Grøntsagsproduktion - generel introduktion til branchen

Hvilke grøntsager dyrker vi i Danmark?

I Danmark bliver over en tredjedel af grøntsagerne dyrket økologisk. Der er dog store udsving mellem de forskellige kulturer i forhold til, hvor stor en andel den økologiske dyrkning udgør. I nedenstående tabel kan du se, hvor store arealer vi dyrker af de forskellige afgrøder, hvor mange hektar der dyrkes økologisk samt den økologiske andel i procent af den samlede produktion.

Hvad kendetegner grøntsagsbranchen?

I Danmark er det samlede areal, der anvendes til grøntsagsdyrkning steget de sidste 20 år. Det samme gælder for den økologiske andel af grøntsagsproduktionen.

Strukturudvikling i grøntsagsbranchen

Grøntsagsbranchen har ligesom det øvrige landbrug gennemgået en strukturudvikling fra flere små landbrug til færre - men større og mere specialiserede produktioner. Denne udvikling gælder også de økologiske grøntsagsavlere. Det ses på arealet til grøntsagsdyrkning på de enkelte bedrifter, som er vist på figur 3.

Flere små grønsagsproducenter

Der er i de seneste år kommet flere mindre bedrifter på under 10 ha med produktion af frilandsgrønsager.  I 2022 er der næsten 280 bedrifter under 10 ha, der producerer frilandsgrønsager. Det er 25 flere end i 2000. Den stigning er sket løbende siden 2016, hvor der kun var 157 bedrifter under 10 ha. Årsagen til stigningen skyldes den øgede direkte afsætning gennem gårdbutikker m.m.

Færre mellemstore grønsagsproducenter

Arealet for bedrifter op til 20 ha er dog faldet fra 776 ha i 2000 til 410 ha i 2022 på trods af stigning af antal af producenter. Det er især de mellemstore bedrifter, der står for tilbagegangen. 233 bedrifter mellem 30 og 100 ha i 2022 mod 471 i 2000. Men også større bedrifter med et grøntsagsareal på mellem 100 og 200 ha er faldet fra 136 bedrifter i år 2000 til 74 bedrifter i 2022, mens der er sket en stigning i bedrifter med et grøntsagsareal på over 200 ha fra kun 42 bedrifter i år 2000 til 108 bedrifter i 2022. Hermed ses det, at de største bedrifter er vokset betydeligt i deres produktion.

Flere store bedrifter over 200 hektar

Selvom der i 2018 var 112 bedrifter med et grøntsagsareal på over 200 ha, stod 25 af disse bedrifter alene for over halvdelen af det dyrkede areal med grøntsager i Danmark. Størstedelen af grøntsager som blomkål, broccoli, gulerod, porre og salat dyrkes på disse 25 bedrifter.

Størstedelen af den danske økologiske grønsagsproduktion sker på få bedrifter. Producenter med et større areal med grøntsager har specialiseret sig i dyrkningen af få typer af udvalgte grøntsager. Dette er sket på grund af den store markedsandel, der sælges gennem detailhandlen. De største grøntsagsproducenter dyrker som regel både konventionelle og økologiske grøntsager. 

Klima og sæson

Nedbør, temperatur og lys har stor betydning dyrkningen af grøntsager og for producentens placering i landet for grøntsagsproduktion. Især frostudsatte områder giver begrænsninger for produktion af grønsager. Og selv i lille Danmark er der betydelige klimatiske forskelle på såvel nedbør som sol og temperatur.

Nedbør

Den høje grad af mekanisering og behov for næsten altid at kunne færdes i marken i hele vækstsæsonen gør, at nedbør kan være en begrænsende faktor, hvor grøntsagsproduktion kan placeres. Tidligere, hvor mekanisering ikke var udbredt og arbejdet var meget manuelt, fandtes produktion af grønsager især på dybmuldede jorde f.eks. på Fyn.

I dag sker meget af produktionen på lettere jordtyper, hvorved nedbøren hurtig trænger ned, så det igen bliver muligt at færdes i markerne. Især tidligt på foråret i forhold til de tidligste etableringer samt sent på året i forhold til høst, er dette vigtigt. Desuden er det vigtigt at kunne færdes i marken, når der skal renses ukrudt eller høstes på markerne i de øvrige måneder.

Nedbøren kan påvirke muligheden for at færdes på markerne, hvilket kan have betydning først på sæsonen Jordtyperne spiller ligeledes en rolle i dette, da de påvirker hvor hurtigt man kan komme ud og køre på jorden.  Her vil en sandjord hurtigere blive farbar end en lerjord. Desuden påvirker nedbørsmængde også behovet for vanding.

