Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Dyrkning af grovfoder er vigtigt i den økologiske husdyrproduktion, da alle økologiske dyr skal have grovfoder som en væsentlig andel af deres foderration. Grovfoder af høj kvalitet er af afgørende betydning for de økologiske mælkeproducenter, da mindst 60 pct. af den daglige foderration, på tørstofbasis, skal være frisk, tørret eller ensileret grovfoder. Læs her om vigtige forhold ved produktion af grovfoder – særligt til kvæg.
Grovfoder af høj kvalitet er af afgørende betydning for de økologiske mælkeproducenter, da 60 pct af den daglige foderration skal være grovfoder. I sommerhalvåret får køerne en stor del af deres grovfoder ved afgræsning. For en vellykket afgrænsning betyder gårdens arrondering og management meget. Der er tydelige geografiske forskelle i forhold til, hvilke afgrøder der vælges til grovfoder.
Langt de fleste bedrifter er af en størrelse, så ikke alle marker kan bruges til afgræsning af malkekøerne. Markernes beliggenhed i forhold til bedriften (arronderingen) gør, at der vil være et indre og ydre sædskifte På nogle bedrifter er behovet for afgræsningsareal i det indre sædskifte så højt, at det kan være svært at have et godt sædskifte.
Hvad er det indre sædskifte?
Det indre sædskifte er der, hvor malkekøerne kan afgræsse arealet. Her er der en målsætning om at have mest muligt kløvergræs egnet til afgræsning. Det betyder at kløvergræsmarkerne ligger i 3-5 år før de bliver lagt om, og at afgrøden som dyrkes, mellem kløvergræs også skal være afgræsningsegnet i et presset sædskifte. Ellers kan der dyrkes majs eller korn. På grund af en høj andel af kløvergræs skal der ikke dyrkes bælgsæd i det indre sædskifte.
Det indre sædskifte er defineret som de marker, der ikke ligger længere væk end, at malkekøerne dagligt kan græsse der. Det er marker, der cirka ligger inden for en radius på 1.000 meter fra stalden.
Hvad er det ydre sædskifte?
Det ydre sædskifte er der, hvor markerne er for langt væk, så malkekøerne ikke kan komme ud og afgræsse. Eller marker hvor der er andre begrænsninger, som fx krydsende veje.
I det ydre sædskifte dyrkes
Kløvergræsmarkerne anvendes her hovedsageligt til slæt evt. suppleret med kvieafgræsning sidst på sæsonen. Kløvergræsmarkerne ligger her typisk i 2-3 år.
I gennemsnit dyrkes 2/3 af det økologiske areal på en kvægbedrift med kløvergræs/vedvarende græs. Så kløvergræsmarkerne skal have en høj prioritet, da det samtidig er en flerårig afgrøde, som er dyr at etablere i indkøb af frø.
Et godt udgangspunkt er en veletableret mark med en høj kløverandel. Med de kvælstofmængder der er til rådighed i økologien, er kløveren afgørende for at sikre højt nok udbytte med et højt proteinindhold. Ud over græs og kløver anvender en del økologer urter i deres kløvergræsmarker.
Urter i græsmarken kan etableres i striber. Nogle arter kan ikke klare sig i konkurrencen med kløvergræsset, så de skal sås i striber.
Valg af kløvergræsblanding
Man starter med at vælge hvilke kløvergræsblandinger, der passer til dyrkningsforholdene, produktionen og anvendelsen. Her skal overvejes:
De anbefalede kløvergræsblandinger til økologisk dyrkning er opdelt efter anvendelse og dyrkningsforhold.
Se her de anbefalede frøblandinger til økologisk dyrkning.
De økologiske frøblandinger er anderledes end de konventionelle, f.eks. egner blanding 45 og Ø45 sig til slæt, men sammensætningen er forskellig de to blandinger, så Ø45 passer bedre til det lavere kvælstofniveau hos økologer. De tre blandinger Ø20, Ø21 og Ø44 er også lavet specielt til den økologiske produktion.
Kløvergræsblanding Ø44 (til venstre) er lavet specielt til økologi. Den dækker jorden bedre og giver mere plads til kløveren. Disse egenskaber blev efterspurgt af økologer, som før den blev lavet havde valget mellem blanding Ø45 (i midten) og Ø42 (til højre).
Kløvergræsmarken skal ligge i mange år, og derfor er det ekstra vigtigt at være omhyggelig med etableringen. Det ses ofte, at der er for lav en kløverandel i markerne, hvilket betyder at udbytte og proteinindhold bliver for lavt, da der ikke er kvælstof nok til at gøde en græsmark med lidt kløver.
Ud over hvidkløver skal man også være opmærksom på timote. Begge har meget små frø, så sådybden må ikke være mere end ½-1 cm, ellers bliver fremspiringen for dårlig. Kløvergræs kan etableres enten i foråret i dæksæd eller i august med eller uden dæksæd.
Med dæksæd i foråret
Udlæg i August
Udlæg af kløvergræs. Proteinprocenten i første slæt er lav i august såede udlæg. Der er forsøg med at så vintervikke sammen med udlægget for at hæve proteinindholdet.
