Næringsstoffer og gødskning af økologiske marker er et meget centralt tema i økologien. Det skyldes den markante forskel i forhold til konventionel produktion, at der i økologien ikke må anvendes kunstgødning og pesticider til plantebeskyttelse.
Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Næringsstoffer og gødskning af økologiske marker er et meget centralt tema i økologien. Det skyldes den markante forskel i forhold til konventionel produktion, at der i økologien ikke må anvendes kunstgødning og pesticider til plantebeskyttelse.
Alle reglerne om økologisk produktion er beskrevet i ”Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion”. Her fylder afsnittene om gødningsregler meget, fordi de overordnede principper om brug af organisk gødning i det økologiske jordbrug skal udmøntes i nogle regler, der kan måles, vejes og kontrolleres i de årlige indberetninger og økologikontroller.
På side 102 i 2022-vejledningen er de mest centrale principper for dyrkning af økologisk jord beskrevet. Der står blandt andet:
Du skal bevare og forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at:
Det overordnede princip er, at jordens frugtbarhed som minimum skal bevares og meget gerne forbedres. Der skal således anvendes økologisk husdyrgødning eller anden organisk økologisk gødning, helst komposteret på de økologiske marker.
Sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Når det ikke er muligt at skaffe sig de næringsstoffer der er brug for, efter at landmanden har optimeret sit sædskifte med bælgplanter og efterafgrøder, kan landmanden begrunde et behov for at importere konventionelle organiske gødninger. Begrundelsen skal ligge som et dokument i landmandens markbog, så økologikontrollen kan tjekke, at man har gjort, hvad der er muligt med de økologiske metoder.
Videre står der på samme side i vejledningen:
Med de formuleringer fremhæves det økologiske princip om at arbejde i cirkulære systemer.
Fortolkningen i den danske økologivejledning, kombineret med de regelanbefalinger, der er formuleret af økologierhvervet selv, er, at biogasgylle og lignende produkter der betegnes som recirkulerede, er højere prioriteret end den ubehandlede konventionelle husdyrgødning.
Husdyrgødning er den vigtigste gødningskilde på økologiske marker. Gylle er den vigtigste gødningstype. Kvæggylle er den største økologiske husdyrgødning, mens svinegylle er den husdyrgødning, der importeres mest af som konventionel husdyrgødning. De to gødningstyper fungerer ret forskelligt på markerne.
Eksempler på forskellige gødningstypers indhold af næringsstoffer:
|
|
Kg N/t |
N-udnyt.% |
Kg P/t |
Kg K/t |
Kg S/t |
|
Kvæggylle |
3 |
75 |
0,5 |
3 |
0 |
|
Svinegylle |
5 |
80 |
1 |
2 |
0 |
|
Dybstrøelse, fjerkræ |
40 |
70 |
6 |
10 |
0 |
|
Kali-vinasse |
3 |
40 |
0 |
25 |
123 |
|
Øgro 10-3-1 |
100 |
80 |
30 |
10 |
0 |
En af udfordringerne ved at have de fleste næringsstoffer på gylleform er, at det er vanskeligt at gøde en afgrøde som f.eks. kløvergræs, der har et stort behov for kalium, men ikke behøver en stor tilførsel af kvælstof. Konsekvensen kan være, at der bliver tilført kvælstof på afgrøder, der ikke har brug for det.
Der er produkter med andre næringsstofprofiler, som kan anvendes under det økologiske regelsæt. Det er især produkter med højt kvælstofindhold, kaliumindhold eller svovlindhold, der bliver brugt til at balancere næringsstoftilførslen.
I økologien kan man kombinere de forskellige kvælstofkilder inden for rammerne af den økologiske branches anbefalinger. Økologisk gødning og recirkulerede biomasser kan anvendes frit op til de gældende kvælstofgrænser, der i dag ligger på maksimalt 107 kg udnyttet-N per hektar.
Mange økologiske planteavlere benytter sig af en særlig ordning, der udløser et ekstra tilskud, når man anvender mindre end 65 kg udnyttet N per hektar.
