Tema menu
Menu
Artiklens indhold
Indhold
FOTO

Etablering af grøntsagsafgrøder

Plantning og såning er én af de vigtigste operationer på en grønsagsbedrift. Hvis starten på kulturen er god, er det halve arbejdet lavet. Bliv klogere på de forskellige elementer og overvejelser der er i forbindelse med etablering af grøntsagskulturer.

Plantning

Etablering af grøntsagsafgrøder kan ske ved enten plantning eller såning.  Plantning er langt at foretrække fremfor såning, hvis det er muligt, og hvis det giver mening rent økonomisk.

Fordele ved udplantning

Udplantning af småplanter foretrækkes i kulturer som salat, blomsterkål, spidskål, blad- og knoldselleri. Udplantninger af småplanter giver en mere ensartet plantebestand. Samtidigt forbedrer det mulighederne for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, da småplanterne får et forspring i forhold til ukrudtet og der kan derved foretages en dybere og mere effektiv ukrudtsbehandling.

Ulemper ved udplantning

Der er også ulemper forbundet udplantning fremfor såning. Det giver en dyrere etablering, både når det gælder indkøb af planter og forbrug af arbejdstid ved udplantning. Det kræver normalt også, at der er mulighed for tilvanding.

Vigtigt: Det er vigtigt at plante småplanterne i den rigtige dybde og sørge for en god pakning omkring dem, så de får størst mulig kontakt til plantejorden, så der tidligt etableres kapillærvirkning.

I hovedtræk skelnes der mellem småplanter i jordpotter og småplanter i traybakker (speedlings).

FOTO

Småplanter af broccoli i jordpotter.

FOTO

Småplante af blomkål i speedling.

FOTO

Produktion af småplanter som speedlings i bakker.

Forskellige metoder til at lave udplantningsplanter

Jordpotter

Jordpotter bruges især til løg (”planteløg”), salat og tidlige kål, hvor det udnyttes, at planten har et godt rodnet i potten og et godt mikroliv omkring rødderne (”madpakke”).

Jordpotterne plantes i forskellig højde alt efter art; løg og kål plantes relativt dybt, så potten flugter med jordoverfladen eller begraves ganske let, hvorimod salat kræver en øverlig plantning, hvor planten placeres med ca. 1/3 af potten over jordoverfladen.

Nogle kulturer – som f.eks. græskar – kan finde på at sætte rødder i næste potte, hvis de står for længe hos avleren, hvorved det bliver vanskeligt at skille dem ad. I sådanne tilfælde er det vigtigt at starte udplantning, inden dette sker.

Speedlings

Småplanter sået i bakker (trays), også kaldet speedlings, har vundet stort indpas til  både kål og selleri, men er endnu ikke udbredt i salatkulturer.

Speedlings er nemme at transportere, da de fylder mindre og de kan også plantes hurtigere ud maskinelt end jordpotter. Produktionstiden er lidt længere fra såning til færdig plante end for jordpotter, men, da planterne som regel bestilles længe i forvejen, er det ikke så væsentligt.

Da jordvolumen er mindre end for jordpotter, kræver speedlings normalt en hurtigere tilvanding for at komme godt i gang med væksten. Men plantes de i den rette dybde og med god pakning og kontakt til jorden, har de hurtigt nye rødder ude i jorden.

Barrodsplanter

Barrodsplanter af grønsager anvendes i professionel grønsagsproduktion næsten udelukkende til dyrkning af porrer.

Her dyrkes planten i væksthus eller på friland i tætte rækker, tages op med rod, klippes tilbage, og plantes ud i dybe huller, der er forbankede i jorden. Oftest vandes de fast med et særligt vandingsanlæg, der sprøjter jord og vand i hullet, hvorved rødderne straks opnår fast kontakt til den omgivende jord.

FOTO

Barrodsplanter af porre.

Plant Tape

Med konceptet Plant Tape sås planterne i et papirsbånd med små huller med meget lidt dyrkningsmedie, og plantes ud i papirspotter. Konceptet har været afprøvet i Danmark, men det er ikke endnu slået igennem her. Det skyldes bl.a. at det danske klima med skiftende vejrbetingelser og megen blæst muligvis er for barsk til denne plantetype, som har et meget lille jordvolumen. Det er ellers en plantetype, der kræver endnu mindre logistik og er endnu hurtigere at plante ud end speedlings.

