Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
For at kunne dyrke afgrøder og opnå fornuftige udbytter, er det vigtigt med en levende og frugtbar jord. Mange forskellige faktorer har indflydelse på jordens frugtbarhed: bl.a. mængden og tilgængeligheden af næringsstoffer, jordens mikroorganismer og jordens struktur. I det økologiske jordbrug er det særligt vigtigt, at der er fokus på at opbygge og vedligeholde jordens frugtbarhed.
En af jordens vigtige funktioner er at sikre en god og bæredygtig fødevareproduktion ved at fungere som dyrkningsmedie for planterne, hvis rødder henter næringsstoffer, vand og ilt i jorden. Samtidig skal jorden også bidrage til at sikre mindst mulig påvirkning af miljøet, sikre rent drikkevand og minimere klimaaftryk, og så skal den være levested for de organismer, der lever i og på jorden.
Jordens hovedbestanddele er jordpartikler, luft, vand og organisk materiale. De mineralske jordpartikler består af forskellige mængder af sand, silt og ler. Omkring halvdelen af jordens volumen udgøres af luft og vand.
Jorden består af mineralsk jord, organisk materiale, ilt og vand. Fordelingen mellem de enkelte bestanddele varierer fra jord til jord.
Jorden inddeles i forskellige teksturtyper (JB1-11) baseret på de forskellige bestanddele.
En frugtbar jord kan defineres som jordens evne til vedvarende at understøtte en planteproduktion, der er forsvarlig med hensyn til omfang, kvalitet, rentabilitet og påvirkning af det omgivende miljø. Man kan også tilføje jordens vigtige rolle for klima og biodiversitet, som er kommet mere i fokus, siden denne definition blev lavet.
En god jord består af:
Jordstrukturen er meget vigtig for jordens funktioner. Jordstruktur er både den måde de små jordpartikler er samlet i små aggregater og knolde, og den måde, som aggregater og knolde er fordelt med porer og mellemrum, hvor der er plads til vand og luft og liv. Og så er det også den måde, at rødder og regnorme danner gange i jorden. Skiftende vejr kan påvirke jordstrukturen, som når det skifter mellem frost og tøvejr, og mellem udtørring og opfugtning.
Også biologisk aktivitet påvirker strukturen. Organisk stof er med til at gøre jordaggregater mere stabile. Jordstrukturen påvirkes desuden af færdsel og jordbearbejdning.
I økologisk landbrug er der et særligt behov for jordbearbejdning af hensyn til ukrudt, og der er ofte behov for at køre med husdyrgødning i det tidlige forår. Af hensyn til jordfrugtbarheden bør økologer være opmærksomme på at begrænse jordbearbejdningen til det nødvendige omfang og være opmærksom på markens tjenlighed inden der køres ud med gyllevogn i det tidlige forår.
Hvis man kører inden jorden er tjenlig, er der øget risiko for, at jorden bliver trykket så meget, at man taler om skadelig jordpakning. I en strukturskadet jord er de små porer i jorden trykket sammen, og jorden kan ikke holde så længe på vandet og vandet har samtidig sværere ved at trænge igennem jorden. Jorden vil tørre hurtigere ud i tørre perioder, og ved meget nedbør vil der samle sig vand ovenpå jorden. Jorden bliver mere vandmættet, og der kan opstå iltfrie forhold, hvilket ikke er ønsketværdigt for optimal plantevækst.
Konsekvenser ved jordpakning:
Det er vigtigt, at man undgår, at jorden bliver pakket, da det kan give meget langvarige skader. Det er derfor vigtigt, at man først kører i marken, når jorden er tjenlig. Og så skal man sørge for at begrænse antallet af overkørsler til det nødvendige, indstille dæktryk og overveje dækstørrelse, aksellast og totalvægt, når der lægges maskinstrategi.
”Et godt sædskifte og en skånsom behandling af jorden er ekstrem vigtigt for en sund jord. Jeg plejer at sige, så lidt jordbehandling som muligt – men så meget som nødvendigt. Jeg er meget opmærksom på ikke at skade jorden ved at køre med for tunge maskiner. Derfor har jeg også købt en gyllespreder af plastik. Den vejer ikke så meget, den kan trækkes af en mindre traktor og den bruger mindre brændstof”, siger økologisk mælkeproducent Esben Møller-Xu.