Det kan være en jungle at finde ud af, hvad der må anvendes af importerede næringsstoffer på økologiske marker og afgrøder. Bilag 2 i Økologivejledningen er en positivliste med produkter af mere eller mindre naturlig oprindelse, der under særlige forhold og vilkår kan anvendes på økologiske marker og afgrøder.
| Tørv | må kun anvendes i forbindelse med havebrug (gartnerier, blomster- og trædyrkning, planteskoler) | Voksemedie | Angiv plantekultur |
| Kompost fra svampedyrkning | det oprindelige vækstmedium må kun være fremstillet af produkter i dette bilag | Jordforbedringsmiddel | Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift |
| Ekskrementer fra orme (ormekompost) og substratblanding af insektekstrementer | hvis det er relevant i henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009 | Gødning | Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift |
| Guano | Gødning | Dokumentation af behovet | |
| Komposteret eller forgæret blanding af vegetabilsk materiale | produkt fremstillet af blandinger af vegetabilsk materiale, der er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anaerob forgæring med henblik på produktion af biogas | Komposteret have-/ og parkaffald kan både registreres, som gødning eller jordforbedringsmiddel i din logbog | Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift |
Uddrag fra Bilag 2, der fortæller, hvilke ikke-økologiske gødningskilder og jordforbedringsmidler, der må bruges og under hvilke forhold.
Erhvervets organisationer (Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Mejeriforeningen og Dyrenes Beskyttelse) har lavet en række anbefalinger til hold af økologisk kvæg og svin. Anbefalinger, hvor kravene til produktionen går længere end, hvad EU-regler siger. Baggrunden for dette er, at der ønskes en fortsat dynamisk udvikling af økologien med henblik på bl.a. at højne dyrevelfærd, miljø og klima samt etik i den økologiske produktion. Både landmænd og virksomheder støtter op om de frivillige ekstra økologianbefalinger og producerer efter dem.
Recirkulering er højt prioriteret i økologien. Biogasgylle og fiber fra biogasprocessen er blevet en vigtig næringsstofkilde for økologiske planteavlere.
Der findes nogle få biogasanlæg, der er økologiautoriserede. Det vil sige, at de kan dokumentere, at de råvarer der kommer ind i anlægget, er tilladte indenfor økologireglerne. Samtidig er der en vis andel gødning og biomasse, der kommer fra økologiske ejendomme. På den måde kan der beregnes en økologiprocent på biogasgyllen. Økologiprocenten skal bruges som dokumentation til modtagerens økologikontrol.
Ikke-økologiautoriserede biogasanlæg kan også levere næringsstoffer til økologiske landmænd. Der skal være dokumentation for, at der kun anvendes råvarer, der er godkendt i økologireglerne. Den maksimale grænse på 65 kg udnyttet kvælstof fra husdyrgødning vil så gælde, selvom der er en andel økologisk husdyrgødning. Læs mere om biogas og recirkulering i afsnittet om recirkulering her.
Hvis konventionel husdyrgødning har været igennem et biogasanlæg må der anvendes 65 kg udnyttet N/hektar. Hvis den konventionelle husdyrgødning ikke har været igennem et biogasanlæg må der anvendes 43 kg udnyttet N/hektar.
Det grundlæggende økologiske princip vedrørende gødning siger, at man skal gøde jorden fremfor at gøde planterne.
Det vil sige, at jorden skal holdes fri for pakninger, den skal være vel drænet og helst bevokset året rundt, så der ikke tabes næringsstoffer ved udvaskning eller afstrømning.
Hvis jorden på den måde er i god stand, altså frugtbar og med god struktur, vil jordens mikroorganismer - i samarbejde med planternes rødder - gøre næringsstofferne tilgængelige. En nogenlunde almindelig dansk landbrugsjord kan tilvejebringe mange næringsstoffer, men ikke alle de nødvendige næringsstoffer er til stede i tilstrækkelige mængder til at give tilfredsstillende udbytter.
Kvælstof, fosfor, kalium, magnesium og svovl kaldes makronæringsstoffer. Det er de næringsstoffer, der optages i størst mængde. Det er også de næringsstoffer, der er størst opmærksomhed på, når der tages analyser af jord og planter. Af den grund er det også de næringsstoffer, der er mest fokus på, når gødningsplanen til den enkelte afgrøde skal afstemmes.
Kvælstof er det næringsstof, der normalt har størst indflydelse på afgrødernes udbytte. Kvælstof bliver i økologisk landbrug oftest tildelt som husdyrgødning eller en anden organisk gødning som Øgro eller lignende. I nogle egne af landet er det både dyrt og svært at skaffe kvælstofgødninger.
Uanset landsdel må der kun tildeles relativt begrænsede mængder af kvælstof (107 kg N/ha) på økologiske marker i forhold til de kvælstofniveauer en konventionel landmand kan tildele sine marker (170 kg N/ha).
