Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Bæredygtighed er et vigtigt begreb, som har slået dybe rødder i samfundet. Et begreb som har både politikere, virksomheder, landmænd og forbrugeres opmærksomhed. Men hvad dækker det komplekse begreb egentlig over? Og på hvilke områder kan økologisk fødevareproduktion bidrage til en bæredygtig udvikling?
Bæredygtig produktion og udvikling spiller en vigtig rolle i det 21. århundrede. Over hele verden – fra regeringsniveau til brancher og virksomheder og til forbrugere bliver der diskuteret og handlet på, hvordan man bedst muligt opfører sig bæredygtigt. Sådan at vi alle løfter det fælles ansvar, som vi har for at bruge klodens ressourcer med omtanke. Vi skal skabe balance mellem at udnytte og beskytte, så vi ikke ødelægger livsgrundlaget for os selv og de kommende generationer.
Bæredygtig fødevareproduktion spiller en central rolle for fremtidens bæredygtige udvikling, da fødevareproduktion – uanset om det er økologisk eller konventionel sker i tæt samspil med jordens ressourcer og dermed også sætter aftryk på vores ressourcer og klodens tilstand.
Det store fokus på klodens klimakrise og reduktion af vores drivhusgasudledninger retter i disse år særlig opmærksomhed på, hvordan alle sektorer i samfundet kan reducere deres CO2 udledninger.
Det arbejder man også i fødevareerhvervet intenst på – både i primærproduktionen og i fødevarevirksomhederne. Det er målet, at Danmark skal reducere drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til udledningerne i 1990. Og senest i 2050 skal Danmark ikke udlede flere drivhusgasser, end der optages.
Bæredygtig produktion handler dog også om andet og mere end klimareduktioner. Inden for landbrugsproduktion er der også stor opmærksomhed på påvirkning af biodiversitet, som er en anden central udfordring med stor global opmærksomhed. For aldrig i menneskets historie er nedgangen i antallet af arter på kloden gået hurtigere end nu.
I 2015 lancerede FN 17 konkrete mål og 169 delmål omkring bæredygtig udvikling for både mennesker og vores planet. Mål, som det er ambitionen, skal indfries inden 2030. Læs her alle 17 mål og 169 delmål.
FN´s Verdensmål bliver daglig tale ofte omtalt som SDG-mål. SDG dækker over forkortelsen af den engelske titel, Sustainable Development Goals. Verdensmålene fungerer som en global ramme for, hvad verdenens samfund skal arbejde hen imod.
Læs mere omkring kåringen her.
En bæredygtig udvikling kræver handling og engagement fra alle niveauer i samfundet fra regeringer, regioner og kommuner til private virksomheder inden for alle brancher som for eksempel inden for skibsfart, energiproduktion, fødevarevareproduktion, husbyggeri, medicin, tøj mm. Derfor bliver der på alle niveauer og i alle brancher valgt forskellige mål og delmål ud, som der arbejdes specifikt mod at bidrage til at løse. Kun ved en stor fælles indsats på tværs af nationer, brancher og borgere kan verdensmålene for en bæredygtig udvikling nås.
Bæredygtig udvikling er en helhedsorienteret måde at betragte verden på. Det er en kompleks størrelse, hvor der ikke findes en endegyldig sandhed. Det er snarere en balance, hvor forskellige faktorer ofte trækker i forskellige retninger og hvor det er vigtigt, at man tænker på helheden.
Bæredygtig udvikling handler både om social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.
Social bæredygtighed handler om, hvordan vi påvirker andre menneskers levevilkår. Her er målet at sikre menneskers velfærd med et sundt helbred, mulighed for uddannelse og mindst mulig fattigdom. Under social bæredygtighed hører også dyrenes velfærd, da det er menneskers ansvar at behandle dyrene ordentligt. Socialt ansvar tænkes globalt, også i forhold til import og eksport.
Miljømæssig bæredygtighed handler om, hvordan vi påvirker natur, miljø og bruger verdens ressourcer. Målet er at kunne opfylde nutidige og fremtidige generationers behov for ressourcer og tjenester – uden at skade de økosystemer, der skaber dem.
Økonomisk bæredygtighed handler om at sikre fortsat økonomisk udvikling. Modsat de to andre områder bygger økonomisk bæredygtighed på finansielle priser på varer og tjenesteydelser, der bliver reguleret af markedets udbud og efterspørgsel. Mål for økonomisk bæredygtighed er at sikre, at der er balance mellem det, der udbydes, og det der efterspørges.
