At gøre sig umage med plantningen, det betaler sig i mange år frem. Planter skal plantes på det rette tidspunkt, i den rette dybde og på en ren og veldrænet jord for at vokse godt til.
Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
At gøre sig umage med plantningen, det betaler sig i mange år frem. Planter skal plantes på det rette tidspunkt, i den rette dybde og på en ren og veldrænet jord for at vokse godt til.
Jorden skal forberedes godt inden plantning af en flerårig afgrøde. Frugt og bær tåler ikke vandlidende jord, så er der våde pletter i marken, skal marken drænes, eller eventuelle dræn skal renses inden plantning. Flerårigt ukrudt som kvik, tidsler, brændenælder, kruset skræppe og snerler skal bekæmpes omhyggeligt inden plantning, f.eks. med en sommerbrak, så jorden er ren inden plantning.
På stive lerjorde kan det være en fordel at grubbe marken inden plantning, f.eks. under de kommende rækker. Jordoverfladen skal harves så jævn som muligt inden plantning. Der skal køres i mange år med redskaber og høstvogne, så der er brug for så få bump som muligt.
Tag en jordprøve i god tid inden plantning, så du kan vurdere om der er behov for kalkning og/eller grundgødskning. Det er meget lettere at sprede kalk og husdyrgødning/kompost på en bar mark, inden man planter træer eller buske. De fleste frugt- og bærarter trives godt på neutral jord med Rt: 6,2-7,5 bortset fra blåbær, der kræver sur, organisk jord.
Et gammelt råd siger, at det man planter i efteråret vil gro, mens det man planter i foråret kan gro. Det fortæller, at det er lettere at få gode planteforhold i efteråret, hvor jorden er varm og fugtig og vil give en god rodvækst. Efterårsvejret er ofte fugtigt, og dermed undgår man at planterne tørrer ud undervejs. Det er dog også muligt at plante om foråret, det kræver bare mere omhu og mulighed for at vande de nyplantede planter.
Fordelen ved at plante i foråret er, at man undgår skadedyrsangreb på de nyplantede planter af f.eks. harer, rådyr og mosegrise i løbet af vinteren. Planter man f.eks. i maj måned vil forårets varme jord og lys give planterne et forspring i forhold til ukrudtet. Modsat kan en efterårsplantning nå at gro til i ukrudt i løbet af en mild vinter, uden at man har mulighed for at rense marken pga. den våde jord. En forårsplantning kræver dog vandingsmulighed. Det kræver også, at man under hele planteprocessen sørger for, at planternes rødder holdes fugtige, f.eks. dækket af våde sække. Rødderne tåler ikke selv få minutter i en tør vind i forårssolen.
Det mest almindelige er, at man planter barrodsplanter af jordbær og hindbær i maj måned. I jordbær og hindbærmarker etablerer man alligevel altid vanding, og derfor kan man med fordel plante i foråret. Bærbuske af ribs, solbær og stikkelsbær plantes oftest som barrodsplanter efter løvfald og inden frost, altså i oktober-december. Alternativt kan især solbær etableres som stiklinger direkte i marken i september måned, f.eks. stukket direkte gennem en ukrudtsdug. Frugttræer plantes som barrodsplanter fra december til midt i maj.
Frugt- og bærplanter har forskellige krav til plantedybde.
Jordbær skal plantes i nøjagtig samme dybde som før, hverken for højt eller for dybt. Bliver kronen begravet i jord, skyder den ikke, og stikker rødderne op af jorden vil planten tørre ud. Da man som oftest planter barrodsplanter betyder det, at plantemaskinen skal indstilles, så kronen/hjerteskuddet lige nøjagtigt kan ses over jordoverfladen.
Frugtbuske som ribs, solbær og stikkelsbær skal plantes dybt, så bunden af busken dækkes med 5-10 cm jord, mens grenene stikker op. Nye rødder og skud dannes fra den jorddækkede del af grenene, så buskene bliver mere forgrenede og står bedre fast. Så kan de bedre tåle maskinhøst. Hvis man etablerer marken direkte med stiklinger, skal man stikke stiklingen så dybt, at kun den øverste knop er synlig over jorden.
Frugttræer plantes i samme dybde som før. For podede frugttræer er det vigtigt, at podestedet er mindst 10 cm over jorden. Hvis man får begravet podestedet, vil træets stamme skyde rødder ud ovenfor podestedet, og dermed vil grundstammens effekt som vækstregulator blive sat ud af spillet.
Æbletræer kan plantes med maskine. I så fald må man sætte espalieret op efterfølgende. Vælger man at begynde med espalierer, planter man træerne med håndkraft.
En række solbær, etableret med stiklinger i mypex-dug.
Alle frugt- og bærplanter kan plantes med særlige plantemaskiner, men drejer det sig om mindre arealer er en håndplantning også realistisk. En plantning med spade giver også mulighed for at brede træets rødder ud i plantehullet og dermed sikre rodvækst i alle retninger.
