Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Lang den meste produktion påvirker klimaet. I forbindelse med landbrugsproduktion er det udledning af drivhusgasserne metan og lattergas samt CO2 fra lavbundsjorde og i forbindelse med energiforbrug, der primært har en effekt på klimaet. I landbruget arbejder man derfor på højtryk på at finde løsninger, der kan reducere produktionens klimabelastning. Mange forskellige tiltag kan iværksættes på den enkelte bedrift.
Gennemsnitstemperaturen på kloden stiger, og mange steder i verden ser man tydelige tegn på klimaforandringer. Derfor er der de fleste steder i verden stor bevågenhed på at reducere den menneskeskabte klimabelastning og reducere vores udledning af drivhusgasser.
Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten og dermed påvirker vores klima. Drivhusgasser omfatter især gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O).
Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger, forstærkes drivhuseffekten, hvilket samlet set får jordens gennemsnitlige temperatur til at stige med klimaændringer til følge.
Udledningen af drivhusgasser i Danmark kommer hovedsagelig fra tre forskellige sektorer: energiproduktion, landbrug og transport. De tre sektorer står for mere end tre fjerdedele af den samlede udledning af drivhusgasser fra Danmark.
I landbruget stammer udledningerne fra bedriftens forbrug af energi i form af CO2 samt udledning af drivhusgasserne lattergas og metan. Det er drivhusgasser, som stammer fra de biologiske processer i landbruget. Lattergas stammer primært fra dyrkning af jorden. Metan fra drøvtryggernes fordøjelse - fx. køer og får.
Landbrugssektoren bidrog i 2020 med 27,1 pct til den totale drivhusgasudledning mål i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor, når det gælder udledning af drivhusgasserne metan og lattergas.
Landbrugsproduktion påvirker primært klimaet ved udledning af drivhusgasserne:
Når man vil udregne klimaeffekten af en bestemt aktivitet eller produkt, indgår der mange forskellige faktorer. Det er et komplekst regnestykke. Hvis man for eksempel skal vurdere klimapåvirkningen af ét kilo ost, skal man medregne:
Produktion af fødevarer bidrager til udledning af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas. Dannelse af metan og lattergas stammer fra landbrugets biologiske processer.
Hvis man skal kunne sammenligne forskellige fødevarers klimabelastning, er det vigtigt, at klimaeffekten beregnes efter samme metode. En af mest benyttede metoder er livscyklusanalysen. Ofte forkortet som LCA.
Livscyklusanalyser (LCA) er en metode, hvor man sammentæller alle klima- og miljøpåvirkninger igennem et produkts tilblivelsesproces. Livscyklusanalyser indeholder oftest også andre miljøeffekter end drivhusgasser – for eksempel kvælstofudledning, ændringer i jordens kulstofindhold, effekterne af importeret soja fra fx Sydamerika og Kina Livscyklusanalyser er meget komplicerede beregninger, der foretages af computerprogrammer.
Læs Klimaloven her
Når man kigger på landbrugets drivhusgasudledninger, gør det en stor forskel, hvordan man beregner det. Som det kan ses i figuren, udgør udledning af CO2 en langt større andel, hvis arealanvendelse inkluderes. Arealanvendelse eller Land Use and Land Use Change and Forestry (LULUCF) er ændringen i brugen af et landområde fra et formål til et andet, og dertilhørende ændring i udledning af drivhusgasser. For eksempel er der en øget udledning af drivhusgasser, når et skovområde fældes og jorden i stedet bruges til landbrug.
Kilde: Beregninger pba. Nielsen et al. (2022) og tilhørende data hentet på https://cdr.eionet.europa.eu samt særudtræk leveret af DCA. Figuren er modificeret efter pjecen Drivhusgasser i landbruget.
Danmark har sammenlignet med andre lande en meget klimaeffektiv landbrugs- og fødevareproduktion. Fra 1990 til 2020 steg produktionen med godt 30 pct., mens udledningen af drivhusgasser faldt med 19 pct. Men der skal ske yderligere reduktioner for at nå målet om 70 pct. reduktion i 2030, samt nå erhvervets ambition om at være klimaneutral i 2050. Læs mere her.
Gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter arbejder man derfor på højtryk med at finde løsninger, der kan bidrage til at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser. Det er typisk løsninger, der er relevante at anvende både i den økologiske og konventionelle landbrugsproduktion. Nogle løsninger er lettere at implementere i konventionel drift – andre passer bedre til den økologiske produktionsform.
Udviklingen i landbrugets CO2 udledning, produktion og miljøbelastning fra 1990 til 2020. Kilde: Fakta om fødevareklyngen, November 2022
En fødevares klimaaftryk kan opgøres i enten CO2 ækv. pr. kilo produkt eller CO2 ækv. per. hektar. I forhold til Danmarks klimamålsætning er det udledningen pr. hektar, der er relevant, da drivhusgasopgørelsen bruger det territoriale princip. Det vil sige, at der medtages udledninger knyttet til produktion og forbrug inden for Danmarks grænser. Det er besluttet af FN’s klimapanel.
Økologisk produktion resulterer generelt i lavere drivhusgasudledninger end den konventionelle produktion målt per hektar. Opgør man derimod klimaaftrykket pr kilo færdigt produkt, er der ikke den store forskel på de to driftsformers klimaaftryk.
Økologisk produktion resulterer i lavere drivhusgasudledninger end den konventionelle produktion målt pr. hektar. I nedenstående figur ses klimabelastningen ved henholdsvis konventionel og økologisk produktion målt per hektar (kg CO2-ækv. pr ha) i 22 videnskabelige studier af samme produkt. Den sorte linje markerer, hvor klimabelastningen per arealenhed af økologiske og konventionelle produktion er ens. Ved punkter over linjen har den økologiske fødevare en mindre klimabelastning per arealenhed end den konventionelle, og ved punkter under den sorte linje har den konventionelle fødevare en lavere klimabelastning per arealenhed end den økologiske.
Kilde: Vidensyntese om livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren, Aarhus Universitet februar 2022)
Det lavere klimaaftryk pr. ha ved økologisk produktion skyldes bl.a. forskelle i gødningsanvendelse, sædskifter og dyretæthed i forhold til konventionel produktion. Omkring 1/3 af klimaeffekten for økologi tilskrives øget kulstoflagring i jorden.
Nedenstående figur viser en sammenligning af klimaaftryk for økologiske og konventionelle fødevarer baseret på 50 forskellige videnskabelige studier af samme produkt. Produkterne spænder fra plantebaserede fødevarer, som frugt og grønt med et lavt klimaaftryk til animalske fødevarer, som svinekød og oksekød med et højere klimaaftryk. Den sorte linje markerer, hvor klimaaftrykket af økologiske og konventionelle fødevarer er ens. Ved punkter under linjen har den økologiske fødevare et større klimaaftryk end den konventionelle, og ved punkter over den sorte linje har konventionelle et højere klimaaftryk end den økologiske.
Som det fremgår af grafen, er der ikke den store forskel på fødevarers klimaaftryk, når man måler pr. kilo produkt.
Kilde: Vidensyntese om livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren, Aarhus Universitet februar 2022.
Årsagen til, at der ikke er den store forskel i klimaudledning, når man måler pr. kg produkt i forhold til, hvis man måler pr hektar er bl.a. at de økologiske udbytter typisk er 15-30 pct. lavere (afhængigt af afgrødetypen) sammenlignet med konventionel produktion. Det kan også skyldes, at der bruges mere foder til dyrene, fordi de forbrænder mere energi ved at bevæge sig og gå udendørs. Samtidig fodrer og producerer økologerne mindre intensivt med mere grovfoder i foderrationen og dermed lavere energiindhold.
Århus Universitet har for Landbrugsstyrelsen estimeret, hvor stor effekten (reduktion i CO2-ækv) ved omlægning til økologi vil være. Ud fra det areal, der anvendes i Danmark, viser beregningerne, at økologisk produktion i forhold til konventionel inden for samme driftstype reducerer emissionerne med:
Her er indregnet ændringer i jordens kulstofpulje.
