Tema menu
Menu
Artiklens indhold
Indhold

Økologiske frø

I økologisk planteavl skal der som udgangspunkt bruges økologiske frø. Forskellene mellem konventionelle og økologiske dyrkningssystemer gør, at de ønskede egenskaber ikke altid er de samme, og det skal man være opmærksom på, når man vælger en sort til økologisk dyrkning.
De afgrøder, danske landmænd dyrker i dag, er resultat af mange års planteforædlingsarbejde. Der kommer løbende nye sorter på markedet, som er et produkt af denne forædling, hvor forældreplanter krydses for at opnå ny variation og dermed nye og forbedrede egenskaber.

Sortsegenskaber af særlig interesse for økologisk dyrkning

I økologisk landbrug er et velfungerende sædskifte afgørende for at sikre sunde afgrøder. Men når sædskifte og afgrødevalg er på plads, kan også valget af sort have betydning i forhold til at kontrollere ukrudt og skadevoldere.

  • Kontrol af ukrudt: For at holde styr på ukrudtet, bør landmanden vælge sorter, som kan dække godt af for ukrudtet.
  • Sygdomme og skadedyr: Visse sygdomme og skadedyr kan potentielt volde problemer i økologisk landbrug. For eksempel kan svampesygdommen gulrust give store udbyttetab. Derfor er det vigtigt at vælge sorter, som kan modstå sygdomsangreb. Nogle typer af nematoder, som lever i jorden, kan føre til dårlig vækst i afgrøder som havre. Derfor bør man vælge sorter, der er modstandsdygtige overfor nematoder for at forhindre, at der sker en opformering af dem i jorden.
  • Organisk gødning og lave kvælstofniveauer: I økologisk landbrug bruges organisk gødning som husdyrgødning og lavere kvælstofmængder end i konventionelt landbrug, hvor man også bruger mineralsk gødning. Derfor er det en stor fordel, hvis de sorter man bruger, har været afprøvet under økologiske dyrkningsforhold, så man ved, hvordan sorterne klarer sig, når der udelukkende er tilført husdyrgødning ved lave kvælstofniveauer.     

Mere stabile udbytter ved sortsblandinger

Når planteforædlere laver en ny sort, er den meget ensartet. Den diversitet der opstår, når flere sorter blandes til sortsblandinger, har vist sig at kunne give mere stabile udbytter i marken, end når sorterne dyrkes hver for sig i nogle afgrøder

(Foto: En økologisk sortsblanding.  Find foto)

Billedtekst: Når en sortsblanding udsættes for eksempelvis sygdomme, vil ikke alle sorter blive ramt lige hårdt, og planterne vil kunne kompensere for hinanden.

Planteformeringsmateriale til økologer

Økologiske landmænd kan bruge forskellige typer af planteformeringsmateriale:

  • Økologisk forædlede sorter
  • Sorter forædlet til økologi
  • Konventionelle sorter
  • Økologisk heterogent materiale
  • Bevaringssorter, hobbysorter

Gennemgående for alle typer gælder, at den udsæd, der skal anvendes, i udgangspunktet skal være økologisk.

 

Hvad kendetegner de forskellige typer af planteformeringsmateriale?

Økologisk forædlede sorter: 
er tilpassede til økologisk dyrkning med begrænsede input af bl.a. gødning, og her er hele forædlingen foregået under økologiske forhold, og der er kun brugt forædlingsteknikker, som kan accepteres i økologien.

I den økologiske forædling er der bl.a. fokus på:

  • sygdomme bundet til udsæden
  • ukrudtskonkurrence
  • effektivt næringsstofoptag
  • udbyttestabilitet

Der vil typisk være tale om sorter, som er mindre ensartede end konventionelle sorter.

Sorter forædlet til økologi:
Hvis ikke hele forædlingen er foregået under økologiske forhold, men kun en del af forædlingen, kan sorterne stadig være helt eller delvist tilpassede økologisk dyrkning, og der tales om sorter forædlet til økologi.

Konventionelle sorter:
er forædlet efter de forhold, der gør sig gældende på konventionelle bedrifter. Derfor kan nogle sorter være uhensigtsmæssige i forhold til økologisk dyrkning. Det kan være fx være en lav sort, som ikke skygger tilstrækkeligt for ukrudtet. I konventionel forædling bliver der produceret flere og flere hybridsorter, som også flere økologiske landmænd anvender. Hybridsorter er kendetegnet ved en kraftig vækst, udsæden er til gengæld relativt dyr i indkøb.

