Gødningsbehov og gødskning i frugt- og bærplantager

Gødningsbehovet i frugt- og bærkulturer er lavt i forhold til mange andre afgrøder. Det skyldes især tre ting:

• I flerårige kulturer bliver næringsstofferne i høj grad genbrugt. De visne blade falder og bliver nedbrudt til næringsstoffer i jorden, som rødderne igen kan optage.
• Nogle frugttræer har dybe rødder og kan optage næring fra dybere jordlag, som andre afgrøder ikke kan nå.
• Frugt- og bær produktet, som fjernes fra marken, indeholder mest vand og kun få kg næringsstoffer. I et ton høstede æbler er der ca. 0,44 kg Kvælstof, 0,10 kg Fosfor, 1,19 kg Kalium. 0,06 kg Calcium, 0,05 kg Magnesium og 2,4 g Bor ( iflg. Forsøg i NZ). Med en høst på f.eks. 10 ton æbler/ha fjernes altså kun 4,4 kg N, 1 kg P og 11,9 kg K pr. ha.

Mange sygdomme og skadedyr trives bedre, jo mere kvælstof, planten har optaget. Det gælder f.eks. æbleskurv, frugttrækræft, meldug og bladlus.

Flere ting taler altså for at gøde minimalt med kvælstof i frugt og bær, men der skal dog hele tiden være en vis tilvækst for at holde produktionen i gang. Der findes nogle ”tommelfingerregler” til at vurdere, om væksten er passende. I kernefrugt anses en årlig tilvækst på 30-50 cm at være passende. I jordbær kan man især under blomstringen se, om væksten er passende. Hvis bladene skygger for alle blomsterne, er der gødet for meget. Hvis man omvendt kan se alle blomsterne helt hen i afblomstringen, er der gødet for lidt. Der er dog sortsforskelle.

Hvis afgrøden mangler næringsstoffer, kan det ses på planterne.

• N-mangel: generel ringe tilvækst og lys bladfarve, især på de ældste blade,
• K-mangel: visne bladrande
• Mg-mangel: gule/visne pletter ml. bladnerverne
• Ca-mangel: æblefrugter får ”priksyge”, døde pletter lige under skrællen.

Bladprøver

Den bedste måde at vurdere gødningsbehovet på, er at tage bladprøver. Bladprøver tages oftest sidst på sommeren, når årets tilvækst er afsluttet. Resultatet af prøven er grundlaget for gødskning i det følgende forår.  I jordbær kan der tages bladprøver enten før blomstring eller efter høst. Tages den før blomstring kan prøveresultatet bruges til gødskning samme år.

Bladprøver bør ikke udtages umiddelbart efter kraftig regn. Bladene lægges i en papirpose, vedlægges et papir med prøvedata og sendes til laboratoriet.

Flere laboratorier tilbyder planteanalyser bl.a. OK lab, Eurofins, Agrolab, LMI og Yara. Det er vigtigt at få analyseret indholdet af alle plantenæringsstoffer, både makro- og mikronæringsstoffer.

I kernefrugt plukkes bladprøven i august til senest midt i september. Pluk altid blade fra træer med frugt. Pluk 100 blade til hver prøve, plukket fra 100 forskellige træer af samme sort jævnt fordelt over arealet. Pluk bladet fra midten af et årsskud. Stilkene fjernes.

I solbær og ribs plukkes bladprøven i sidste halvdel af juli og i øvrigt på samme måde som i kernefrugt.

I Jordbær kan prøven udtages enten før blomstring eller midt i august. Der udtages 25 unge, færdig udviklede blade uden stilk til analyse.

Hvis bladanalysen viser mangel på mikronæringsstoffer giver de økologiske regler mulighed for at gøde med mineralske mikronæringsgødninger i den følgende sæson. Det kræver dog en konsulent-erklæring. Bor er et vigtigt mikronæringsstof for frugtsætningen. Da Bor transporteres dårligt i planter, kan det med fordel udsprøjtes som bladgødning, hvor det optages direkte. Se mere om bladprøver og bladgødskning i Dyrkningsvejledning for økologisk pære og æble

I ”Håndbog for frugt- og bæravlere”, der udgives hvert år af Hortiadvice, er der altid opdateret vejledning om bladgødninger, bladprøver og vurdering af analyserne.

Vurdering af bladprøver

I jordbær er det optimale niveau af næringsstoffer i bladene følgende:

Tabel 5 Vejledende værdier for næringsstoffer i jordbærblade. Kilde: Grøn Viden nr. 177 Økologisk Jordbærproduktion

I blade af solbær, ribs og hindbær er det optimale niveau af næringsstoffer følgende:

Tabel 6 Vejledende værdier for næringsstoffer i blade af solbær og ribs. Værdier for ribs er finske anbefalinger fra 2002, for solbær danske anbefalinger. Værdier for hindbær er svenske anbefalinger. Værdier for blåbær er tyske. Værdierne er i blad-tørstof.