Solskinstimer

Mængden af solskinstimer og indstråling, der påvirker fotosyntesen og derved plantevæksten, varierer også over landet og sæsonen. Der er generelt flere solskinstimer på øerne og i de østlige egne. Landsgennemsnittet for solskinstimer har været på omkring 1700 solskinstimer i perioden 2011-2020. Et eksempel fra 2022 viser fordelingen af solskinstimer på landsplan.

Klimaforandringer

Klimaforandringerne med flere ekstremer i temperatur, nedbør og tørke medfører betydelige udfordringer for grønsagsproduktion og dyrkningssikkerhed. Det milde og relativ konstante danske vejr i løbet af sæsonen med ikke for høje temperaturer om sommeren og løbende nedbør giver optimale vækstvilkår for de grønsager, der dyrkes og sælges i Danmark - såsom rodfrugter, kål og løg.

Specifik lovgivning og certificering

Økologisk produktion er en officiel certificeringsordning, der er beskyttet ved lov. Det vil sige, at man må ikke anvende betegnelsen ’økologisk’, medmindre man har en certificeringsgodkendelse til det.

Det er EU’s Økologiforordning, der danner rammerne for produktionen, som nationalt bliver fortolket efter de lokale forhold. For at disse regler bliver overholdt, udføres der en fysisk og administrativ kontrol hos avlerne. I Danmark er det den danske stat ved Landbrugsstyrelsen, der administrerer økologireglerne, hvor det i de fleste andre EU-lande er private organisationer, der er godkendt af EU, der står for både certificering og kontrol. De danske regler findes i Vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion af Landbrugsstyrelsen, der løbende bliver opdateret.

Certificeringen medfører en mærkningsordning, som er fælles for hele EU. I Danmark kan EU's grønne økologilogo suppleres med det statslige Ø-mærke, som er ét af de mest kendte mærker blandt forbrugere, og derfor eftertragtet - også blandt grønsagsproducenter.

Andre kontrol-instanser

Fødevarelovgivningen er aktuel for grønsagsgartnere. Både for dem der vasker og pakker, samt dem der sælger direkte af egne og andres produkter.

Hvis man sælger udelukkende egne produkter, er det Landbrugsstyrelsen, der er kontrolinstans. Fødevarestyrelsen udfører kontrol af fødevarehygiejnen hos grøntsagsproducenter med eget pakkeri, når de ikke udelukkende pakker egne produkter. Kontrollen dækker hele vejen fra jord til bord. Den omfatter bl.a. vandkvalitet, skadedyr, pakning og opbevaring, sporbarhed samt instruktion af personalet.

Arbejdskraftsbehov og mekanisering

Frilandsgartnerierne har generelt et større arbejdskraftsbehov end almindelige planteavlsbedrifter. Baseret på regnskabsdata er arbejdsbehovet per hektar estimeret til at være omkring 2-300 timer for frilandsgartnerier mod 10 timer ved planteavl med kornafgrøder.

I grøntsagsproduktionen er der ud over fuldtidsansatte desuden sæsonmedarbejdere, hvilket gør det præcise arbejdskraftbehov svært at opgøre. Men der er stor forskel i tidsforbrug afhængig af kultur. I grønsagsproduktion er arbejdet også mere fordelt over hele sæsonen, modsat landbrugsproduktionen, hvor etablering og høst oftest er fastlagt på 2-3 årlige tidspunkter.

Det øgede behov for arbejdskraft ses ved etablering (såning og plantede kulturer), kulturrenholdelse ved lugning, høst af afgrøder, som ofte er manuelt, samt ved håndtering og klargøring til salg.

Afhængig af mekaniseringsgrad, størrelse og produktion, er der stor forskel i tidsforbruget for de enkelte kulturer. I en svensk rapport af Jordbruksverket - Ekonomi – Kalkyler för odling av grönsaker på friland - er der udarbejdet kalkuler for tre slags bedriftsstørrelser, som inkluderer tidsforbrug i marken.

Selv om rapporten er fra 2008, giver den et rimeligt billede af økonomien og aspekter i økonomien ved dyrkning af en række grønsager for forskellige bedriftsstørrelser:

• Lille skala - med mange kulturer og gårdbutikssalg
• Mellemstørrelse – producent med specialisering med afsætning til grossister
• Stor produktion – specialiseret, med egne maskiner og pakkeri, og afsætning til detailhandlen

Hvad er de forskellige arbejdsopgaver?

Typisk kommer den første arbejdskraft om foråret til etablering og pasning af de tidligste kulturer.  Senere kommer lugeholdene, der ofte kun har lugning som arbejdsopgave, og kun i den tidsramme, der kræves lugning i.

Ved høst af en række grøntsager til afskæring f.eks. blomkål bruges manuelt arbejdskraft til afskæring, modtagelse og indkøring af afgrøden.

Når de høstede grønsager er kørt hjem, skal de enten sælges direkte, eller lagres indtil de bliver solgt – tit gennem en lang periode – Det gælder for eksempel en afgrøde som hvidkål. Det kræver arbejdskraft til lagring, og ved salg til sortering, klargøring og evt. vask.

