Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Ved dyrkning af korn som skal bruges til fødevarer, er der en række ekstra krav, der skal overholdes, sammenlignet med hvis kornet skal bruges til foder. Det kan for eksempel være krav til proteinindhold, kernestørrelse eller ønsker til bestemte sorter. Her gennemgås de vigtigste kornarter til konsum og hvad man skal have særlig opmærksomhed på i forbindelse med økologisk dyrkning af dem.
Ved dyrkning af kvalitetskorn til konsum er der ekstra krav, der skal overholdes sammenlignet med dyrkning af korn til foder. Flere kvalitetskrav er bestemt ved lov, mens andre er fastsat af aftagerne. De ekstra kvalitetskrav fra aftageren giver landmanden mulighed for at få en højere afregningspris.
For at korn kan leve op til kvalitetskravene, er der nogle vigtige parametre i forhold til dyrkning og lagring, der skal overholdes:
Her kan du læse om kvalitetskrav til maltbyg, grynhavre, brødhvede og brødrug, og hvordan kvaliteten påvirkes af sortsvalg og dyrkning.
Lagring og tørring er et gennemgående tema for alle kornarterne og beskrives fælles efter gennemgang af de enkelte kornarter. Til sidst finder du information om økologisk udsæd og hvordan man søger efter oplysninger om økologiske sorter.
Maltbyg anvendes til maltproduktion, hvor kornet først spires og så tørres. På den måde bliver stivelsen omdannet til sukkerstoffer gennem en enzymatisk drevet proces. Malt bruges i stor stil til fremstilling af øl. De seneste år har der været et voksende marked for økologisk øl og dermed økologisk maltbyg.
Til maltbyg er der krav om specifikke sorter fra aftagernes side, og der er krav til kernestørrelse og proteinindhold. Der er også krav til spireevne, vandindhold, urenheder, knækkede kerner, sorts- og artsrenhed. Spireevnen påvirkes af behandlingen efter høst, som behandles samlet under afsnittet Tørring og lagring. Byg har spirehvile i en periode efter høst på mellem 1- 3 måneder. Perioden er forskellig fra sort til sort.
For at kunne afsætte maltbyg, skal man dyrke anerkendte sorter efter aftale med aftager.
To vigtige maltprogrammer er:
I januar 2023 er der ni godkendte maltbygsorter under Danish Preferred, herunder flere sorter som har været afprøvet i økologiske sortsforsøg.
Der laves detaljerede flerårige tests, før en sort godkendes som egnet til maltning. Herudover kan grovvareforretningerne også have foretrukne sorter indenfor de anerkendte sorter, så det er vigtigt at have aftalerne på plads.
Hvis der er flere valgmuligheder indenfor de anerkendte sorter, som samtidig er tilgængelige som økologisk udsæd, er det vigtigt at vælge en sort, som er egnet til økologisk dyrkning. En egnet sort er konkurrencestærk og sund, hvilket bl.a. afspejles i tidlig dækning af jorden og lav modtagelighed for sygdomme.
Der er i de seneste år kommet mange forskellige økologiske øl på markedet og efterspørgslen efter økologisk maltbyg har været voksende.
Find vej til maltprogrammer:
Proteinindholdet i maltbyg er vigtigt. Det må hverken være for højt eller for lavt. Det skal holdes inden for et defineret interval, og derfor skal gødskningen tilpasses efter at ramme dette niveau. Det kan være en større udfordring for økologiske landmænd, som primært anvender husdyrgødning.
Her er eksempler på kvalitetskrav fra DLG og Danish Agro for høsten 2022:
I økologisk dyrkning vil maltbyg have brug for let- og tidlig tilgængelig kvælstofgødning. For at kunne styre proteinindholdet bør man undgå at have forfrugt med kløvergræs, kløver og lucerne. Dybstrøelse og andre gødninger, hvor næringsstofferne frigives over en længere periode, sikrer ikke tilstrækkeligt kvælstof til den tidlige vækst og buskning af vårbyggen. Der bør gødskes med moderate mængder kvælstof i størrelsesordenen 70 - 90 kg ammoniumkvælstof pr. ha.
Til maltbyg er der også krav til størrelsen på kernerne. Man vil gerne have store kerner. Hos Danish Agro og DLG var basis-kravet i 2022 en sortering med 90 % kerner med en størrelse over 2,5 mm. Fra 70 % - 89,9 % kerner over 2,5 mm gives der fradrag i afregningsprisen, og hvis kernerne er mindre afregnes som foderbyg.
Læs mere om økologisk vårbyg i dyrkningsvejledningen.
Du kan få den nyeste information om høsten og afregningsbetingelser fra Danish Agro og DLG.
Havregryn er en stor økologisk vare, hvor cirka halvdelen af det havregryn, der sælges i dagligvarehandlen, er økologisk.