Afgrøder med lang vækstperiode og flerårigt kløvergræs kan bidrage til kulstoflagring og forbedret jordstruktur. Det samme gælder afgrøder eller veletablerede efterafgrøder med dybe rødder. Afgrøde-/efterafgrødeblandinger bidrager desuden med diversitet både over og under jorden. Rødderne udskiller kulstofforbindelser, som mikroorganismerne kan bruge som energikilde, og planterne modtager til gengæld tjenester den anden vej, fx i form af forbedret optag af næringsstoffer. Rødder og planterester fra afgrøderne fungerer også som fødekilde for livet i jorden.
Flerårige kløvergræsmarker har en række gavnlige effekter på jorden. Udover at bidrage til opbygning af kulstofpuljen i jorden og forbedret jordstruktur pga. fraværet af jordbearbejdning, sker der også en kvælstoffiksering i kløveren, hvor jorden tilføres kvælstof fra atmosfæren via planternes symbiose med kvælstoffikserende mikroorganismer i jorden, og derved er der mulighed for at opnå en god forfrugtsværdi til efterfølgende afgrøder. Kløvergræsmarker til slæt kan samtidig bidrage til at reducere ukrudtstrykket i sædskiftet. Læs mere om gode økologiske sædskifter her.
Der kan være en række fordele ved at reducere jordbearbejdningen. De gælder både i forhold til jordstruktur, biodiversitet, til kulstofopbygning i jorden, tab af næringsstoffer mv.
En stor udfordring ved reduceret jordbearbejdning er ukrudt. Jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse er uløseligt forbundne i økologien. Blindharvning, ukrudtsharvning og radrensning kan holde ukrudtet i skak efter etablering og hæmme ukrudtsvæksten i forhold til afgrødens vækst. Rodukrudt kan behandles ved hjælp af pløjning eller harvning udenfor vækstsæsonen, afhængig af ukrudtsart og omfang af ukrudtsproblem, og det er vigtigt at finde en balance mellem behandling af frøukrudt og rodukrudt.
Når jordbearbejdningen reduceres, kan der ske opformering af ukrudt, og samtidig forventes en langsommere fremspiring af afgrøden. På den anden side vil færre ukrudtsfrø spire, når jorden forstyrres mindre, og plantedækket får større betydning ift. ukrudtskontrol.
Erfaringerne med reduceret jordbearbejdning i forhold til ukrudt er, at robuste sædskifter med kløvergræs og veletablerede efterafgrøder er vigtigt. Ved at veksle mellem varierede afgrøder af vår- og vintersæd undgår man ensidig opformering af ukrudt.
Landmændenes egne råd til andre, der vil prøve kræfter med reduceret jordbearbejdning i økologi, er at starte i mindre etaper og få det til at lykkes lidt ad gangen. Ved at arbejde i mindre vinduer i marken kan effekterne med og uden behandling sammenlignes. Og man skal ikke lade sig afskrække, hvis det ikke lykkes i første omgang, men i stedet være tålmodig og lære af sine egne erfaringer. Ved at deltage i erfagrupper med andre, der har samme interesser, kan der udveksles viden og erfaringer.
Hvis man har mod på det, kan et første skridt mod reduceret jordbearbejdning være at optimere og minimere omfanget af eksisterende markoperationer, så man får bedre kontrol med ukrudtsfrø, spildfrø og rodukrudt, og kun pløje efter behov. Det kræver grundig forberedelse og en velovervejet strategi, både i forhold til afgrøder, ukrudtsbekæmpelse og maskinløsninger. Der findes bud på maskinløsninger og dyrkningsteknikker, der kan hjælpe, når ploven skal erstattes, men erfaringerne med anvendelsen af dem i økologisk dyrkning er fortsat meget begrænsede.
Læs mere om reduceret jordbearbejdning i artiklen om Conservation Agriculture.
