Frugttræer og frugtbuske giver frugt uanset, om du beskærer dem eller ej, men beskæring giver bedre frugtkvalitet og gør det nemmere at høste træer og buske og færdes i plantagen.
Jord og planter
Nye produktionssystemer
Husdyr
Klima og bæredygtighed
Regler, værdier og politik
Marked og forbrug
Frugttræer og frugtbuske giver frugt uanset, om du beskærer dem eller ej, men beskæring giver bedre frugtkvalitet og gør det nemmere at høste træer og buske og færdes i plantagen.
Beskæringens formål er:
”Væksten følger saksen” siger man, for beskæring vil altid provokere træet eller busken til at skyde igen, og derfor kan beskæring i værste fald give mindre lys og luft i planten. En god regel er derfor at skære få større grene væk, i stedet for mange små. Fjern højst 1/3 af træet, ellers bliver genvæksten for ustyrlig.
Generelt bør man altid beskære i en tør periode, da fugtig luft giver risiko for sygdomsinfektion i friske beskæringssår. Det er altid godt at beskære i vækstperioden, hvor træet eller busken hurtigt kan hele såret. Når man alligevel ofte beskærer i vintermånederne, er det primært fordi man har bedre tid, og det er let at se grenstrukturen inden løvspring. Har man ledige hænder i marts-april, så er der ofte optimale vejr- og vækstforhold der.
Der er lige så mange beskæringsmetoder, som der er frugtavlere, og forskellige metoder kan give samme gode resultat. Beskæring kan gøres til en kunst, hvor man former sine træer omhyggeligt. Det giver ofte en god frugtkvalitet, men er også et stort arbejde. Beskæring kan også gøres med maskine, og det sker normalt i de maskinhøstede afgrøder som surkirsebær og buskfrugt. Men nu er det også blevet mere almindeligt at bruge maskinbeskæring i intensive æble- og pæreplantager. Her klippes med en fingerklipper på begge sider af rækken, så det bliver en smal hæk med sol på alle grene.
Æbler kan beskæres som en hæk med en fingerklipper. Der klippes ved begyndende blomstring. Det sparer mange arbejdstimer til håndbeskæring og giver et godt resultat.
Håndsakse, grensav og ørnenæb er dog stadig meget brugte redskaber til beskæring i alle kulturer. Håndsakse fås i elektrisk udgave med batteri, normalt båret på ryggen. Det gør arbejdet meget lettere.
Typiske tidspunkter for beskæring for de enkelte frugt- og bærarter er:
Kernefrugt: januar- september for håndbeskæring. Maskinbeskæring kan foretages i begyndelsen af maj, lige før blomstring, når blomsterne er på ”ballonstadiet” og evt. igen i begyndelsen af august. Beskæring i oktober-december anbefales ikke, primært pga. fugtigt vejr og den lange tid før væksten begynder igen. Unge træer bør ikke beskæres om vinteren, da beskæring kan gøre dem frostfølsomme.
Beskæring efter løvspring giver mindre genvækst og allermindst ved beskæring i august, se fig. 14.
Figur 14: Samlet længde på tilvækst efter tilbageskæring af 1-års træer på forskellige tidspunkter forudgående vinter eller forår. Kilde: Christensen, J.V. & P. Hansen 1969. Beskæringstidspunktets indflydelse på væksten af unge frugttræer. Tidsskr. Planteavl 73:326-330.
Sommerbeskæring i august sker primært for at få bedre farve på æblerne i samme år.
Se vejledning i og videoer om håndbeskæring og maskinbeskæring af kernefrugt i Dyrkningsvejledning for økologiske æbler og pærer. Læs mere om beskæringsforsøg i prof. emer. Poul Hansens kompendium
Stenfrugt: april-september. Stenfrugt er følsom for angreb af bakteriekræft i beskæringssår, derfor anbefales kun beskæring i en tør periode i vækstsæsonen for en hurtig sårheling. Lige efter høst er et godt tidspunkt. Sidegrene med spids grenvinkel fjernes, da de let brækker af ved stor frugtsætning. Surkirsebær beskæres, så de er nemme at høste med maskine. Træerne formes, så der kun er én kraftig, lige stamme, og sidegrene med spidse grenvinkler fjernes. Efter 6-8 år maskinklippes siderne årligt, så grenene får mere lys, og man fortsat kan færdes i plantagen.
Buskfrugt: I en nyetableret mark med stiklinger kan de stiklinger, som ikke har forgrenet sig efter første sæson, klippes ned til 5 cm sidst på vinteren, så de forgrener sig.
Efter 4-5 år skal man årligt beskære de nedliggende grene (”skørterne”) lige efter høst i juli-august med en skråtstillet traktordrevet fingerklipper. Inden foråret går man plantagen igennem med et ørnenæb og fjerner visne og knækkede grene ved jorden.
Efter 12-15 år kan man evt. totalt forynge plantagen. Så klippes alle buske ned til ca. 10-15 cm over jorden i det tidlige forår.
Hindbær og brombær: Sommerhindbær beskæres hvert år i august efter høst med et ørnenæb. Her fjernes de grene, der har båret bær. I brombær fjerner man også de afbårne ranker med et ørnenæb, men det sker i foråret. I efterårshindbær klippes alle skud ned i det tidlige forår til ca. 10 cm. over jorden, det kan gøres med maskine/buskrydder. Man skal også tynde ud i antallet af skud, så der er luft mellem planterne, det gøres med et ørnenæb eller hakkejern.
I sommerhindbær fjernes alle de afbårne skud lige efter høst. Et ørnenæb i stedet for grensaks kan gøre det lidt lettere.
Blåbær beskæres med håndsaks sidst på vinteren. Beskæring påbegyndes først, når buskene er 5-6 år gamle. Se mere i dyrkningsvejledning for blåbær af frugtkonsulenterne Svend Ramborg og Dan H. Christensen.
Vindruer beskæres med håndsaks i januar samt hele sommeren. Vin er en såkaldt ”bløder”, dvs. at saften stiger meget tidligt i foråret, så ved klipning i feb-april siver der meget vand ud af beskæringssårene. Derfor anbefales vinterbeskæring senest i januar. Der henvises til specialvejledninger i beskæringssystemer i vin, se vinavl.dk