Kvælstof er et af de næringsstoffer, der har størst indflydelse på udbytteniveauet. Ved mineralisering af organisk bundet kvælstof omdannes kvælstof til ammonium, som planterne kan optage. Ammonium kan ved nitrifikationsprocessen omdannes til nitrat, som også er plantetilgængeligt.
Bælgplanter i sædskiftet:
En økologisk landmand er derfor nødt til at finde en hel del af sit kvælstof ved aktiv brug af bælgplanter i sædskiftet. Det vil sige ved brug af for eksempel kløver, lucerne, hestebønner, ærter osv.
En kløvergræs- eller lucernemark kan potentielt producere op til 400 kg N i biomasse over jorden og op til 200 kg N som forfrugt til de efterfølgende afgrøder. Hestebønner og ærter høstet til modenhed efterlader 20-40 kg N til den efterfølgende afgrøde. Vellykkede efterafgrøder med hvid- eller rødkløver, har potentiale til at levere op til 100 kg N til den efterfølgende afgrøde.
|
Bælgplanteafgrøde |
Kvælstofopbygning kg N til efterfølgende afgrøde |
Eftervirkning |
|
Kløvergræs 2-årig |
200 |
Mere end 2 år, mest første forår |
|
Lucerne 2-årig |
200 |
Mere end 2 år, mest første forår |
|
Hestebønne, ært, lupin |
20-40 |
1 år, sent efterår |
|
Ært til grønt eller helsæd |
40-60 |
1 år, tidligt efterår |
|
Efterafgrøde med kløver |
20-100 |
1 år, forår |
En kløvergræs- eller lucernemark kan potentielt producere op til 400 kg N i biomasse over jorden og op til 200 kg N som forfrugt til de efterfølgende afgrøder.
Hvornår kvælstof frigives afhænger af jordtype, nedbør og den efterfølgende afgrødes kvælstofoptagelse. Vinterraps og frøgræs kan optage en væsentlig del af deres kvælstofbehov om efteråret. Vinterkorn kan kun optage små mængder, 20-30 kg N, men skal til gengæld have kvælstof til rådighed i det tidlige forår. Vårbyg har behov for en god kvælstofforsyning i den første del af vækstsæsonen, mens vårhavre har en lidt længere optagelsesprofil.
Hver afgrøde skal udvælges og placeres i det økologiske sædskifte under hensyntagen til, hvad der kan stilles til rådighed af især kvælstof.
Ved planlægning af det økologiske sædskifte skal man tage højde for, hvornår de enkelte afgrøder kan optage næringsstoffer.
Udbytteresponsen - hvor meget ekstra udbytte, der kan opnås at tilføre mere kvælstof - varierer afhængigt af forfrugten og hvilken afgrøde, der er tale om. I f.eks. havre er udbyttestigningen ved stigende N-niveau mindre end i vinterhvede (se figuren nedenfor). Desuden ser vi, at kvælstofoptimum - den kvælstofmængde, der giver størst udbytte - ligger lavere i havre end vinterhvede. Derudover er det tydeligt, at afgrøderne nedenfor har en klar positiv effekt af at have kløvergræs som forfrugt, idet alle afgrøder har højere udbytter ved 0 kg N/ha med kløvergræs som forfrugt end med korn som forfrugt, og i de fleste afgrøder er det optimale udbytte med korn som forfrugt tilmed lavere end udbyttet ved 0 kg N/ha med kløvergræs som forfrugt.
Fosfor er et langsomt opløseligt næringsstof, som der normalt er meget store mængder til rådighed af i dyrkningsjorden. Derfor er det balancen af fosfor i hele sædskiftet, der afstemmes efter og i mindre grad den enkelte afgrødes fosforbehov.
En jordprøve hvert 5. år giver et godt bud på om balancen er intakt. Generelt er der lavere fosfortal i de husdyrfattige egne øst for Storebælt, end der er i Jylland. Der er i dag begrænsninger på, hvor meget fosfor der må udbringes på markerne. Der er mulighed for at regulere for det, hvis jordprøver viser værdier under et vist niveau.
Fjerkrægødning, gyllefibre og kød- og benmelsgødninger er fosforrige gødninger, der ofte bruges til at balancere lave fosfortal eller som startgødning til at få en afgrøde som for eksempel silomajs i gang i foråret.