SEGES Innovation har defineret bæredygtig udvikling i landbruget: Bæredygtig udvikling i landbruget betyder, at landbruget arbejder mod økonomisk vækst uden at skade fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov. På et landbrug er bæredygtig udvikling en ledelsesstrategi for driftsplanlægning, hvor målet er at skabe positive resultater på følgende tre bundlinjer:
Den økonomiske bundlinje: hvor der skabes økonomisk robusthed ved at forebygge usikkerheder, skabe merværdi og optimere ressourceanvendelsen.
Den miljømæssige bundlinje: hvor der arbejdes på at vende ressourcestrømme, nedbringe miljøpåvirkningen og passe på naturen.
Den sociale bundlinje: hvor der arbejdes på at styrke relationen til samfundet, tage ansvar og forøge livskvaliteten.
Kilde: SEGES Innovation.
Som landmand kan man gøre en indsats for styrke bedriftens bæredygtighed på mange forskellige områder. SEGES Innovation har samlet en række cases, der beskriver forskellige landmænds arbejde med bæredygtighed på deres bedrift. Læs mere her.
Der findes også værktøjer til at mål bedriftens klimaaftryk og bæredygtighed samt en række virkemidler, man som landmand kan sætte i værk for at mindste bedriftens klimaaftryk og styrke bæredygtigheden. Dem kan du læse mere om her.
Der arbejdes aktivt med bæredygtighed i hele værdikæden fra jord til bord i det danske fødevareerhverv. På fødevarevirksomhedernes hjemmesider kan du læse mere om, hvordan de aktivt arbejder med bæredygtighed bredt set i hele deres værdikæde, og hvordan de rapporterer om de fremskridt de gør år for år.
Læs mere om kåringen her.
Global Compact: FN står også bag initiativet Global Compact, som inddrager private virksomheder i at løse de store miljømæssige og sociale udfordringer i verden. Der er i dag godt 21.000 virksomheder i mere end 160 lande med i Global Compact. I Danmark har mere end 550 virksomheder underskrevet, at de vil overholde Global Compact principper for en mere bæredygtig verden. Herunder en række danske fødevarevirksomheder som for eksempel Arla Foods, Danish Agro, Danish Crown og DANÆG. Hvert år skal virksomhederne rapportere til FN om, hvad de har gjort for at gøre deres produktion mere bæredygtig.
Her kan du læse mere om Global Compact:
Kilde: Samfundsansvar.dk
Mål 2 Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug
I den danske fødevareklynge er der fokus på en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion med høj produktivitet og ressourceeffektivitet. Der er fokus på tiltag, der kan mindske produktionens miljø- og klimaaftryk – både på gården og i de virksomheder, der forarbejder fødevarerne. I den økologiske sektor der er særligt fokus på opbygning af en levende og frugtbar jord med evne til kulstofbinding samt en dyrkningspraksis der fremmer en levende og mangfoldig natur. Samtidig kan økologisk produktion i 3. verdenslande være et fornuftigt valg, når det gælder lokal fødevareforsyning, hvor det er vigtigt for bønderne at have fokus på opbygning af jordens næringsstofforsyning og dyrkningsteknikker, der ikke kræver dyre inputs som for eksempel handelsgødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler.
Mål 3 Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
Den danske fødevareklynge producerer sunde og sikre fødevarer til borgere i alverdens lande – fødevaresikkerhed, sporbarhed og hygiejne er i fokus. Sundhed er et komplekst begreb, og der mangler forskning på området for at kunne sige noget entydigt om, hvorvidt økologiske varer er sundere end konventionelt fremstillede varer. En række undersøgelser peger dog på, at der fx er flere omega-3-fedtsyrer i økologisk mælk samt at der et højere indhold af antioxidanter i økologisk frugt og grønt. Økologiske fødevarer er fremstillet uden brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og tilsætningsstoffer, og forsigtighedsprincippet gælder hele vejen fra jord til bord.
Mål 6 Sikre at alle har adgang til vand og sanitet og at dette forvaltes bæredygtigt
Adgang til rent drikkevand er en universal vigtig ting for alle. Derfor ønsker alle - både landmænd og forarbejdningsvirksomheder at passe godt på grundvandet ved ansvarlig dyrkningspraksis og udledninger fra produktion. I den økologiske produktion betyder fraværet af kemiske beplantebeskyttelsesmidler og lave kvælstofnormer, at man kan dyrke jorden skånsomt i områder, hvor der er stort fokus på at minimere landbrugsproduktionens påvirkning af vandmiljøet – for eksempel i de boringsnære beskyttelsesområder.