Ved fremstilling af havregryn renses og afskalles havren. Herefter inaktiveres enzymer, for at undgå harskning. Det kan ske ved dampkogning og efterfølgende tørring. Til sidst presses kernerne mellem valserne på møllen.
Der stilles ikke krav til, at der skal anvendes specifikke sorter af grynhavre, som ved maltbyg. Men der er krav til de modtagne partier af korn om bl.a. hektolitervægt og farve. Egenskaber som kernestørrelse og hvor let kornet af at afskalle har også betydning. Der kan være sortsforskelle i farve, men her er det vigtigere med vejr og høsttidspunkt, da det kan gøre kernerne mørke, og det ønskes ikke. Der laves aftaler mellem sælger og køber med individuelle krav til kvalitet.
Et nyere produkt, som også fremstilles af havre, er havredrik. Havredrik omtales kun her, da det endnu ikke er velkendt, hvilke kvalitetskrav der kræves til fremstilling af havredrik.
Når man skal vælge en sort til produktion af grynhavre, er det vigtigt at kigge på vægt pr hektoliter. Hektolitervægten er sortsafhængigt, men kan også påvirkes af dyrkningen. Hektolitervægten skal op på omkring 54 kg/hektoliter.
Man bør vælge:
Havre er generelt en konkurrencestærk afgrøde ift. ukrudt, så derfor kan der lægges mindre vægt på dette i forbindelse med sortsvalg.
Der er nye havreforædlingsprogrammer under opstart i Danmark, så fremadrettet vil det blive muligt at købe havresorter, som er forædlet i Danmark.
I forsøg fra 2022 ser man en højere rumvægt ved tidligere såning, men ikke en sikker forskel på rumvægt i forhold til mængden af udsæd. Udbytteresultater fra forsøget er vist i nedenstående figur, hvor man kan se, at udbytterne er højere ved tidligere såning og højere udsædsmængder.
Figuren viser udbyttetabet pr. dag ved såning efter den 20. marts i tre forsøg på JB1, JB3 og JB4 ved tre forskellige udsædsmængder. Udbyttetabet pr. dag var 0,9 hkg. I et fjerde forsøg på JB 6 var der et væsentligt lavere udbyttetab pr. dag.
Udbytte i havre er afhængig af såtid og udsædsmængde. Jo senere det sås og jo mindre udsædsmængden er – jo lavere er udbyttet . Kilde Landsforsøgene® 2022.
Den optimale mængde af udsæd kan variere afhængigt af tusindkornsvægten og såbedets kvalitet. Baseret på forsøget i 2022 kan det give god mening at øge udsædsmængden selv ved den tidlige såning, og komme i gang med såning, så snart vejret tillader.
Der er ikke særlige krav til gødskning sammenlignet med havre til foder. Havren kan udnytte gødning med langsom frigivelse af næringsstoffer som for eksempel dybstrøelse, og afgrøden er god til at udnytte forfrugter af efterafgrøder og kløver.
Hvis der har været kløvergræs som forfrugt, er der ikke noget væsentligt merudbytte ved at tilføre ekstra gødning. Har der været forfrugt af korn, er der størst respons for de første 70-80 kg ammoniumkvælstof. Der er lavet økologiske gødningsforsøg i havre i 2022 og tilbage i 2006-2008.
Forsøget i 2022 viste tendens til øget afskalbarhed og mindre skal-andel/større kerneudbytte efter afskalning ved tidlig såning. Men forsøgsresultaterne mangler at blive efterprøvet i flerårige forsøg.
Havre indeholder ikke den form for gluten, der giver allergiske reaktioner hos mennesker.
For at opnå et glutenfrit produkt er det vigtigt, at varen holdes ren både i mark og ved håndtering.
Hvis der sker en forurening af et parti med kerner fra andre kornarter, kan det gøre partiet uegnet som glutenfri.
Du bør være ekstra opmærksom på en række forhold ved glutenfri produktion:
Læs mere om dyrkning af økologisk havre i Dyrkningsvejledningen.
Brødhvede bliver brugt til fremstilling af brød, men bruges også i en række meltyper til gærbrød, kiks og kager. Møllerne har typisk ønsker til bestemte hvedesorter, som de har god erfaring med, og som kan give de ønskede bagekvaliteter. De forskellige sorter og kvaliteter skal holdes adskilt, indtil det når møllen, da de forskellige partier anvendes af møllerne til at lave den rette sammensætning af mel.
Møllerne fremhæver vigtige kvalitetsparametre i deres årlige brochurer. Det kan for eksempel være:
Til kiks og kagemel er der ikke samme krav til proteinindhold som til brød.
Både økologisk vårhvede og vinterhvede kan anvendes som brødhvede, men det kan være en udfordring at opnå et højt proteinindhold, særligt i vinterhvede.
