Håndtering af ukrudt

Ukrudt i grøntsagskulturer

Ukrudt konkurrerer om lys, vand og næring med de afgrøder vi har etableret. Næsten alle grøntsager konkurrer dårligt med ukrudtet i marken, og ukrudt påvirker derfor i særdeles høj grad kulturens udvikling

En effektiv ukrudtshåndtering i økologiske grøntsagsproduktion starter med en grundig planlægning for at være på forkant med udviklingen. Da etablering af grøntsager ofte sker løbende, kan der være god tid at udføre en effektiv indsats forud for plantning eller såning.  På samme måde er der mulighed for en høj effektivitet af ukrudtsbekæmpelse efter høst af tidlige grøntsager.

De fleste grøntsager dyrkes i rækker. Det giver mulighed for rensning imellem rækkerne, som reducerer det areal, indsatsen skal fokusere på, idet bekæmpelse af ukrudt mellem rækkerne er meget effektiv.

Bekæmpelse af frøukrudt bør være hovedfokus i grøntsager. Rodukrudt bør bekæmpes andre steder i sædskiftet, og arealer med højt rodukrudtstryk bør undgås til produktion af grønsager.

De fleste såede grøntsagskulturer har en langsom vækst i de første uger efter fremspiring, hvor kulturen er på næsten samme udviklingsstadie som ukrudtet. Ukrudt gror oftest hurtigere end afgrøden og kan dermed udkonkurrere kulturerne. Derfor er succes med såede kulturer ofte lig med succes med ukrudtshåndtering.

Ukrudt i plantede afgrøder

Ved plantede afgrøder har grøntsagerne et forspring i forhold til ukrudtet. De tåler også mekanisk ukrudtsbekæmpelse bedre, så ukrudt nemmere kan bekæmpes, inden der bliver behov for den ressourcekrævende håndlugning. Derfor kan plantning af kulturen i stedet for såning ud fra et ukrudtsmanagement perspektiv være en fordel.

Plantning er dog en dyr løsning, der ikke er en mulighed i alle kulturer. Plantning ændrer også på grundlæggende vækstbetingelser for kulturen – for eksempel hos arter med lang pælerod. Derfor skal fordele og ulemper opvejes mod hinanden – herunder også omkostninger til ukrudtsbekæmpelse.

Kritiske perioder i forhold til ukrudtsbekæmpelse

Generelt bør grøntsagerne holdes mest muligt fri for ukrudt i en bestemt del af deres vækstperiode – især i starten, hvor konkurrence fra ukrudt vil medføre det største udbyttetab. Det kan man kalde en kritisk periode.

Indsatsen bør derfor koncentrere sig om holde kulturen fri for ukrudt i den kritiske periode. Efter denne periode kan en vis bestand af ukrudt tolereres.

Grøntsagsarterne har forskellige kritiske perioder, hvor ukrudtet kan påvirke afgrødens vækst mest. Den er relateret til konkurrenceevne, rodvækst, plantens vand- og næringsbehov, m.m.  

Eksempler på kritiske perioder for forskellige afgrøder:

• Hos forårsløg og porre dækker den kritiske periode meget af dyrkningssæsonen,
• Plantede kulturer som hvidkål skal holdes fri for ukrudt i første halvdel af vækstperioden.
• Knoldselleri kan tåle en vis mængde ukrudt i sidste vækstmåned, men skal holdes ren inden da. Ukrudt senere i vækstperioden kan dog også give problemer bl.a. i forbindelse med høst.

Ofte passer tidspunktet, hvor den kritiske periode slutter med at den mekaniske ukrudtsbekæmpelse slutter, når bekæmpelse tilfører kulturen for store mekaniske skader. I nedenstående figur er den kritiske periode angivet skematisk.

Vigtigheden af tilstrækkelig kapacitet

I sin strategiplanlægning skal man tilpasse sin kapacitet til det areal, der skal håndteres. Underkapacitet til mekanisk bekæmpelse eller lugning medfører, at man ikke når at gennemføre sin behandling, før problemet løber løbsk.

I større marker tager det f.eks. lang tid fra man starter i den første række til man er færdig i den sidste – især med håndlugning. I mellemtiden kan ukrudtsproblemet udvikle sig eksplosivt. Derfor skal kapaciteten tilpasses, så man når at bekæmpe ukrudtet i den sidste del af marken indenfor én uge fra man startede bekæmpelse i marken.  