Økologisk heterogent materiale:
er en ny type såsæd. Økologisk heterogent materiale er ikke hverken en sort eller en sortsblanding, men derimod en bestand af planter med fællestræk, som er kendetegnet ved en høj grad af diversitet mellem de enkelte planter.

Materialet kan være opstået på forskellige måder fx ved krydsning af et stort antal forældrelinjer. Idéen med heterogent materiale er, at det kan tilpasse sig over tid til de pågældende dyrkningsforhold, hvis det dyrkes samme sted. Tilpasningen kan ske ved, at svage planter enten naturligt eller aktivt vælges fra, så de udgør en mindre andel, når der skal sås næste gang. Dette kan for eksempel ske ved, at ikke-vinterfaste planter fryser væk, eller planter, der angribes kraftigt at sygdom, ikke sætter levedygtige frø. Såsæden af heterogent materiale skal ikke overholde de sædvanlige krav til sortsregistrering, men skal overholde mindstekrav til sundhed, renhed og spireevne. Så man får ikke de samme garantier, som når man køber en sort.

FOTO

Denne population kunne være økologisk heterogent materiale.

Bevaringssorter og hobbysorter:
Bevaringssorter og hobbysorter er fx gamle landracer af korn eller grønsagssorter, som er udviklet til hobbybrug. De kan komme på særlig sortsliste uden de samme krav til sorterne som til almindelige sorter. Hvis for eksempel en hvedesort ikke er på sortslisten, må den ikke markedsføres. Der er dog nogle muligheder for at udveksle tjenesteydelser i såkaldte lukkede systemer mellem fx møller og landmand, hvor møllerne køber et stykke arbejde og leverer såsæden uden at den skifter ejer og får det tilbageleveret efter høst. Det ses fx med Ølandshvede.

Hvor finder man viden om forskellige sorter?

Nogle landmænd henvender sig til deres frøfirma, når de skal finde oplysninger om sorter, og nogle har adgang til sortsanbefalinger fra deres konsulent. Men ønsker man selv at finde oplysninger om forskellige sorters egenskaber, findes der gode kilder til information.

Hvert år tilmelder frøfirmaer og forædlere sorter til Økologiske Sortsforsøg. Firmaerne har ikke selv indflydelse på resultaterne af forsøgene. Forsøgene er placeret på økologiske planteavlsbedrifter, hvor landmændene har indvilget i at være forsøgsværter. I forsøgene afprøves både kendte sorter og nye sorter. I Landsforsøgene, kan man finde et helt afsnit om økologiske markforsøg. Her finder man også resultater fra årets økologiske sortsforsøg.

De firmabetalte sortsforsøg findes i databasen SortInfo, som både viser resultater fra konventionelle og økologiske sortsforsøg. I SortInfo kan man få et overblik over de afprøvede sorter og søge viden om bestemte sortsegenskaber. I SortInfo finder man også fremavlsarealer af de enkelte sorter, så man kan se, om den sort, man har udvalgt, produceres økologisk.

I de store kornafgrøder anlægges der hvert år konventionelle observationsparceller på en række lokaliteter. I disse parceller bliver der registreret sygdomme og andre dyrkningsegenskaber for at undersøge forskelle mellem sorterne. Sorter, der afprøves i økologiske sortsforsøg, indgår også i observationsparcellerne, og oplysninger herfra kan være med til at understøtte sortsvalg.

Har sorten ikke deltaget i økologiske sortsforsøg kan man også bruge resultater fra konventionelle forsøg, bare man husker på, at dyrkningsforholdene er anderledes. 

FOTO

I økologiske sortsforsøg afprøves sorternes dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold

Mål om 100 procent økologisk udsæd

Uanset hvilken type af sort der anvendes, skal udsæden i udgangspunktet være økologisk. Det inkluderer også vegetativt formeringsmateriale

Siden økologiens begyndelse har der været givet dispensationer til at bruge konventionelt ubejdset udsæd på grund af mangel på økologiske alternativer. Der kan dog kun gives dispensation til konventionel udsæd, der ikke er bejdset.

Det er vigtigt for økologiens troværdighed, at hele kæden i produktionen foregår økologisk, og derfor arbejdes der for at fremme brugen af økologisk udsæd. Der er i økologiforordningen planlagt en udfasning af dispensationer frem mod 2036, hvor der ideelt set skal anvendes 100 procent økologisk udsæd.

OrganicXseeds

Ikke-økologisk udsæd skal altid være ubejdset. Hvis man ønsker at anvende ikke-økologisk udsæd, har man pligt til at orientere sig i OrganicXseeds for udbud af økologisk udsæd. OrganicXseeds er den danske økologiske frødatabase, som viser det aktuelle udbud af økologisk udsæd, hvor firmaer opretter varer og opdaterer deres udvalg af sorter.