Møllerne udgiver hvert år en brochure om brødkorn, hvor man kan finde de sorter, som de mener er velegnede til melfremstilling, såfremt der er styr på dyrkningen. På listen findes både danske og udenlandske sorter af vinterhvede og vårhvede og sorter til brødehvede eller mel til kiks og kager.
Vær opmærksom på, at hvedesorterne på møllernes liste ikke er sorter, som er udvalgt med henblik på økologisk dyrkning. Flere af sorterne har været afprøvet under økologiske dyrkningsforhold, og derfor bør man tjekke sorternes dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold.
Både vårhvede og vinterhvede er meget åbne og konkurrencesvage afgrøder, og derfor er det vigtigt at tjekke tilgængelige sortsegenskaber, der er relateret til konkurrenceevne overfor ukrudt. Det kan være højde, tidlig dækning af jorden mv.
Det bør også vælges sunde sorter, og man skal aldrig vælge en sort, som er modtagelig for gulrust, idet økologiske landmænd ikke har mulighed for at behandle mod sygdomme, og gulrust kan medføre betydelige udbyttetab ved svære angreb.
Økologisk vinterhvede – her en sort (med stak), som er forædlet til økologiske forhold.
Krav til råvaren bliver af møllerne for at sikre brød med volumen og struktur. Der stilles bl.a. krav til proteinindhold, og selv om det afhængiger af sor, er det også vigtigt at optimere efter dette i dyrkningen.
Vårhvede
For at opnå et højt proteinindhold til brødhvede, skal det prioriteres at dække hvedens kvælstofbehov. Kvælstofbehovet i vårhvede er mellem 90 og 120 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Man bør placere sin vårhvede efter en god forfrugt, fx kløvergræs og indregne forventet frigivelse af kvælstof med ved tildelingen af gødning.
Dyrkning af vårhvede i Danmark er blevet udfordret af et skadedyr, som hedder vårbygfluelarver. På trods af navnet laver larven størst skade på hvede. Den er særligt hård ved vårhveden, hvor dens larve gnaver i stænglen og koster udbytte.
Omfanget af skade afhænger af afgrødens vækststadie, når bygfluerne flyver. Hvis planterne er langt i udviklingen, bliver de mindre skadede. En del landmænd er derfor begyndt at så vårhvede i det sene efterår. Der er lavet en flerårig forsøgsserie, hvor dette er afprøvet, men det har vist sig svært at opretholde det nødvendige proteinindhold. Det er fordi tidligere såning generelt giver højere udbytter, hvilket typisk giver lavere proteinindhold.
Vinterhvede
I vinterhvede er det vigtigt, at afgrøden har kvælstof til rådighed når væksten begynder i foråret. Det kan ske gennem en forfrugt eller ved udbringning af en mindre mængde gødning i det tidlige forår. I de fleste tilfælde er det vigtigt at tilføre størstedelen af vinterhvedens gødning først i maj, sådan at kvælstoffet kan være med til at øge proteinindholdet i kernen. Vinterhvede betaler godt for tilførsel af kvælstof.
I et alsidigt økologisk sædskifte med kløvergræs, grøngødning og efterafgrøder er behovet for kvælstof på 80 - 150 kg pr. ha. Ved forfrugt af kløvergræs er der størst udbytterespons for de første 50 kg kvælstof pr. ha og tilsvarende størst udbytterespons ved de første 100 kg kvælstof pr. ha, når forfrugten er korn. Dette afhænger dog af jordtype og forfrugt. Forfrugtsværdien efter kløvergræs er mellem 50 og 100 kg N pr. ha.
Læs mere om dyrkning af økologisk vårhvede i dyrkningsvejledningen.
Læs mere om dyrkning af økologisk vinterhvede i dyrkningsvejledningen.
På Kragegaarden ved Ringe har Kristian Andersen siden 1986 dyrket økologisk korn, og de sidste 15 år har han også haft sit eget mølleri. Hør Kristian Andersen historie om kimen til det gode brød og Jonas Astrup fra Meyers fortælle om brødets betydning i vores kulturhistorie.
Brødrug anvendes i Danmark i stor stil til produktion af rugbrød, men også til en række andre rugprodukter som fuldkornsblandinger, knækbrød, chips, kiks, grød og morgenmadsprodukter.
Der er ikke krav om specifikke sorter, men partier af brødrug skal opfylde møllernes kvalitetskrav.
Kvalitetskravene aftales normalt mellem sælger og køber. Varen skal bl.a. være ren og overholde grænseværdier for toksiner. Toksiner er giftstoffer, der stammer fra svampesygdomme som meldrøjer og fusarium. Der også krav til egenskaber som rugmelets forklistringsevne og -temperatur (faldtal og amylogram).
