Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Af og til er forebyggelse af skadedyr og sygdomme ikke nok, og afgrøden bliver angrebet af skadedyr eller sygdomme. I sådanne tilfælde er der muligheder for plantebeskyttelse, som økologer kan benytte. Her gennemgås regler, midler og metoder til udbringelse af tilladte plantebeskyttelsesmidler i økologisk grøntsagsproduktion.
Særligt i grøntsagsproduktion og frugtavl, kan det være nødvendigt at anvende økologisk tilladte sprøjtemidler eller basisstoffer. For at kunne bruge et aktivstof eller et basisstof, skal det fremgå af Økologivejledningens bilag 1. Eksempler på økologisk tilladte sprøjtemidler er planteekstrakter, svovl og rapsolie. Listen over basisstoffer inkluderer for eksempel natron, komælk og eddike. Der er også godkendte mikrobiologiske aktivstoffer.
Økologiske tilladte sprøjtemidler skal som alle andre plantebeskyttelsesmidler være godkendt af Miljøstyrelsen for, at det kan markedføres/sælges til bekæmpelse af en skadevolder. Et middel har et registreringsnummer, og en udløbsdato for godkendelsen. Miljøstyrelsen kan også give forsøgstilladelser og dispensationer til midler, der ikke i forvejen er godkendt til en given anvendelse.
Godkendelse af aktivstoffer i EU er delt op i zoner. Danmark tilhører Nordisk zone sammen med Sverige, Finland og de baltiske lande. Dette gælder dog ikke i for aktivstoffer til brug i væksthus, hvor der er kun én zone. Foruden at være godkendt i EU, skal et aktivstof også være godkendt i de enkelte lande. I Danmark stilles særlige krav til, at der ingen udvaskning sker af aktivstof og dets nedbrydningsprodukter (metabolitter), samt til halveringstiden for nedbrydning.
Vær opmærksom på, at bilag 1 kun dækker de stoffer, der er godkendt i Danmark, og at der findes midler godkendt til økologi på EU-niveau, der ikke findes på det danske bilag 1.
Et basisstof er et aktivstof, der kan godkendes som basisstof, hvis det er godkendt til brug i anden sammenhæng end plantebeskyttelse i EU, samtidig med at stoffet hverken har umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet.
Et godkendt basisstof må ikke markedsføres som et sprøjtemiddel eller omformuleres til dette formål og har således heller ikke databeskyttelse. Det må bruges i hele EU som sprøjtemiddel uden yderligere godkendelse eller tidsbegrænsning. Basisstoffer må kun anvendes i overensstemmelse med en godkendelse, der fremkommer af listen af basisstoffer.
Det er vigtigt at bemærke, at eftersom basisstoffer ikke markedsføres som sprøjtemidler, er der ikke produktansvar knyttet til brug af disse, og de har heller ikke et registreringsnummer. Det er derfor brugerens eget ansvar, hvis der fx kommer skader på afgrøden som følge af behandlingen med et basisstof. Det anbefales derfor, at basisstoffet afprøves på få planter, før hele afgrøden behandles.
På Middeldatabasen og på Bekæmpelsesmiddeldatabasen kan man finde oplysninger om godkendte plantebeskyttelsesmidler i Danmark.
Middeldatabasen er drevet af SEGES, mens Bekæmpelsesmiddeldatabasen er drevet af Miljøstyrelsen. Middeldatabasen bliver brugt meget og har en god brugerflade. Middeldatabasen angiver også om midlet er godkendt til økologisk produktion. Det gør Miljøstyrelsens database ikke.
En opdateret liste over basisstoffer findes også på HortiAdvice´s hjemmside under plantebeskyttelse.
Udbringning af registrerede plantebeskyttelsesmidler – herunder de midler der er godkendt til økologisk produktion - må kun udføres af en sprøjtefører, der har sprøjtecertifikat og autorisation. Reglerne gælder også for udbringning med rygsprøjte. Kravet gælder dog ikke for udbringning af basisstoffer.
Der er få registrerede plantebeskyttelsesmidler, der ikke kræver certifikat og autorisation – såsom sneglemidler.
Der er krav om, at sprøjten skal være synet, når den anvendes til plantebeskyttelsesmidler, men ikke når det drejer sig om udbringning af basisstoffer eller gødning.
Plantebeskyttelsesmidler og hjælpestoffer i økologisk produktion vil ofte være midler med kontaktvirkning. Det vil sige, at produktet skal i direkte kontakt med selve planten, for at det virker. Desuden er effektiviteten på de fleste midler, der anvendes i økologi ikke på niveau med de syntetiske midler. Derfor er en god fordeling af sprøjtevæsken særlig vigtig i økologisk produktion.
Sprøjtevæsken skal afsættes dér, hvor skadevolderen er. Så det gælder om at ramme mest muligt af planten/bladene. Her spiller typen af dyser og væskemængden en afgørende rolle. Særligt lodrette blade og blade med vokslag kan være vanskelige af dække fuldstændigt.
Med en traditionel marksprøjte tilføres væsken kun ovenfra. Afsætning ned i planten og på underside af blade er vanskelig. Dyser er her et vigtigt redskab til at ændre sprøjtebilledet.
Det er vigtigt, at man bruger de rigtige dyser, når man behandler grøntsagsmarker.
Brugen af kompakte luftinjektionsdyser er steget meget de sidste år. De reducerer afdriften og laver grove dråber. De grove dråber øger nedtrængningen i en tæt bladmasse, som f.eks. en gulerods-top. Særligt dobbeltvinklede luftinjektionsdyser anvendes meget i grøntsagsproduktion. De øger også muligheden for bedre dækning af afgrøden.
En dobbeltvinklet dyse sprøjter væsken skråt forud og skråt bagud i forhold til kørselsretningen, i modsætning til en traditionel dyse, der sprøjter lodret ned. Dyser, der sprøjter lodret ned, afsætter sprøjtevæsken på forsiden af et lodret mål. Dyser der sprøjter frem og tilbage (dobbeltvinklede) afsætter sprøjtevæsken på både forside og bagside af et lodret mål.
Til venstre sprøjtebillede udført med en almindelig dyse, til højre udført med en dobbeltvinklet luftinjektionsdyse. Se rød markering i venstre billede, hvor der er ikke afsat noget sprøjtevæske på bagsiden af papiret, hvor der er afsat sprøjtevæske på både for- og bagside i højre billede. Kilde: Eskil Nielsen.
Brug af luftassistance og luftsprøjte kan i nogle tilfælde øge nedtrængningen og afsætningen på undersiden af bladene. Det kræver korrekt indstilling og øvelse at anvende luftassistance og luftsprøjte.
Det kan være en fordel at tilsætte et sprede-/klæbemiddel til sprøjtevæsken. Særligt ved lodrette blade og blade med vokslag, hvor væsken ellers let render af. På den måde øger man effekten af midlet mange gange.
Som udgangspunkt er sprede-/klæbemidler som f.eks. safeners, synergister og adjuvanter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler tilladt i økologisk produktion, dog må de ikke fungere som aktivstoffer.
Sprede/klæbemiddel til udbringning af gødning skal findes i bilag 2, ellers er de ikke tilladt.
Hvis kvaliteten af sprøjtearbejdet ikke er godt nok, må man eksperimentere med andre væskemængder, tryk, dyser, hastigheder m.m. Få eventuelt hjælp af en konsulent med specialviden om sprøjteteknik.
