Introduktion til økologisk dyrkning

Hvis man skal have succes med økologisk planteavl, skal man have fokus på en række emner, der indbyrdes spiller sammen.

Det handler om:  

• At opbygge jordens frugtbarhed
• At have en tilstrækkelig næringsstofforsyning inden for de økologiske regler
• At have et robust sædskifte
• At forebygge ukrudt, skadedyr og sygdomme
• At bruge sorter tilpasset den økologiske dyrkningsform

På Økoportalen under temaet Jord og planter finder du faglig viden om alle emnerne:

• En levende og frugtbar jord
• Næringsstofforsyning i økologisk planteavl
• Økologiske sædskifter
• Forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt
• Forebyggelse af sygdomme og skadedyr
• Økologisk Frø

Samt viden om hvilke maskiner, der typisk bruges i økologisk planteavl.

Efter den grundlæggende indføring i de økologiske dyrkningsprincipper følger beskrivelse af dyrkning af en række afgrødetyper under økologiske forhold. 

• Proteinafgrøder til foder
• Proteinafgrøder til konsum
• Kvalitetskorn til konsum
• Produktion af grovfoder
• Frugt og Bær produktion
• Produktion af økologiske frø

Hovedpointer i økologisk planteavl 

Hvis man skal ”koge” hovedpointerne i økologisk planteavl sammen til otte vigtige pointer, så er det:

• Jorden dyrkes uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler og kunstgødning.
• Der er fokus på at skabe en levende og sund jord, og på at styrke jordens frugtbarhed.
• Der er fokus på at have et varieret sædskifte, der værner om jordens frugtbarhed og øger tilgængeligheden af næringsstoffer samtidig med, at det reducerer skadedyrs, sygdoms- og ukrudtstryk.
• Der er fokus på binding af kulstof (CO2) i jorden ved at have flerårige afgrøder i sædskiftet som fx kløvergræsmarker samt efterafgrøder.
• Som gødning bruges primært husdyrgødning samt grøngødning og recirkulerede næringsstoffer.
• Recirkulering af næringsstofferne er centralt for det økologiske kredsløb.
• Der bruges mekaniske metoder og sædskiftestrategier til kontrol af ukrudt, sygdomme og skadedyr.
• Ved skadedyrsangreb på planterne kan der i særlige tilfælde anvendes naturligt forekommende bekæmpelsesmidler.

På den måde tilstræber økologiske landmænd at producere afgrøder på naturens præmisser med hensyn til miljø, natur og biodiversitet.  

For at sikre en god og sund planteproduktion er det helt afgørende, at planterne kan få adgang til de næringsstoffer, de behøver, og at de ikke presses af ukrudt, skadedyr og plantesygdomme. 

Økologisk planteavl er kendetegnet ved

• Ingen brug af kunstgødning,
• Mængden af næringsstoffer, man må tilføre, er begrænset i forhold til konventionel drift.
• Ukrudt, sygdomme og skadedyr må ikke bekæmpes med traditionelle kemiske bekæmpelsesmidler.

Derfor må man som økolog tænke anderledes og bruge andre redskab fra den plantefaglige værktøjskasse. Det handler bl.a. om

Sædskiftet:
Mange af økologens udfordringer kan løses ved hjælp af et varieret sædskifte. Det betyder, at der dyrkes mange forskellige afgrøder, og at der ofte varieres mellem afgrøderne på de enkelte marker. Læs mere her.

Opbygning af jordens frugtbarhed:
Selve jorden er den vigtigste ressource på det økologiske landbrug, og økologen arbejder hele tiden på at bevare jordens frugtbarhed og sikre biologisk aktivitet, der giver en rig og levende jord. Insekter og mikroorganismer som f.eks. regnorme, svampe og bakterier er helt afgørende for at kunne nedbryde organisk materiale i jorden og dermed frigive næringsstofferne til planterne. For at fodre jordens mikroliv og for at opbygge kulstof og humus i jorden, er det afgørende, at planterester og organisk gødning nedmuldes i jorden. Læs mere her.

Gødningsforsyning:
Økologernes gødning er oftest husdyrgødning, men det kan også være grøngødning eller f.eks. restprodukter fra fødevareproduktionen eller kildesorteret husholdningsaffald, der på sigt gerne skulle give et større gødningsbidrag til landbrugsproduktionen.  Recirkulering af næringsstoffer (link til afsnittet) er vigtigt for at sikre nok næringsstoffer i det økologiske jordbrug

Gennem sædskiftet tilføres også næringsstoffer og kulstof til jorden. Kvælstof, der er et helt afgørende næringsstof for planterne, kan tilføres jorden ved hjælp af kvælstoffikserende bælgplanter, der gennem bakterier kan omdanne luftens kvælstof til plantenæring. Det er f.eks. ærter, hestebønner og kløvergræs. Læs mere her.

Ukrudt og skadedyr:
Udbyttet i en mark kan blive alvorligt reduceret, hvis ikke ukrudt og skadegørere som insekter, bakterier og svampe kan kontrolleres. I det konventionelle landbrug kan landmanden håndtere udfordringerne ved at anvende kemiske bekæmpelsesmidler. Det værktøj har økologen ikke.

Mængden af ukrudt kan til dels holdes nede ved hjælp af et velgennemtænkt sædskifte. Dvs. at man varierer mellem afgrøder, der på den ene eller anden måde kan udkonkurrere specifikke ukrudtsplanter. Ellers bekæmpes ukrudt mekanisk med ukrudtsharver og strigler, eller med GPS-styrede lugerobotter, der vinder større og større indpas i især grønsagsproduktionen.

Skadedyr bekæmpes som udgangspunkt forebyggende gennem sædskiftet. De enkelte plantearter har særlige udfordringer, når det kommer til sygdomme og skadedyr, og derfor er det væsentligt at skifte rundt mellem afgrøder og marker, så et års skadedyr ikke får mulighed for at styrke sig i den efterfølgende dyrkningssæson.

Biologisk bekæmpelse er også meget anvendt i økologien. Enten ved at sikre gode vilkår for fugle og andre af skadedyrenes naturlige fjender, eller ved, som i væksthuse, at indsætte hjælpe-insekter der lever af de skadedyr, der ellers kunne reducere udbytterne.

Økologer kan i særlige kritiske tilfælde få lov til at anvende enkelte naturlige midler til at bekæmpe skadedyr med. Det kan f.eks. være særlige planteudtræk, planteolier eller sæbe.

Udbytter:
De begrænsede input i planteproduktionen vil, næsten uanset hvor dygtig landmanden er, resultere i et lavere udbytte end i den intensive konventionelle produktion.

Derfor forskes der i erhvervet intensivt i, hvordan man kan øge de økologiske udbytter uden at gå på kompromis med de økologiske principper og værdier.  Som det fremgår af nedenstående figur har mange faktorer indflydelse på udbyttet - både hvad angår kvalitet og kvantitet.

De økologiske produkter ender altså med at blive dyrere, fordi øko-landmanden høster mindre pr. hektar som følge af, at der ikke kan bruges de samme hjælpemidler som f.eks. kunstgødning og pesticider, som de økologiske landmænd kan.