Desuden bruger den langt mindre af den dyrebare ressource spagnum. Der findes dog en én-rækket håndtrukken maskine på markedet fra Japan, der har samme koncept, og som anvendes af mindre producenter til en lang vifte af kulturer.

Økologisk plantemateriale

Der laves økologiske småplanter af både jordpotter, speedlings og barrodsplanter. De fleste avlere køber færdige planter hos specialiserede plantetiltrækkere i Danmark eller udlandet. Hvis der anvendes ikke økologiske ubejdsede frø vil det typisk være plantetiltrækkeren der sørger for at søge om tilladelse via OrganicXseeds eller deres nationale myndighed.

Vidste du at...

Den som laver udplantningsplanterne kaldes en plantetiltrækker. Det er ikke længere almindeligt at grøntsagsproducenten selv laver planterne.

Afhærdning – tilvænning til nye klimaforhold

Udplantningsplanter skal afklimatiseres. Det kalder man for afhærdning. Ved afhærdning vænnes småplanten, der har tilbragt hele sin tid i et væksthus, gradvist til de køligere og mere udtørrende forhold på friland. Det er især nødvendigt for de tidlige plantehold, hvor jorden ofte er kold, og hvor der også kan være perioder med frost - især om natten.

Udplantningsplanterne kan allerede være afhærdet ved ankomst til grønsagsproducenten, hvis man har bestilt det.   

Er planterne ikke afhærdede og står de over for barske betingelser i marken, bør grønsagsproducenten selv foretage en afhærdning. Til det kræves der en egentlig ”hærdeplads”, hvor planterne kan stilles ud kassevis og stå beskyttet for frost og vind, men alligevel gennemgå døgnets variationer i tid og temperatur.

Der stilles følgende krav til en hærdeplads:

  • Der skal være godt læ og ensartede lysforhold – dog ikke fuld skygge
  • Bør ligge plant og højt i terrænet, så evt. overskydende vand drænes væk, og der ikke kan ske oversvømmelse, der kan ødelægge rødderne eller sprede rodsygdomme
  • Skal kunne vandes med f.eks. bomvander eller sprinkler

I tilfælde af frost, bør de overdækkes med fiberdug indtil frosten er overstået. Ved temperaturer ned til -2 °C skal dugen være hævet over, så den ikke rører ved planterne. Det anbefales at køre planterne ind i en frostfri lade, hvis der varsles temperaturer under -3 °C.

Vidste du at...

Det er den faktiske temperatur i jordhøjde ved planterne og ikke vejrudsigten i 2 m´s højde, man skal handle efter. Sørg altid for, at planterne er vandet. Der skal mere frost til at ødelægge dem, når potterne er vandet.

Planterne bør stå til afhærdning i cirka en uge, før de plantes ud i marken. I afhærdningsperioden skal der holdes øje med udtørring og vandes løbende, hvis der er stor udtørring. Dette er især nødvendigt ved speedlings, der ikke kan holde på særlig meget vand.

FOTO

Afhærdning er aktuel i både salat, kål, selleri, løg og porrer

Såning

Det er afgørende for en god etablering at kunne så sin kultur i et optimalt såbed med en løs krummestruktur øverst, en fast så- eller plantebund med en god kapilærvirkning.

Jordløsning

Jordløsning skal sikre en løs krummestruktur. Jordløsning i de øverste jordlag kan ske ved hjælp af bedformerudstyr. Bedformerudstyr er oftest baseret på en fræser.

Jordløsning øger:

  • jordens porøsitet, og dermed dens vandkapacitet,
  • dens drænevne,
  • dens luftkapacitet,
  • dens umiddelbare fordampning,
  • og dens næringsstoffrigivelse.

Samtidig sænker jordløsning effektiviteten af kapilærforbindelse i jorden og den langsigtede fordampning.

Ved overdreven jordbehandling ødelægges den naturlige krummestruktur. Herved øges tendensen til slemning under vanding eller regn.

