Mekanisk behandling af jorden spiller i det økologiske jordbrug traditionelt en stor rolle, når det gælder om at forberede et godt såbed og mindske ukrudtstrykket. Få her en introduktion til de vigtigste maskiner i det økologiske jordbrug.
Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Mekanisk behandling af jorden spiller i det økologiske jordbrug traditionelt en stor rolle, når det gælder om at forberede et godt såbed og mindske ukrudtstrykket. Få her en introduktion til de vigtigste maskiner i det økologiske jordbrug.
Mekanisk behandling af jorden spiller i det økologiske jordbrug traditionelt en stor rolle, når det gælder om at kunne forberede et godt såbed og mindske ukrudtstrykket. Her gennemgår vi de forskellige maskiner og redskaber, der typisk anvendes i økologisk jordbrug. De fleste af maskinerne bruges også i større eller mindre omfang i det konventionelle landbrug. Men i økologisk jordbrug er man mere afhængig af maskiner som for eksempel ploven, stubharven og ukrudtsstriglen.
Ploven er et vigtigt redskab for de fleste økologer. Ved pløjning bekæmpes ukrudt, organisk materiale nedmuldes og grundlaget for et godt og jævnt såbed lægges i én arbejdsgang.
De senere års fokus på de negative effekter af pløjning udfordrer økologer til at afprøve pløjefri dyrkningsmetoder, men der er endnu et stykke vej, før pløjefri dyrkning for alvor vinder indpas i økologien.
I økologien adskiller selve ploven sig ikke fra plove anvendt til konventionel planteavl. Til gengæld kan man sige, at et godt pløjearbejde er helt afgørende i økologisk planteavl, da man ikke i samme grad senere i vækstsæsonen kan rette op på problemer forårsaget af dårlig pløjning. Ligeledes er pløjning og et godt og jævnt såbed afgørende for en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse med strigle og radrenser.
Ud over almindelig korrekt indstilling af ploven, er det ved pløjning under økologisk forhold særligt vigtigt at sikre sig, at man opnår fuld gennemskæring. Det vil sige, at jorden gennemskæres i hele plovens bredde ved bunden af fugerne, hvorved eventuelt rodukrudt hæmmes. På plove med variabel furebredde betyder det som regel, at man skal undgå at skyde ploven ud i fuld furebredde.
Almindelig, 5-furet vendeplov. Ploven er indtil videre fortsat et vigtigt redskab i økologisk jordbrug, selvom der også er ulemper ved at pløje.
Fordele ved pløjning:
Negative effekter af pløjning:
Når pløjning stort set altid anvendes, når der skal etableres afgrøder under økologiske forhold, skyldes det hovedsageligt:
Skrælplov:
Én mulighed er dog at erstatte den almindelige vendeplov med en skrælplov. Skrælploven kan pløje i en mindre dybde end en traditionel plov. På den både opnår man nogle af fordelene, som der også er ved reduceret jordbearbejdning samtidig med, at ukrudt bekæmpes på linje med traditionel pløjning. Skrælplove har typisk ingen forplove, men det er vigtigt med fuld gennemskæring til bekæmpelse af rodukrudt.
Skrælplov. Bemærk de små muldplader, den øverlige pløjedybde og de manglende forplove.
Læs mere om afprøvning af alternative metoder til pløjning under Conservation agriculture.
Såbedsharve:
Efter pløjning vil man under både økologiske og konventionelle forhold ofte anvende en såbedsharve. Det kan dog udelades, hvis den efterfølgende såning foregår med en kombisåmaskine eller andet såsæt.
Såbedsharvens fjedertænder bearbejder pløjejorden, så såbedet bliver jævnt og uden knolde. En såbedsharve med planerplanke eller cross-board og efterharve eller eventuelt rotorsmulder på tungere jordtyper kan være en fordel. Målet er et jævnt såbed uden for mange knolde af hensyn til efterfølgende ukrudtsharvning.
Såbedsharve: af hensyn til efterfølgende ukrudtsbehandling er det vigtigt, at såbedsharven efterlader et såbed, der er jævnt og uden knolde.
Ukrudtsharven:
En ukrudtsharve – også kaldet en strigle - er et effektivt redskab til at bekæmpe frøukrudt. Man anvender den både før og efter afgrødens fremspiring.
Der skelnes mellem blindharvning, der er ukrudtsharvning før afgrødens fremspiring (i blinde) og ukrudtsharvning, som man foretager efter afgrødens fremspiring.