Kløvergræs med en høj andel af kløver har ikke behov for ret meget kvælstof. Typisk har man marker med både høj og lav kløvergræsandel og det giver mulighed for at gødske efter kløverandelen.
Man får mest ud af at give kvælstof til første slæt, da græsset gror ved en lavere temperatur end kløver. Første slæt er det største og har en høj fordøjelighed. Til gengæld er proteinindholdet ofte lav.
I marker med høj kløverandel får man mindst for at gøde med gylle, mens responsen er større i marken med lav kløverandel. Så man kan opnå et samlet bedre resultat ved at prioritere mellem marker og undlade gylle til marker med høj kløverandel og give mere til marker med et lavt kløverindhold.
Ud over kvælstof er gylle en kilde til kalium og på sandjord er der ofte lave kalital, så her skal gødes med kalium, hvis der ikke gives gylle. Det er vigtigt at forsyne græsmarken med kalium gennem hele sæsonen.
Når man har veletablerede og optimalt gødede kløvergræsmarker, er det op til vækstsæson og management, hvor meget man får ud af det.
Uanset om det er slæt eller afgræsning, skal man have en plan fra begyndelsen af som tager højde for de enkelte markers performance og dyrenes foderbehov.
I slætmarkerne skal man vælge, om man vil gå efter en 4, 5 eller 6 slæt strategi.
Hvad man skal vælge, afhænger af:
Kløvergræsblandinger med rødkløver kræver hyppigere slæt for at holde en høj fordøjelighed. Øget antal slæt giver ikke et højere udbytte i marken, men det påvirker kvaliteten af kløvergræsensilagen i form af fordøjelighed og proteinindhold.
Rødkløver giver højere udbytte og proteinindhold i kløvergræsset. Men kræver også flere slæt for at der er en god fordøjelighed.
Analyser
Kvaliteten af kløvergræsset ændrer sig hele siden.
Af betydning er bl.a.:
Det er en udfordring i foderplanen, at man hele tiden skal have styr på, hvad kløvergræsset bidrager med. Når der tages slæt, er det godt at tage en analyse som ikke bare indeholder informationer om foderværdien men også mineralstofferne i foderet, da det siger noget om, der gødes rigtigt.
Kløvergræs er den primære grovfoderafgrøde og på nogle bedrifter den eneste. Når der dyrkes kløvergræs udlagt i foråret, betyder det, at der også dyrkes grønsæd/helsæd. Majs dyrkes i de lunere egne, og på bedrifter hvor der er mangel på afgræsning, dyrkes rug til afgræsning.
Grønsæd/helsæd
Vårbyg og ært eller en blanding af disse bliver brugt til dæksæd, når der lægges kløvergræs ud.
Her står valget står mellem:
Etableringen af kløvergræsset skal være førsteprioritet. Derfor skal mængden af udsæd af dæksæden holdes lav. Hvis der dyrkes vårbyg eller vårbyg/ært, skal afgrøden høstet, når den har den bedste foderværdi. Det vil sige enten ved begyndende skridning eller ved helsædmodenhed. Ind imellem disse to stadier er foderværdien lav.
Udbyttet er størst ved helsæd, men af hensyn til udlæg af kløvergræsset anbefales grønsæd. For ærter er der ikke den sammen nedgang i foderværdi, men da ærter opformerer bladrandbiller, og deres anden generation angriber kløveren, bør ærter altid høstes grøn og ikke senere end 1. juli.
Rug til afgræsning
I det indre sædskifte kan der være behov for, at alle marker kan afgræsses. Det betyder, at kløvergræsmarkerne ligger i flere år, men at der også i de to kløverfri år skal være en afgrøde, som kan afgræsses. Her er forårssået rug med alm. rajgræs eller italiensk rajgræs en mulighed. Læs her mere om forårssået vinterrug.
Majs
Andelen af majs i markplanen er afhængig af de klimatiske forhold. I de sydlige dele af landet fylder majs en del, mens den i nordjylland og de indre af Jylland fylder mindre. Man bør kun dyrke majs, hvis man kan opnå et udbytte på 8000 FEN pr. ha.
Da der sås ubejdsede majsfrø, er de mere modtagelige for angreb af svampesygdomme. Derfor bør økologisk majs først sås ved udsigt til en stabil jordtemperatur over 10 grader Celsius.
Vitaliteten af frøene skal være høj, så de skal ikke både have en spiretest og en koldtest. Små frø har lavere spirevitalitet end store, men der er sortsforskelle.
For at økologisk majs kan lykkes, skal der først sås, når jordtemperaturen er stabilt over 10 grader, og der skal være helt styr på ukrudtet.
Sådybden for økologiske majs er 6 cm. Hvis der er udfordringer med rågeangreb, kan man vælge at så dybere. Det stiller bare højere krav til jordtemperaturen.
På grund af senere såning for at opnå den rette jordtemperatur, skal man vælge en majssort som er lidt tidligere end den konventionelle anbefaling for området. Vælger man for sen en sort, går det især ud over stivelsesudbyttet.
Majs placeres ofte efter kløvergræs. For at minimere udvaskning er det vigtigt at etablere en god efterafgrøde.
