Frugt og bærarter deles ofte op i undergrupper enten efter botanisk slægtskab eller vækstform.
Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Frugt og bærarter deles ofte op i undergrupper enten efter botanisk slægtskab eller vækstform.
Frugt og bærarter deles ofte op i undergrupper enten efter botanisk slægtskab eller vækstform.
De øvrige arter f.eks. jordbær, hyld og vindrue er helt specielle og omtales enkeltvis. Jordbær bliver endda nogle gange grupperet med grønsager, da dyrkningen ligner disse.
Man kan også opdele frugter og bær efter anvendelse. Så taler man om ”konsumfrugt” og ”industrifrugt”
Plantenavne skrives altid i rækkefølgen: Slægt art ’Sort’, måske kan du bruge husketippet: SAS. I f.eks. æblet: Malus domestica ’Discovery’ er slægtsnavnet Malus, artsnavnet domestica og sortsnavnet ’Discovery’. Det latinske navn skrives altid med kursiv, og sortsnavnet indrammes ofte med en apostrof på hver side. Efter sortsnavnet kommer evt. navnet på klonen. En klon dannes ved naturlig mutation af sorten. Der kan f.eks. pludseligt opstå en gren med ekstra rødfarvede frugter. Denne gren bliver så opformeret vegetativt til en ny klon. Æblesorten ’Aroma’ har f.eks. flere røde kloner: Amorosa, Fagravoll og Ylviksåker fra hhv. Sverige og Norge.
Alle frugter og bær begynder med en blomst. Blomster består af en hanlig del: støvtråde med pollen og en hunlig del: støvfang forbundet med en frugtknude via griflen. Hvis pollenet føres over på støvfanget, kan det vokse gennem griflen ned til frugtknuden og befrugte denne. Så begynder udviklingen af frugten.
Figur 12 Blomstens opbygning. Kilde: pjecen Bestøvningsbiavl af Lise Hansted
Pollenet kan overføres med insekter, hvor honningbier og vilde bier hører til de flittigste. I nogle arter som f.eks. hassel og valnød er vinden den vigtigste for bestøvning. Vind bidrager også til bestøvning af vindrue, hyld, solbær, ribs og stikkelsbær, men bier og især humlebier spiller den største rolle i bestøvningen af Ribes-arterne. I kernefrugt er bier, både de vilde og honningbierne helt afgørende for bestøvningen.
Bier er vigtige bestøvere i hovedparten af frugt- og bærkulturer. Her er det skærmsølvblad, hvor frugten kaldes goumibær, der bliver bestøvet. Disse blomster er meget eftertragtede af bier.
Nogle frugtarter og -sorter er selvbefrugtende. Det betyder, at blomsten kan danne frugt, hvis den bestøves af pollen fra samme plante/sort. Det gælder f.eks. solbær.
En del frugtarter og -sorter er fremmedbefrugtende eller selvsterile. Det betyder, at blomsten kun udvikles til frugt, hvis den bestøves af pollen fra en fremmed sort. Det er altså ikke nok med bestøvning fra et andet træ, det skal være et træ af en anden sort. Æbler og pærer er fremmedbefrugtende. I kirsebær og blommer er nogle sorter fremmedbefrugtende og andre sorter selvbefrugtende.
Planter af samme slægt kan ofte bestøve hinanden, men ikke altid. Æbler kan f.eks. godt bestøves af paradisæbler, hvis de blomstrer samtidigt.
Nogle arter har hanblomster på en plante og hunblomster på en anden, det kaldes ”tvebo”. Det gælder f.eks. Havtorn og Minikiwi. I plantagen skal der primært plantes hunplanter for at få bær, men der skal også plantes hanplanter jævnt fordelt i marken til bestøvning.
Havtorn er "tvebo" (eller "særbo") og har hanblomster og hunblomster på hver sin plante. En hanplante kan bestøve 7-10 hunplanter. Dyrkningsvejledning for havtorn, Hortiadvice.
”Knortebær”. Jordbærrene her er ikke blevet bestøvet godt nok. Det kan skyldes mangel på insekter, eller at frost i blomstringen har skadet nogle af griflerne. Angreb af blomstertæger kan give samme billede.
