Tema menu
Menu
Artiklens indhold
Indhold
FOTO

Conservation Agriculture - potentialer i økologien?

Principperne i dyrkningssystemet Conservation Agriculture (CA) stemmer godt overens med de økologiske principper, og praktiseres derfor allerede i nogen grad i det økologisk jordbrug. Det gælder for eksempel praksis om at have alsidige sædskifter og dyrkning af efterafgrøder. Dog er økologernes behov for at mekanisk ukrudtsbekæmpelse i praksis svært at forene med Conservation Agricultures princip om minimal jordbearbejdning. På trods af denne udfordring har CA også potentiale i det økologisk jordbrug.  

Hvad er Conservation Agriculture?

Conservation Agriculture (CA) er ét af en række dyrkningssystemer, der benytter sig af reduceret jordbearbejdning.

Conservation Agriculture bygger på tre overordnede principper:

  • Et alsidigt sædskifte
  • Permanent jorddække
  • Minimal jordbearbejdning

Ved CA erstattes traditionel pløjning i forbindelse med etablering af afgrøder med mindre intensive alternativer. Typisk sker såning ved direkte såning, hvor afgrøden etableres med skive- eller tandskær uden forudgående jordbearbejdning.

Her kommer en uddybning af principperne i CA set i forhold til økologisk jordbrug.

Et alsidigt sædskifte er allerede en af hjørnestenene i økologisk planteavl, og praktiseres i høj grad af de fleste økologer.

Permanent jorddække: Mange økologer praktiserer også et mere eller mindre permanent jorddække i form af udlæg og efterafgrøder, men dette princip kan dog hos økologer kollidere med behovet for at bekæmpe ukrudt, særligt når det gælder at bekæmpe rodukrudt. 

Minimal jordbearbejdning: Især minimal jordbearbejdning er en udfordring at praktisere i økologien. Det gælder både i forbindelse med behovet for at bekæmpe frø- og rodukrudt og ved omlægning af kløvergræsafgrøder, som indgår i mange økologiske sædskifter. Ploven er for nuværende et vigtigt redskab i det økologiske jordbrug for at sikre en god etablering af afgrøden og give den et forspring i forhold til ukrudtet.

 

 

Andre udfordringer ved CA i økologisk drift:I konventionel CA anvendes glyphosat-produkter som for eksempel RoundUp konsekvent i forbindelse med etablering af afgrøder, hvorved både frø- og rodukrudt bekæmpes og væksten i efter- og dækafgrøder stoppes. Det giver mulighed for direkte såning af den efterfølgende afgrøde. Men med fraværet af glyphosat og andre syntetiske pesticider i økologien er det formentligt ikke realistisk at kunne undvære jordbearbejdning fuldstændigt.

Dertil kommer udfordringer med snegle under både konventionelle og økologisk forhold, når intensiteten af jordbearbejdningen mindskes, og man samtidig efterlader flere planterester på jordoverfladen.

Hør om Carbon Farm-projektet, der afprøver Conservation Agriculture hos både økologiske og konventionelle landmænd.

 

Vidste du at...

Ud over CA findes en række andre alternative dyrkningssystemer, som også har fokus på reduceret jordbehandling. Det gælder for eksempel pløjefri dyrkning - hvor pløjning typisk erstattes af harvning. Strip-tillage - hvor jorden kun bearbejdes i de striber, hvor afgrøden etableres, typisk kombineret med en dybere jordløsning. Direkte såning, hvor afgrøden etableres med skive- eller tandskær uden forudgående jordbearbejdning.

Mulige fordele ved CA i økologien

I et økologisk dyrkningssystem, er der potentialer i at forsøge at efterleve CA-principperne. Det handler bl.a. om:

  • Mindre intensiv jordbearbejdning bidrager til opbygning af jordens struktur, som gør jorden bedre til at holde på vand og forebygger erosion. Det bidrager alt andet lige til øget dyrkningssikkerhed i en tid med klimaforandringer. 
  • Flere ukrudtsfrø vil miste spireevnen, både ovenpå og i jorden, hvis jorden sjældnere vendes rundt.
  • Nyttedyr vil også have bedre vilkår, når jorden i mindre grad udsættes for jordbearbejdning. 
  • Mindre brændstofforbruget, når jorden behandles mindre intensivt. Det giver økonomiske besparelser, og reducerer samtidig klimaaftrykket gennem et lavere forbrug af fossil energi. 
FOTO

CA bidrager til flere jordboende dyr og insekter, som er med til at give en mere levende og frugtbar jord.  Flere regnorme er bl.a. godt for jordstrukturen, luftskiftet og bortledning af vand. 

