FOTO

Økologiske sædskifter

Sædskiftet er et af den økologiske landmands vigtigste redskaber i ”værktøjskassen” til succes. Sædskiftet har til formål både at vedligeholde og opbygge en levende og frugtbar jord, hæmme plantesygdomme og angreb fra skadedyr, sikre næringsstofforsyning – alt sammen med det formål at give landmanden det bedst mulige fundament til at opnå fornuftige udbytter.

Økologien bygger på nogle grundlæggende værdier og principper, der baserer sig på en forestilling om et cirkulært system. Et system, hvor man tilstræber balance mellem input og output, samtidig med at dyrkningsjordens frugtbarhed opretholdes og gerne forbedres.

Den enkelte landmands valg af afgrøder over tid kaldes sædskiftet. En markplan for et dyrkningsår rummer en fordeling af forskellige afgrøder. Den siger ikke noget præcist om det pågældende landbrugs sædskifte. Når vi vil beskrive sædskiftet, er det nødvendigt at se på de afgrøder, der har været på den enkelte mark over en årrække.

Her kan du se et eksempel på et sædskifte:

Et eksempel på et økologiske sædskifte, hvor der veksles mellem seks forskellige afgrøder. Flere økologiske landmænd arbejder med sædskifter, hvor der er 7, 8, 9, ja måske 10 forskellige afgrøder i rotation.

Sammensætningen af afgrøder skal naturligvis passe med den husdyrproduktion, der måske er på gården, og den skal i høj grad passe til klima og jordtype og ikke mindst til de interesser og faglige ambitioner, som landmanden har. Den økologiske planteavler på en JB 5 på Lolland har et andet sædskifte end kollegaen, der er økologisk mælkeproducent på en JB 1 i Vestjylland.  Fælles for dem er, at deres sædskifter er udviklet over tid og løbende tilpasset deres ejendom, som den mest optimale og fleksible struktur under de givne forhold.

Andre eksempler på sædskifter:

Tabel: Her kan du se forskellige sædskifter efter jordtype og andel af bælgplanter. Man bør tilpasse sædskiftet til den specifikke produktion, der er på bedriften, men også til jordtypen.

JB1: Sandjord, grovfoder JB5: Lerjord, planteavl, 20% bælgplanter JB9: Lerjord, planteavl, 33% bælgplanter
Kløvergræs Hestebønner Hestebønner
Kløvergræs Vinterhvede med efterafgrøde Vinterhvede med kløverudlæg
Kløvergræs Vårbyg med efterafgrøde Kløvergrøngødning
Havre med efterafgrøde Havre Vinterraps
Silomajs Vinterrug Vinterrug med efterafgrøde
Rug m. kløvergræsudlæg   Vårbyg

 

Krav til sædskiftet

I konventionel planteavl har det slesvigske sædskifte tidligere være meget udbredt. Det var Vinterraps – Vinterhvede – Vinterhvede – Vinterbyg og så igen vinterraps. Det har fungeret på robuste jorde med stort input af gødning og pesticider. Begrænsninger i brug af kvælstof og krav om efterafgrøder, har gjort det mere vanskeligt, så der i dag som regel er vårbyg med i planteavlen, også på de kraftige lerjorde.

I økologisk planteavl er sædskiftet et langt vigtigere værktøj, hvor det ikke er den enkelte afgrødes potentiale, der er vigtigst, men i højere grad summen af de forskellige afgrøder og samspillet mellem dem, der bestemmer, hvordan markplanen skal designes. De afgrøder, der vælges i markplanen, skal fungere i et system, hvor de forholder sig til de foregående og de efterfølgende afgrøder.


Et optimalt sædskifte fokuserer på:

  • at gøre afgrøderne modstandsdygtige over for ukrudt, sygdomme og skadedyr
  • sørger for kvælstofforsyning til afgrøderne
  • at sikre høje udbytter

I et godt økologisk sædskifte skal der være afgrøder der:

  • opbygger jordens pulje af kulstof og kvælstof,
  • mobiliserer og fastholder næringsstoffer
  • sikrer diversitet på markerne til gavn for det dyrkede lands samspil med de knapt så intenst udnyttede dele af landskabet.