Efterafgrøder har mange forskellige funktioner i forhold til jordens frugtbarhed. Med efterafgrøder sker der en opsamling af næringsstoffer, som ellers ville gå tabt. Det giver en større tilgængelighed af næringsstoffer i jorden, og det har samtidig en positiv effekt i forhold til miljøpåvirkningen.
Efterafgrøder har også en vigtig betydning for livet i jorden, idet de er fødegrundlag for jordens mikro- og makroorganismer, herunder for regnorme. Nogle efterafgrøder kan også indgå i symbiose med det mikrobielle liv i jorden. De levende rødder er med til at forbedre jordstrukturen både ved at tilføre organisk materiale til jorden og ved at sikre makroporer via rodvækst. Tilførsel af organisk materiale til jorden og livet i jorden kan bidrage til øget kulstoflagring i jorden. Jo større diversiteten er over jorden, des større diversitet kan også forventes under jorden. Efterafgrøder er derfor helt afgørende i økologisk landbrug.
Efterafgrøder spiller en central rolle i økologisk jordbrug.
I jorden er der en verden af mikroorganismer og andre organismer, som har en række vigtige funktioner i jorden. Et af jordens vigtigste dyr er regnormene, som spiller en helt central rolle for jordstrukturen med deres fordøjelse af jord og organisk materiale, som giver jorden porøsitet. Sammen med mikroorganismerne er regnorme med til at sammenkitte jordaggregater og indlejre kulstof i jorden. Regnormenes gangsystemer bidrager med et godt luftskifte, mulighed for dræning af vand og giver adgangsvej for planterødder og meget mere. Der findes forskellige typer af regnorme, og de store regnorme henter plantemateriale på jordoverfladen, fordøjer det og fører det ned i dybere jordlag. Hermed øges jordens indhold af stabilt organisk stof. Mineraler og næringsstoffer føres til overfladen med ekskrementer. En udfordring i økologisk dyrkning er behovet for jordbearbejdning, som er hårdt ved regnormene. Til gengæld er der fødegrundlag i både planterester, efterafgrøder og ukrudt.
Mange regnorme er udtryk for en sund jord. Regnormen fortærer op til 80 pct. af det organiske materiale og efterlader mellem 10 og 260 ton ekskrementer pr. hektar. Regnormenes ekskrementer nedbrydes derefter af mikroorganismer - indtil det er nedbrudt til kemiske forbindelser, som planterne kan optage.
De tre typer af regnorme har forskellige habitater. Illustration: Modificeret efter FiBL & SEGES 2017.
I ét gram landbrugsjord kan der være 10 millioner bakterier, 100.000 svampesporer og 100 meter svampetråde, som kan veje i omegnen af 5 tons pr. ha. Langt den største mængde udgøres af det mikrobielle liv i jorden, selvom det ikke kan ses med det blotte øje.
Mikroorganismerne har mange funktioner i jorden, som alle bidrager til en sund dyrkningsjord:
De mangeartede funktioner er fundamentet for en sund dyrkningsjord.
Svampehyfer i jord set igennem et mikroskop.
Tilførsel af organisk materiale til jorden giver grobund for jordbundens liv og bidrager til en langsigtet opbygning af stabile jordaggregater som humus. Organiske materialer bidrager således til at forbedre jordens bæreevne og vandbalance.
Organisk materiale kan tilføres via grønt plantedække og planterødder, nedmuldning af halm, tilførsel af recirkulerede produkter til jordforbedring og gødning. Recirkulerede produkter kan fx være have park affald, KOD, vinasse eller andet. Gødningskilder, som bidrager med både næringsstoffer, energi og organisk stof. Husdyrgødning bidrager med nødvendige næringsstoffer, som skal bruges ved dannelsen af humus, og fast husdyrgødning og dybstrøelse bidrager også til kulstofindlejring.
Organisk materiale kan tilføres f.eks. som komposteret KOD (kildesorteret organisk dagrenovation) fra husholdninger. Her ses KOD inden kompostering
Jorden menes at indeholde mere end tre gange så meget kulstof som atmosfæren, og derfor har den en enormt stor betydning i relation til klimaet. En opbremsning af tab af drivhusgasser fra jorden og øget indlejring af kulstof kan bidrage til at reducere klimapåvirkningen. Stabile kulstofforbindelser i jorden dannes bl.a. af døde mikroorganismer.
