De økologiske gødningsregler i praksis

Ændret næringsstofforsyning

Godsets jorde drives under ordningen, hvor man maksimalt må tildele 65 kg N/ha. Heraf er de 46 kg N hidtil blevet importeret i form af konventionel svinegylle. Fra august 2022 må der maksimalt tildeles 43 kg N/ha i uafgasset konventionel husdyrgødning, men på Stenalt Gods satser man på sigt på at komme endnu længere ned i brugen af konventionel husdyrgødning. Ifølge driftsleder Hans Fynbo er den nuværende import af konventionel husdyrgødning nemlig ikke en optimal løsning:

”Udover at være en dårlig historie over for forbrugeren er konventionel gylle en dyr løsning for Stenalt, da husdyrtætheden er lav i vores område. Det betyder, at vi betaler kunstgødningsprisen for konventionel gylle – dertil kommer udgifterne til udbringning. Vi har dog hidtil benyttet os af muligheden for at importere konventionel husdyrgødning for at kunne følge med den branche, vi er en del af, og hvor det jo har været tilladt. Men vi har talt om udfasning i økologien længe, og nu er det nu. Vi går en spændende tid i møde,” siger Hans Fynbo.

Den konventionelle husdyrgødning er hidtil blevet suppleret med gødning fra godsets gedemælksproduktion, der dog er under afvikling. Derudover anvendes Øgro som startgødning i vårkorn, og vinasse bidrager også til næringsstofforsyningen. Fra 2022 indgår kompost i form af have/parkaffald også i gødningsplanen.

”Jeg anser brugen af kompost som en investering. Jeg spår ikke, at det vil have stor effekt på udbytterne på kort sigt, men forhåbentlig kan det på længere sigt bidrage til, at vi kan avle afgrøder af en højere kvalitet,” siger Hans Fynbo.

Stadig plads til frøafgrøder

Nogle økologer har i forbindelse med de nye regler om reduceret brug af ikke-økologisk husdyrgødning valgt at udfase frøafgrøder i markplanen. Det har man ikke tænkt sig at gøre på Stenalt Gods. Men prioriteringen af højværdiafgrøderne kommer til at få større betydning, når den tilgængelige gødning skal fordeles, fortæller Hans Fynbo:

”Jeg vil hellere undlade at gøde havre, end undvære frøgræs i markplanen, der jo også bidrager til at opfylde kravet om pligtige efterafgrøder samt de nye regler om kulstofbindende afgrøder,” siger Hans Fynbo.

Justeringer i sædskiftet

Med udgangspunkt i målet om at reducere importen af konventionel husdyrgødning vil man på Stenalt Gods desuden foretage justeringer af sædskiftet. Andelen af bælgsæd ligger på knapt 25 procent og tæller hvidkløver og kællingetand til frø, lupiner til fremavl og kløvergræs til slæt. Hvad angår sædskiftesygdomme er kløvertræthed pt. ikke et problem med en relativt lav kløverandel i sædskiftet. Hans Fynbo erkender dog, at det kan blive et problem, da man fremadrettet overvejer at tage flere kløvermarker ind som grøngødning.

Efterafgrøder som værktøj

Efterafgrøder vil i fremtiden spille en stadigt større rolle for næringsstofforsyningen på Stenalt, hvor man allerede i dag etablerer omtrent 145 ha frivillige efterafgrøder årligt.

”Vi etablerer alle efterafgrøder efter pløjning. Det er en dyr løsning, men den giver til gengæld også en ukrudtsbehandling og en optimal etablering, som er helt essentiel – også for efterafgrøder,” siger Hans Fynbo.

Etablering af efterafgrøder på Stenalt begynder omkring 1. august efter vinterbyg og strækker sig frem mod den 20. august. Efterafgrøderne etableres som artsblandinger og varierer i sammensætning med bl.a. foderradise (strukturator), vintervikke, honningurt, raps, vår- og vinterkorn samt solsikke på de tidligst etablerede arealer. Ifølge Hans Fynbo er en tidlig etablering altafgørende for at få udbytte af efterafgrøderne. Han er desuden opmærksom på risikoen for opformering af sædskiftesygdomme, hvis for mange af efterafgrødearterne er i familie med hovedafgrøderne.

”Generelt tænker jeg, at risikoen for opformering af sygdomme reduceres, når vi dyrker blandinger. Jeg er dog særligt bekymret for kålbrok, og vi overvejer derfor på sigt at udfase vinterraps som hovedafgrøde, da den er meget usikker og samtidig har et højt næringsstofbehov. I så fald vil vi forsøge at øge arealet med frøgræs, som også er en næringskrævende afgrøde, men til gengæld en mere sikre afgrøde,” siger Hans Fynbo.

På trods af sin optimisme lægger Hans Fynbo ikke skjul på sit håb om, at det kommende biogasanlæg på Djursland vil indrette produktionen, så økologer også kan aftage den afgassede biomasse. Det vil nemlig give Stenalt mulighed for at optimere sædskiftet med kløvergræs til biogasanlægget, og samtidig supplere næringsstofforsyningen med en biogasgylle, som er tilladt for økologer.

Markplan – Stenalt Gods 2022

Artiklen blev bragt i magasinet Økologi - Inspiration til jordbruget i februar 2022.

Tilbage til 'Næringsstofforsyning i økologisk planteavl'.