Sædskiftet kan rumme alle disse funktioner.

Sædskiftet kan betragtes som en cirkulær bevægelse, der som output har de afgrøder, der er brug for.

Sædskifte ved omlægning til økologi

I de første faser af omlægning fra konventionel drift til økologisk drevet jord vil sædskiftet skulle bygge frugtbarheden op. Vi ser ofte, at der i de første år med økologisk drift er afgrøder, der ikke fungerer godt. Det udjævnes normalt, når sædskiftet har kørt en omgang igennem, og der har været forskellige afgrødetyper igennem, ikke mindst efterafgrøder og bælgplanter som er helt centrale i økologisk planteavl.

Forebyggelse af sygdomme med dyrkningspauser

Når sædskiftet planlægges, skal der tages hensyn til en række sygdomme, der angriber afgrøder der dyrkes i monokultur. Skal der f.eks. produceres hvede til mel, byg til malt, havre til gryn eller raps til olie, er det nødvendigvis monokultur. Raps, kartofler, havre og mange af grønsagskulturerne skal have 3-5 frie år mellem, hver gang afgrøden dyrkes på marken. Det skal der altid tages hensyn til i planlægningen.

Bælgsæd som for eksempel hestebønner, lupiner og ærter har nogle særlige forhold omkring hele komplekser af sædskiftesygdomme, der i større eller mindre grad deles af de forskellige bælgsædsarter. Derfor vil der ofte maksimalt være 15-20 procent bælgsæd i sædskiftet, samtidig med, at det ikke er den samme art, der bruges hver gang. Det anbefales f.eks. at skifte mellem hestebønne og lupin på bælgsædspladsen i sædskiftet.

FOTO
FOTO

Ved dyrkning af bælgsæd skal man være særligt opmærksom på at undgå sædskiftesygdomme. Det anbefales f.eks. at skifte mellem hestebønne og lupin på bælgsædspladsen i sædskiftet.

Elementer, som altid bør overvejes i et økologisk sædskifte

I tabellen herunder kan du se eksempler og grunde til at visse elementer altid bør overvejes i et økologisk sædskifte

Element For eksempel Fordi

En- og flerårige afgrøder

Korn og frøgræs/kløvergræs

Flerårige afgrøder opbygger kulstof. Vekslen mellem typerne er med til at bekæmpe ukrudt

Vårsæd og vintersæd

Havre og vinterrug

Forhindrer opformering af specielt græsukrudt

Smal- og bredbladede

Korn og raps, kartofler

Forskellig vækstform over og under jorden, øger biodiversiteten og har positiv forfrugtsvirkning.

Bælgplante og ikke-bælgplanter

Korn og hestebønner

Bælgplanter opbygger kvælstof. Øvrige afgrøder forbruger kvælstof

Efterafgrøder og grønne marker

Vårkorn med kløverudlæg

Grønne marker forhindrer udvaskning og opbygger kulstof

Plads til bekæmpelse af rodukrudt

Et sted i sædskiftet hvor kvælstofpuljen er lav

Effektiv bekæmpelse af rodukrudt kræver jordbearbejdning, som potentielt kan give udvaskning.

Hør om de mange elementer, der tilsammen giver et robust sædskifte.

Bælgplanters betydning

Bælgplanterne kan fiksere kvælstof fra luften ved hjælp af en symbiose med specialiserede bakterier i jorden, som fodres med energi fra plantens fotosyntese. Bælgplanter er blandt andet ærter, hestebønner, lupin, lucerne og alle kløverarterne. De afgrøder er langt mere anvendt i økologisk drift end i konventionel drift. Når man høster bælgplanterne som kerne eller som grønt, har de et højt proteinindhold, der også gør dem særligt værdifulde som foder.