Der er diskussion om, hvorvidt CA bidrager til et højere kulstofindhold i jorden. Tidligere blev pløjefri dyrkning i sig selv betragtet som et effektivt værktøj til at øge jordens kulstofpulje. Nyere forsøg tyder dog snarere på, at der sker en omfordeling af jordens kulstof, så mere kulstof lagres i jordprofilens øverste centimeter, men i mindre grad længere nede i jorden.

Da CA udover udeladelse af pløjning også bidrager med et større input af organisk materiale via permanent jorddække som fx efterafgrøder, kan der dog være potentiale for at øge jordens kulstofindhold ved hjælp af CA sammenlignet med mere traditionelle systemer med mere intensiv jordbearbejdning og perioder med sort jord.

Metoder til CA i økologien

CA er i dag ikke særligt udbredt i økologien. Det skyldes især vanskelighederne ved at udelade at pløje i det økologiske dyrkningssystem. Enkelte økologiske bedrifter forsøger sig med reduceret jordbearbejdning på forskellige måder, og prøver derigennem at nærme sig principperne i CA.

Direkte såning i knivtromlede efterafgrøder
En metode, der er mest udbredt i USA, er direkte såning af afgrøder i knivtromlede efterafgrøder – typisk i rug, da den udvikler en kraftig biomasse, der danner en kraftig ’måtte’, når den tromles ned.

Under tromlingen brydes rug-stænglen flere steder, hvilket standser plantens væskestrøm og i sidste ende slår planten ihjel. Intensionen er, at ’måtten’ af dødt plantemateriale holder ukrudtet tilbage, mens afgrøden kan spire igennem den.´En udfordring ved systemet er at sikre tilstrækkelig vækststandsning af efterafgrøden.

I tilfælde af rug opnås den bedste effekt af knivtromlingen omkring blomstring, dvs. sidst i maj/først i juni. Dette er for sent til etablering af de fleste afgrøder under danske forhold, men muliggør en sen majssåning.

Metoden blev afprøvet under danske forhold af SEGES Økologi Innovation (i dag Innovationscenter for Økologisk Landbrug) i 2019 og 2020, hvor man afprøvede etablering af majs, havre og byg med to knivtromler og to forskellige såmaskiner. Man fandt, at såning og fremspiring var tilfredsstillende, mens udfordringen lå i at opnå tilstrækkelig vækststandsning af efterafgrøden. Både rug og vikke blev afprøvet, men kun rug med en kraftig plantebestand blev fundet egnet til metoden.

Skrælpløjning
Et andet alternativ til traditionel jordbearbejdning er skrælpløjning. I et fuldt implementeret CA-system vil skrælpløjning kunne bruges i en mindre del af arealet, hvor der er problemer med rodukrudt. En skrælplov kan pløje mindre dybt end en traditionel plov. Derved opnås nogle af fordelene af reduceret jordbearbejdning - bl.a. reduceret brændstofforbrug - samtidig med, at ukrudt bekæmpes på linje med traditionel pløjning. Skrælplove har typisk ingen forplove, men stadigvæk fuld gennemskæring til bekæmpelse af rodukrudt. Der er desuden udviklet skrælplove med såudstyr, så skrælpløjning kan kombineres med etablering af for eksempel efterafgrøder eller vinterraps. 

Se video om skrælpløjning her

Fremtiden for CA-principperne i økologien

Overordnet set handler implementering af CA i økologien altså i høj grad om at finde egnede metoder til at stoppe væksten af efter- og dækafgrøder og ukrudt samt metoder til direkte og skånsom etablering af afgrøder i et system, hvor der hverken må pløjes eller benyttes pesticider.  

Interessen for udvikling og afprøvning af sådanne metoder har været stigende i de senere år, da mange økologer har fået øjnene op for, at principperne i CA langt henad vejen flugter med de økologiske principper.

Større udbredelse af markrobotter til præcis bekæmpelse af ukrudt kan muligvis bidrage til, at det i fremtiden bliver muligt, at økologien i højere grad kan efterleve principperne i CA – indenfor rammerne af det økologiske regelsæt. Læs mere om de autonome robotter her