Læs mere om værdien af bestøvning med bier i pjecen Bestøvningsbiavl Her kan du også læse om, hvor mange bistader, der anbefales i de enkelte frugt- og bærafgrøder. Du kan også gøre meget for at øge bestanden af vilde bier med bihoteller, småbiotoper og blomstrende hegn, se hvordan i Landbrug og Fødevarers vejledning
Gode eksempler på værdien af biodiversitet i forhold til bestøvning af frugt og bær kan du se i kons. Helle Mathiesens oplæg fra projektet Beespoke fra økologikongressen 2021.
|
Afgrøde |
Latinsk navn |
Eksempler på kendte, gode sorter |
|
Aronia også kaldet Surbær eller Sortrøn |
Aronia melanocarpa |
’Nero’, ’Aron’ |
|
Blomme |
Prunus domestica |
’Opal’, ’Valor’, ’Italiensk sveske’, ’Tophit’ |
|
Blåbær, amerikansk |
Vaccineum corymbosum |
’Reka’, ’Blue crop’, ’Draper’ |
|
Brombær |
Rubus plicátus |
’Natchez’, ’Loch Tay’ og ’Loch Ness’ |
|
Druer |
Vitis spp. |
’Solaris’ (grøn) ’Rondo’, ’Cabernet cantor’ og ’Leon Millot’ (blå) |
|
Havtorn |
Hippophaë rhamnoides |
’Klara’, ’Sol’, ’Rus’ (hunpl.) ’Karl’ (hanpl.) |
|
Hindbær |
Rubus idáeus |
Sommer: ’Glen Ample’ Efterårs: ’Polka’ og ’Autumn bliss’ |
|
Hyben |
Rosa canina |
’Lito’ |
|
Hyld |
Sambúcus nígra |
’Sampo’ og ’Samyl’ |
|
Jordbær |
Fragaria x ananassa |
’Honeoye’, ’Sonata’, ’Florence’ og ’Malwina’ (foto) |
|
Kvæde |
Cydonia oblonga |
’Bereczki’ (pærekvæde) ’Konstantinobel’ (æblekvæde) |
|
Pære |
Pyrus communis |
’Anna’, ’Carola’, ’Concorde’ og ’Conference’ |
|
Ribs |
Ribes rubrum |
’Rondom’ og ’Redpoll’ |
|
Solbær |
Ribes nigrum |
’Ben Lomond’, ’Narve Viking’ og ’Ben Alder’ |
|
Stikkelsbær |
Ribes uva-crispa |
’Invicta’ (grøn), ’Tatjana’ (gul) og ’Redeva’ (rød) |
|
Surkirsebær |
Prunus cerasus |
’Stevnsbær’ og ’Coralin’ |
|
Sødkirsebær |
Prunus avium |
’Grace star’, ’Kordia’, ’Sweetheart’ |
|
Æble |
Malus domestica |
’Discovery’, ’Rød aroma’, ‘Alkmene’ og ’Holsteiner cox’ |
Aroniabær
Hindbær
Hyld
Jordbær, sorten Malwina
Ribs
Solbær
Tabel 12: Sæson for blomstring og høst af frugt- og bærarter, der kan dyrkes i Danmark. Grøn farve angiver løv-perioden.
Valg af sort er afgørende i frugt- og bærkulturer, for fejltagelser koster dyrt i mange år frem.
Når man vælger sort, skal man overveje følgende spørgsmål:
Afsætningen af frugten kan ske på mange måder, som du kan se mere om her.
Fælles for salg til grossister er, at de ofte ønsker større, ensartede partier, med så stor en holdbarhed som muligt. Det er en god idé at tage en snak med grossisten om sortsvalg inden plantning.
Frugt til grossistvirksomheder leveres normalt usorteret og i storkasser. Grossisten opbevarer, sorterer og pakker frugten til videresalg eller forarbejder den. Her er det cideræbler til forarbejdning.
Detail-salg giver andre muligheder for et bredere sortiment. Her kan man søge den allerlængste sæson ved at vælge sorter, der afløser hinanden i høsttid. Man kan tiltrække kunder ved at plante sorter, de ikke finder andre steder. Samtidigt skal man huske, at kunder generelt er konservative og vælger det, de kender. Så nye produkter/sorter kræver meget oplysning og markedsføring.
Planter du industrifrugt, så bør du også tage en snak med fabrikken inden sortsvalget. Hvis du selv forarbejder frugten, skal du især tænke på timingen af høst, opbevaring og forarbejdning.
Spørgsmålet om sprøjtet eller usprøjtet dyrkning er afgørende på flere måder. Brug af øko-bekæmpelsesmidler giver en større dyrkningssikkerhed, som kan være nødvendig for at overholde aftaler med grossister. Brug af øko-bekæmpelsesmidler betyder også, at man kan få et rimeligt udbytte selv af sorter, der er lidt følsomme for sygdomme og skadedyr. Hvis man vælger at dyrke plantagen usprøjtet, bør man kun plante meget robuste sorter, eller overdække rækkerne med en markise, så bladene ikke bliver våde. Effekten af dette ses i billedet her:
Pærer og æbler dyrket usprøjtet med og uden markise. Markisen holder løvet så tørt, at svampesygdomme ikke kan angribe. Selv meget følsomme sorter som ’Clara Frijs’ og ’Topaz’ kan lykkes usprøjtet under markise. Markiser er en stor investering (ca. 250.000 kr/ha). Robuste sorter er nemmere at dyrke, også uden markise. Billedet er fra projektet ProtecFruit.