Kilde: Nordsjællands Fællesmølleri
Alle sorter vil normalt kunne anvendes som brødrug, men det er altid vigtigt at vælge en sund sort. Ved valg af rugsort skal man overveje, om man ønsker at anvende en populationssort eller en hybridsort. Hybridsorter har en kraftigere vækst, og vil typisk give højere udbytter end de traditionelle populationssorter. Til gengæld er udsæd af hybridsorter dyrere i indkøb.
Ved produktion af brødrug er dyrkningen noget mere usikker, sammenlignet med foderrug. Det skyldes at regnvejr i forbindelse med rugens afmodning kan sænke faldtallet drastisk, og dermed gøre kornet uegnet til brød. Derfor er målet altid at høste brødrug, mens det stadigvæk kan bruges til brødfremstilling og om nødvendigt, at tørre det ned til lagerfasthed.
Meldrøjer kan ødelægge for produktion af brødrug og skal bekæmpes ved at sikre en ensartet blomstring og en stor pollenproduktion. Man skal undgå meget lave mængder af udsæd. Man skal også undgå køreskader i rugen fra afsluttet buskning/begyndende strækning, da det kan fremprovokere øget dannelse af sideskud. Køreskader kan ske ved gylleudbringning, ukrudtsharvning eller såning af efterafgrøde. Sideskud der blomstrer senere end hovedskuddene vil være mere modtagelige overfor angreb af meldrøjer.
Vinterrug har kort eller ingen spirehvile, og kan derfor hurtigt spire i akset. Sker dette, ødelægges faldtallet hurtigt, og det betyder, at vinterrugens bageegenskaber ødelægges. Faldtallet er et indirekte mål for aktiviteten af enzymer, særligt alfa-amylase, som nedbryder stivelse i kernen, og det går ud over bagekvaliteten, når der kommer øget mængde alfa-amylase. Møllernes råvarekrav i 2022 var et faldtal på minimum 150 for brødrug.
Figuren herunder viser, hvordan faldtallet udvikler sig fra blomstring og frem mod høst afhængigt af vejret. For at bevare kvaliteten høstes rugen, når vandindholdet når ned under 22 procent. Hvis der er udsigt til ustabilt vejr, anbefales at høste og lave en hurtig nedtørring.
Faldtallets udvikling fra blomstring til høst. Hvis vejret er fugtigt falder faldtallet. Derfor anbefaler man at høste, hvis der er udsigt til ustabilt vejr. Kilde: Figuren er en gengivelse efter Sigurd Andersen.
Læs mere om dyrkning af økologisk vinterrug i dyrkningsvejledningen.
På billedet ses en populationssort, som stadig anvendes i økologisk dyrkning. I konventionel produktion anvendes hybridsorter eller tilsvarende.
Det er altid vigtigt at forberede sig inden høst og rengøre og sikre lageret af hensyn til kornsnudebiller og kornmider og andre skadedyr.
Generelt for konsumkorn skal kornet umiddelbart efter høst nedtørres til standardkravet for vandindhold for at undgå at kvaliteten forringes, svampeangreb og værditab.
Der skal laves en hurtig og ensartet, men skånsom nedtørring. Rensning af kornet inden tørring sikrer en hurtigere og mere ensartet nedtørring ved, at man undgår lommer med urenheder. Det er ved nedtørringen, at der er størst risiko for, at der udvikles svampetoksiner. Derfor er det vigtigt at gøre sig umage med nedtørringen.
Her finder du ”Viden om” tørring og opbevaring af kvalitetskorn på LandbrugsInfo.
I økologisk dyrkning skal der, som udgangspunkt altid bruges økologisk udsæd, også ved dyrkning af korn til konsum. Landmandens indgang til at tjekke udbud af økologisk udsæd er den økologiske frødatabase OrganicXseeds. Det er også i OrganicXseeds, at man under login kan søge om dispensation til anvendelse af ikke-økologisk udsæd, hvis ingen af de tilgængelige sorter har de ønskede kvaliteter. Der kan være særlige krav til kvaliteten, som gør at du ikke kan anvende det tilgængelige materiale, fx hvis du skal dyrke brødhvede, og der kun er foderhveder tilgængelige. Hvis man køber økologisk udsæd hos sin forhandler, er det ikke nødvendigt at konsultere OrganicXseeds. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man køber udsæd med omlægningsstatus af en bestemt sort, skal man først tjekke om der findes økologisk udsæd af sorten hos andre forhandlere, da dette skal anvendes fremfor omlægningsvarer.
Her finder du OrganicXseeds.
Ønsker du at finde oplysninger om sorter til dyrkning af kvalitetskorn, kan der fremsøges oplysninger om afprøvede sorter i SortInfo. I SortInfo kan man finde resultater fra både økologiske og konventionelle sortsforsøg.
Du finder SortInfo her.