Planlægning

Ukrudtshåndtering i økologisk grøntsagsproduktion består af en 3-sidet strategi, der har som mål at holde afgrøden fri for ukrudt. Strategien bygger på:

• Forebyggende indsats
• Mekanisk og/eller termisk indsats
• Håndlugning

Falsk såbed – hvad er det?

Formålet med at etablere et falsk såbed er at reducere ukrudtsbestanden i så- eller plantedybde forud for såning eller etablering af en afgrøde.

Pointen i at bruge falsk såbed er at være dygtig til at dyrke ukrudt. Kun ukrudt, der spirer frem før kulturfremspiring eller -plantning, kan bekæmpes i fuld bredde og med høj effektivitet i marken. For at stimulere ukrudt til at spire, kræves vand, lys og især temperatur. Tidligt på foråret kan lave jordtemperaturer og et ønske om at etablere vores kultur så tidlig som muligt være begrænsende for effekten af indsatsen.

Det anbefales at starte falsk såbed op 2 til 4 uger før etablering. Vær opmærksom på udtørring af jorden, da mekanisk påvirkning af jorden øger fordampning. Fugt i jorden er en betingelse for fremspiring af ukrudt, og vanding kan komme på tale i tørre perioder.

Ukrudt aktiveres ved en stimulans. Det kan være lys, fysisk berøring, vand, eller varme, og dette kan udnyttes af grøntsagsavleren til at bekæmpe en vigtig del af den potentielle ukrudtsbestand i vækstsæsonen.

Jorden skal bearbejdes i så- eller plantedybde. Det er især ukrudtsfrø i dette jordlag, der vil fremspire og blive bekæmpet, og det er også dette ukrudt, der vil være til størst gene for din kultur. Dybere bearbejdning vil aktivere frø fra dybere jordlag, hvilket skal undgås.

Jordbearbejdning kan gøres med alle former for maskiner, der flytter jord, men specialiserede maskiner, der høvler jorden i sådybde - enten i hele bedbredde eller kun i det område, kulturen etableres i, har rigtig god effekt.

Termisk bekæmpelse

Termisk bekæmpelse indgår som en afgørende bekæmpelsesindsats i strategier for såede grøntsager. Ved termisk bekæmpelse rodes ikke i jorden i modsætning til den mekaniske rensning. Fordelen ved termisk bekæmpelse er, at der ikke aktiveres flere ukrudtsfrø til at spire. Derfor er teknikken foretrukket ved blindbekæmpelse i såede kulturer.

Teknikken anvendes ikke i grøntsager efter fremspiring og i plantede kulturer. Undtagelse er løg og majs, hvor vækstpunkt er beskyttet mod den termiske påvirkning. Kulturen tåler en vis termisk påvirkning, men bliver sat kraftigt tilbage. I praksis finder anvendelse ikke eller meget sjældent sted – sandsynligvis kun som nødløsning ved ukontrolleret ukrudtsudvikling.

Ved termisk bekæmpelse anvendes energi til enten ved direkte flammepåvirkning, eller også opvarmer et medie – vand- og derefter skolder planterne. Metoden gør, at planternes celler sprænger, væsken fordamper og planten udtørrer, svækkes og dør til sidst. Planterne kommer hurtigt til at ændre farve og se slappe ud.

Alle former for termisk bekæmpelse er omkostnings- og energitunge.

Effekten af termisk bekæmpelse er afhængig af følgende faktorer:

• Den tid jorden bliver udsat for varme
• Temperaturen
• Tidspunkt på dagen bekæmpelsen udføres
• Ukrudtets udviklingstrin
• Artssammensætning
• udetemperatur, blæsevejr

De termiske teknikker er baseret på:

• Flammer
• Damp

Flammer eller gasbrænding

Gasbrænding er en velafprøvet teknik, der er den mest anvendte af de termiske indsatser, og der findes flere maskiner til formålet.

I grøntsagsproduktionen kan brænding anvendes i såede afgrøder som gulerødder og løg. Behandlingen skal se efter såning men før fremspiring af grøntsagerne. Det ukrudt, der fremspirer før kulturen, kan bekæmpes uden at skade kimplanterne af grøntsagerne. Tidspunkt for brænding bør ligge så tæt på kulturens fremspiring som muligt, naturligvis uden at disse tager skade af behandlingen. Typisk vil 3-5 mm jord over afgrødens spire beskytte mod skader. Ved brænding efter fremspiring i løg, hvor vækstpunktet er bedre beskyttet i jorden, skal brændingen udføres med forsigtighed, da der er større risiko for at afgrøden tager skade.