Jordbehandling af forskellige jordtyper: Sandjorde og lettere muldjorde kan bearbejdes med godt resultat ved et vandindhold på 20-70% af markkapacitet. Sværere lerjorde bør kun bearbejdes ved vandindhold på 40-50% af fuld markkapacitet. Ved bearbejdning på for våd jord opnås ringe løsning kombineret med slemning og evt. trykskader. Ved bearbejdning af for tør jord eller ved udsigt til meget blæst samtidig med tørvejr fås et storknoldet slutresultat, som er vanskeligt at plante eller - især - så i.

Man skal for alt i verden undgå, at overdreven jordbearbejdning fører til slemning og sammenpakning af jorden.

Jordbearbejdning

Der er eksperimenteret med reduceret jordbearbejdning – også i økologisk grønsagsproduktion. Det ser dog ud til, at ukrudtsbekæmpelse, indarbejdning af grøngødningsafgrøder og store mængder organisk materiale, samt næringsstofforsyning i økologisk grønsagsproduktion ikke er succesfuld uden en betydelig jordbearbejdning. Der er dog producenter, der har erstattet ploven med en kraftig harve, hvor jorden ikke vendes. Men forudsætningen for succes er fortsat harvning til samme dybde som en pløjning.

Såudstyr

Der stilles meget høje krav til kvaliteten af såning og derved til såudstyr, da det er afgørende for avleren at vide, at det frø, der er sået, spirer frem samtidigt og ensartet, så avleren kan lave en optimal ukrudtsbekæmpelsesindsats og leve op til hans leveringsaftaler. Ved såning skal frø lægges på en fast bund med jord med en god krummestruktur ovenpå. Såmaskiner til grøntsager er højpræcisionsudstyr med flere funktioner

Sådan sår du en grøntsag

  • Først fjernes løs jord og knolde øverligt.
  • Dernæst åbnes en fure i jorden i sådybde – evt. assisteret af diske
  • Der skabes god kapilærvirkning ved et efterfølgende trykhjul i såbunden, der laver en fast bund,
  • Frøet lægges ovenpå.
  • Til sidst lægges jorden tilbage med skrabere, og trykkes fast med et andet trykhjul eller en valse.

Hele denne kæde af handlinger optimerer frøets mulighed for at suge vand (imbibering), som sætter spiring i gang.

FOTO

Frøkvalitet

For at opnå en hurtig og ensartet fremspiring og derved en ensartet plantebestand er det nødvendigt med en god og ensartet frøkvalitet. Frøets kvalitet bedømmes på flere parametre, herunder spireevne og sundhed. En høj frøkvalitet er således særdeles vigtig i grønsagsproduktion.

Der findes en række officielle krav til frø:

  • Spireenergi – et udtryk for frøets spirevillighed og vitalitet.
  • Spireevne - hvor mange procent af frøet, der spirer normalt under optimale spiringsbetingelser i et laboratorie. Laboratoriespirevne og markspireevne kan dog være forskellige.
  • Spireenergi og spireevnen udtrykkes i procent, afhængig af art, efter hvor mange dage hhv. spireenergi og spireevne opgøres, (f.eks. hhv. 7 og 14 dage for gulerod og rødbede). Når spireenergien og spireevnen er tæt på hinanden, kan der forventes et ensartet resultat.
FOTO

Spiringskamre anvendes til at vurdere de forskellige spiringsegenskaber

  • Genetisk renhed og sortsægthed – at sorten er ensartet, uden forureninger, indkrydsninger og afvigere -som f.eks. selvbestøvere, og at den følger den tilknyttede sortsbeskrivelse for at blive optaget på EU's sortsliste.
  • Frøbårne sygdomme – en lang række frøbårne sygdomme kan forekomme på frø - både svampe-, bakterie- og virussygdomme. Det er ikke tilladt at bejdse økologiske frø, som det er med frø til konventionel dyrkning.  Frøbehandling som f.eks. varmtvands- eller dampbehandling til afsvampning er alternative bekæmpelsesmetoder, som kan nedbringe disse sygdomme. Effekten er dog ikke 100%, og derfor er forebyggelse i frøproduktionen den primære indsats

Vidste du at...

Bejdsning af frø med kemiske plantebeskyttelsesmidler er ikke tilladt i økologisk produktion.
FOTO

Varmvandsbehandling af frø kan nedsætte smitte med frøbårne sygdomme.

