Hvilke frugt og bær -arter kan trives i Danmark?

Krav til jordbund

De fleste frugt- og bærafgrøder stiller ikke så store krav til jorden, bortset fra, at den skal være ret neutral med Rt: 6,5-7,5 og veldrænet. Rødderne tåler ikke at stå i vand i længere tid. Mange sten i jorden kan også være en ulempe, især i jordbær, som skal renses hyppigt med radrenser. Meget stiv lerjord og meget grov sandjord vil også være lidt udfordrende at dyrke, men ikke umuligt. Mulighed for vanding med drypvanding er vigtig og gør det muligt at dyrke alle frugt- og bærafgrøder selv på den tørreste jord og i de tørreste egne af landet. Blåbær stiller helt særlige krav til jorden og trives kun på meget sur jord (Rt: 3,5-5,5) med mindst 3% organisk stof.

Krav til klima

Dit lokale klima betyder alt for din succes som frugtavler. Din timeløn bliver bogstaveligt talt bestemt af vejrguderne, især frost, hagl og for meget regn kan gøre store indhug i høsten.  

Nedbør

Kig på DMI´s vejrarkiv for dit område www.dmi.dk/vejrarkiv/  og se, hvor meget nedbør, der falder på dit sted. Megen regn især i forårs- og sommerperioden vil give flere svampesygdomme og revnede frugter. Pletter og revner på en frugt sænker prisen meget, så udbyttet i f.eks. æbler, pærer, kirsebær og blommer falder, jo mere det regner. Buskfrugt kan tåle lidt mere nedbør.  I figur 1 kan du se, hvordan nedbøren fordeler sig i Danmark.

Figur 2 Eksempler på nattefrost i maj i 2017, 2019 og 2020. De indre dele af landet er hårdest ramt, mens kystområder går fri. Timelønnen for frugtavlere i de blå områder raslede ned i takt med temperaturen. 

Her ses æbleblomster efter nattefrost. Mange blomster er døde, men nogle vil udvikle frugter med kuldeskade: en ru stribe på skrællen fra stilk til blomst. Yderst ses jordbærblomster efter nattefrost. Den med sort midte er helt død og udvikles ikke til et bær. De øvrige kan risikere at blive skæve og knortede pga. frosten. 

Frost i blomstringen giver næsten altid et udbyttetab, enten som manglende frugt eller deforme/skadede frugter. Vejrudsigten varsler ofte frostnætter i god tid, så det er muligt at forberede sig og måske mindske skadens omfang. Her nævnes en række ting, som du kan gøre for at forebygge frostskader. De førstnævnte er ret enkle og billige, mens de sidstnævnte kræver større investeringer.

• Harv jorden sort under træer/buske og mellem jordbær. Sort jord afgiver mere varme end plantedækket jord, og den lille temperaturforskel kan gøre en stor forskel i udbyttet.
• Sørg for, at jorden er våd under træer/buske og jordbær. En tør jord udstråler ikke så megen varme, som en våd jord. Så vand, om nødvendigt, inden frostnætter.
• Overdæk jordbærmarker med fiberdug, evt. flere lag.
• Sæt luften i bevægelse og gør træerne våde ved at køre med en tågesprøjte med vand. Der skal køres konstant under frostvejret, og man skal efter norske erfaringer komme forbi med højst 10 minutters mellemrum for at holde en god effekt. Hvis man udelader vandet i spørjten, vil det ødelægge pumpen. Men måske kan du skaffe en gammel tågesprøjte, hvor kun blæseren virker. Så vil den kunne blande luftlagene, så evt. varmere, højtliggende luftlag bliver trukket ned i træhøjde.
• Varm luften op med ild. Til det formål kan købes spande med paraffin eller små gas/oliebrændere. Dette er en større investering og kræver også en del arbejde med at holde varmekilderne tændt i den nødvendige periode og slukke igen, for at spare brændsel. Bål kan have samme effekt, det kræver endnu mere arbejde. I alle tilfælde er det nødvendigt ved brug af ild at orientere det lokale brandvæsen først.
• Flyt luften rundt med en stationær eller transportabel vindmaskine. En vindmaskine kan blande luftlagene, så den kolde, tunge luft ved jorden blandes med den varmere, lettere luft højere oppe. Se mere om vindmaskiner i denne artikel fra Gartnertidende 2021
• Installér et oversprinklingsanlæg til frostbeskyttelse. Disse er standard i mange udenlandske frugtområder. Det kræver adgang til rigeligt vand, for der skal vandes i hele plantagen i hele frostperioden, og indtil luften er varmet godt op. Beregning af rentabilitet af diverse frostbeskyttelses-anlæg kan læses i denne artikel fra Gartnertidende 2021

Tallene i tabel 2 gælder konventionel dyrkning af fødevarer. Økologisk dyrkning har et lavere klimaaftryk pr. ha, men også et lavere udbytte. Det opvejes bl.a. af den humusopbygning, der sker i økologisk jord, så klimaaftrykket pr. kg fødevare er det samme for konventionel og økologisk produktion^1. 

Du kan forbedre din frugtplantages klimaregnskab ved bl.a. at bruge grøngødning, minimere jordbehandling og passe afgrøden så godt, at udbyttet øges.

1) Sanders J, Hess J (eds) (2019) Leistungen des ökologischen Landbaus für Umwelt und Gesellschaft. Braunschweig: Johann Heinrich von Thünen-Institut, 364 p, Thünen Rep 65, DOI:10.3220/REP1547040572000 www.boelw.de.