Når det gælder plantning på ukrudtsdug, så kan ukrudtsdugen lægges ud med maskine, men selve plantningen kan kun ske med håndkraft. Jordbær plantes på ukrudtsdug ved at trykke rødderne gennem huller i dugen med en særlig plantegaffel. Stiklinger af f.eks. solbær i ukrudtsdug stikkes direkte gennem små huller i dugen.
Hør om, hvordan plantning af plantager kan foregå:
At bestille frugt- og bærplanter kan for en nybegynder virke overvældende. Alle dele af planten beskrives med forskellige navne og forkortelser, og det er vigtigt at kende deres betydning for at være sikker på at få den ønskede kvalitet. Derfor denne lille oversigt over nogle af plante-termerne
Barrodsplante: plante, hvor roden er bar, uden jord. De løftes fra planteskole-marken i det sene efterår og opbevares på frostlager.
Dækrodsplante/potteplante: plante, hvor roden vokser i potte med jord/vækstmedie.
Frøplante: planten er udsået fra frø og vokser på egen rod. (Bruges i frugtavl stort set kun til kraftige grundstammer ”frøstammer”)
Stikling: planten er dannet fra en stikling: en grenstump, der har slået rod.
Podning/podet/okuleret plante: Planten består af to planter: toppen er selve sorten (ædelriset) og roden er en grundstamme. Der kan også være en mellemstamme af en helt tredje sort.
Barrodsplante af æbletræ. Rødderne skal altid holdes fugtige under planteprocessen, f.eks. med en våd sæk. En tør forårsvind kan hurtigt tørre rødder ud
Du kan se hele bekendtgørelsen om krav til frugtplanter her
Eksempler på plantebenævnelser:
”LOCH TAY® RUBUS FRUTICOSUS IC 7,5L 120CM” betyder:
”ELSTAR ELROSA* MALUS 6+KNIP/2ÅR M-9 NAKT V.F.” betyder:
Gode planter er nødvendige, for at plantagen bliver en succes. En dårlig plantekvalitet vil give ringere udbytte i mange år frem, og man sparer ingenting ved at plante billige planter, hvis de er af ringe kvalitet. Gode planter er velforgrenede, fri for sygdomme og har et sundt og stort rodnet.
På økologisk jord skal man plante økologiske planter, i det omfang de kan skaffes i passende sort og kvalitet. Udvalget af økologiske planter ses i databasen OrganicXSeeds . Det er vigtigt at vælge de sorter, som du forventer kan dyrkes og sælges, femfor at vælge de sorter, der tilfældigvis tilbydes i økologisk kvalitet. I mange tilfælde betyder det, at man må søge dispensation til at købe konventionelle planter.
Hvis din jord ikke er påbegyndt omlægning til økologi, må du gerne plante konventionelle planter og derefter lægge jorden om. Planterne bliver omlagt i takt med jorden, og når jorden har været dyrket økologisk i 36 måneder, kan du høste økologiske frugter fra planterne. Også selv om planterne kom fra en konventionel planteskole.
Frugt og bær kræver lys, og mange kulturer har også stor gavn af varme og læ. Så en god plantagemark er en veldrænet mark, gerne med lidt hældning mod syd og med gode læforhold. En nordvendt skråning eller en lavning er derimod et dårligt valg. En nordvendt skråning kan dog bruges til f.eks. at forlænge jordbærsæsonen, da høsten vil blive senere. Mulighed for installering af drypvanding er vigtig, og skal der selvpluk på marken, kræver det gode adgangs- og parkeringsforhold fra offentlig vej.
Læhegn er vigtigst mod vest, hvorfra det blæser mest. Lævirkningen er god i en afstand på ca. 10 x læhegnets højde og stadig mærkbar i en afstand på ca. 20 x læhegnets højde. Så hvis der allerede er et godt læhegn på ejendommen, så kan frugtplantagen trives fint lidt øst for dette. Hvis der ikke allerede er læhegn, så er det en fordel at plante læhegn et par år inden, man planter frugtplantagen. Især stenfrugt og kernefrugt har gavn af læ, mens det betyder mindre for bærbuske og jordbær.
I Danmark blæser det meget, og gode læhegn betaler sig ofte i frugtavl. Læ giver bedre arbejdsforhold for bier og andre bestøvere. Læ forhindrer også, at frugten blæser ned i efteråret. Her ses både et poppel-læhegn og et hvidgranlæhegn. Begge vokser ret hurtig og tåler beskæring. Eg og bøg er også gode læplanter til frugtplantager, mens man bør undgå tjørn og røn da de deler sygdomme og skadedyr med æbler, pære og kvæde.
Frugt og bær plantes så vidt muligt i rækker, der vender nord-syd. Med den placering bliver lys og skygge jævnt fordelt, og frugten modner ensartet på begge sider af rækken.
Planteafstanden skal planlægges efter de traktorer og redskaber, der skal arbejde mellem rækkerne. F.eks. kræver høstmaskiner til bærbuske en rækkeafstand på mindst ca. 4 m og med mindst 7 meter forager for enden af rækkerne som vendeplads.
