Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Frøproduktion er traditionelt en disciplin for specialister. Det gælder både for økologiske planteavlere og for deres konventionelle kolleger. Årsagen hertil er, at der er store krav til ukrudtskontrol, præcision i gødskning, timing omkring skårlægning og høst og ikke mindst sikring af kvalitet, når den høstede vare ligger på lager til tørring og rensning.
I økologisk frøproduktion er udfordringerne mere udtalte, fordi der typisk gødes med husdyrgødning, som udbringes med det tunge gyllegrej. Samtidig er mekanisk ukrudtsbekæmpelse forud for etablering af frøgræsset helt central, da forekomster af problematiske arter som Kruset Skræppe eller Alm. Kvik kan bevirke, at en frøafgrøde må kasseres.
I frøproduktion vil man normalt skelne mellem græsfrø, kløverfrø og havefrø. Havefrø er en udpræget niche, hvor spinatfrø er den største artikel, men som dækker en lang række arter som purløg, grønsags- og blomsterfrø.
Produktion af purløgsfrø og spinatfrø hører til kategorien havefrø. I denne kategori udgør produktionen af spinatfrø det største areal.
Den klart største økologiske frøafgrøde er Almindelig Rajgræs. Cirka halvdelen af de knapt 10.000 hektar økologiske frøarealer, dækkes af alm. Rajgræs. Den næststørste gruppe er kløverfrø, som dækker både rød- og hvidkløver. Det hænger sammen med, at den største økologiske afgrøde er kløvergræs, hvor hovedbestanddelene er netop rajgræsser i blanding med rød- og hvidkløver.
Dyrkning af alm. rajgræs til frø udgør knap halvdelen af det økologiske frøareal.
Der blev i 2021 dyrket knap 10.000 hektar med økologiske frø. Et forretningsområde i vækst bl.a. på grund af krav om brug af økologisk udsæd i den økologiske planteavl. Se fordelingen af forskellige frøafgrøder på areal i tabellen. På figuren kan du se udviklingen i produktionen siden 2012.
| Afgrøde | Antal hektar (2021) |
| Rajgræsfrø, alm. | 4.775 |
| Rajgræsfrø, ital. | 280 |
| Rajgræs, hybrid | 304 |
| Timothefrø | 601 |
| Hundegræsfrø | 536 |
| Engsvingelfrø | 438 |
| Rødsvingelfrø | 255 |
| Rajsvingelfrø | 363 |
| Strandsvingelfrø | 400 |
| Engrapgræsfrø (marktype) | 9 |
| Kløverfrø | 1.809 |
| Græsmarksbælgplanter | 10 |
| Spinatfrø | 15 |
| Bederoefrø | 46 |
| Blanding af markfrø til udsæd | 7 |
| I alt | 9.845 |
Kilde: Landbrugsstyrelsen.
Arealet med økologisk frøproduktion er steget over de seneste år. Kilde: Brancheudvalget for Frø.
I det økologiske sædskifte er frøgræs meget interessant. Det er naturligvis både, fordi der er et stort økonomisk potentiale i afgrøden, men det er også positivt at kunne indbygge flerårige afgrøder i det økologiske sædskifte.
Kravet om, at 50 procent af en bedrifts samlede økologiske areal skal bestå af kulstofpositive afgrøder, er en ny og markant udfordring. Frøgræs tæller med som en kulstofopbyggende afgrøde på linje med andre flerårige afgrøder som kløvergræs. Mellem- og efterafgrøder regnes også som kulstofpositive.
Som det fremgår af dyrkningsvejledningerne for de enkelte afgrøder, er der nogle ret høje krav til kvælstoftilførsel til de fleste frøgræsafgrøder. Det bør man forsøge at leve op til, men det vil ofte være på bekostning af kvælstoftilførslen til andre afgrøder. Derfor er det nødvendigt at se på dækningsbidraget for frøgræs og på den indflydelse, det har på det samlede sædskifte, at frøgræs indgår.
Generelt viser det sig, at frøgræs er en af de afgrøder, der betaler mest for et kg udnyttet kvælstof, så det vil i de fleste tilfælde være fornuftigt at flytte kvælstof fra en foderkornafgrøde til en frøgræsafgrøde, der ikke er optimalt dækket ind med kvælstof.