Ukrudtsharven er opbygget af tynde fjedertænder, der arbejder i de øverste centimeter af jorden, så de små tynde ukrudtsspirer ødelægges, blotlægges eller tildækkes, mens afgrødens mere kraftige spirer ideelt set ikke påvirkes.
Læs mere om ukrudtsharvning under Bekæmpelse af ukrudt.
Hør her Webinar om økologisk ukrudtsbekæmpelse i foråret - SEGES TV webinar om økologisk ukrudtsbekæmpelse.
Stjernerullerenser:
Til ukrudtharvning efter fremspiring af afgrøden kan man alternativt anvende en stjernerullerenser. Stjernerullerenseren består af en række rensehjul med små tænder, der arbejder øverligt i jorden. Det bedste resultat opnås ved høje fremkørselshastigheder (15-25 km/t), hvilket stiller krav til trækkraften, men til gengæld giver stor kapacitet.
Stubharven:
Stubharven anvendes til at bekæmpe rodukrudt enten om foråret inden pløjning eller i stubben efter høst. Stubharven har stive tænder og enten smalle skær eller bredere vingeskær for fuld gennemskæring. Vingeskærv med fuld gennemskæring er vigtigt for at opnå en effektiv effekt mod rodukrudt.
Læs her mere om de forskellige maskiner til at bekæmpe ukrudt med.
Læs her mere om bekæmpelse af rodukrudt i foråret.
Stubharve med vingeskær.
Såmaskiner anvendt i økologisk jordbrug adskiller sig som regel ikke fra såmaskiner anvendt på konventionelle bedrifter. Da der typisk sås i pløjet jord, kan alt fra almindelige radsåmaskiner, kombi- og rotorsæt til tand- og skiveskærssåmaskiner anvendes afhængigt af praksis på den enkelte ejendom.
Mange økologiske planteavlere etablerer afgrøder på øget rækkeafstand og radrenser bagefter for at kontrollere ukrudt.
Velegnet til det formål er:
Hvis der køres med såmaskine og radrenser som to separate enheder, er det vigtigt, at såmaskine og radrenser har samme bredde, og rækkeafstanden på såmaskinen skal kunne indstilles – for eksempel ved at lukke for hvert andet såskær - således at radrenserens skær efterfølgende kan rense imellem afgrøderækkerne. For at opnå et godt resultat er det vigtigt, at der udvises stor omhyggelighed med, at såmaskine og radrenser passer nøjagtigt sammen.
Da der ofte etableres udlæg i økologiske marker, kan det være en fordel at have monteret en frøsåkasse på såmaskinen. Med frøsåkassen har man to såmaskiner i én, således at korn og frø sås samtidig fra hver sin så kasse. Alternativt kan udlægsfrø og såsæd blandes inden såning.
Hvis man planlægger at ukrudtsbekæmpe lige efter såning af hovedafgrøden, bør udlægget først etableres bagefter.
Det kan eksempelvis ske med:
Det er dog også muligt at så såsæd og udlæg samtidigt, og ukrudtsbekæmpe umiddelbart bagefter, hvis udlægget er langsomt spirende som fx kløverfrø.
For at opnå en god jordkontakt og fremspiring af udlæg skal det sås med et såskær justeret til frøet. En spredning af udlæg ved hjælp af spredeplader og lignende giver en meget usikker effekt.
Ønsker man at anvende en gødningspille som for eksempel Øgro, FertiKal eller YaraSuna som startgødning, kan en såmaskine med mulighed for gødningsplacering være en fordel. Alternativ kan udsæd og gødningspille blandes sammen inden såning og udsås fra én og samme såkasse.
Som beskrevet ovenfor er såning på øget rækkeafstand og efterfølgende radrensning en udbredt praksis i økologisk planteavl. Almindelig rækkestand er typisk 12,5 cm, men forsøg viser, at rækkeafstanden kan øges helt op til 30 cm uden udbyttetab, hvis ukrudtstrykket er højt, der radrenses og planteantallet fastholdes.
Korn sået på øget rækkeafstand.
Kamerastyrede radrensere har vundet stort indpas i de senere år. Disse har typisk parallelogram-ophængte rensesektioner, der giver uafhængig dybdestyring for hver sektion og dermed mere præcis radrensning uden at beskadige afgrøden. Radrenseren kan desuden være monteret med så-udstyr til udsåning af udlæg og efterafgrøder ved sæsonens sidste radrensning. Kameraet, i kombination med en computer, genkender rækkerne og en sideværts redskabsstyring sørger for, at rensesektionerne kører korrekt mellem afgrøderækkerne, så længe traktoren kører nogenlunde lige. Monteres en kamerastyret radrenser på en traktor med RTK-GPS kan styringen foregå helt automatisk, og føreren kan fokusere på at overvåge radrenserens arbejde.
