Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Præcisionslandbrug er brugen af teknologier til at variere tildelingen af for eksempel udsæd, gødning og kalk efter behov. Ved at variere mængderne kan man undgå spild, højne udbytter, reducere omkostninger, samtidig med at man opnår mindre belastning af klima og miljø. Her kan du læse mere om præcisionslandbrug, de digitale værktøjer, der anvendes, og hvordan præcisionslandbrug også kan være til gavn for økologer.
Præcisionslandbrug er brugen af teknologier til at variere tildelingen af for eksempel udsæd, gødning og kalk efter behov. Præcisionslandbrug er et opgør med den ensartede behandling over hele markarealet. En metode der kan være med til at øge effektiviteten. Der er forskellige behov i marken alt efter, hvordan marken varierer i jordbundsforhold, terræn, og hvordan marken tidligere er blevet dyrket. Ved at variere tildelingen af input efter forholdene kan man undgå spild, reducere omkostninger og få en mindre belastning af klima og miljø.
Ved brug af digitale værktøjer kan man præcist udregne markens behov for f.eks. kalk forskellige steder i marken og dermed dosere specifikt efter behov.
Ofte kan man i marken se områder med uensartet fremspiring og vækst. Det kan for eksempel være på bakketoppe, hvor jorden er mere leret, og hvor indhold af organisk stof er mindre. I disse områder kan det være klogt at øge mængden af udsæd i forhold til andre områder af marken. På den måde kan man styrke afgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt, sikre en god fremspiring samt en ensartet afmodning. Dermed er der basis for et mere optimalt udbytte i hele marken.
Andre steder i marken kan en reduceret mængde udsæd gøre, at man kan undgå lejesæd.
Med gradueret såning tilpasses udsædsmængden efter en række faktorer i marken, så man f.eks. styrker afgrødens konkurrenceevne og sikre ensartet fremspiring.
Biomassekort
For at finde ud af, hvor i marken, der er behov for en øget udsædsmængde, kan man lave et biomassekort. Det kan man gøre ved hjælp af satellitbilleder, der måler et vegetationsindeks (NDVI eller NDRE). Områder med et lavt vegetationsindeks har mindre biomasse, og dermed ofte færre eller dårligere afgrøder, end andre områder af marken.
Tildelingskort
Ud fra biomassekortet kan man lave et tildelingskort, hvor man øger mængden af udsæd i de områder, hvor der er lav biomasse samtidig med, at man reducerer mængden af udsæd de steder, hvor man fra tidligere sæsoner ved, der er risiko for, at afgrøden går i leje.
Tildelingskortet indlæses i såmaskinens computer, som via GPS-signaler ved, hvor i marken maskinen er, og derfor ved, hvor meget udsæd den skal så ud.
Med nogle såmaskiner kan man også justere udsædsmængden manuelt fra traktoren, mens man kører hen over marken. Det kan være en god løsning, hvis der er få områder, der skal behandles anderledes.
Et biomassekort som vist her, kan bruges til at generere et tildelingskort. Begge dele kan laves i det digitale værktøj, CropManager.
Læs mere om digitale værktøjer i præcisionslandsbrug
Gradueret såning kan være en fordel for økologer særligt for at sikre konkurrenceevne mod ukrudt, når afgrøden etablerer sig. Det kan alt andet lige bidrage til højere udbytter.
Mere præcis tildeling af gødning kan reducere overlap, hvor gødningen ellers doseres to gange. Det kan give en økonomisk besparelse, samtidig med at det er til fordel for miljøet omkring marken.
Det er vanskeligere for økologer at bruge gradueret tildeling af husdyrgødning end for konventionelle landbrugere, der bruger kunstgødning. Årsagen hertil er, at teknologien for gradueret tildeling af husdyrgødning ikke her helt så veludviklet endnu.
Bredere bomme på gyllevogn kan dog give mulighed for at lukke sektioner under udlægning af gylle. Dermed kan man reducere overlap i for eksempel forarger og kiler. Det kan bespare 3 - 5 procent kvælstof. Besparelsen giver en økonomisk gevinst på mellem 50 og 200 kr. pr. hektar, alt efter afgrøde, pris og kvælstofmængde.
Når man som økologisk planteavler importerer dele af gødningen – for eksempel i form af afgasset gylle, kan det være en fordel at måle næringsstofindholdet i den gødning, man modtager. På den måde kan man sikre, at gødningsregnskabet passer både hos afgiver og modtager.
Med brede bomme på gyllevogn har man mulighed for at lukke nogle sektioner af under udbringning og dermed undgå overlap i udbringningen.