Kalium er knyttet til de grønne plantedele. Det vil sige, at afgrøder, der høstes friske, har et stort kaliumbehov, og de fjerner store mængder kalium ved høst. Kløvergræs og de øvrige grønne afgrøder, der høstes til ensilering eller frisk opfodring har et behov på op til 200 kg kalium. Man siger som en tommelfingerregel, at 1000 kg tørstof i slætgræs fjerner 25 kg kalium.
Malkekøer og dermed kløvergræs hører traditionelt til på grovsandede jorde (JB 1-3). På sandjorde udvaskes kalium let, når der er nedbørsoverskud. Samtidig er sandjorde relativt dårlige til at mobilisere kalium fra jordpuljen på grund af det lavere lerindhold. Derfor er der stor opmærksomhed på kaliumbalancerne på kvæggårde. En organisk gødning som vinasse er meget brugt på økologiske kløvergræsmarker i det tidlige forår.
Et af de essentielle næringsstoffer, der ikke flyttes så meget af med husdyrgødningen, er magnesium. Der findes en gødning, der hedder Kieserit, som er et relativt letopløseligt naturligt forekommende salt. Det kan udbringes på økologiske marker, hvis magnesiumtallene i en jordprøve er lave, eller hvis en bladprøve viser, at der er mangel på magnesium.
Der er en sammenhæng mellem kalium og magnesium på den måde, at høje kaliumtal kan betyde, at planterne optager mere kalium end nødvendigt (luksusoptagelse), og derved forhindrer den nødvendige optagelse af magnesium.
Derfor er det meget vigtigt at have et sæt opdaterede jordprøver. Flere af grønsagskulturerne er følsomme for magnesiummangel, og da det er dyre afgrøder med stort potentiale, vil mange grønsagsavlere sikre sig med høje magnesiumtal.
Det er i økologisk planteavl lettest at gøre ved hjælp af magnesiumholdig kalk. Dolomitkalk er naturligt forekommende kalk med op til 10 procent magnesium. Det bruges, hvis magnesiumtallet skal hæves uden at reaktionstallet bliver for højt. Alternativ anvendes magnesiumkalk, der har et magnesiumindhold på 5 procent.
Dengang man fyrede med kul på kraftværkerne, var der mere end rigeligt med svovl i atmosfæren, og man talte ikke om svovl i gødninger. Nu fyres der med andre ting og røgen renses blandt andet med kalkfiltre, som fanger svovl og bliver til forskellige gipsprodukter.
Når der gødes regelmæssigt med forskellige typer husdyrgødning, kan jordens mikroorganismer mobilisere svovl i løbet af vækstsæsonen, så de fleste afgrøder ikke betaler for yderligere tilførsel af svovl.
Svovl udvaskes på samme måde som kalium, så der kan ikke opretholdes et robust svovlindhold i landbrugsjorden. Der er ikke ret stor førsteårsvirkning af svovl i almindelig husdyrgødning. Derfor anvendes forskellige svovlholdige biprodukter, elementært svovl eller gips til de følsomme afgrøder. Blandt de følsomme afgrøder er det er især den korsblomstrede afgrøde, vinterraps, der på grund af den tidlige vækststart ikke kan finde svovl nok i jorden. Mange landmænd tilfører svovl som en helgardering til andre afgrøder med højt dækningsbidrag.
De næringsstoffer, der måles i ppm (parts per million), kaldes mikronæringsstoffer. Mangan er det mikronæringsstof, der er mest fokus på i almindelig planteavl. Mangan bindes af ilt i jorden og immobiliseres af høje reaktionstal, så et løst såbed på nykalket jord kan give store problemer for en kornafgrøde, når foråret bliver lunt, og væksten for alvor skal i gang.
Manganmangel kan et stykke hen ad vejen forebygges ved at undgå at kalke sandjord for højt op og ved at pakke det øverste jordlag, der hvor kornet skal spire, med en tromle efter såning. Er det ikke tilstrækkeligt, kan der med en bladanalyse og en konsulenterklæring gives tilladelse til at tilføre mangan i form af f.eks. mangansulfat. Dog uden klæbemiddel.
De øvrige mikronæringsstoffer er det først og fremmest grønsagsavlerne, der er viser særlig opmærksomhed. Bor til gulerødder. Molybdæn til kålafgrøder osv. Det er særlige problemstillinger, der findes forskellige løsninger til i økologien. Fælles for løsningerne er, at de som regel kræver konsulenterklæringer, som økologikontrollen vil tjekke ved de årlige- eller uanmeldte kontrolbesøg.