Hvad er RTK-GPS?
GPS står for Global Positioning System, der gør det muligt at kende sin placering på kloden via en GPS-modtager, der er forbundet til et antal satellitter, der svæver i kredsløb om jorden. GPS-signalet kan kombineres med RTK-signal (Real Time Kinematic) fra en basestation på ejendommen eller mobiltelefonmaster i nærheden, hvilket gør GPS-positionen endnu mere præcis. RTK-GPS giver præcision ned til 2 cm, hvilket gør det yderst anvendelig i landbruget, fx ved radrensning. GPS-modtageren er typisk placeret ovenpå traktorens førerhus.
Kamerastyret radrenser med frøudstyr i kornafgrøde.
Selvom teknikken bag kamerastyrede radrensere efterhånden er veludviklet, kan det være vanskeligt for kameraet at se forskel på afgrøde og ukrudt i meget beskidte marker, eller ved radrensninger sent i sæsonen, hvor afgrøden er relativt langt i sin udvikling. I nogle tilfælde kan det derfor være en fordel i stedet at benytte sig af præcisionssåning vha. redskabsstyring med RTK-GPS. Redskabsstyringen monteres mellem traktor og redskab, hvorved redskabet kører præcist efter GPS-signalet, selv ved mindre udsving i traktorens GPS-styring.
Det er også muligt at kombinere redskaber til såning og radrensning. Et eksempel på et sådant redskab, som er udbredt i økologien, er System Cameleon. Redskabet sår med tandskær på 25 cm rækkeafstand og så-enhederne kan derefter forskydes og udstyres med renseskær, så den fungerer som kamerastyret radrenser med så-udstyr.
Radrensning af korn med Camelon-såmaskine sået på øget rækkeafstand (25 cm) med samme maskine.
Redskaber til rensning i afgrøderækken. I afgrøder der er sået på større planteafstand, fx sukkerroer, er det oplagt at foretage en ukrudtsbekæmpelse i selve rækken imellem planterne. Tidligere foregik denne rensning ofte med hakkejern eller lugevogn, hvilket stadig anvendes i nogle tilfælde, men moderne mekaniske løsninger har efterhånden gjort det muligt at effektivisere processen.
Autonome markrobotter er en relativt ny kategori af maskiner, som er karakteriseret ved at kunne udføre en eller flere opgaver i marken uden en fører.
Robotterne vinder i disse år stort indpas i landbruget, og i særdeleshed i økologien, der i visse afgrøder – fx sukkerroer – er afhængig af kostbar, manuel arbejdskraft.
De autonome robotter kan overordnet inddeles i to typer:
Uanset typen har de fleste robotter i dag en lavere kapacitet end traditionelle traktorredskaber. Robotternes berettigelse ligger derfor i, at lønnen til en fører mere eller mindre kan spares væk. Samtidig giver robotternes mindre størrelse den fordel, at de er lettere og derfor ikke forårsager de samme strukturskader som store traktorer.
Brug af robotter åbner også op for nye muligheder i nye dyrkningssystemer. For eksempel i forbindelse med stribedyrkning.
Et eksempel på en opgavespecifik markrobot er FarmDroid, der både kan så og rense afgrøder. Robotten er udviklet til økologiske sukkerroer, men kan også bruges til andre afgrøder, fx vinterraps i efteråret.
Robotten registrerer en specifik GPS-position for hvert enkelt frø, og kan derefter påbegynde rensning både i og mellem rækkerne umiddelbart efter såningen er afsluttet, selvom afgrøden endnu ikke er spiret frem. Robotten er drevet på el og udstyret med et solpanel, der samtidig gør energiforbruget til udførelsen af arbejdet CO2-neutralt.
Et eksempel på en universel markrobot er Robotti fra AgroIntelli, der sammenlignet med FarmDroid minder langt mere om en traditionel traktor. Den har dieselmotor, 3-punktsophæng, PTO og hydrauliksystem og kan håndtere redskaber på op til 3 meters bredde. Ligesom FarmDroid styres den ved hjælp af RTK-GPS.
Markrobotten Robotti fra virksomheden AgroIntelli. Robotti har kendte træk fra en klassisk traktor, idet den er udstyret med trepunktsophæng, hydraulik og PTO, og dermed kan køre med almindelige traktorredskaber op til 3 meter bredde.
