Afsætning af frugt og bær

Afsætningskanaler

Friske frugter og bær har ofte en kort holdbarhed og skal derfor sælges relativt hurtigt. Det kræver gode aftaler med kunderne og ofte et stort salgsarbejde. Kontraktdyrkning forekommer sjældent.

Nogle frugtavlere vælger selv at stå for lagring, sortering, pakning og salg af afgrøden.

Mange frugtavlere vælger at aflevere produktet i storkasser og overlade den følgende håndtering og salg til en producentorganisation, et andet frugtavlerpakkeri eller en grossist.

Afsætningsmuligheder indenfor frugt og bær:

• En gros: Producentorganisationer, Abonnementsordninger, Supermarkeder, Fælleslager, Grossist.
• Detail: Abonnementsordninger, Indkøbsforeninger, Netsalg, Lokal butik, Torvesalg, Gårdbutik, Vejbod, Selvpluk.
• Industrifrugt: Saftfabrikker, ciderproducenter, mosterier, egen forarbejdning.

Producentorganisationen der bl.a. arbejder med økologisk frugt og bær er Gasa Nord Grønt.  Det er et a.m.b.a, og man har en vis grad af økonomisk solidaritet medlemmerne i mellem. Organisationen modtager normalt varen i storkasser fra avleren og sørger derefter for opbevaring, sortering, pakning og salg. Leverancerne skal være relativt store partier og af sorter, som nemt kan afsættes. Producentorganisationen rådgiver producenterne om, hvilke sorter de forventer at kunne sælge.

Abonnementsordninger sælger en kasse frugt/grønt på abonnement. Som underleverandør til en abonnementsordning skal man kunne opbevare og sortere frugten, som normalt leveres i småkasser. Sortimentet aftales med abonnementsordningen, og det behøver ikke nødvendigvis at være store partier af gængse sorter og arter, da de let kan forklare kunderne, hvordan et nyt produkt kan bruges. Nogle frugtavlere udbyder selv abonnementsordninger udelukkende med egne produkter.

Supermarkeder køber normalt ind hos de store producentorganisationer eller grossister. Flere supermarkeder tilbyder dog også lokale produkter, som ikke nødvendigvis skal forbi centrallagrene, men kan komme direkte fra en lokal frugtavler. I så fald må producenten selv kunne opbevare, sortere, og emballere produktet.

Grossister kan sælge videre til catering, butikker m.m.. Varen skal være sorteret og evt. pakket fra producentens side.

Torvesalg er en relativ dyr måde at afsætte sine produkter på, men underholdningsværdien er høj. Kun et meget velbesøgt torv kan betale en timeløn for både pakning af bilen, transporten og selve torvetiden. Et godt torvesalg kræver et bredt sortiment med en lang sæson. Når man sammensætter sorter og arter, så de afløser hinanden, bliver sæsonen lang. Når som helst i sæsonen må der gerne være mange arter og flere sorter at vælge imellem.

Gårdbutik og vejbod, hvor kunderne kommer hjem til gården, er en relativ billig måde at sælge varer på, forudsat at der er selvbetjening. Gårdbutikker skal dog opfylde en del krav fra fødevarestyrelsen, så der kan komme omkostninger til indretning af butikken. 

Kunderne kan knyttes tættere til butikken, hvis de jævnligt får frisk info om, hvad der nu kan købes af friske varer. Her er de sociale medier oplagte.

Selvpluk af jordbær, blåbær, hindbær, blommer og æbler er oplagt, hvis plantagen ligger tæt på kunderne. Gode P-forhold og gode tog/bus-forbindelser vil øge efterspørgslen, det vil et hyggeligt miljø med mulighed for rare pauser også. God kommunikation med friske nyheder om, hvad der netop nu er modent, er et must.

Selvpluk kan også være et tilbud om at stille ved høstmaskinen, den dag der høstes ribs eller solbær.

De sidstnævnte direkte salgsformer, hvor kunderne kommer hjem til gården, kræver en familiebeslutning.  Kunder skal jo altid behandles godt, ligegyldigt hvor ubelejligt de måtte komme.  

Industrifrugt

I Danmark er der en del virksomheder, der laver økologiske frugt- og bærprodukter. Nogle er rent økologiske, andre har en lille ”økologisk linje” i den samlede produktion. Den største fabrik er Orskov foods på Fyn, der opkøber industrifrugt og også er godkendt til at lave økologiske produkter. Af andre virksomheder kan nævnes bl.a. Søbogaard,  Søgaard saft og Naturfrisk.   Nogle af disse opkøber også danske økologiske råvarer. Et produkt kan godt mærkes med det røde danske ø-mærke, selv om råvaren er fra en udenlandsk økologisk mark, bare produktet er pakket i Danmark. Det giver stor priskonkurrence på markedet, især for frosne bær, som nemt kan fragtes verden rundt uden kvalitetstab. 