Firmaerne har ikke pligt til at oprette varer i OrganicXseeds, så der kan også være udbud at finde andre steder. I OrganicXseeds kan man se de aktuelle muligheder for dispensation indenfor forskellige arter eller sortsgrupper.

Krav til økologisk status

For at opnå status som økologisk udsæd skal produktionen foregå på et fuldt omlagt areal i mindst én generation eller, i tilfælde af flerårige afgrøder, i mindst én generation i to vækstsæsoner. Planteformeringsmateriale med omlægningsstatus kan kun anvendes, hvis der ikke er økologisk materiale til rådighed af samme sort i OrganicXseeds, og når materialet er høstet mindst 12 måneder fra omlægningsdatoen.

Klassifikation og dispensationsmuligheder

Der er tre typer af klassifikationer i OrganicXseeds:

  • Kategori 1: der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til at bruge ikke-økologisk frø, hvis der er økologisk frø til rådighed
  • Individuel tilladelse: mulighed for dispensation, hvis du kan godtgøre, at ingen af de tilgængelige sorter under arten kan anvendes på din bedrift
  • Til bekræftelse: anvendelse af ikke-økologisk frø uden dispensationsansøgning, men du skal indsende bekræftelse på sort, sortsgruppe, mængde, areal og anvendelsestidspunkt til Landbrugsstyrelsen

Dispensation og bekræftelse laves under login i OrganicXseeds. Man skal derfor have oprettet en brugeradgang. Der findes en vejledning hertil på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Søger man dispensation, må man ikke anvende ikke-økologisk udsæd, inden man har fået svar på evt. dispensation fra Landbrugsstyrelsen.

Læs her Landbrugsstyrelsens brugerguide til OrganicXseeds eller læs mere om OrganicXseeds på ICOEL og få råd til søgning, login, dispensationsansøgning og meget mere.


Tilgængelighed og klassifikation for hestebønne på en given dato i OrganicXseeds. Den røde pil viser, at der er tilgængelige varer. Ved at klikke på pilen ud for sortsnavnet vil man kunne se forhandleren.

 

OrganicXseeds bruges til at:

  • tjekke om der er økologiske frø til rådighed.
  • søge dispensation til ikke-økologiske frø og vegetativt formeringsmateriale.
  • gemme dokumentation for brug af ikke-økologiske frø (bekræftelse).

Særlige regler for frøblandinger

Græsblandinger, der fremgår af OrganicXseeds, må anvendes i den økologiske produktion uden at søge dispensation. Der findes både anbefalede kløvergræsblandinger og specialblandinger til økologer. Det fremgår af OrganicXseeds, om blandingen består af 100 procent økologisk frø, eller om der er tale om såkaldte halvblandinger, som indeholder bestanddele af ikke-økologisk frø. Halvblandinger, der markedsføres i OrganicXseeds, skal indeholde minimum 70 procent økologiske eller omlægningsfrø (af vægt).

Hvis en landmand ønsker at anvende halvblandinger (delvist økologisk), som ikke er oprettet i OrganicXseeds, skal han altid søge individuel tilladelse til dette.  

Særlige regler for læggekartofler

For kartofler gælder, at ansøgning om dispensation skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 1. marts.

Spisekartofler er omfattet af Kategori 1, hvilket betyder, at det som udgangspunkt ikke er muligt at opnå dispensation til brug af ikke-økologisk læggemateriale.

Der kan dog opnås tilladelse til ikke-økologisk læggemateriale til brugskartofler i forbindelse med test i små markforsøg, i forbindelse med sortsbevaring eller, hvis hele eller dele af produktionen af læggemateriale er gået tabt. Du kan indkøbe ikke-økologisk læggemateriale til opformering af økologisk læggemateriale til næste års brug, dog kun til egen avl, svarende til det areal, hvor det hjemmeproducerede materiale skal bruges næste år.  

Det er muligt at dyrke læggekartofler til økologisk produktion på arealer under omlægning til økologi. Der skal gå mindst 12 måneder fra omlægningsdato inden optagning, for at læggekartoflerne har status som omlægningsvare.

Økologiske kartofler til konsum skal altid dyrkes på et areal, som har været i økologisk drift i mindst 2 år, inden de økologiske kartofler sættes.

Der kan læses mere om reglerne for økologisk udsæd i Vejledning for Økologisk Jordbrugsproduktion.

FOTO