Mål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst
Fødevareklyngen skaber mere end 120.000 arbejdspladser i erhvervet og tilknyttede erhverv i Danmark. Den økologiske sektor bidrag er en del heraf. Mange økologiske virksomheder er fyrtårne inden for nyskabende højværdiprodukter, ligesom en del økologiske landbrug tager et særligt socialt ansvar for socialt udsatte i socialøkonomiske virksomheder.
Mål nr. 11 Gøre byer, lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
Den danske fødevaresektor har fået sat reduktion af madspild i hele kæden fra jord til bord på dagsordenen samt recirkulering af næringsstoffer fra by til land. Den økologiske sektor har flere steder inspireret folk i de større byer til at give sig i kast med urban-farming og andre initiativer til gavn for den urbane bæredygtighed. Der er rigtig mange eksempler på økologiske fødevarefællesskaber, hvor beboergrupper og lokale landmænd indgår aftaler om levering af lokalt producerede økologiske råvarer. Flere økologer er engagerede i lokale bæredygtighedsprojekter, og der er i økologien stort fokus på recirkulering af næringsstoffer fra by til land samt metoder til at bearbejde og raffinere biomasse til bl.a. foder, byggematerialer, bioplast mv.
Mål nr. 12 Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Hele den danske fødevaresektor har fokus på bæredygtig produktion og cirkulær bioøkonomi. Den økologiske sektor er en vigtig del heraf. Økologerne har stort fokus på kredsløb, opbygning af jordens kulstofindhold, genanvendelse af ressourcer og udvikling af teknologier hertil – fx bioraffinering. Bæredygtighed er en strategisk vigtig indsats i sektoren, og man har i mange år arbejdet aktivt med bæredygtighedsvurderinger af økologiske bedrifter med Rise-analysen link til afsnit om værktøjer til måling af klima og bæredygtighed), klimahandlingsplaner og naturplaner.
Mål nr. 13 Klimaindsats
At producere klimaeffektivt er et emne, som optager hele fødevaresektoren. Samtidig er der en erkendelse af, at fødevareproduktion sætter ikke uvæsentlige klimaaftryk - uanset driftsform. Med værktøjet ESGreentool har man fået et værktøj til konkret på baggrund af egne data at måle bedriftens klimaaftryk, ligesom der er forslag til tiltag man kan sætte i værk for producere mere klimavenligt.
Økologerne arbejder bl.a. med øget kulstofbinding i jorden og via ESGreen tool og RISE-analysen på at producere endnu mere klimavenligt end i dag. Der er fokus på at producere mere effektivt ved at få øget udbytteniveauet gennem udvikling af økologiske sorter og optimeret dyrkningsmanagement – ligesom øget recirkulering af næringsstoffer og brug af vedvarende energi i den økologiske sektor vil bidrage positivt til klimaregnskabet.
Mål nr. 14 Livet i havet
Verdens have trues af mange forskellige typer forureningskilder – fx plastik, kemiske stoffer og næringsstoffer. Der er fokus på at reducere erhvervets udledninger, som er reduceret markant i løbet af de seneste mange år. Den økologiske sektor har fokus på at holde hus med de tilgængelige næringsstoffer og derved minimere udledninger til vandmiljøet. Ligesom fravær af kemiske plantebeskyttelsesmidler reducerer risikoen for påvirkning af vandmiljøet.
Mål nr. 15 Livet på land
Målet handler fra FN’s side om at genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. Emner, der er helt fundamentale al landbrugsproduktion. Den økologiske produktionsform tager særlige hensyn til diversiteten i flora og fauna bl.a. på grund af et lavere kvælstofniveau og brug græssende dyr – ligesom økologer, når de ikke må bruge handelsgødning, er nødsaget til at have stort fokus på opbygning af en levende og frugtbar jord og opbygning af jordens indhold af humus.
Bæredygtighed er en kompleks størrelse, hvor mange forskellige faktorer spiller ind og nogle gange trækker i hver sin retning. Det er snarere en balance, hvor man hele tiden skal tænke på helheden, og hvor graden af bæredygtighed afhænger af, hvad man ser på.
