Økologiske sædskifter

Sammensætningen af afgrøder skal naturligvis passe med den husdyrproduktion, der måske er på gården, og den skal i høj grad passe til klima og jordtype og ikke mindst til de interesser og faglige ambitioner, som landmanden har. Den økologiske planteavler på en JB 5 på Lolland har et andet sædskifte end kollegaen, der er økologisk mælkeproducent på en JB 1 i Vestjylland.  Fælles for dem er, at deres sædskifter er udviklet over tid og løbende tilpasset deres ejendom, som den mest optimale og fleksible struktur under de givne forhold.

Andre eksempler på sædskifter:

Tabel: Her kan du se forskellige sædskifter efter jordtype og andel af bælgplanter. Man bør tilpasse sædskiftet til den specifikke produktion, der er på bedriften, men også til jordtypen.

Krav til sædskiftet

I konventionel planteavl har det slesvigske sædskifte tidligere være meget udbredt. Det var Vinterraps – Vinterhvede – Vinterhvede – Vinterbyg og så igen vinterraps. Det har fungeret på robuste jorde med stort input af gødning og pesticider. Begrænsninger i brug af kvælstof og krav om efterafgrøder, har gjort det mere vanskeligt, så der i dag som regel er vårbyg med i planteavlen, også på de kraftige lerjorde.

I økologisk planteavl er sædskiftet et langt vigtigere værktøj, hvor det ikke er den enkelte afgrødes potentiale, der er vigtigst, men i højere grad summen af de forskellige afgrøder og samspillet mellem dem, der bestemmer, hvordan markplanen skal designes. De afgrøder, der vælges i markplanen, skal fungere i et system, hvor de forholder sig til de foregående og de efterfølgende afgrøder.

Et optimalt sædskifte fokuserer på:

• at gøre afgrøderne modstandsdygtige over for ukrudt, sygdomme og skadedyr
• sørger for kvælstofforsyning til afgrøderne
• at sikre høje udbytter

I et godt økologisk sædskifte skal der være afgrøder der:

• opbygger jordens pulje af kulstof og kvælstof,
• mobiliserer og fastholder næringsstoffer
• sikrer diversitet på markerne til gavn for det dyrkede lands samspil med de knapt så intenst udnyttede dele af landskabet.

Sædskiftet kan rumme alle disse funktioner.

Sædskifte ved omlægning til økologi

I de første faser af omlægning fra konventionel drift til økologisk drevet jord vil sædskiftet skulle bygge frugtbarheden op. Vi ser ofte, at der i de første år med økologisk drift er afgrøder, der ikke fungerer godt. Det udjævnes normalt, når sædskiftet har kørt en omgang igennem, og der har været forskellige afgrødetyper igennem, ikke mindst efterafgrøder og bælgplanter som er helt centrale i økologisk planteavl.

Forebyggelse af sygdomme med dyrkningspauser

Når sædskiftet planlægges, skal der tages hensyn til en række sygdomme, der angriber afgrøder der dyrkes i monokultur. Skal der f.eks. produceres hvede til mel, byg til malt, havre til gryn eller raps til olie, er det nødvendigvis monokultur. Raps, kartofler, havre og mange af grønsagskulturerne skal have 3-5 frie år mellem, hver gang afgrøden dyrkes på marken. Det skal der altid tages hensyn til i planlægningen.

Bælgsæd som for eksempel hestebønner, lupiner og ærter har nogle særlige forhold omkring hele komplekser af sædskiftesygdomme, der i større eller mindre grad deles af de forskellige bælgsædsarter. Derfor vil der ofte maksimalt være 15-20 procent bælgsæd i sædskiftet, samtidig med, at det ikke er den samme art, der bruges hver gang. Det anbefales f.eks. at skifte mellem hestebønne og lupin på bælgsædspladsen i sædskiftet.

Elementer, som altid bør overvejes i et økologisk sædskifte

I tabellen herunder kan du se eksempler og grunde til at visse elementer altid bør overvejes i et økologisk sædskifte

Læs mere om overvejelser i forbindelse med planlægning af sædskifte i Faglig Guide til Økologiske Planteavlere.

Bælgplanters betydning

Bælgplanterne kan fiksere kvælstof fra luften ved hjælp af en symbiose med specialiserede bakterier i jorden, som fodres med energi fra plantens fotosyntese. Bælgplanter er blandt andet ærter, hestebønner, lupin, lucerne og alle kløverarterne. De afgrøder er langt mere anvendt i økologisk drift end i konventionel drift. Når man høster bælgplanterne som kerne eller som grønt, har de et højt proteinindhold, der også gør dem særligt værdifulde som foder.