Planteafstanden til frugttræer skal også afpasses til grundstammen og sortens vækstkraft.
Den svage æblegrundstamme M9 bruges til intensive plantninger med en afstand på f.eks. 0,8 m x 3,5 m. Så tæt plantning kræver, at man har en smal plantagetraktor.
Den kraftige æblegrundstamme M7 kan f.eks. plantes på 5 x 9 m, og selv efter 15 år er der stadig plads til en traktor mellem rækkerne.
Rækkeafstanden og træhøjden skal passe sammen, så man undgår skygge fra den ene række på den næste. I Danmark kan man undgå skygge på den næste række, hvis rækkeafstanden er 1,4 x træhøjden. Så hvis træerne får lov at blive 3 m høje, skal afstanden til næste række være 1,4 x 3 m= 4,2 m for at undgå skygge. (Beregningen gælder for nord-syd-vendte rækker).
Planteafstanden har også betydning for, om plantagen kan opnå et ekstra tilskud i form af det økologiske Frugt- og bær-tillæg. For at opnå dette tillæg skal der være et minimum antal planter pr. ha. Du kan se mere om betingelserne for Økologisk Arealtilskud her.
I skovlandbrug anbefales ofte at plante frugttræer og bærbuske i rækker mellem andre afgrøder, som en slags læhegn. Frugtproduktion må forventes at blive lavere pga. blæst, mens buskfrugt, der også kan bestøves af vind, ser ud til at klare det godt.
I skovlandbrug ser man også ofte en kombination af frugttræer og afgræsning med firbenede husdyr. Det kræver en indhegning af frugttræerne, da mange husdyr gerne æder både bark, knopper og frugt. Kombination af fjerkræ og frugttræer er der gode erfaringer med. Det giver skygge og ly til fjerkræet og kan give færre skadedyr i frugttræerne. Se gode råd til frugt- og bærproduktion i skovlandbrug i kons. Hanne Lindhards oplæg fra Økologikongressen 2021
Fritstående frugttræer f.eks. på afgræsningsmarker er meget udsatte for blæst og lykkes kun, hvis der vælges frugtsorter, der enten hænger meget fast på træet, eller skal høstes som industrifrugt, der rystes ned. Billedet er fra Schweiz, hvor det ikke blæser så meget som i Danmark. Træerne skal beskyttes godt mod kvægets bid og gnubben, som det ses omkring det unge træ.
Slagtesvin er gode til at rode i jorden og fjerner både ukrudt og mosegrise. De er dog også hårde ved trærødder, og det er kun store træer som disse sødkirsebærtræer, der i korte perioder kan tåle den kraftige jordbehandling.
Får æder meget gerne æbletræer, så har man brug for at nedlægge en æbleplantage, er de ret effektive til at slå træerne ihjel. Ønsker man et fredeligt samkvem, skal hvert træ hegnes ind og man må stamme træerne op, så fårene ikke kan nå grenene. Det er lettere at kombinere frugttræer med fjerkræ.
Æglæggende høns i frugtplantager er en kendt kombination af husdyr og frugtavl. Træerne har det bedst, hvis hønsehuset er mobilt og flyttes rundt i plantagen, da arealet tæt på hønsehuset let bliver overgødet. I høstsæsonen er det nemmest, hvis hønsene kan flyttes til en anden fold. På billedet ses en plantage, hvor der er strøet med halm tæt ved hønsehuset, for at opsuge kvælstof.
En frugtplantage kan bidrage til at øge biodiversiteten i landbruget. Afgrøderne vokser på samme sted i 15-20 år eller mere og tilbyder gode levesteder for flora og fauna. Når plantagen planlægges, er det vigtigt at fremme mulighederne for biodiversitet og især invitere vennerne af frugttræerne ind i plantagen. En god bestand af nytteinsekter kan nemlig regulere skadedyrsangreb. Flere nytteinsekter som guldøjer, svirrefluer og bier er afhængige af pollen og nektar, derfor skal græsbanerne i plantagen ikke kun bestå af græs, men blandes med blomstrende urter.
En blanding af følgende lidt højere arter passer godt til kanten af plantagen:
Udsædsmængden er ca. 2 g blomsterfrø/ m²
Svagtvoksende græssorter (golfbane-sorter) er en god partner til blomsterne. Tuegræsser giver også god plads til urterne, men giver også en mere ujævn kørebane. Græs bør højst udgøre 75% (vægt) af frøblandingen.
Blomster-græsstriben kan blandes af følgende arter, som tilsammen blomstrer længe og tilgodeser en vifte af insekter:
Udsædsmængden er ca. 2 g blomsterfrø/ m² og ca. 3 g græsfrø/m²
Man kan evt. nøjes med at så blomster i den midterste halve meter af græsbanen. Det vil stadig være bedre end ingen blomster.
Læs mere om økologi og biodiversitet i artiklen om Økologi og biodiversitet
Bibernelle blomstrer tidligt og er en god flerårig insektplante.
Eksempel på veletableret blomsterstribe, hvor vild gulerod og kællingetand er i blomst.