Et eksempel er klima og biodiversitet, hvor det er påvist at kødkvæg, der græsser på naturarealer, bidrager positivt til biodiversiteten, men har en højere klimapåvirkning end kvæg på stald. Omvendt vil en mere ressourceeffektiv produktion med fedning af kvæg på stald have et mindre klimabidrag, men vil ikke bidrage til biodiversiteten.
Et andet eksempel på kompleksiteten i bæredygtig fødevareproduktion er, hvilke parametre, man vurderer de forskellige faktorer, som indgår i en produktions bæredygtighed ud fra. For eksempel kan den miljømæssige bæredygtighed i landbrugsproduktionen opgøres på tre forskellige måder:
Læs mere:
Under Økologi og Klima kan du læse mere om:
Under Værktøjer til måling af klima og bæredygtighed kan du læse mere om
Bæredygtighed optager også forbrugerne. For hvordan skal man leve for i hverdagen at bidrage til en bæredygtig udvikling som borger. Som FNs 17 forskellige verdensmål antyder, er der mange håndtag, man kan dreje på.
Landbrug & Fødevarer har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen (1524 personer) ”Hvad forbinder du med bæredygtighed?” Det er der mange meget forskellige bud på, som vidner om stor opmærksomhed på bæredygtighed som fænomen, men også at mange oplever det som et diffust og komplekst begreb. I nedenstående figur ses svarene.
Hvad forbinder danskerne med bæredygtighed? Godt 1500 danskere blev stillet det åbne spørgsmål. Her er deres svar samlet i forskellige kategorier. Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer august 2020 (n=1524).
De mange forskellige svar viser, at det er mange forskellige ting, folk forbinder med bæredygtighed. Næsten halvdelen af de adspurgte svarer ”Hensyn til natur og ressourcer”, men også andre begreber som ”bæredygtig produktion”, ”genanvendelse” og ”cirkulært system” er emner, som mange danskere associerer til bæredygtighed.
Bæredygtighed indenfor fødevarer er også et bredt begreb, der kan handle om flere forskellige aspekter, hvis man spørger forbrugerne. Lige fra den måde fødevarerne er produceret på ude hos landmanden til de forbrugs- og indkøbsvaner, som forbrugerne selv har.
To ud af tre danskere tænker over bæredygtighed i høj eller nogen grad, når de køber mad og drikke, men det er dog kun 11 pct., som gør det i høj grad, hvilket afspejler, at der også er mange andre overvejelser på spil, når det handler om hvad danskerne ligger i indkøbsvognen.
Når danskerne tænker på bæredygtighed i forbindelse med køb af fødevarer er det bl.a. hensynet til at passe bedre på naturen og efterlade kloden i god stand til kommende generationer, som de anser som vigtige grunde. I forhold til Landbrug & Fødevarers tidligere målinger hos danskerne er der kommet et nyt emne på – nemlig, at bæredygtig produktion anses som ”bedre for dyrene.”
Her ses danskernes svar på spørgsmålet ”Hvad er de vigtigste grunde til at købe med og drikke, der er mere bæredygtigt produceret? Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer, 2020.
Landbrug & Fødevarer har også spurgt danskerne om ”hvor stor eller lille betydning, de tror, en række handlinger har, når det gælder om at skabe en positiv påvirkning af klima, miljø og bæredygtighed?” Nedenfor ses svarene, som rummer hele spektret i danskernes hverdagsliv fra flyrejser og energiforbrug til valg af fødevarer. Her mener 72 pct. af danskerne, at køb af danske fødevarer har en betydning, ligesom køb af lokalproducerede fødevarer, råvarer i sæson, mindre kød og mere økologi er på listen over tiltag for en positiv påvirkning af klima, miljø og bæredygtighed. Knap halvdelen af de adspurgte (48%) mener, at køb af økologiske fødevarer har en meget stor eller stor betydning for en positiv påvirkning af klima, miljø og bæredygtighed.
Her ses danskernes svar på spørgsmålet: ”Hvor stor eller lille betydning tror du ”handlingen” har, når det kommer til at skabe en positiv påvirkning af klima, miljø og bæredygtighed ?” Hver handling blev vurderet på en 4 punktsskala: ”Meget stor betydning”, ”Stor betydning”, ”Begrænset betydning”, ”Slet ingen betydning”. Figuren viser andelen, som har svaret ”Meget stor eller stor betydning.” Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer, 2020.