Timingen af overkørslen med brænder er yderst vigtig for at kunne opnå den rette effekt, da brænding kun har effekt i øjeblikket ved overkørslen. Jo større ukrudt, jo mindre vil effekten af brænding være. Frøukrudt er mest varmefølsomt op til en størrelse på fire blade. Ved dug dannes der en varmebeskyttende overflade på planterne, så effekten nedsættes. Derudover vil vind fra siden kunne påvirke planternes placering under brænderen, så effekten også reduceres. Generelt vil rodukrudt, græsser og mere varmetolerante planter kræve flere overkørsler med brænderen for at opnå en tilstrækkelig effekt.

Effekten er tilstrækkelig, hvis man kan efterlade synlige fingeraftryk på planternes blade efter overkørslen. I nedenstående tabel er der en oversigt over størrelsen på bestemte ukrudtsarter for effekt i forhold til timing af overkørslen.

Dampbehandling

Redskaber til dampbehandling bruger typisk brændselsolie som energikilde. Princippet er at opvarme og fordampe vand og herefter bruge faseskiftet fra damp til flydende vand til at overføre varme til ukrudtet. Når vanddamp kondenserer og vender tilbage til flydende tilstand, afgives den energi, der er tilført for at omdanne vandet til damp. Det er cirka tre gange den energi, der skal til for at opvarme vand til kogepunktet. Metoden kan overføre store mængder energi med små mængder vand. Vandforbruget er typisk ned til 0,05 l/m2. Dampen udbringes under en tætsluttende skærm for at opnå den bedste udnyttelse, men kan også udbringes med lanse.

Mekanisk bekæmpelse

Grøntsagsavlere lægger stor vægt på mekanisk bekæmpelse. Udførelsen af den er afgørende for bekæmpelseseffekten. Samtidig er det en indsats der udføres over en betydelig periode af væksten.

Fokus på bekæmpelsen sigter på det ukrudt, der er fremspiret i rækken, dvs. det ukrudt som radrenseren eller anden redskab ikke direkte rammer uden at samtidig skade kulturen. Bekæmpelse mellem rækkerne, hvor der ikke vokser en kultur, kan holdes rent uden særligt kendskab, bare vejret tillader det.

Hvornår mekanisk bekæmpelse kan blive sat ind afhænger af grøntsagskulturen og ukrudtets størrelse. Tidligere var det i såede kulturer betinget af, at rækken med planterne blev synlig, men i dag gør GPS-udstyr det muligt at sætte ind med bekæmpelse inden spirerne kan ses.

Mekanisk bekæmpelse sigter på at anvende skærende redskaber, der river ukrudtsspirer over, samt at anvende jord til dækning af ukrudtsplanter. Der tilstræbes en så selektiv bekæmpelse som muligt, hvilket opnås med kørehastighed, intensitet, bearbejdningsdybde samt vælg af maskine. Opgaven er at påføre ukrudt så stor skade som muligt uden at skade kulturen.

En optimal mekanisk bekæmpelse starter med en meget jævn, løs overflade med en fin krummestruktur. Det gør indstilling af redskabet optimal. Ujævn jord med grov overflade, der er klumpet og tung, gør mekanisk ukrudtsbekæmpelse vanskelig.

For at optimere bekæmpelse flere gange, er det vigtigt, at overfladen bliver så jævn som muligt, efter man har kørt første gang. Det betyder, at man skal rense meget øverligt uden at trække dybe furer, som en gåsefodsskær nem kan gøre, og indstille parallelogrammet og skærene nøjagtigt. Flade skær er bedst egnet.

Bearbejdningsdybde er så lille som muligt, så lidt ukrudtsfrø bliver aktiveret. Lys er oftest den vigtigste stimulans for ukrudt til at spire, så starter man med mekanisk bekæmpelse, skaber man samtidig en selvforstærkende effekt.

Størrelse på ukrudtsplanter bør være så lille som muligt, og vokser ukrudtet sig for stort, kan det være nødvendigt med en opfølgende behandling. De fleste bekæmpelsesindsatser er mest effektive på ukrudtets kimbladsstadie.

Når planterne har en vis størrelse, vil de kunne tåle en let hypning. Dette gælder også plantede kulturer.

En effektiv håndtering af ukrudt fører til, at kulturen vil være et skridt foran ukrudtet, og dermed blive tilgodeset med lys, vand og næring.