Nogle virksomheder vælger udelukkende at forarbejde lokale råvarer, f.eks. Samsø bær og Fra Fejø

Der er flere ciderier, der opkøber danske øko-æbler, f.eks. æblerov

Nogle frugt- og bæravlere vælger at forarbejde deres egne afgrøder til most, saft, vin, cider, marmelade m.m. Blandt mange virksomheder kan nævnes Antons saft, Strynø Frugthave, Fejø cider, Vejrhøj vingård, Thy økobær og Høstet . Det kræver foruden den økologiske kontrol af marken også en fødevaregodkendelse og økologikontrol af produktionskøkkenet. Det sker ved registrering i Fødevarestyrelsen , der efterfølgende kommer på jævnlige kontrolbesøg.

Kunde-målgrupper

Økologiske varer er populære. Især i større byer er salget højt, men forbruget i resten af landet stiger også. I en markedsanalyse fra 2019 har man spurgt ca. 1000 forbrugere om deres indkøbsvaner. Spørgeundersøgelsen viser bl.a. at grøntsager er dét, som flest danskere typisk køber økologisk. Dernæst kommer æg, mejeriprodukter og frugt. De to vigtigste grunde for kunders valg af øko-varer er at man gerne vil undgå sprøjterester i frugt og grønt og skåne miljø og drikkevand.

Konventionelle æbler alene står for 15% af danskernes indtag af sprøjterester, så det er en god grund til at købe økologiske æbler, se mere om dette i denne artikel.

I Økologisk markedsrapport 2021 beskrives en typisk økologisk forbruger: ”Den økologiske forbruger er stærkt overrepræsenteret blandt de 30-39-årige småbørnsfamilier med 3 personer i husstanden, som bor i hovedstaden og har en lang videregående uddannelse med en årlig indkomst på over 600.000 kroner.”

Det er altid vanskeligt at spå om fremtiden, men eksperter har spået, at økologisalget i detailhandelen vil stige med en gennemsnitlig årlig vækstrate omkring 7 pct. fra 2019 til 2025. Salget af mejeri, frugt og grønt forventes at stige mest. (se: ”Analyse og Prognose for udvikling i produktion og afsætning af økologiske fødevarer frem til 2025”)  

Forventningen ser ud til at lykkes godt. Statistikken over økologisalget i detailhandelen viste en stigning på 13,5 % fra 2019 til 2020, hvor omsætningen i alt af øko-fødevarer i detailhandelen var på 15,988 mia kr. (kilde: Danmarks Statistik)

I 2022 er 12,8 % af fødevaresalget i Danmark økologisk. Den økologiske andel for æbler var på 27,3 % af æblesalget i 2020.

Du kan hente mange flere oplysninger om det økologiske marked i Danmarks Statistik. Se https://statistikbanken.dk/OEKO3  

Hård konkurrence fra udlandet

En del af det store danske forbrug af økologisk mad stammer fra importerede varer. Fordelingen mellem eksport og import kan ses i figur 18 fra Økologisk Landsforenings markedsrapport 2021.

Som det ses i fig. 19, er der en stor import af økologisk frugt (og grønt). Bananer og citrusfrugter fylder selvfølgelig en del i denne gruppe, og frugt og bær udenfor den danske sæson, men der importeres også masser af økologiske æbler og bær, som man godt kunne dyrke i Danmark. Der er stor konkurrence på frugt- og bærområdet, og prisen for mange af produkterne bestemmes ofte af importprisen. Den er lavere pga. lavere omkostninger og højere udbytter i udlandet, dels pga. klima men også pga. brug af flere økologiske bekæmpelsesmidler.

Hvis vi skal øge den danske markedsandel af frugt- og bærforbruget, vil det kræve større opmærksomhed fra forbrugeren på, hvor produktet er dyrket. Især mærkningen med det røde Ø-mærke på forarbejdet saft, marmelade etc. forvirrer mange forbrugere til at tro, at råvaren så er dyrket i Danmark.

Den større opmærksomhed på klimavenlige produkter kan dog øge efterspørgslen på de lokalt producerede produkter. Hvis der f.eks. kommer en form for klimamærkning, angivelse af ”foodmiles” etc. kan forbrugeren tydeligere se forskellen på lokale og importerede varer.