For en kultur som porre er den arbejdsmæssige indsats til klargøring ofte større end dyrkningsindsatsen. Så antal ansatte herunder sæsonmedarbejdere er ikke konstant. Dette er muligt, fordi til de mest variable funktioner ansattes medarbejdere kun til det respektive formål og indenfor dansk lovgivning.

Andre kulturer som gulerod, løg og rødbede høstes fuldautomatisk, og kræver kun øget arbejdskraft ved sortering. Også porre kan tages hjem fra marken med fuldautomatisk optagelse.

Der er en del fokus på mekanisering af høstprocesser i de store grønsagsproduktioner, og maskinfabrikanter er i færd med at udvikle automatiske høstmaskiner til kål, asparges, og en del andre kulturer med et stort arbejdskraftsbehov. For kåls vedkommende er der et yderligere incitament, idet håndtering af de tunge kål medfører visse arbejdsmiljømæssige udfordringer for medarbejderen på grund af kålens høje vægt.

Kapacitet

Rent økonomisk kunne man hurtigt konkludere at lave mekaniseringsomkostninger er gavnlige for driftsresultatet, da det normalt betyder lavere omkostninger og større overskud.

I praksis forløber tingene dog ofte meget anderledes. Næsten hvert år sker det, at der er spidsbelastningsperioder, hvor der er behov for en stor kapacitet. Virksomheder, der kan dække dette behov, kan i så fald hurtig indtjene investeringen (jordbearbejdning, såning, ukrudtsbekæmpelse, høst osv.) som i sidste ende giver et bedre resultat. Dette gør sig især gældende indenfor grønsagsproduktion. 

Lave mekaniseringsomkostninger medfører derfor ikke nødvendigvis højere indtjening, men kan snarere føre til for store risici for driftsresultatet. Kapaciteten på ens produktionsapparat bør derfor have et overskud, så der ikke opstår flaskehalse i produktionen.

Investeringer og driftskapital

Modsat planteavlsbrug er investering i jord ikke den primære faktor, når det gælder frilandsgartnerier, da det gennemsnitlige arealtilliggende her typisk er betydeligt lavere. Frilandsgartnerier kræver dog andre investeringer end det gennemsnitlige planteavlsbrug.

Vanding

Jorden hos gartneriet skal egne sig til produktionen af de ønskede typer af grøntsager. Desuden er vanding en forudsætning for dyrkning af grønsager. Investering af vandingsvand og -anlæg kan være kostbar og vanskeligt at opnå tilladelse til (se artikel om vanding)

Specialmaskiner

Derudover er der behov for investeringer i specialmaskiner for at kunne dyrke grøntsagerne. Det kan f.eks. være bedformere, specialiserede plantemaskiner og såmaskiner, maskiner til renholdelse, gødningsudlæggere, høstmaskiner og optagere. Afsætter gartneriet til detailhandlen eller andre aftagere, er det oftest nødvendigt med eget pakkeri. Dette indebærer behov for investeringer i bygninger til vask, sortering og pakning af grøntsager og dertilhørende inventar. Ligeledes er der behov for lagre og køl til opbevaring af grøntsagerne.

Driftskapitalen ved produktionen af frilandsgrøntsager adskiller sig blandt andet fra planteavlsbedrifter som nævnt ved aflønning af flere arbejdstimer. Driftsomkostninger til lagre, kølerum og pakkeri vil omfatte øgede energiudgifter. Desuden er fragt af færdigvarer til modtager en betydelig omkostning.

Økonomien i grøntsagsproduktion styres ligesom i landbruget af udbytte, priser og produktionsomkostninger, hvor arbejdsomkostninger til grønsagsproduktion især bidrager til høje omkostninger. Da udbytter i den økologiske grøntsagsproduktion er lavere og mere usikre end den konventionelle er en vis merpris nødvendig. Årsagerne til lavere udbytter skyldes bl.a.  lavere effektivitet i ukrudts-, sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse samt begrænsninger for gødskning i afgrøderne.  

Kilder

• Dansk statisik: Analyse - Flere danske grøntsager
• Dansk statistik: Regnskabsstatistik for jordbrug 2022
• DMI: Mere - og mere intens - regn over Danmark
• DMI: Sammendrag af året 2022)
• DMI: Maj-nat med frost, men 'sådan er det bare'
• DMI: Ny varmerekord for juli i Danmark
• Global.GAP certificering
• Landbrug & Fødevarer: Regler og kontrol
• Landbrugsstyrelsen: Økologikontrol
• Landbrugsstyrelsen: Kontrolinstruks for økologiske jordbrug 2024
• Fødevarestyrelsen: Kontrolinstruks for hygiejnekontrol ved
  primærproduktion af frugt og grønt