Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Ukrudt skal fjernes i alle frugt- og bærkulturer. Mange tror, at ukrudt ikke konkurrerer med træer og buske, da træer og buske er høje og vinder konkurrencen om lys. Men ukrudtet vinder til gengæld konkurrencen om vand og næring, og derfor har alle unge buske og træer brug for ren jord for at vokse. De fleste frugt- og bærkulturer skal renholdes i hele kulturens levetid. Kun store træer på kraftige grundstammer kan med tiden klare sig i f.eks. et klippet græstæppe.
Ukrudt må ifølge de økologiske regler kun bekæmpes mekanisk. Herunder tillades også dækning af ukrudt med plastfolie, såkaldt ukrudtsdug. Brug af ukrudtsdug er relevant i mange frugt- og bærafgrøder, da de er flerårige, og dermed fordeles udgiften til dugen over mange år. Ukrudtsduge kan give problemer med tilførsel af organisk gødning, som man bliver nødt til at tilføre ovenpå eller ved siden af dugen. Det giver en dårligere udnyttelse af gødningen. Mosegrise trives under ukrudtsduge, så de kan ikke bruges til kernefrugt, som står øverst på mosegrisenes spiseseddel. Solbær er ikke så populær blandt mosegrisene, men skader kan dog forekomme. Flere øer er fri for mosegrise, der er det mere risikofrit at bruge ukrudtsdug.
Jordbær er den eneste bærkultur, der er så lav, at den kan renholdes med samme ukrudtsredskaber som til grønsager: radrensere med fingerhjul og/eller strigle over rækken.
En god strategi for mekanisk renholdelse af jordbær er:
Når jordbærmarken skal hakkes, er det godt at være mange.
Alternativt kan jordbær plantes på ukrudtsdug. Det giver mindre arbejde med renholdelse i sæsonerne, men større arbejde ved etablering og afslutning af kulturen. Ukrudtsdug kan være den kraftige type af vævet plastik, (Mypex) eller den tyndere plast, der kun holder i 3-4 år. Sidstnævnte type trædes let i stykker af f.eks. rådyr og fungerer bedst, hvis jordbærmarken hegnes med dyrehegn.
Plast kan udlægges i baner i rækkerne med en særlig plastudlægger, der lægger plastsiderne ned i fuger i jorden, ofte omkring et lidt ophøjet bed. Alternativt kan hele overfladen dækkes med brede baner af Mypex udlagt med hånd og fæstnet med pløkker, sandsække el. lign.
Det er vigtigt at undgå, at plasten bliver et løst, blafrende lag, der slider på planterne og let går i stykker. Det er også vigtigt at lade det første hold ukrudt spire frem og dø under plasten, inden du laver hullerne. Det giver mindre håndlugning i hullerne efterfølgende.
Det bedste resultat opnås ved at være i god tid. Den kommende jordbærmark skal fræses og rækkerne sættes op med bedformer ca. 4 uger inden plantning. Efter bedformningen vandes jorden, så den sætter sig. Efter ca. 1 uge udlægges plastbanerne, helst på en varm dag, hvor plasten strækker sig mest. Efter endnu 2-3 uger, når det første hold ukrudt er ”brændt af” under plasten, planter man jordbærplanterne.
Plantning på plastbaner kan kun ske med håndkraft med en særlig plantegaffel gennem huller i plasten. Hullerne kan brændes i Mypex-typen, så kanterne ikke flosser. I den tynde plast prikkes hul med plantegaflen.
Jordbær plantet på mypex-baner. Denne type plast kan genbruges til flere hold jordbær.
Ukrudtsdug skal fjernes igen, når kulturen ryddes efter 3-4 år. Før det kan ske, skal jordbærplanterne klippes så langt ned som muligt f.eks. med en brakpudser. Derefter skal plastbanerne løsnes fra jorden, f.eks. med en kartoffelfrilægger og indsamles, f.eks. med redskaber til indsamling af fiberdug. Den tynde plast kan ikke genbruges, mens den vævede, kraftige plast (Mypex) ofte kan bruges igen til et nyt hold jordbær.
Der findes også komposterbar plastfolie, som har den klare fordel, at det ikke skal indsamles, men blot pløjes ned. Den komposterbare folie, der tilbydes nu (2022) nedbrydes for hurtigt til brug i en jordbærproduktion. Det kan ændre sig, da det er en branche i udvikling.
Spørgsmålet er dog, om man må anvende den nedbrydelige plast i økologisk drift? På økologisk jord må man kun tilføre stoffer, der står i bilag 2 i økologivejledningen: Liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler. Hvis man bruger en komposterbar folie på økologisk jord, skal foliens indholdsstoffer altså stå på denne liste, og producenten skal garantere, at det er godkendt til økologisk jordbrug.
Bærbuske som solbær, ribs, stikkelsbær, aronia og hyben kan renholdes mekanisk med sideforskudte ukrudtsredskaber. Der kan bruges samme type redskaber som til træfrugt, men i større buske skal redskabet afskærmes, så grenene ikke beskadiges, men bare glider af. Ukrudtsfræseren Tournesol fra Pellenc er særligt velegnet til buskfrugt, da det er meget lavt og afrundet og ikke rager op i busken.
