Forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt i økologisk planteavl

Forebyggelse af ukrudt

I økologisk planteavl er bekæmpelse af ukrudt i og udenfor sæsonen ikke nok til at opnå tilstrækkelig kontrol med ukrudtstrykket. Det er også nødvendigt at forebygge, at ukrudtet ikke tager overhånd.

En række forhold er med til at forebygge forekomsten af ukrudt:

Sædskiftet:
Den vigtigste faktor er et sundt og varieret sædskifte. Afgrøderne i sædskiftet har i udgangspunktet forskellig konkurrencedygtighed overfor forskellige ukrudtsarter, og dette er vigtigt at tage hensyn til ved planlægning af sædskiftet.

Planlægger man eksempelvis at så vårsæd i en mark med et højt ukrudtstryk, vil havre med sine kraftige brede blade have bedre forudsætninger for at konkurrere mod ukrudtet end fx vårhvede.

Kløvergræs til slæt kan også bidrage til at begrænse ukrudtstrykket. Selv i rene planteavlssædskifte kan det ofte – afhængigt af aktuelle afgrødepriser – betale sig at inkludere kløvergræs i sædskiftet, bl.a. på grund af dets sanerende effekt på ukrudt. Effektiv brug af efterafgrøder kan have samme effekt.

Udover selve afgrødernes konkurrencedygtighed anbefaler man også at sætte plads af nogle steder i sædskiftet til at bekæmpe rodukrudt imellem høst af en afgrøde og indtil etablering af den næste. Der kunne for eksempel være ”et vindue” til stubharvning i en tre ugers periode efter tidlig nedmuldning af kløvergræs i slutningen af juli og før etablering af vinterraps i midten af august.

Etablering af afgrøden:
En anden central faktor, når det gælder om at forebygge problemer med ukrudt, er at få sine afgrøder godt etableret.

Det er vigtigt at:

• etablere et godt såbed uden for mange knolde.
• at så i den rigtige dybde.

For vårsæd gælder det generelt om at etablere afgrøden så tidligt som muligt, men så sent som nødvendigt i forhold til jordens tjenlighed, temperatur mv. I efteråret tilstræber man typisk at så sen så sent som muligt. Det giver et lavere udbyttepotentiale, men reducerer til gengæld fremspiringen af ukrudt. Hvis man er dygtig til radrensning, kan man også godt så lidt tidligere, men ikke så tidlig som de konventionelle landmænd.   

I perioder uden for sæsonen – hvor man ikke har planlagt at bekæmpe rodkrudt – kan en kraftig efterafgrøde, enten sået før eller efter høst, konkurrere med ukrudtet i en periode, hvor det ellers ville have gode vilkår.  

Jordfrugtbarhed:
Jordens frugtbarhed påvirker også balancen i konkurrencen mellem afgrøde og ukrudt. Jordens frugtbarhed kan øges ved tiltag, der hæver jordens indhold af organisk stof som for eksempel at tilføre organisk gødning, kompost eller ved at så efterafgrøder

Valg af sorter:
Forskellige sorter af en afgrøde har forskellige evne til at dække af for ukrudtet. Derfor kan man med fordel vælge sorter, som etablerer sig hurtigt og derved tidligt dækker af for ukrudtet. Eller man kan vælge en sortblanding, som ofte vil dække endnu bedre.  Læs mere om økologiske sorter her. 

Metoder til at bekæmpe frøukrudt

Selvom man gør alt for at forebygge ukrudt, vil der altid være ukrudt at bekæmpe. Der findes forskellige mekaniske metoder til at bekæmpe ukrudtet. Det vil ofte være nødvendigt at tage flere af metoderne i brug i samme afgrøder.

I Maskiner i det økologiske landbrug kan du læse mere om funktionen af de forskellige maskiner, der ofte benyttes i det økologiske jordbrug. Her kan du få mere viden om, hvordan de specifikt bruges til at bekæmpe ukrudt.

Blindharvning:
Blindharvning også kaldet blindstrigling anvendes som en fast del af ukrudtsstrategien på de fleste økologiske planteavlsbedrifter og i de fleste afgrøder. Behandlingen anses for at være en af de mest effektive metode til at bekæmpe frøukrudt.

Blindharvning kræver god timing, idet man opnår størst effekt lige inden afgrøden spirer frem. Samtidig kan regnvejr ødelægge muligheden for blindstrigling, idet behandlingen ikke giver den ønskede effekt, hvis jorden er for fugtig. Omvendt vil tørke typisk betyde en langsommere fremspiring af både ukrudt og afgrøde, så blindstriglingen må udsættes.

Når det gælder korn blindharver man typisk én gang tre til seks dage efter såning, mens dybere såede afgrøder som hestebønner og majs tillader flere blindharvninger. Behandlingen har størst effekt på tokimbladede frøukrudtsarter inden fremspiring eller på kimbladsstadiet, Samtidig kræver det et jævnt såbed uden for mange knolde.

I specialafgrøder, fx gulerødder, anvendes i nogle tilfælde gasbrænding som alternativ til blindstrigling umiddelbart inden fremspiring. Den kortvarige og intense varmebehandling dræber ukrudt på kimpladsstadiet og hæmmer frø, der er på vej til at spire.