  • Fysisk renhed (99,9%) – frøet skal være frit for ukrudtsfrø og fremmede, invasive arter.
  • Præcisionsfrø – størrelsessortering - frø har en variation af størrelser, afhængig af, hvor de har siddet i blomsten. For at producenten kan opnå en ensartet såning og fremspiring, bliver frøet typisk leveret størrelsessorteret, da der ofte er sammenhæng mellem spireevne og frøstørrelse.
  • Frøbehandling;
      • Priming er en metode til at optimere frøspiring. Metoden kan anvendes i både konventionel og økologisk produktion. Ved priming startes frøspiring for at sikre en hurtigere og mere homogen markspiring. Når frøene er klargjort, bliver spireprocessen sat i gang. Denne spireproces skal afsluttes lige før "point of no return", det vil sige det punkt, hvor frøet faktisk begynder at spire. Når frøene så sås i marken, springes nogle processer over, og spiringen bliver således meget mere ensartet. Priming bruges især i gulerødder og løg, hvor der sås et stort antal frø pr. løbende meter (lbm), som man ønsker skal spirer frem på én gang. Ulempen er, at frøenes holdbarhed er begrænset og ikke kan gemmes, da de i princippet er spiret.
      • Pelletering sker især ved meget små frø eller ved frø, der er vanskeligt at så pga. formen - som f.eks. pastinakfrø
      • Coating har flere funktioner. Frøene får en glattere overflade, der samler mindre støv, som kan nedsætte kvaliteten af såningen. Desuden lægges en farve på frøet, så man lettere kan genfinde frøene i jorden efter de er sået. Det er vigtigt i forhold til udviklingen i spiring, så man kan time gasbrænding optimalt.
FOTO

Til venstre løg af primede frø, til højre af ikke-primede frø. De primede planter er tydeligvis længere i deres udvikling.

  • Monogermitet – Alle arter af beder danner frø i en nøgle med flere frø. For avleren er det vigtigt, at der kun er én spire pr. frø. I fagterminologien kaldes det monogermitet.
  • EU-standard – EU-standarder findes for alle grønsagsfrø, men ligger generelt meget lavere end virksomhedsstandarderne. 
  • Virksomhedsstandard – Virksomheder har oftest deres egne kvalitetsstandarder, der ligger væsentlig højere end EU’s, da der er en betydelig konkurrence på markedet, og en høj standard er et fordelagtigt salgsparameter. 

Krav til sorter

Hvad er en god sort? Det er et spørgsmål, som grønsagsproducenten er meget optaget af. Og de fleste er altid er i gang med at finde bedre egenskaber i sortsudbuddet til dyrkning, opbevaring, smag, modstandsdygtighed mod sygdomme, skadedyr, m.m.

Sorten skal være dyrkningsegnet under de betingelser, den skal vokse under i Danmark. Den skal med andre ord være tilpasset både klima, jordbundsvariationer og dyrkningspraksis.

Blandt de vigtigste egenskaber for en god sort er ensartethed i fremspiring og under væksten, så der er de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse, samt for salg af ensartede produkter.

Når producenter til detailleddet skal vælge sorter, går de typisk efter specifikke farveegenskaber, ensartethed, samt passende størrelse til den emballage der skal bruges ved salget. De vælger også sorter efter, at produktet kan tilfredsstille indkøberens krav om vægt, størrelse, udseende og smag.

Også andre egenskaber er vigtige for valg af sort, idet sygdoms- og skadedyrs resistens bør være indbygget (f.eks. mod bremia og bladlus i salat). Der er også fokus på sorternes modstandsdygtighed over for tørke.

Det er forskelligt fra jordtype til jordtype, fra tidlighed til klima. F.eks. findes sorter af gulerod til:

  • Tidlig gulerod. Her kræves sorter med kort vækstperiode – maks.90-95 dage.
  • Efterårsgulerod på sandjord, der topløftes. Her kræves sunde sorter af sandjordstype med stærkt løv, der kan topløftes.
  • Efterårsgulerod til dyndjord og lerede jordtyper. Her kræves sunde sorter af dyndjordstype med et meget stærkt løv, der kan topløftes.
  • Gulerod til halmdækning på sandjord. Her kræves sunde sorter af sandjordstype, der tåler at sidde i jorden dele eller hele vinteren, og er stabil i hele lagringstiden under halm.
  • Gulerod til opbevaring på kølelager i kasser eller silo. Her kræves sunde sorter med meget stærk top, der tåler at blive topløftet, og opbevaret i kasser eller silo dele eller hele vinteren, og er stabil i hele lagringstiden på køl.
  • Gulerod med top. Her kræves sorter med gennemfarvet orange, en meget grøn top, og en ensartet længdeudvikling.
  • Gulerod til snackproduktion. Her kræves sunde sorter, der kan vokse med meget høj plantebestand uden at blive for kort. Desuden er gennemfarvning og smag vigtig.
  • Gulerod til industri kan have mange formål, såsom tykkelse, længde, tørstof, farve, og meget mere. Der er ikke noget egentligt marked for gulerod til industri.
  • Farvede gulerødder. Disse typer har en stor diversitet i farver og gennemfarvninger. Der er dog stor genetisk forskel mellem disse varianter, både i udviklingstid, størrelse og form.

 

Afprøvning af sorter

Det er meget begrænset, hvad der findes af officielle afprøvninger af sorter i Danmark af nyere dato. Der udføres dog i disse år løbende demonstrationer af forskellige sorter i bl.a. kål og gulerødder, der er nogle af de vigtigste grønsagskulturer. Desuden afprøver de fleste producenter løbende sorter til deres sortiment og får således testet de nye og gamle sorter overfor de sorter, de allerede anvender og kender godt.

Vidste du at...

Alle økologiske grønsagsavlere stiller krav om sunde sorter og høj modstandsdygtighed.

Størstedelen af den danske økologiske grønsagsproduktion foregår hos større økologiske producenter, der stiller krav til ensartethed i størrelse, spiring og vækstforløb inklusive høsttidspunkt for at gøre produktionen så rationel som muligt. Her høstes hele eller store dele af marker på én gang, og det høstede produkt skal være af nogenlunde ensartet størrelse og form, så det passer i emballagen. Her anvendes de mest moderne sorter – oftest hybrider (F1-sorter).

FOTO

Mindre producenter, der afsætter lokalt eller gennem gårdbutik, har ikke altid behov for at høste hele marken på én gang, og kan derfor ofte godt udnytte en større variation i vækstforløb og høsttidspunkt. I det tilfælde kan frøfaste sorter (Open-Pollinated eller OP-sorter) være en mulighed. Disse har en betydelig variation i genetisk materiale, selvom der er tale om en bestemt sort. Der udbydes en række sorter af OP-kvalitet som økologisk gennem OrganicXseeds, men der mangler især moderne hybrid-sorter for de fleste arter og i en tilpas mængde.

FOTO

Der stilles meget høje krav til de genetiske egenskaber i grønsager, og derfor er der meget fokus på sortsudvælgelse.

Økologiske frø eller ubejdsede konventionelle frø?

Der udbydes et væld af sorter inden for de enkelte arter af grønsager på friland - dog oftest som konventionelle frø. I økologisk produktion er der et krav om brug af økologisk udsæd. Dog med den undtagelse at findes den ønskede sort/art ikke som økologisk frø, er der i visse tilfælde mulighed for at bruge ubejdset konventionelt frø.

Her henvises til OrganicXSeeds, der er database for tilgængelige økologiske frø. Netop for grønsager er der ikke mange af de mest anvendte sorter tilgængelige som økologiske, og derfor er andelen af ikke-økologiske frø i økologisk grønsagsproduktion høj.

Årsagen til, at der ikke findes flere sorter af økologiske frø er:

  • For de vigtigste producenter af grøntsagsfrø er grundlaget for salg af økologiske frø er for småt ift. investeringen.
  • at det er vanskeligt at dyrke især de flerårige grønsagsafgrøder, uden at de falder for kvalitetsmæssige krav

 

Brug af fiberdug og insektnet

I produktionen af frilandsgrønsager anvendes både fiberdug og insektnet.

Fiberdug

Fiberdug består af vævede plasttråde samlet i flere meter brede ruller. Fiberdug beskytter planterne mod bl.a. dyregnav og insektangreb, men anvendes især til at drive planter frem i foråret, da dugen har en klar temperaturforøgende effekt og samtidig lader vand passere igennem.

