Planlægning af plantage

Se mere om anlæg af vinmark på Vinavlerforeningens hjemmeside vinavl.dk og i deres blad Vinpressen.

Specielt for plantning i skovlandbrug er der dyrkningsvejledning for flere frugt- og bærarter her. 

Økologisk jordbærdyrkning er emnet for Grøn Viden Havebrug nr. 177 fra 2009

Lærebogen ”Frugt og Bær” fra Landbrugsforlaget 2007 skrevet af Maren Korsgaard og Hanne Lindhard Pedersen handler udelukkende om økologisk produktion af frugt og bær. Bogen giver en grundig indføring i frugtavl samt dyrkningsvejledninger på de 15 mest almindelige frugt- og bærarter. Bogen finder du nok på landbrugsskolens bibliotek.

I bogen ”Drømmen om en lille økologisk æbleplantage” beskriver Jens H. Petersen i tekst og smukke billeder plantagen ”Æbletoften”. Gyldendals forlag 2015.

I de andre nordiske lande dyrker de økologisk frugt og bær under vilkår, der ligner de danske. Hvis du kan læse svensk, kan du lære meget af Jordbruksverkets økologiske dyrkningsvejledninger og økonomiske kalkuler. De kan downloades her . Der er bl.a. dyrkningsvejledning for:

• Hallon (hindbær) i ekologisk odling fra 2021
• Ekologisk odling av jordgubbar (jordbær) fra 2016

Hvis du vil gå dybere ind i forskningsresultater om økologisk frugtavl kan du søge i portalerne: https://orgprints.org,  www.ecofruit.net  og https://kp.eufrin.eu/ (sidstnævnte er også for konventionel dyrkning).

Hvis du vil vide mere om frugt- og bærplanternes vækst, fysiologi, bestøvning og meget mere kan du læse det sidste kompendium i frugtavl på dansk. Det er skrevet af prof. emer. Poul Hansen fra Landbohøjskolen i 1995.

Hortiadvice udgiver årligt ”Håndbog for frugt- og bæravlere” med ajourført nyttig viden om frugtavl (både konventionel og økologisk dyrkning). Hortiadvice udgiver også gartneribranchens medlemsblad: Gartnertidende, der ofte bringer artikler om økologisk produktion.

Økologisk landsforening udgiver flere medier bl.a. med artikler om økologisk frugtavl m.m., bl.a. avisen Økologisk Landbrug

Når du har besluttet dig for at begynde som frugtavler, er det meget nyttigt at drøfte planerne med en fagkonsulent, inden du vælger sorter og placering.  Kontakt f.eks. Hortiadvice eller Økologisk landsforening

Eksempler fra det virkelige liv

Mange frugt- og bæravlere har en spændende produktion, som er beskrevet i artikler i Gartnertidende. Her er samlet et udpluk fra årene 2017-2021.

Tabel 3 Eksempler på investeringsbehov og indtægter i en relativ intensiv produktion. Salgspriser kan variere meget afhængig af sæson, salgsform, udbud og efterspørgsel. Udbytter kan variere enormt afhængig af frost, nedbør, bestøvere, plukkemåde, plantesystem og skadevoldere. Planteprisen for jordbær er for økologiske planter, mens de øvrige plantepriser er for konventionelle planter og vil kræve dispensation. Priserne er for yngste udgave af planter (f.eks 1-års træer), indhentet januar 2022 fra planteskolen Vesterskovgaard. Salgspriserne er indhentet fra forskellige kilder og dækker over store udsving, afhængig af salgsform, mængde, kvalitet, sæson etc. Alle priser er ex. moms.

