Vækstregulering i frugt- og bærplantager

Vækstkraft af de mest almindelige grundstammer ses i tabel 13.

Øg væksten i planteåret

For nyplantede træer og buske gælder det om at få dem i god vækst.

I kernefrugt-plantager plantes normalt to-års-træer, og de blomstrer allerede i planteåret. De nyplantede træer har ikke kræfter til både at vokse og danne frugt, så for at øge væksten, piller man blomsterne af i planteåret. Efterlad dog et par blomster på hvert træ, så du kan konstatere, om du har fået den rette sort.

I jordbærmarken gøres det samme: man fjerner alle blomsterstandene i planteåret. Det gøres med håndkraft f.eks. fra en lugevogn. På den måde opnås maksimal jordbærhøst i 2. vækstår, og plukkerne skal ikke ”lede” efter bærrene.

I buskfrugt og kirsebær er det ikke almindelig brugt at fjerne blomster i planteåret.

Dæmp væksten i bæreårene

Når frugttræer er begyndt at bære, gælder det om at få en god balance mellem frugtsætning og vækst. Der skal være en vis bladmasse til at forsyne frugterne med organisk stof (assimilater), så de får en god størrelse. Omvendt kan for meget vækst give en dårlig frugtkvalitet pga. skygge og fugt. For meget vækst kan også give færre blomsterknopper til det følgende år.

Hvis træerne gror for meget, kan man evt. rodbeskære dem. Det giver ingen genvækstproblemer.

Rodbeskæring gøres i marts med en traktor med skråtstillet kniv. Den skærer 30-40 cm ned i jorden, langs rækken og kapper rødderne over. Chokket kan dog blive for stort, og rodbeskæring på begge sider af rækken bør kun gøres i plantager med vandingsmulighed. I tabel 14 ses, hvornår man kan bruge rodbeskæring

Ringning er en anden metode til dæmpning af væksten. Det gøres med en motorsav, grensav eller kniv. Man fjerner en smal strimmel af stammens bark, så transporten af vand og næring reduceres. Strimlen kan f.eks. være 1 cm bred og kun i barkens tykkelse. Barken skal selvfølgelig ikke fjernes hele vejen rundt om stammen, for så dør træet. En ringning halvvejs omkring stammen vil give en kraftig vækstdæmpning og provokere træet til at danne flere blomsterknopper. Ringning sker i det tidlige forår.

Nedbøjning af oprette grene er en anden mulighed for at dæmpe væksten og øge dannelsen af blomsterknopper. I forsommeren er skuddene endnu bløde, så sidegrene kan tvinges ud i vandret ved at sætte særlige klemmer på stammen. Man kan også hænge vægte på grenene eller stramme dem ned med en bardun og en pløk. Det er et stort arbejde, og ofte unødvendigt, hvis man bruger planter af god kvalitet. Hvis man planter gode knib-træer, vil der ofte være rigeligt med vandrette grene, og man kan blot fjerne dem, som evt. er oprette.

Regulering af frugtmængden

Blomsterudtynding med kemiske midler er en standard praksis i konventionel æble-pære-avl. Man gør det for at undgå overbelastning af træet med for meget frugt. Det giver for små frugter, og træet vil sætte færre blomsterknopper til det følgende år. Det resulterer i ”vekselbæring”.

I økologisk frugtavl er erfaringen, at det sjældent er nødvendigt at tynde ud i blomsterne. Dels kan skadedyr som æble- og pærebladhveps og rød knopvikler gøre indhug i blomsterne, dels er ernæringsstatus for knopperne ikke altid optimal, så nogle blomster falder af, uden befrugtning. 

Der findes dog en maskine, der kan bruges til mekanisk udtynding af æbleblomster. Den anvendes i økologisk frugtavl i andre europæiske lande. Maskinen hedder Darwin og er en traktordrevet lodret valse med en masse snører. Den køres langs rækken, mens valsen drejer rundt og snørerne pisker blomsterne af grenene. Maskinen kan kun bruges i plantager beskåret som en hæk.  

Udtynding af frugt bruges i æble-pære- og blomme-dyrkning og gøres med fingrene eller en lille saks. Man udtynder frugter primært for at få større frugter. I blommer får man også mere velsmagende frugter ved udtynding. Man bruger også udtyndingen til at fjerne eventuelle skadede frugter og til at forebygge vekselbæring. Træet afstøder selv en vis mængde frugter, som det ikke magter at udvikle. Det kaldes for ”junifaldet” og sker normalt i juni! Først efter junifaldet kan man vurdere, om der er behov for yderligere udtynding. 

Håndudtynding gøres typisk i juni-juli måned lige efter junifaldet. Jo tidligere, jo lettere er det at pille overflødige frugter af og jo større effekt får man på vekselbæring.

Disse tommelfingerregler kan hjælpe til at vurdere behovet for udtynding i æbler og pærer:

• Frugter behøver ca. 8-10 cm (en håndsbredde) plads på grenen for at udvikle sig.
• Behold højst 2 frugter pr. klase, ellers skubber de hinanden af grenen.
• Et træ kan bære ca. en frugt for hver cm planteafstand. Så hvis træerne står med 1 m´s mellemrum og er ca. 2,3 m høje kan de bære ca. 100 frugter på hvert træ.
• Frugternes indhold af stivelse og sukker produceres af bladenes fotosyntese. Udvikling af én frugt kræver ca. en bladoverflade som en A-4-side. Det svarer til ca.10-30 blade pr. frugt afhængig af sort og bladkvalitet.

I blommer tyndes frugterne, så de sidder med 5-8 cm mellemrum på grenene. Smagen af blommer forbedres betydeligt, når de har god plads. Et overbelastet blommetræ giver kun små og sure blommer.