Dyrkningsparametres/afgrøders påvirkning af kulstofindholdet i jorden
| Tærer på jordens C-indhold | Opbygger jordens C-indhold |
| Majs, roer og kartofler | Kløvergræs |
| Kornsædskifte, lavt udbytteniveau | Frøgræs |
| Grøntsagsdyrkning | Flerårige afgrøder |
| Jordbearbejdning | Efterafgrøder |
| Bortførsel af halm | Halmnedmuldning |
| Omlægning af vedvarende græs | Husdyrgødning, andre organiske gødninger |
| Dyrkning af organiske jorder | Alsidig sædskifte, højre udbytte, tidlig såning |
Lerpartikler og organisk stof i jorden har en negativt ladet overflade og kan binde positivt ladede næringsstoffer (kationer), som er den form, som mange plantetilgængelige næringsstoffer har. Næringsstoffernes tilgængelighed i jorden har en stor betydning i forhold til afgrødens næringsstofforsyning.
I jordprøver analyseres der typisk for plantetilgængelige næringsstoffer, men den faktiske tilgængelighed afhænger bl.a. af næringsstoffernes bevægelighed og røddernes udvikling. De forskellige næringsstoffer har forskellig bevægelighed i jorden. Nogle er meget mobile, og kan optages fra jordvandet i hele rodzonen, til gengæld kan der også være øget risiko for udvaskning. Andre næringsstoffer er mere immobile og optagelsen sker kun ved rodoverfladen. Derfor er plantens optag afhængigt af rodudviklingen og forholdene omkring roden og de mikroorganismer, der findes her. I økologisk landbrug tilføres næringsstoffer typisk i form af husdyrgødning, og næringsstoftilgængeligheden er derfor også mere afhængig af livet i jorden, der skal omsætte den tilførte gødning.
Der er forskel på, hvor let forskellige næringsstoffer optages af planternes rødder. Kvælstof, Svovl og Kalium er mobile næringsstoffer, der optages fra vand i jorden i rodzonen. Fosfor og Mangan er derimod immobile næringsstoffer og skal befinde sig tæt på rodoverfladen for at blive optaget af planten.
Plantevækst og naturlige processer kan forsure jorden. For at modvirke forsuring kan jorden tilføres kalk. Plantevæksten er mest optimal indenfor et defineret interval af reaktionstal, afhængig af afgrøde og jordtype. Næringsstoftilgængeligheden afhænger af reaktionstallet, idet næringsstofferne kan bindes i jorden, så de bliver mindre tilgængelige afhængig af reaktionstal.
Jordstrukturen kan forbedres ved højere Ca indhold, og derfor kan kalkning have en positiv effekt på jordfrugtbarheden. Men det skal afstemmes, da et højt reaktionstal fx kan øge risikoen for manganmangel. Overvej at inkludere Ca og evt. Mg i jordprøve, da reaktionstallet siger noget om basemætningen i jorden, men den skelner ikke mellem ionerne. Hvis man ikke ønsker at hæve reaktionstallet i jorden, kan det evt. være en mulighed at anvende gips til jordforbedring.
Jordbundsanalyser bør tages cirka hvert 5.-6. år. Normal analyseres for reaktionstal, fosfor, kalium, magnesium, og evt. kobber - ekstra analyser kan tilkøbes. Ønsker man at følge udviklingen i kulstof kan dette også tilkøbes.
På LandbrugsInfo.dk findes vejledning i tolkning af jordbundsanalyser.
Man kan selv afprøve en række metoder til at vurdere jordens sundhed. Find i ”Tjek jordens sundhed” metoder til at undersøge, hvor sund en jord er. Her findes beskrivelser med tilhørende videoer til for eksempel at bestemme jordbundstype, optælling af regnorme, sansetest og meget mere.
Hvis man vil længere ned i detaljen og lave mere omfattende analyser, kan man finde viden i rapporten "Forbedring af jordens frugtbarhed". Her findes bl.a. baggrund for en række metoder til vurdering af jorden.