*) De fleste plantepriser gælder konventionelle planter. Der er et lille udbud af økologiske planter, som er væsentlig dyrere. Det kræver dispensation at plante konventionelle planter på økologisk jord, og dispensationen gives normalt kun til den yngste plantekategori.
**) Fuld bæring opnås først efter flere år, afhængig af plantetæthed og oprindelig plantestørrelse. Den frugtfri periode gælder for plantning af 1-års træer, og unge buske, svarende til planteprisen. Ved plantning af 2-års (økologiske) træer kommer træerne i bæring et år tidligere.
***) jordbærplanteprisen er for økologiske barrodsplanter fra Tyskland ved et mindstekøb på 5000 planter
****) Sødkirsebær skal overdækkes med regntag og evt. net for at undgå revner og pletvingefrugtfluer.
*****) Vindruer forarbejdes normalt på gården, så dette er ikke en markedspris men er produktionsprisen ved et udbytte på 5 T/Ha.¹
#) Hyldeblomster kan kun sælges frosne, så der skal tillægges investeringer i frostanlæg.

Arbejdskraftbehov

En frugtplantage kan give arbejde til mange hænder og/eller til mange specialmaskiner. Høsten er den mest arbejdskrævende periode. Hvis frugtproduktionen skal supplere andre produktioner på gården, er det oplagt at vælge kulturer, der skal høstes på et andet tidspunkt, end det man ellers dyrker. F.eks. kan jordbær, hyldeblomster, ribs, solbær og stikkelsbær, som høstes tidligt på sommeren kombineres med produktion af senere afgrøder som korn og kartofler.

Behovet for arbejdskraft er stort i de kulturer, der håndhøstes som jordbær, hindbær, æbler, pærer, blommer, sødkirsebær, druer og hyld. Her vil der blive behov for sæsonarbejdere i høsttiden. De fleste sæsonarbejdere kommer fra udlandet og en mulighed for en god, lokal indkvartering er derfor vigtig.

God ledelse, gode sprogkundskaber, gode pædagogiske evner og gode arbejdsforhold vil tilsammen give en god høstproces. Det er uhyre vigtigt, for hvis bærrene eller frugterne bliver plukket forkert og får masser af knubs, bliver produktet dårligere og i værste fald kassabelt.

Nogle kulturer kan høstes med specielle høstmaskiner. Det gælder surkirsebær, hvor maskinen ryster stammen, så bærrene falder ned på et sejl og føres op i en storkasse. Ribs, solbær, stikkelsbær, aronia og hyben høstes med en anden type specialmaskine. Den vibrerer grenene, så bærrene falder ned på et transportbånd og samles i kasser. Maskinhøstede bær får mange knubs og skal forarbejdes eller nedfryses straks efter høst. De kan kun anvendes til industriprodukter som saft, vin og syltetøj.

Ukrudt renses med en sideforskudt ukrudtsrenser i alle busk- og trækulturer, mens jordbær renholdes med radrenser og fingerhjul som i en grønsagsmark. I jordbær og i nyetablerede marker af busk- og træfrugt kan der også blive behov for håndhakning.

De mange specialmaskiner kræver dygtige traktorførere, så der er også udfordringer til de maskinglade i frugtproduktion.

Behovet for arbejdskraft ses i tabel 4. Alle de håndhøstede kulturer kræver mange arbejdstimer, og vinmarken kræver meget tid til sommerbeskæring.

Tabel 4: Behov for arbejdskraft til økologisk frugt- og bærproduktion. Tallene er skønnede ud fra praksis, men vil variere meget med graden af mekanisering, effektivitet, udbytte og årets vejrlig.

Lønningsevne

Kalkuler for dækningsbidrag bør man lave med egne tal og forudsætninger. En standard DB-analyse giver ofte ingen mening, da der er så store udsving i udbytter og priser. Ser man på statistikken, så er der desværre ingen statistik på indtjeningen for økologiske frugtavlere. Men for konventionelle frugtavlere er den gennemsnitlige timeløn lav, se figur 3. Det er muligvis samme sag for økologiske frugtavlere, men gennemsnittet dækker over store udsving.

Se flere data fra Danmarks Statistik her: https://statistikbanken.dk/OEKO3

1) Hvad koster det at producere en flaske vin af Torben T-Andersen, Vinpressen nr. 6, 2021