Tournesol-fræseren arbejder under en plast-klokke. Det gør den velegnet i buskfrugt, da den ikke river i grenene. Her bruges den i æbler.
I helt nyplantede buske kan man anvende fingerhjul i rækken, den allerstørste udgave af fingerhjul kan gå på hver side af nyplantede buske og reducere behovet for håndhakning. I større buske kan man arbejde med sideforskudte radrensere og harver og tage meget af ukrudtet langs rækkerne.
Fingerhjul findes i mange størrelser. Den største kan bruges på hver side af buskfrugt. Det reducerer håndhakningen.
Problemukrudt er især snerler og burresnerre, som filtrer grenene sammen, så buskene bliver svære at høste med maskine. De skal forebygges ved plantning på ren jord, og hvis/når de dukker op, må de fjernes ved håndhakning, inden de breder sig.
En god strategi for mekanisk renholdelse af buskfrugt er:
Ukrudt i rækken kan også skygges væk, og det kan ske med et lag rapshalm eller en ukrudtsdug. Bærbuske trives godt med begge dele.
Rapshalm skal snittes og udlægges i et lag på 25-30 cm i rækken for at give en god ukrudtsvirkning. Halmen vil nedbrydes langsomt og skal fornyes efter 3-4 år. Til udlægning af halm i buskrækker kan man bruge en tilpasset strømaskine til stalde eller en halmudlægger til jordbær.
Vælger man ukrudtsdug til at skygge ukrudtet væk, skal man vælge den meget holdbare type af vævet plastik i en tung kvalitet 100g/m² (Mypex). Ukrudtsdugen udlægges, når jorden er forberedt til plantning og har fået tid til at sætte sig. Solbær kan med fordel etableres ved at stikke stiklinger på slutafstand direkte i dugen. Solbærstiklinger slår let rod, mens stiklinger af både ribs og stikkelsbær har sværere ved at slå rod, så chancen for at etablere en god mark med stiklinger er størst i solbær.
Plantning af 1-2-års buske i ukrudtsdug kan kun ske med håndkraft, og det tager tid. Hullerne brændes med en gasbrænder og planten plantes med en lille spade gennem hullet. Til dækrods-planter kan evt. bruges redskabet Pottiputki til plantning i hullerne.
Lære mere om bekæmpelse af ukrudt i økologiske solbær i dette forsøg fra Aarhus universitet, Årslev.
Ukrudt kan skygges væk af et tykt lag halm. Rapshalm er særligt holdbart, men laget skal jævnligt fornyes.
Solbærstiklinger har nemt ved at slå rod og kan stikkes direkte i en ukrudtsdug.
Hindbær og brombær trives godt i en ukrudtsdug, bare de får plads til at sende nye rodskud op gennem dugen. Hullerne skal dog helst ikke være for store, da det giver mere arbejde med håndlugning. Et hul på 25-30 cm i diameter er passende, for hindbærsorter med få rodskud, mens et hul på 20-25 cm i diameter er nok for hindbærsorter med middel skudvækst. Hullet kan f.eks. laves ved at varme en gammel zinkspand op i bunden med en gasbrænder og trykke spanden mod plasten, så hullet udstanses og kanten smelter og ikke flosser.
Efter plantning i hullerne kan de dækkes med f.eks. 5 cm barkflis for at hindre frøukrudt og reducere håndlugningen. For meget flis kan dog også hæmme hindbærskuddene.
Mekanisk renholdelse af hindbær og brombær med sideforskudte ukrudtsfræsere er også en mulighed. Det kan f.eks. kombineres med dækning med halm eller flis i selve rækken.
Du kan læse mere om renholdelse af økologiske hindbær i den svenske dyrkningsvejledning her
Hindbærrene gror på ukrudtsdug og er også beskyttet af et plasttag. Det holder bærrene tørre og fri for gråskimmel.
Alle frugttræer, både kernefrugt og stenfrugt har brug for at vokse i ren jord. Med 1 m² sort jord omkring stammen vil træet få en god vækst og lav risiko for angreb af mus og mosegrise. Ukrudtsdug omkring kernefrugt giver meget stor risiko for angreb af gnavere og kan ikke anbefales.
Ukrudtet kan reguleres med et sideforskudt redskab. Den vigtigste periode for ukrudtsrensning er fra april til og med juli, hvor blomster og frugt har brug for optimal vand- og næringsforsyning. Senere på sæsonen har ukrudtet mindre betydning.
En god strategi for mekanisk renholdelse af træfrugt er:
En rotorfræser fra Elkær renser ukrudt mellem æbletræer. Den første fræser styres af bøjlen. Når bøjlen rammer et træ, viger fræseren tilbage. Den anden fræser sørger for en lige græskant. Der findes mange forskellige typer af sideforskudte ukrudtsredskaber til brug i plantager.
Du kan se mere om ukrudtsregulering i økologiske æbler og pærer i dyrkningsvejledningen her