Maskiner

Der findes et væld af forskellige værktøjer til mekanisk bekæmpelse af ukrudt. Hvilke metoder man bruger afhænger bl.a. af kultur, jordtype, kapacitet, tidspunkt i væksten og ens pengepung.

Der er flere og flere maskiner med digitale løsninger – robotter – som med høj nøjagtighed kan forbedre indsatsen med at bekæmpe ukrudt. Samtidig sparer det i høj grad arbejdskraft. De fleste er enten baseret på kamera- eller GPS-udstyr, der finder rækkerne eller også planterne.

Maskinerne til ukrudtsbekæmpelse har især til formål at reducere arbejdskraftsbehov. For eksempel vil rensning 1 cm tættere på sårækken reducere arbejdskraftsbehov til lugning med rigtig mange timer. Derudover giver det et større vindue at luge færdig i, da ukrudtets konkurrenceevne falder.

Læs her mere om forskellige maskiner og redskaber, der kan bruges til mekanisk bekæmpelse af ukrudt.

Håndlugning

Håndlugning anvendes supplerende, når mekaniske metoder ikke længere kan lave et tilfredsstillende arbejde, uden at kulturen påføres væsentlige skader, og når ukrudtsbestanden vurderes til at reducere udbytte, kvalitet samtidig med at høsten vanskeliggøres.  

Det er afgørende for succes, at indsatsen starter tidlig. Der er en tommelfingerregel om at håndlugning i såede afgrøder bør iværksættes, når afgrøden har to løvblade og bør være færdig ved fire løvblade.

For tidlig start medfører ofte en ringe bekæmpelseseffekt, da det er vanskeligt at skelne mellem kulturplante og ukrudt. For sen start, hvor ukrudtets rodnet vokser sammen med det fra kulturen, medfører skader på kulturens rødder ved oprykning, hvilket helst skal undgås.

Hvilke ukrudtsarter giver problemer?

Når man kender sine marker, får man også kendskab til de enkelte ukrudtsarter, der giver problemer i de enkelte marker. For at kunne modvirke opformeringen af en bestemt slags ukrudt, er det nødvendigt at kende dens livscyklus og fremspiring i løbet af året, så man kan lægge en strategi for renholdelse på det rette tidspunkt.

De fleste ukrudtsarter har en afgrænset periode, hvori de spirer. Det giver den fordel, at man kan igangsætte  frøspiring før etablering af grøntsagsafgrøden, og derved reducere bestandspotentialet af ukrudtsarten. Det gælder f.eks. korsblomstrede ukrudtsarter som agerkål. 

De vanskeligste frøukrudtsarter i grøntsagsproduktion er alle én-årige arter og har følgende egenskaber:

• Varmekrævende, og spirer så længe temperatur er over 10-12 ^o C. Det er en udfordring, at de også spirer og videreudvikler sig, når bekæmpelses- og lugningsindsatsen er overstået
• Skyggefølsom (trives i rækkeafgrøder) – Der er masser af lys og meget lidt konkurrence fra kulturen i en lang periode
• Hurtigvoksende – Har stor biomassetilvækst og konkurrerer meget hård om vand, næring og lys. De hurtigvoksende rødder er kraftige trævlerødder, der nemt skader kulturens rødder ved optrækning i lugningsindsatsen
• Producerer hurtig spiredygtige frø uden spirehvile. Opformerer af frøpuljen sker hurtigt. Man kan aktivere spiring med en overfladisk jordbearbejdning
• De fleste med ovennævnte egenskaber er alle frostfølsomme

Strategi for ukrudtshåndtering i afgrøder

For hver enkelt afgrøde skal man lægge en strategi for, hvordan man vil håndtere ukrudt i marken.

Her er et eksempel for gulerod:

1. Stenstrenglægning af jorden og udbringning af gylle. Så tidlig som muligt.
2. Bedopsætning. Gøres klar så tidlig som muligt.
3. Falsk såbed. 2-4 uger med behandling hver gang, der er grønt eller hver 14.dag.
4. Såning. Vær omhyggelig med såning i ensartet dybde og på fast og fugtig bund.
5. Gasbrænding. Inden fremspiring af gulerod– må IKKE misses. Misset brænding betyder omsåning.
6. Lav hastighed og så snart rækken er synlig.
7. Når ukrudt har 2 blivende blade.
8. Radrensning efter behov. Sænk skær i takt med gulerodsløvets strækning, så der sker en let hypning.
9. Afsluttende radrensning med hypning lige inden rækkerne lukker.