En god balance mellem vækst og frugtsætning er målet i frugtavl. Balancen er især vigtig i frugttræer, hvor både for meget og for lidt vækst giver for ringe frugtudbytte.
En god balance mellem vækst og frugtsætning er målet i frugtavl. Balancen er især vigtig i frugttræer, hvor både for meget og for lidt vækst giver for ringe frugtudbytte.
I træfrugt sker den vigtigste vækstregulering ved valg af grundstamme og sort. Grundstammen er træets rod og findes med forskellig vækstkraft. Selve sorten, der podes på grundstammen, kan også have forskellig vækstkraft. Rodens og sortens vækstkraft regnes for at påvirke træets størrelse med hver en tredjedel. Den sidste tredjedel afgøres af træets vækstbetingelser. Ønsker man et stort træ, skal man altså vælge en kraftig sort på en kraftig grundstamme på et lunt sted med optimal tilførsel af næring og vand. Et lille træ kan opnås ved at vælge en svagtvoksende sort på en svag grundstamme på mager jord, et blæsende og tørt sted.
Vækstkraft af de mest almindelige grundstammer ses i tabel 13.
|
Meget svage grundstammer (20-40 %) |
Svage grundstammer (40-60 %) |
Middelkraftige grundstammer (60-80 %) |
Kraftige grundstammer (80-100 %) |
Æble-grundstammer |
M9, B9, FL 56, M27 |
M26 |
M7 (MM106*) |
A2, MM111, Frøstamme/vildstamme |
Pære- og kvæde-grundstammer |
|
Kvæde C, Kvæde-Eline/ (Q-Eline) |
Kvæde A, Pyrodwarf Kvæde Adam |
Pære-frøstamme |
Blomme-grundstammer |
VVA-1 |
Plumina, Edabriz, Pixy |
St. Julien A., Wangenheim Fereley |
Myrobalan / Mirabelle-frøstamme |
Kirsebær-grundstammer |
Weiroot 720 Gisela 3 |
Gisela 5 og 6, Piku 1 |
Colt, Piku 3 og 4 |
Prunus avium/ fuglekirsebær |
Tabel 13 Relativ vækstkraft af grundstammer til kernefrugt og stenfrugt
*) MM106 anbefales ikke mere pga. følsomhed for sygdommen stammebasisråd.
For nyplantede træer og buske gælder det om at få dem i god vækst.
I kernefrugt-plantager plantes normalt to-års-træer, og de blomstrer allerede i planteåret. De nyplantede træer har ikke kræfter til både at vokse og danne frugt, så for at øge væksten, piller man blomsterne af i planteåret. Efterlad dog et par blomster på hvert træ, så du kan konstatere, om du har fået den rette sort.
I jordbærmarken gøres det samme: man fjerner alle blomsterstandene i planteåret. Det gøres med håndkraft f.eks. fra en lugevogn. På den måde opnås maksimal jordbærhøst i 2. vækstår, og plukkerne skal ikke ”lede” efter bærrene.
I buskfrugt og kirsebær er det ikke almindelig brugt at fjerne blomster i planteåret.
Når frugttræer er begyndt at bære, gælder det om at få en god balance mellem frugtsætning og vækst. Der skal være en vis bladmasse til at forsyne frugterne med organisk stof (assimilater), så de får en god størrelse. Omvendt kan for meget vækst give en dårlig frugtkvalitet pga. skygge og fugt. For meget vækst kan også give færre blomsterknopper til det følgende år.
Hvis træerne gror for meget, kan man evt. rodbeskære dem. Det giver ingen genvækstproblemer.