I æbler, pærer, kirsebær, blommer, hyld og vindruer er det optimale niveau af næringsstoffer følgende:

Tabel 7 Vejledende værdier for næringsstoffer i blade af æble, pære, kirsebær, blomme, hyld og vindruer. Kilde for værdier for vindruer er en artikel af Torben Toldam-Andersen, Vinpressen april 2015. Værdierne er i blad-tørstof.
*) bladprøven tages ved ”Veraison”, når druerne begynder at skifte farve i august.

Jordprøver før plantning

Jordprøver bør altid tages i god tid inden plantning. Det er let at justere eventuelle mangler med bredspredning på bar mark, inden der plantes træer eller buske. En standardanalyse plus analyse for magnesium, tekstur og humusindhold giver et godt grundlag for gødskningen inden plantning. De anbefalede værdier for reaktionstal og næringsindhold i jord til frugtavl ses i tabel 8.  

Tabel 8 Anbefalede jordbundstal til frugt- og bærafgrøder. De laveste værdier er passende på sandjord.
*) én enhed svarer til 25 kg af næringsstoffet pr. ha. (øverste 20 cm)
**) Rt kan øges med én enhed ved tilførsel af ca. 5-10 ton jordbrugskalk/ha fordelt over 3-4 år.

Hvis jordprøven viser et for lavt reaktionstal kan det justeres med tilførsel af kalk eller dolomitkalk.

Hvis jordprøven viser et for højt reaktionstal er det svært at ændre, så må man vælge en anden mark. 

Hvis jordprøven viser for lavt kaliumniveau kan det øges med tilførsel af dybstrøelse, kompost eller vinasse. Det anbefalede kalium-niveau til frugtavl er højere end til andre afgrøder. Det skyldes bl.a., at frugter indeholder meget kalium, og derfor fjerner man relativt meget kalium med høsten.  

Hvis jordprøven viser for lavt fosforindhold betyder det ikke så meget. Der vil med de fleste organiske gødninger blive tilført et lille overskud af fosfor i forhold til den ønskede kaliummængde, så en evt. fosformangel vil blive kortvarig.

Hvis jordprøven viser et for lavt magnesiumindhold kan man tilføre dolomitkalk, som indeholder 10,5% magnesium. Man skal dog kun gøre det, hvis afgrøden kan tåle et lidt højere reaktionstal. Tilførsel af 1 ton dolomitkalk/ha vil øge Mg-tallet med ca. 4 og hæve reaktionstallet med ca. 0,15.  Kalium og magnesium konkurrerer om optagelse i planterødder, og derfor anbefales et højt magnesiumindhold, som kan matche det høje kaliumniveau.

Eksempler på gødningsmidler og gødningsmængder

”I økologisk produktion skal du anvende dyrkningsmetoder, der bevarer eller øger jordens indhold af organiske stoffer, samt øger jordbundens stabilitet og biodiversitet” Sådan indledes gødningskapitlet i statens vejledning i økologisk jordbrugsproduktion. Dette krav opfyldes nemt i frugtplantager, hvor 60-80% af arealet normalt er dækket af græsbaner mellem rækkerne. Der vil jordens stabilitet øges, og biodiversiteten kan øges ved at blande urter og evt. kløver i græsbanerne.

Fra og med 2022 er kravet i de økologiske regler, at mindst 50 % af gårdens økologiske afgrøder er ”kulstoflagrende afgrøder”. Frugttræer og frugtbuske regnes som kulstoflagrende afgrøder, men ikke jordbær. 

Valget af gødning er ofte et kompromis mellem pris, tilgængelighed, mulighed for udspredning og behov. Hvis man f.eks. har adgang til en læsser og en kompostspreder med sideudkast, så er den såkaldte kommunekompost et oplagt valg. Har man adgang til en gylletank og en smal gyllevogn med slæbeslanger i siden, så kan gylle være en mulighed. Har man en græsklipper med sideudkast, så kan grøngødning fra midterbanerne være en mulighed.

Grøngødning - godt for både afgrøde, klima og biodiversitet

I frugtplantager er der kørebaner mellem rækkerne, og det er oplagt at bruge disse til grøngødning. Det er en klimavenlig form for gødning, der samtidigt øger biodiversiteten, især hvis der også blandes urter i. En blanding af græs, hvidkløver, humlesneglebælg og gode insektblomster giver både en god kørebane, føde til nytteinsekter og en god kvælstofopsamling. Grønmassen skal flyttes ind i rækken for at gøde afgrøden, og det gøres simpelt ved at klippe græsbanen med en klipper med sideudkast. Hvis man jordbehandler rækken lige efter klipningen, vil grønmassen blive udnyttet bedre, end hvis det efterlades på jordoverfladen.