Satellitmålinger
Man kan også graduere tildelingen af gødning efter jordprøver eller satellitmålinger. Satellitmålinger måler biomassen på marken (samme metode som ved gradueret såning). Det kan være en fordel i eksempelvis vinterraps. Man kan måle biomassen med satellit om efteråret og så tilpasse tildelingen i det efterfølgende forår.
Her graduerer man ikke inden for marken, men mellem markerne. Det kan være, at én mark er meget veletableret på grund af en god forfrugt, mens en anden har dårligere tilvækst på grund af en anden dyrkningshistorik. Derudover er det afgørende at optimere tildelingen imellem marker og afgrøder med skelen til både planternes kvælstofrespons og den forventede afregningspris.
Et andet vigtigt sted at optimere med satellitdata er, når efterafgrøders forfrugtsværdi skal fastsættes. Læs mere om det økologiske projekt: ”Efterafgrøder set fra himlen”, som ved hjælp af satellitdata fastsætter efterafgrøders forfrugtsværdi. I nær fremtid inkluderes data i MarkOnlines vurdering af forfrugtens virkning.
En af de vigtigste værktøjer til præcisionslandbrug for økologer er gradueret kalkning baseret på GPS-jordprøver.
Jordprøver udtages, og GPS-koordinaterne noteres, så de kan indtegnes på markkort. Det anbefales, at man udtager to GPS-jordprøver pr. hektar.
Analyser af jordprøverne giver reaktionstal (Rt) og magnesiumtal (Mgt). Disse kan indsættes i det digitale værktøj, man bruger til at lave tildelingskort, og kalkningen kan tilpasses efter analyserne. Det kræver, at kalksprederen kan bruge et tildelingskort. Præcisionen i kalksprederen begrænser i hvor stor opløsning, man kan graduere tildelingen.
Fordelene ved at graduere kalkning er blandt andet, at man sikrer, at områder med lavt reaktionstal bliver hævet nok, men samtidigt at områder med højt reaktionstal ikke bliver kalket for hårdt. I områder med lavt reaktionstal kan nogle bælgplanters vækst hæmmes, mens områder med for højt reaktionstal kan give problemer med manganmangel.
Man kan bruge et Rt-kort til at graduere tildelingen af kalk i marken
Mange digitale løsninger til præcisionslandbrug er udviklet til konventionel planteavl med brug af handelsgødning og pesticider. Men mange af værktøjerne kan også bruges til økologisk planteavl. SEGES Innovation tilbyder adgang til forskellige programmer, som kan bruges til at optimere driften.
I MarkOnline kan man lave markplaner, som kan bruges til at holde styr på sorter, udbytter, gødning, regler og andet.
Her kan man indlæse data fra jordbundsanalyser og dyrkningshistorik og se, i hvilke områder af marken, der er lavere udbytte, behov for kalkning mv.
I CropManager kan man gå i detaljer på markniveau. Man kan indlæse markplanen fra MarkOnline og lave tildelingskort. Man kan også markere behandlingsområder, så man kan se effekten af gradueret tildeling. Der er mulighed for at bruge satellitbilleder til at lave biomassekort, og dermed lave tildelingskort til gradueret såning. Tildelingskortet kan ofte indlæses direkte i traktorcomputeren eller lægges på en USB-stik.
FarmTracking er et stærkt overbliksværktøj, som overflødiggør håndholdte papirer og noter. Her kan du registrere og dokumentere alt i dit markbrug, ligesom din markplan indlæses fra MarkOnline, så du bl.a. kan se omlægningsstatus og -dato til brug i f.eks. partidokumentationen ved aflevering af høstet varer hos grovvareselskabet.
Præcisionslandbrug kan bidrage til at reducere kvælstofudvaskning til vandmiljøet og mindske udledning af lattergas. Det kræver stadig mere forskning at kunne fastsætte præcis, hvor meget præcisionslandbrug kan reducere negative effekter fra kvælstof til gavn for klima og miljø. Det antages, at reduktioner i kvælstofudledninger vil være større end reduktionen i gødningsforbruget. Reduktion i gødningsforbruget vil også føre til mindre udledning af lattergas. Der vil være størst potentiale for klimamæssige gevinster på marker og afgrøder, hvor der i forvejen bruges meget kvælstof.
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet anslår, at præcisionslandbrug kan bidrage med reduktion af landbrugets udledning af klimagasser på 18-36 CO2-ækvivalenter pr. hektar. Hvis man anvender præcisionslandbrug på hele Danmarks areal, vil man kunne reducere udledninger med 46-93 CO2-ækvivalenter pr. år. Til sammenligning forventes braklægning af 100.000 hektar at bidrage med 219 CO2-ækvivalenter pr. år. I dag dyrkes 76 pct. af det samlede landbrugsareal med en eller flere præcisionsteknikker.