I tabellen nedenfor vises N-respons i kg kerne/frø pr. kg N og i næste tabel er udbytte konverteret til økonomi med afregningspriser, som dog løbende bør justeres.
| Vårbyg (økologisk) 2019-20 |
Vinterrug (økologisk) 2009-11 |
Vinterraps (konventionel) 2015-19 |
Alm. rajgræs (konventionel) 2018-20 |
|
| 0-50 kg N | 26,0 | 14,4 | 11,0 | 12,76 |
| 50-100 kg N | 16,0 | 14,6 | 7,0 | 10,96 |
| 100-150 kg N | -2,0 | 8,8 | 5,0 | 5,9 |
| 150-200 kg N | 5,6 | 1,8 | 1,5 |
Kg afgrøde pr. kg N ved forskellige gødningsniveauer. Tal fremhævet med fed, angiver normalområdet for økologi. Tabellen er sammensat af data fra forskellige år. Da der ikke findes resultater for økologisk raps og rajgræs er forsøgsresultater fra konventionelle forsøg medtaget.
| Vårbyg (økologisk) 2019-20 |
Vinterrug (økologisk) 2009-11 |
Vinterraps (konventionel) 2015-19 |
Alm. rajgræs (konventionel) 2018-20 |
|
| 0-50 kg N | 57,20 | 25,92 | 71,50 | 140,36 |
| 50-100 kg N | 35,20 | 26,28 | 45,50 | 120,56 |
| 100-150 kg N | -4,40 | 15,84 | 32,50 | 64,90 |
| 150-200 kg N | 10,08 | 11,70 | 16,50 |
Afgrødeværdi pr. kg N ved forskellige gødningsniveauer. Det ses, at det ved normale gødningsniveauer kan betale sig at prioritere kvælstof til frøgræs frem for korn og raps. Prisantagelser: Vårbyg 2.20 kr./kg; Vinterrug 1,80 kr./kg; Rapsfrø 6,50 kr./kg; Alm. rajgræsfrø 11,00 kr./kg.
Det er vigtigt at placere frøgræs et sted i sædskiftet hvor der er muligheder for at bekæmpe rodukrudt umiddelbart før etablering. I nedenstående eksempel er det markeret med rødt, hvor der skal arbejdes intenst med rodukrudt, hvorefter der etableres frøgræsudlæg i en hestebønneafgrøde. I eksemplet er der god kvælstofforsyning, men det er den sidste vårsæd før bekæmpelse af rodukrudt, der udelukkende er forsynet af den foregående efterafgrøde. Det betyder samtidig at det må forventes, at der er et relativt lavt N-indhold i jorden, når bekæmpelsen af rodukrudt finder sted.
I tabellen herunder kan du se et økologisk planteavlssædskifte med frøgræs.
| Hovedafgrøde | Efterafgrøde | N-tilførsel (kg/ha) | N-fiksering (kg/ha) | Bælgplanter | Kulstofopbygning |
| Bælgsæd | Udlæg | 0 | 40 | Ja | Ja |
| Frøgræs | Efterslæt | 120 | 0 | Nej | Ja |
| Vårsæd | (mellem-?) | 60 | 20 | (Ja) | Ja |
| Vintersæd | (Vinterraps) | 140 | 0 | Nej | Nej |
| Vinterraps | Kløverudlæg | 140 | 60 | Ja | Ja |
| Vårsæd | (Ingen - Rodukrudt) | 0 | 0 | Nej | Nej |
| Gennemsnit | 83% | 83 kg N | 20 kg N | 33% | 67% |
Eksempel på økologisk planteavlssædskifte med frøgræs. Det er vigtigt at frøgræs placeres i sædskiftet, hvor der er mulighed for bekæmpelse af rodukrudt umiddelbart inden.
Frø kan ikke dyrkes kommercielt uden en kontrakt. Der findes tre til fire firmaer, der laver kontrakter på avl af frø. Hvert firma arbejder med repræsentation af forskellige sorter inden for arterne. Kontrakten vil typisk gå på et antal hektar med en afgrøde, hvor der anslås et udbytte, uden at avleren er forpligtiget på at levere et bestemt udbytte.
Afgrøden besigtiges som regel flere gange i løbet af vækstsæsonen af frøfirmaets konsulent - helt fra etablering til før høst. Firmaerne har stor interesse i at kunne estimere udbytter og kvalitet.
Firmaets frøkonsulent har som udgangspunkt bemyndigelse til at kassere en afgrøde. Er afgrøden forurenet af fremmede arter eller vanskelige ukrudtsarter, skal den efter reglerne kasseres. Er marken svag og uden et fornuftigt potentiale, men i øvrigt uden forurening, er det op til frøfirmaet at beslutte om marken må pløjes om og etableres med en mere lukrativ afgrøde.
Prissætning af en økologisk frøafgrøde bliver ofte fastlagt som et tillæg til den konventionelle pris af den samme afgrøde.
En frømark inspiceres flere gange i løbet af en vækstsæson for at kunne estimere kvalitet og udbytte.