Kløvergræs er tilpassede blandinger af hvid- og rødkløver og græsser. Det er den største økologiske afgrøde og den bruges først og fremmest til at fodre drøvtyggere med.  Da kløvergræs er en flerårig kultur og oftest ligger i 2-3 år, har den en meget stor kapacitet for at opbygge kulstof (C) i jorden. Man regner med et standardtal på omkring 1000 kg C/ha/år i en velfungerende kløvergræsmark.

FOTO

Kløvergræsmarker har en meget stor kapacitet til at opbygge kulstof i jorden.

Efterafgrøder

De fleste kornafgrøder holder op med at optage kvælstof i juli. Men jordens mikroorganismer arbejder videre, når der er energi i form af kulstof og kvælstof til opbygning af protein. I efteråret er der nedbørsoverskud og de mobile næringsstoffer - først og fremmest nitrat (NO3-) - kan udvaskes til vandmiljøet. Derfor er der brug for effektive efterafgrøder, der vokser udenfor afgrødens vækstsæson.

Græs sået sammen med kornet, er den mest enkle form for efterafgrøde, og den er meget effektiv. Et problem ved at bruge græs som efterafgrøde er, at frigivelsen af det kvælstof, der bliver optaget, er langsom (højt C/N-forhold > 15). Det skal der tages højde for i planlægningen af den efterfølgende sæson.

FOTO

Græs som efterafgrøde i kornmarker kan være problematisk, da frigivelsen af kvælstof til afgrøden, der kommer efter, er langsom på grund af højt C/N forhold. Her en efterafgrøde af græs og cikorie i majsstub.

I stedet kan man bruge kløver eller en korsblomstret efterafgrøde. De skal dyrkes lidt anderledes, men deres C/N-forhold er lavt (10-12), at timingen af frigivelsen af kvælstof passer bedre til forårssåede afgrøders kvælstofoptagelse.

Efterafgrøder er en kompliceret del af det økologiske sædskifte, men det er et meget vigtigt element af den økologiske miljøprofil, da efterafgrøder både tilvejebringer ny N, forhindrer tab ved udvaskning og opbygger C i jorden, som alt sammen yderligere forbedrer dyrkningspotentialet.

FOTO

Frigivelsen kvælstof fra korsblomstrede efterafgrøder passer godt til forårssåede afgrøder.

Økologiregler påvirker sædskiftet

De generelle formuleringer i økologireglerne er ikke altid nok til at få den økologiske landmand til at bruge de værktøjer, der ligger i det robuste økologiske sædskifte. Derfor er der gennem årene blevet arbejdet med at lave konkrete tiltag og få dem bygget ind i økologireglerne. På den måde bliver alle økologiske landmænd tvunget til at tage de vigtigste metoder i brug.

Det gældende regelsæt har i 2022 fået tilføjet krav til det økologiske sædskifte om at have minimum 20 pct. kvælstoffikserende afgrøder og minimum 50 pct. afgrøder, der er kulstofpositive. Samtidig er der i dansk økologi indført nogle begrænsninger og krav til den ikke-økologiske gødning, der kan anvendes på økologiske marker. Læs mere i artiklen 'Næringsforsyning i økologisk planteavl'.

FOTO

I de økologiske sædskifter er der krav om at have mindst 20 pct. kvælstoffikserende afgrøder - f.eks. ærter som vist her.

De vigtigste krav i den økologiske planteavl

Kvælstofreglen: De økologiske regler for brug af kvælstof begrænser adgangen til brug af ubehandlet konventionel husdyrgødning. Til gengæld fremmer reglerne anvendelsen af recirkulerede gødninger, herunder gødning der har været igennem et biogasanlæg. Et tiltag, der gør det mere interessant at levere biomasse i form af kløvergræs til det lokale biogasanlæg.

Bælgplantekravet skal få den økologiske landmand til at arbejde mere med det, man kan kalde egen-forsyning med kvælstof. Før der viser sig et behov for import af kvælstof, skal det vises at der er indbygget en vis andel af kvælstoffikserende afgrøder. Kløverræs, kløverfrø, lucerne, ærter, lupin og hestebønne er de vigtigste bælgplanter, der kan bruges til at opfylde kravet. 