Ukrudtsharvning:
Ukrudtsharvning foretages ligesom blindharvning med striglen, men efter afgrøden er fremspiret og har fået 3-4 blade, hvorved den kan holde til harvningen. Omvendt skal ukrudtet helst være så småt som muligt. Ukrudtsharvning foretages typisk i kombination med blindharvning og kun, hvis der konstateres et behov, da den typisk er mindre effektiv end blindharvning, og man må forvente en vis skade på den nu fremspirede afgrøde.

Ukrudtsharvning kan også foretages med en stjernerullerenser. Stjernerullerenseren består af en række rensehjul med små tænder, der bearbejder jorden øverligt. Stjernerullerenseren behandler afgrøden skånsomt, men er samtidig i stand til at bekæmpe frøukrudt på senere stadier end fx ukrudtsharven.

Radrensning:
Radrensning påvirker såning, idet radrensning kræver såning på forøget rækkeafstand. Mest udbredt er en rækkeafstand på 25 cm i modsætning til de typiske 12,5 cm. Afprøvninger viser, at såfremt planteantallet fastholdes, kan rækkeafstanden øges helt op til 30 cm, uden det resulterer i udbyttetab. Til gengæld kræver en forøget rækkeafstand, at radrensningen faktisk udføres, da afgrøden på rækker er mindre konkurrencedygtig overfor ukrudtet. Da radrensning udgør en mere aggressiv bearbejdning af jorden, giver denne strategi typisk en mere sikker kontrol med ukrudtet end blind- og ukrudtsharvning, og den kan også bekæmpe ukrudt med begyndende løvblade eller endnu større planter. En radrenser med et fladt vingeskær kan underskære og ødelægge rimelig store planter.  

Der radrenses typisk to gange efter afgrødens fremspiring: første radrensning med lav fremkørselshastighed for at undgå tildækning af afgrøden, anden radrensning med større fremkørselshastighed for at kaste jord ind i rækken, hvorved ukrudtet her hæmmes. Strategien kan kombineres med både blindharvning og ukrudtsharvning,

Lugning og hakning:
I visse afgrøder anvender man desuden hakning og/eller lugning imellem planterne i rækken. Tidligere foregik hakningen med manuel arbejdskraft, fx med en lugevogn, hvilket i nogle tilfælde stadig anvendes, men i de senere år er mere moderne og mindre tidskrævende løsninger kommet til. Det drejer sig om lugerobotter, enten spændt for en traktor eller selvkørende autonome robotter.  Her kan du læse mere om de autonome robotter, der bliver mere og mere almindelige i det økologiske jordbrug.

Metoder til at bekæmpe rodukrudt

Mens frøukrudt spirer fra frø, kan rodukrudt som for eksempel tidsler, svinemælk og kvikgræs etablere sig via stumper af rødder i jorden. Blindharvning, ukrudtsharvning og radrensning har som udgangspunkt kun effekt på frøukrudt, selvom radrensning dog også kan bidrage til at holde rodukrudt i ave i vækstsæsonen.

Rodukrudt kan dog generelt ikke bekæmpes i vækstsæsonen, da der i denne periode gror en afgrøde på marken. Bekæmpelsen skal derfor ske før og efter vækstsæsonen.
De mest udbredte strategier til bekæmpelse af rodukrudt er udtørring og udsultning.

Udtørring:
Udtørring handler om at fritlægge ukrudtets rødder, så de kan tørre ud. Man laver først en skrælpløjning eller en stubharvning. Derefter fritlægger man rødderne ved at bruge en fjertandsharve. Strategien gennemføres bedst i en tør periode på mindst 14 dage efter høst, eller i en frostperiode i vinteren/foråret. Forskellige arter af rodukrudt etablerer sig fra forskellig dybde. Vælger man udtørring som strategi, afhænger den optimale harvedybde derfor af hvilken art af rodukrudt, man ønsker at bekæmpe. Ofte bruges udtørring til at bekæmpe kvikgræs.

Udsultning:
En anden metode til bekæmpelse af rodukrudt er udsultning. For alle rodukrudtsarter gælder, at de bruger energi fra deres rodsystem, når de etablerer sig. Når ukrudtsplanten når en bestemt størrelse, er plantens energiproduktion fra fotosyntesen så stor, at den i stedet for at tære på energien i rødderne begynder at lagre energi i rødderne. Dette kaldes kompensationspunktet. Udsultning går således ud på at klippe plantens overjordiske dele over lige inden planten når kompensationspunktet gentagende gange. Derved opbruges energien i rødderne, og ukrudtet svækkes. Strategien kan gennemføres i en kløvergræsmark med gentagende slæt gennem sæsonen, eller med gentagende stubharvninger. Agertidsel kan for eksempel udsultes ved at bruge dobbeltpløjning.

Mere at vide

• "Ukrudt med løvblade er svært at bekæmpe med striglen uden stor afgrødeskade", LandbrugsInfo
• "Dyrkningsvejledning i ukrudtsharvning og radrensning", Innovationscenter for Økologisk Landbrug
• "Webinar: Vælg den rigtige strategi til bekæmpelse af rodukrudt", SEGES TV
• "Vælg den rigtige strategi til økologisk rodukrudtsbekæmpelse efter høst", Innovationscenter for Økologisk Landbrug
• "Bekæmpelse af rodukrudt ved særlige vejrforhold", LandbrugsInfo
• "Økologisk vejledning til bekæmpelse af agertidsel", Innovationscenter for Økologisk Landbrug