Især i solbær, hyld, pærer og kirsebær, som har et relativt højt N-behov, vil grøngødning være en oplagt mulighed. Især de første klip i maj, juni og juli kan fungere som gødning. Senere klipninger skal efterlades i kørebanen, for træer og buske har ikke brug for overskud af kvælstof i efteråret, det sinker afmodningen.

I æbleplantager på meget god jord kan man risikere et for højt N-niveau med grøngødning, se dette forsøg med dækafgrøder i økologisk æble. I Jørn Nygaard Sørensens forsøg i økologiske solbær ses, at rødkløverbaner giver mindst lige så stort et udbytte som gødskning med hønsegødning, se fig 10 Erfaringerne fra forsøget var også, at rødkløver i renbestand giver en svag kørebane, hvidkløvergræs er mere robust at køre på.

Forsøg med organiske gødninger sammenholdt med pris viser, at direkte grøngødning er konkurrencedygtig med husdyrgødning, se figur 11.

Regler om gødskning

Gødskning er underlagt flere forskellige regler. Der er både konventionelle og økologiske gødningsnormer og en del dokumentationskrav. Det er vigtigt at holde sig ajour om reglerne på dette felt i vejledning om gødskning og harmoniregler og vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på www.lbst.dk . Det følgende gælder for gødningsåret 2021-2022.

De konventionelle gødningsnormer for kvælstof og fosfor må ikke overskrides, se tabel 10 for normerne for frugt og bær:

Tabel 10 Normer for kvælstof og fosfor gødskning til frugt og bær. Kilde "Vejledning om gødskning og harmoniregler 2021-2022. lbst.dk
*) N-normen gælder i plantager med undervækst af græs. Uden græs er N-normen 150 kg N/ha.

Det økologiske gødningsloft beregnes som gennemsnit for alle bedriftens harmoniarealer.

Her er der tre niveauer af gødningsloft:

• 170 kg total-N/ha er gødningsloftet for alle økologer.
• 107 kg udnyttet N/ha er grænsen, hvis man får Økologisk Arealtilskud (basistilskud), og er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.
• 65 kg udnyttet N/ha er grænsen, hvis man får Økologisk Arealtilskud plus tillæg for reduceret kvælstoftilførsel.

Udnyttelsesgraden af organisk gødning er nødvendig at kende, for at navigere gennem regeljunglen. Den ses for 2021-2022 i tabel 11.

Tabel 11 Krav til N-udnyttelse i husdyrgødninger. Kilde: Vejledning om gødskning og harmoniregler 2021-2022.

De fleste frugtplantager kan fint nøjes med max. 65 kg udnyttet N/ha, så det er oplagt at søge det ekstra tilskud.

Hvis man ikke kan skaffe en passende gødning i økologisk kvalitet, må man gøde op til ovennævnte N-niveauer med ikke-økologiske organiske gødninger, men man skal kunne godtgøre behovet i ”Erklæring ved behov for ikke-økologisk gødning”. Man må kun anvende gødninger, nævnt i bilag 2 i økologivejledningen. Bemærk, at der stilles mange krav til dokumentation for brug af disse gødninger, se bilag 2.1 i økologivejledningen

Dokumentationskrav om gødskning

Der er flere dokumentationskrav i forbindelse med gødskning.

• De fleste jordbrug skal hvert år indsende gødningsregnskab via landbrugsindberetning.dk . (Det gælder alle, som er med i register for gødningsregnskab.)
• Du skal notere i logbog for planteavl, hvornår og hvilke marker der har fået gødning. Fremvises til økologi-kontrolløren.
• Hvis du modtager husdyrgødning, skal overførslen registreres i gødningsregistret.
• Hvis du har gødet med ikke-økologisk gødning skal du udfylde ”Erklæring ved behov for ikke-økologisk gødning”. Fremvises til økologi-kontrolløren.
• Hvis afgrøden mangler mikronæringsstoffer, og du ønsker at gøde med mikronæringsgødning, skal manglen dokumenteres med en konsulent-erklæring. Fremvises til økologi-kontrolløren.
• Hvert forår skal årets gødningskvote beregnes i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder”. Det udfyldes og indsendes hvert forår sammen med fællesskemaet via tast-selv til Landbrugsstyrelsen. Dette skal gøres uanset, om man gøder eller ej.