Rodbeskæring gøres i marts med en traktor med skråtstillet kniv. Den skærer 30-40 cm ned i jorden, langs rækken og kapper rødderne over. Chokket kan dog blive for stort, og rodbeskæring på begge sider af rækken bør kun gøres i plantager med vandingsmulighed. I tabel 14 ses, hvornår man kan bruge rodbeskæring
Tabel 14 Antal rodbeskæringer i marts i forhold til vækst, blomstersætning og vandingsforhold. Kilde tidl frugtkons. Lene Baarts.
|
Kraftig vækst |
Svag vækst |
Plantager med vandingsmulighed og få blomsterknopper |
Rodbeskær på begge sider |
Rodbeskær på én side |
Plantager med vandingsmulighed og mange blomsterknopper |
Rodbeskær på én side |
Brug ikke rodbeskæring |
Plantager på let jord, eller lerjord uden vandingsmulighed samt få blomsterknopper |
Rodbeskær på én side |
Rodbeskær på én side |
Plantager på let jord, eller lerjord uden vandingsmulighed samt mange blomsterknopper |
Brug ikke rodbeskæring |
Brug ikke rodbeskæring |
Ringning er en anden metode til dæmpning af væksten. Det gøres med en motorsav, grensav eller kniv. Man fjerner en smal strimmel af stammens bark, så transporten af vand og næring reduceres. Strimlen kan f.eks. være 1 cm bred og kun i barkens tykkelse. Barken skal selvfølgelig ikke fjernes hele vejen rundt om stammen, for så dør træet. En ringning halvvejs omkring stammen vil give en kraftig vækstdæmpning og provokere træet til at danne flere blomsterknopper. Ringning sker i det tidlige forår.
Nedbøjning af oprette grene er en anden mulighed for at dæmpe væksten og øge dannelsen af blomsterknopper. I forsommeren er skuddene endnu bløde, så sidegrene kan tvinges ud i vandret ved at sætte særlige klemmer på stammen. Man kan også hænge vægte på grenene eller stramme dem ned med en bardun og en pløk. Det er et stort arbejde, og ofte unødvendigt, hvis man bruger planter af god kvalitet. Hvis man planter gode knib-træer, vil der ofte være rigeligt med vandrette grene, og man kan blot fjerne dem, som evt. er oprette.
Blomsterudtynding med kemiske midler er en standard praksis i konventionel æble-pære-avl. Man gør det for at undgå overbelastning af træet med for meget frugt. Det giver for små frugter, og træet vil sætte færre blomsterknopper til det følgende år. Det resulterer i ”vekselbæring”.
I økologisk frugtavl er erfaringen, at det sjældent er nødvendigt at tynde ud i blomsterne. Dels kan skadedyr som æble- og pærebladhveps og rød knopvikler gøre indhug i blomsterne, dels er ernæringsstatus for knopperne ikke altid optimal, så nogle blomster falder af, uden befrugtning.
Der findes dog en maskine, der kan bruges til mekanisk udtynding af æbleblomster. Den anvendes i økologisk frugtavl i andre europæiske lande. Maskinen hedder Darwin og er en traktordrevet lodret valse med en masse snører. Den køres langs rækken, mens valsen drejer rundt og snørerne pisker blomsterne af grenene. Maskinen kan kun bruges i plantager beskåret som en hæk.
Udtynding af frugt bruges i æble-pære- og blomme-dyrkning og gøres med fingrene eller en lille saks. Man udtynder frugter primært for at få større frugter. I blommer får man også mere velsmagende frugter ved udtynding. Man bruger også udtyndingen til at fjerne eventuelle skadede frugter og til at forebygge vekselbæring. Træet afstøder selv en vis mængde frugter, som det ikke magter at udvikle. Det kaldes for ”junifaldet” og sker normalt i juni! Først efter junifaldet kan man vurdere, om der er behov for yderligere udtynding.
Håndudtynding gøres typisk i juni-juli måned lige efter junifaldet. Jo tidligere, jo lettere er det at pille overflødige frugter af og jo større effekt får man på vekselbæring.
Disse tommelfingerregler kan hjælpe til at vurdere behovet for udtynding i æbler og pærer:
Frugter skal have plads til at udvikle sig. Her er frugterne blevet tyndet, så alle opnår en god størrelse.
I blommer tyndes frugterne, så de sidder med 5-8 cm mellemrum på grenene. Smagen af blommer forbedres betydeligt, når de har god plads. Et overbelastet blommetræ giver kun små og sure blommer.