Kulstofreglen: Kravene om mindst 50 pct. kulstofopbyggende afgrøder i det økologiske sædskifte er baseret på, at flerårige afgrøder som kløvergræs, frøgræs og vedvarende græs er kulstofopbyggende. Efterafgrøder er også opbyggende, dog i forskellig grad afhængigt af, hvor kraftigt de når at udvikle sig i løbet af efteråret. De øvrige 1-årige afgrøder har alle en mere eller mindre negativ indflydelse på jordens kulstofindhold. Det er en forenklet tilgang, men det gør det mulig at give et bud på et mere holdbart økologisk sædskifte.

Sammenhængen mellem de tre nye tiltag på kvælstof, kulstof og bælgplanter kan illustreres med nedenstående figur. Af figuren fremgår det, at kløvergræs, lucerne og efterafgrøder med bælgplanter er afgrøder, der understøtter hensigten med de nye regler for økologisk markbrug.

Tre vigtige elementer, der skal tilgodeses i det økologiske sædskifte.

Design af økologiske sædskifter

På baggrund af kravene om 50 pct. kulstofopbyggende planter, 20 pct. bælgsæd og begrænsninger i brug af kvælstofgødning kan der designes nogle ”prototyper” af økologiske sædskifter, der lever op til kravene i det økologiske regelsæt.

Nedenfor er tre eksempler, der illustrerer, hvordan bælgplantekravet kan bruges til at optimere fordelingen af kvælstof på de forskellige afgrøder ved at udnytte de forfrugtseffekter, der kan opnås, når man får sat sædskiftet i system.

 

Eksempel på økologisk planteavlssædskifte uden kløvergræs:

Hovedafgrøde

Efterafgrøde

N-gød

N-fix

Bælgplanter

C+

Bælgsæd

Udlæg

0

40

Ja

Ja

Frøgræs

Efterslæt

120

0

Nej

Ja

Vårsæd

Mellemafgrøde

60

20

Ja

Ja

Vintersæd

Vinterraps

140

0

Nej

Nej

Vinterraps

Kløverefterafgrøde

140

60

Ja

Ja

Vårsæd

(Bekæmpelse af rodukrudt)

0

0

Nej

Nej

Gennemsnit

83% vinterdække

83 kg N

20 kg N

 50%

67%

 

Eksempel på økologisk planteavlssædskifte med kløvergræs:

Hovedafgrøde

Efterafgrøde

N-gød

N-fix

Bælgplanter

C+

Bælgsæd

Udlæg

0

40

Ja

Ja

Frøgræs

Efterslæt

120

0

Nej

Ja

Vårsæd

Kl. udlæg

60

0

Ja

Ja

Kløvergræs

Vinterraps

0

100

Ja

Ja

Vinterraps

Vintersæd

80

0

Nej

Nej

Vintersæd

(Bekæmpelse af rodukrudt)

100

0

Nej

Nej

Gennemsnit

83% vinterdække

60 kg N

23 kg N

50%

67%

 

Eksempel på økologisk kvægsædskifte:

Hovedafgrøde

Efterafgrøde

N-gød

N-fix

Bælgplanter

C+

Kløvergræs

Kl.gr.

120

100

Ja

Ja

Kløvergræs

Kl.gr.

80

100

Ja

Ja

Kløvergræs

Kl.gr.

80

50

Ja

Ja

Vinterraps

Vinterraps

50

0

Nej

Nej

Vintersæd

(Pligtig)

120

0

Nej

Ja

Vårsæd

(Bekæmpelse af rodukrudt)

50

0

Nej

Nej

Bælgsæd

Kløver udl.

0

40

Ja

Ja

Gennemsnit

86% vinterdække

71 kg N

41 kg N

57%

71%

 

Hør om fordele og ulemper ved helårsgrøngødning