Derfor bruges fiberdug:

  • Drivning af tidlige kulturer. Temperaturen hæves vha. fiberdug 1½ grad
  • Frostbeskyttelse i tidlige afgrøder
  • Beskyttelse mod blæst og udtørring
  • Beskyttelse mod hagl
  • Beskyttelse i forår og efterår mod skadedyr inkl. duer og harer

Fiberdug skal kunne holde til oprulning med maskine og manuel håndtering i marken. Alligevel bruges det meste fiberdug kun i en enkelt sæson, da det er udsat for mange fysiske påvirkninger – som vind, stubbe fra ukrudt, klove fra rådyr osv.

Huler i fiberdugen tiltrækker skadedyr og virker som en skorsten, der er med til at vinden tager lettere fat i den. Desuden er det vanskeligt at samle hullet fiberdug.

 

Her kan du se, hvordan fiberdug fjernes med maskine.

Vidste du at...

Fiberdug findes i kvaliteter fra 10 gr/m2 og opad. Oftest anvendes der dog fiberdug med 17 gr/m2.

Tidlig på foråret er fremspiringen af ukrudt stor, og under fiberdugen er ukrudtet hjulpet godt på vej af gode vækstbetingelser og spirer derfor lystigt. Der skal derfor lægges en strategi for ukrudtsbekæmpelse, hvor fiberdugen fjernes op til flere gange i løbet af vækstperioden.

FOTO

Fiberdug på tidlige afgrøder øger temperaturen under nettet

Insektnet

Insektnet beskytter på samme måde som fiberdugen, men det giver stort set ingen temperaturforøgelse. Dog beskytter det også mod vindpåvirkning og har derved en indirekte virkning på at fremme væksten.  Dette gælder dog ikke i sæsonens yderperioder, hvor lysindstråling mindskes af nettet, som derved kan blive begrænsende for plantevæksten.

Insektnet består også af plasttråde, som dog ikke er vævet ind i hinanden, men er stanset ud som et gitter, som ses på billedet herunder.

FOTO

Kål dækket med insektnet

Nettene fås i forskellig maskestørrelse. Det mest udbredte har længe været 1,3 * 1,3 mm. Der er dog sket en bevægelse hen mod mindre maskevidde, f.eks. 0,8 * 0,8 mm, da dette tilbageholder flere arter af insekter. Mindre maskestørrelse medfører dog også, at der kommer mindre lys igennem, og at det bliver tungere. 1,3 * 1,3 mm vejer typisk 60 gr/m2, mens 0,8 * 0,8 mm vejer op til 85 gr/m2 og slipper desuden kun 80-85% af lyset igennem

I modsætning til fiberdug kan insektnet normalt genanvendes flere gange. Hvis nettet bliver meget snavset efter længere tids brug, kan det tilbageholde lidt for meget lys. Den største udgift i forbindelse med brug af insektnet er arbejdstimerne ved udlægning og indsamling – f.eks. i forbindelse med radrensning eller lugning – også selvom der anvendes maskiner til oprulning og udlægning.

Insektnet er en effektiv men krævende metode til at holde skadedyr væk fra kulturen. Insektnet anbefales især ved korsblomstrede kulturer, da skadelige insekter særligt tiltrækkes af disse. Men også i porre kan dækning hjælpe mod minérflue, der er et stigende problem.

Under fiberdug øges temperaturen betydelig på en dag med høj solindstråling, som kan ses på figuren nedenfor. Disse høje temperaturer har en skadelig virkning på de fleste planter, hvor væksten går i stå. Temperaturforøgelsen under insektnet er meget små, og har derfor ikke denne effekt.

 

Temperatur under forskellige dækmaterialer. Temperaturen under fiberdug stiger meget i løbet af en solrig dag, mens den næsten ikke stiger under insektnet. Kaj Grevsen, Frugt og Grønt nr.2, 2003

Ulempe ved dækning med net og dug er:

  • Reduceret lysgennemtrængning – helt op mod 50%
  • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse bliver mere kompliceret og bøvlet
  • Mekanisk skade på især bladgrønsager ved blæst
  • Mekaniske trykskader pga. vægten
  • Store temperatursvingninger under fiberdug i solrige perioder
  • Ulempe i ydersæsoner pga. lav lysgennemtrængning og øget luftfugtighed, som giver gode betingelser for svampeangreb
  • Ringe holdbarhed i områder med mange hjortedyr