen Tool indhenter bedriftens data via CVR-nummeret. På den måde bruger værktøjet gødningsregnskab og markplaner, som landmanden allerede har tastet ind i MarkOnline.
ESGreen Tool bruger også nationale data, som for eksempel normer for foderforbrug, hvis man ikke selv har tal fra bedriften. Til emissionsfaktorer for udledning af lattergas, bruger værktøjet data fra FNs Klimapanel, IPCC.
ESGreen Tool giver en samlet beregning for bedriftens CO2-udledning fordelt på forskellige poster. Der er også mulighed for at se, hvilken effekt det har at implementere nye eller flere virkemidler.
Data fra bedriften, nationale normer og data fra IPCC bruges til at beregne en samlet udledning af CO2 for bedriften. Beregningen inkluderer input såsom foder og brændstof og output som afgrøder, men også oplagring af CO2 i jorden, når man har kulstofopbyggende afgrøder med i sædskiftet
ESGreen Tool giver også mulighed for at se, hvilken effekt et virkemiddel vil have på bedriftens CO2-emissioner. Man kan eksempelvis se effekten af at lave flere græsmærker, som er kulstofopbyggende. På den måde kan man se effekten af forskellige virkemidler og vælge at implementere de tiltag, hvor der er størst effekt.
Udvikling af ESGreen Tool
ESGreen Tool videreudvikles hele tiden. Når der kommer ny viden omkring emissioner fra bedriften, bliver beregningen opdateret. Og data bliver blåstemplet af forskere inden det bruges i værktøjet. Det er heller ikke alt, der allerede er data på.
For eksempel siger landmand Vibeke Søndergaard Jørgensen at der i ESGreen Tool ikke er tal på ekstruderet hørfrø, som hun bruger som foder. Men når der kommer data på det, kan ESGreen Tool opdateres, og værdierne bruges i beregninger.
Det vil sige at beregningerne i ESGreen Tool altid vil afspejle den nyeste og mest præcise viden på området.
Hør mere om Vibeke Søndergaard Jørgensens erfaringer med ESGreen Tool i podcasten herunder:
Kilde: Tænketanken Frej, se mere her.
Rise-analysen er et andet værktøj til måling ikke kun af en landbrugsbedrifts klimaaftryk men af hele bedriftens bæredygtighedsprofil.
Det har været brugt af økologiske landmænd siden 2015 og mange hundrede økologiske landmænd har i årenes løb fået lavet en eller flere Rise-analyser for at belyse bæredygtigheden på deres bedrift og for at se, hvordan den har udviklet sig efter igangsatte tiltag.
Rise-analysen giver en bred forståelse for, hvordan der kan arbejdes med både sociale, miljømæssige, og økonomiske aspekter for at skabe bæredygtig udvikling på den enkelte gård.
Rise-analysen tydeliggør, hvor bæredygtig produktionen er, og hvordan landmanden kan arbejde på at gøre den endnu mere bæredygtig. Analysen udføres af en økologisk landbrugsrådgiver i tæt samarbejde med landmanden, som leverer alle de data, der skal bruges i analysen.
RISE-analysens resultater formidles bl.a. i et ”spindelvævs-diagram”. Diagrammet giver landmanden et overblik over bæredygtighedsgraden på bedriften inden for ti forskellige temaer på baggrund af alle de mange data, der er lagt ind i RISE-modellen. Jo tættere den røde streg er på spindelvævets yderkant, jo mere bæredygtig er bedriften.
RISE-værktøjet fortæller om styrker og svagheder på bedriften ud fra alle aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Spørgsmålene i RISE-analysen handler om:
Der benyttes således en kombination af kvantitative og kvalitative informationer.
Når man får lavet en RISE-analyse, samles alle bedriftens data fra centrale databaser vedrørende regnskab, markforhold (mark-online) og dyreregistret sammen med landmandens svar på en lang række spørgsmål.
Ud fra svarene bliver der tegnet et ’spindelvæv’, der viser de samlede svar i hver af de 10 kategorier. Desto tættere punkterne er på spindelvævets yderkant desto mere bæredygtig er bedriften. På den måde får landmanden et overblik over på hvilke områder, gården klarer sig godt og på hvilke områder, der er forbedringer at hente.
På baggrund af målingerne laves der handlingsplaner og implementeringsplaner for tiltag, landmanden skal gøre for at øge bedriftens bæredygtighed. Efter nogle år, kan der laves en ny måling, som viser om der er sket forbedringer.