Kløvergræs er tilpassede blandinger af hvid- og rødkløver og græsser. Det er den største økologiske afgrøde og den bruges først og fremmest til at fodre drøvtyggere med.  Da kløvergræs er en flerårig kultur og oftest ligger i 2-3 år, har den en meget stor kapacitet for at opbygge kulstof (C) i jorden. Man regner med et standardtal på omkring 1000 kg C/ha/år i en velfungerende kløvergræsmark.

Efterafgrøder

De fleste kornafgrøder holder op med at optage kvælstof i juli. Men jordens mikroorganismer arbejder videre, når der er energi i form af kulstof og kvælstof til opbygning af protein. I efteråret er der nedbørsoverskud og de mobile næringsstoffer - først og fremmest nitrat (NO₃^-) - kan udvaskes til vandmiljøet. Derfor er der brug for effektive efterafgrøder, der vokser udenfor afgrødens vækstsæson.

Græs sået sammen med kornet, er den mest enkle form for efterafgrøde, og den er meget effektiv. Et problem ved at bruge græs som efterafgrøde er, at frigivelsen af det kvælstof, der bliver optaget, er langsom (højt C/N-forhold > 15). Det skal der tages højde for i planlægningen af den efterfølgende sæson.

I stedet kan man bruge kløver eller en korsblomstret efterafgrøde. De skal dyrkes lidt anderledes, men deres C/N-forhold er lavt (10-12), at timingen af frigivelsen af kvælstof passer bedre til forårssåede afgrøders kvælstofoptagelse.

Efterafgrøder er en kompliceret del af det økologiske sædskifte, men det er et meget vigtigt element af den økologiske miljøprofil, da efterafgrøder både tilvejebringer ny N, forhindrer tab ved udvaskning og opbygger C i jorden, som alt sammen yderligere forbedrer dyrkningspotentialet.

Økologiregler påvirker sædskiftet

De generelle formuleringer i økologireglerne er ikke altid nok til at få den økologiske landmand til at bruge de værktøjer, der ligger i det robuste økologiske sædskifte. Derfor er der gennem årene blevet arbejdet med at lave konkrete tiltag og få dem bygget ind i økologireglerne. På den måde bliver alle økologiske landmænd tvunget til at tage de vigtigste metoder i brug.

Det gældende regelsæt har i 2022 fået tilføjet krav til det økologiske sædskifte om at have minimum 20 pct. kvælstoffikserende afgrøder og minimum 50 pct. afgrøder, der er kulstofpositive. Samtidig er der i dansk økologi indført nogle begrænsninger og krav til den ikke-økologiske gødning, der kan anvendes på økologiske marker. Læs mere i artiklen 'Næringsforsyning i økologisk planteavl'.

Sammenhængen mellem de tre nye tiltag på kvælstof, kulstof og bælgplanter kan illustreres med nedenstående figur. Af figuren fremgår det, at kløvergræs, lucerne og efterafgrøder med bælgplanter er afgrøder, der understøtter hensigten med de nye regler for økologisk markbrug.

Design af økologiske sædskifter

På baggrund af kravene om 50 pct. kulstofopbyggende planter, 20 pct. bælgsæd og begrænsninger i brug af kvælstofgødning kan der designes nogle ”prototyper” af økologiske sædskifter, der lever op til kravene i det økologiske regelsæt.

Nedenfor er tre eksempler, der illustrerer, hvordan bælgplantekravet kan bruges til at optimere fordelingen af kvælstof på de forskellige afgrøder ved at udnytte de forfrugtseffekter, der kan opnås, når man får sat sædskiftet i system.

Eksempel på økologisk planteavlssædskifte uden kløvergræs:

Eksempel på økologisk planteavlssædskifte med kløvergræs:

Eksempel på økologisk kvægsædskifte:

Mere at vide

• "Sædskifter i økologisk planteavl", LandbrugsInfo
• "Kvælstofudnyttelse i økologisk planteproduktion", LandbrugsInfo
• "Efterafgrøder i økologisk planteavl", LandbrugsInfo
• "Skærpede lofter for ikke-økologisk gødning fra gødningsåret 2022/2023", LandbrugsInfo